Tiden rækker desværre ikke til at skrive detaljerede etapeoptakter til de tre etapeløb, men vi vil hver dag lave en oversigt, hvor vi gennemgår favoritter til den kommende dags løb. Derudover vil der naturligvis være samlede optakter til alle tre etapeløb og senere også til WorldTour-løbet UAE Tour, der skydes i gang på søndag. I kan læse optakterne til Vuelta a Andalucia, Volta ao Algarve og Tour du Alpes Maritimes et du Var.

Torsdag gælder det 1. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve, mens Tour du Alpes Martimes et du Var først starter fredag.

Vuelta a Andalucia - 2. etape

Ruten

Ruta del Sol har ikke altid været specielt venligt ved sprinterne, men i år er det helt galt for de hurtige folk. På papiret kunne den ellers relativt flade 2. etape ellers ligne en fin chance for de hurtigste, men desværre for dem har arrangørerne krydret det hele med en lidt hårdere finale, der afsluttes med en kort, stejl bakke op mod mål. I stedet er det derfor de eksplosive puncheurs, som utvivlsomt har blik på andendagen som en god mulighed for at gå efter en sejr.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I alt skal der tilbagelægges 198,1 km mellem storbyen Sevilla og Iznajar. Sevilla ligger som bekendt midt på den spanske stegepande, der er pandekageflad, og derfor byder den indledende del af etapen stort set ikke på en eneste højdemeter. Fra start kører man mod sydøst og øst med retning mod kuperet terræn, som indledes når man rammer kategori 3-stigningen Puerto de Calera (3,3 km, 3,3%), som har top efter 87,5 km. Herfra går det ned til forplejningszonen, hvorefter man drejer mod nordvest for at passere Alto Valle Sierra Sur (4,0 km, 3,6%), som har top efter 103,5 km.

Efter de to stigninger bliver det igen lettere. Et let faldende stykke fører mod nordøst, inden det flader ud, mens man kører mod øst forbi den indlagte spurt, som kommer efter 146,2 km. Nu går det videre mod nordøst gennem fladlandet, indtil man rammer kategori 3-stigningen Puerto de la Parrilla (6,4 km, 2,4%), hvis top passeres med 12,1 km igen. En lidt kringlet nedkørsel fører nu mod øst og nord ned til Iznajar, hvor nedkørslen får en brat afslutning. Med 1,3 km igen drejer man nemlig skarpt til højre ind på målbakken, der stiger med 7,5% i snit. De første 500 m stiger med 10,0%, indtil man når et hårnålesving, hvorefter de næste 400 m stiger med 5,5% frem mod endnu et hårnålesving, der leder ind på de sidste 400 m, som stiger med 6,5% ad en vej, der bugter sig ind på den 200 m lange og 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2414 højdemeter.

Iznajar har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det eminente vejr fortsætter på en smuk torsdag, der vil være skyfri næsgten hele etapen og byde på temperaturer på hele 20 grader. Vinden vil være nærmest ikkeeksistere og i løbet af etapen dreje fra øst om i syd og over i vest mod slutningen af etapen. Dermed bør vinden dreje fra modvind over sidevind til sidemedvind sidst på etapen. Til slut får man sidevind, indtil man får medvind på målbakken.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Favoritterne

Man forstår godt, at Nacer Bouhanni og Dan McLay skyndte sig at melde fra til årets løb. Det er meget sjældent, at der er et fem dage langt løb uden én eneste mulighed for sprinterne, men sådan er det i årets udgave af det andalusiske løb. Skal man finde noget, der minder om en sprinteretape, er det torsdagens 2. etape, der er løbets klart nemmeste og den eneste, der ikke kan bruges til at køre klassement, men bakken op mod mål ødelægger det hele for de klassiske afsluttere.

Desværre er spanske løbsbogen ofte upræcise - for nu at sige det meget mildt - og derfor skal man varsom med at stole på oplysningerne. Det gælder særligt for en finale som denne, hvor det gør stor forskel, hvor lang og stejl bakken er. La Flamme Rouge melder om 7,5% i snit, mens mine beregninger ud fra de i løbsbogen angiven højdedata er som nævnt i rutebeskrivelsen ovenfor.

Er det sandt - og det tør jeg ikke sige med sikkerhed, at det er - stiger den med 10,0% over de første 500 m. Det er altså lidt af en mundfuld, som formentlig gør det for hårdt for de fleste af de tungere folk. Det helt store spørgsmål til denne afslutning er nemlig, om den passer bedst til en type som Sonny Colbrelli, der er blandt verdens bedste til at spurte op ad bakke, eller om vi skal over i en ardennerpuncheur som Dylan Teuns, der har brug for en hårdere finale.

Afslutningen her synes at være et grænsetilfælde. Længden taler for, at Colbrelli burde kunne være fint med, men 500 m med 10% taler for Teuns. Omvendt flader den efterfølgende ud, og det vil måske give Colbrelli mulighed for at komme sig en anelse.

Uanset hvad burde Bahrain lugte blod. Som det fremgår af ovenstående, har de kandidater, uanset om bakken er hård eller let, og derudover har de endda Matej Mohoric og i begrænset omfang Pello Bilbao, som også kan afslutte på en stigning. Med andre ord kan der ikke være den store tvivl om, at de skal gå efter den etapesejr, Mikel Landa akkurat missede i dag.

Dermed bør det også ende i en puncheurspurt. Starten er meget let, og det burde nok kunne sikres, at udbruddet er lille og relativt svagt. Astana vil derefter tage kontrol, men deres primære opgave må være at spare kræfter inden de to kommende hårde dage. Derfor vil det være op til Bahrain at tage ansvaret, men de kan formentlig regne med hjælp. Der er nemlig en del bakkestærke sprintere, der utvivlsomt har udset sig etapen som deres eneste chance, og Ag2r med Clement Venturini, Circus med Andrea Pasqualon, B&B med Bryan Coquard og Gazprom med Marco Canola og Simone Velasco kan alle tænkes at tage del i slæbet. Da vinden er nærmest ikkeeksisterende, vil den ikke komme i spil.

Etapen vil intensiveres frem mod sidste stigning, men den er så let, at den ikke vil gøre nogen stor forskel. Til gengæld vil det være vigtigt at runde toppen helt fremme, da nedkørslen ser temmelig kringlet ud. Derefter bliver der vild positionskamp, for det bliver helt afgørende at sidde godt ved højresvinget ind på bakken med 1300 m igen.

Jeg har skiftet holdning til finalen 7-800 gang, men jeg er endt med at pege på Dylan Teuns som favorit. Belgieren viste senest sine puncheurevner med 3. pladsen på 2. etape i Valencia, og han burde kunne lide denne finale. Den stejle begyndelse burde give ham en fordel i forhold til de tungere folk, og jeg tror, at det er nok til at tippe balancen til fordel for den formstærke Teuns, der tidligere er blevet nr. 2 i en meget lettere spurt i Polen. Samtidig kører han for løbets stærkeste hold, der kan føre ham perfekt ind på stigningen, og her tror jeg, at han kan gøre det færdigt.

Det kan dog også sagtens blive Sonny Colbrelli, der formentlig vil køre sin egen spurt og måske nok er holdets plan A. Jeg har bare en mistanke om, at den nederste del bliver for stejl, når bakken er næsten halvanden kilometer. Det er dog hævet over enhver tvivl, at Colbrelli er en af verdens absolut bedste puncheurs, og også han har et forrygende hold til at føre sig frem. Spørgsmålet er bare, om formen rækker i denne finale, der er hans første seriøse udfordring på den bare anden løbsdag. Det er på grænsen, men Colbrelli kan med god form sagtens vise sig stærkest. Holdet har også Matej Mohoric, der senest viste sin hurtighed med en 3. plads i en massespurt i Valencia, men han har ikke de samme resultater i denne slags finaler som sine holdkammerater. Pello Bilbao er også hurtig, men han spurter stort set aldrig længere og vil sikkert skulle hjælpe holdet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Ag2r er et andet hold med to kandidater, og af dem tror jeg mest på Oliver Naesen. Belgieren har egentlig ikke de store resultater i denne slags afslutninger, men med den hurtighed, han fandt i sidste års klassikere, burde han være ganske fremragende i denne afslutning. Han slog Greg van Avermaet i deres duel på Muren i BinckBank Tour, og det viser, at han kan spurte på en bakke, selvom den var stejlere dengang. Hans form inden åbningsweekenden burde være god, selvom han havde et styrt i Valencia, og her får han chancen for at vise det. Hans holdkammerat Clement Venturini er også ekspert i bakkespurter og er endda blevet endnu bedre, men ligesom Colbrelli, vil jeg tro, at finalen bliver en anelse for svær. I virkeligheden kan Silvan Dillier også køre den, men han kan nok ikke vinde.

Total Direct Energi har Julien Simon, der jagter sit første resultat for holdet. Franskmanden er ikke så hurtig som tidligere, men sejren i Finistere sidste år viste, at han stadig har et punch. Han viste fornuftig form i Valencia, hvor 2. etape dog var lidt for hård, men denne afslutning burde passe ham. Samtidig har han Niki Terpstra og Dries van Gestel til at føre sig i position.

En meget spændende kandidat er Petr Vakoc. I gamle dage var han forrygende i denne slags afslutninger, men efter styrtet i Sydafrika har han været en skygge af sig selv. Han viste dog lidt livstegn i en puncheurspurt i Polen i august, hvor han kørte top 3. Han har før kørt stærkt i februar og kan ventes i form fra start for sit nye hold, som han har sluttet sig til for at få flere personlige chance. Motivationen er derfor helt sikkert tårnhøj. Alpecin har også tilbagevendte Scott Thwaites, der viste god form i en lignende finale i Besseges, men denne er nok lidt for hård.

Circus har flere ryttere, der kan spurte op ad bakke. Deres plan A er formentlig Andrea Pasqualon, og havde han formen fra sin sejr i Tour de Luxembourg, ville han være topkandidat. Desværre har han slet ikke haft samme niveau siden da, og jeg tror, at den bliver lidt for hård. Den stejlere afslutning burde til gengæld passe både Loic Vliegen og Maurits Lammertink, der var i offensiven i dag. Lammertink er måske lidt for formsvag efter sit styrt i løbet af vinteren, men Vliegen burde kunne gøre det ganske fint.

I jubelåret 2017 ville Marco Canola også være helt oplagt, men han har slet ikke været så god siden dengang. Han fik en lille renæssance med sejren i en puncheurspurt i Utah i efteråret, men denne bakke er formentlig for svær med tanke på det, han senest har vist. Til gengæld kan det åbne døren for holdkammeraten Simone Velasco, der burde være ganske god her, og som har motivation, efter at en punktering ødelagde titelforsvaret i Laigueglia.

Så skal man naturligvis altid nævne Juan Jose Lobato. Spanieren, der engang var en af verdens bedste puncheurs med store sejre Down Under og på Hatta Dam, er imidlertid faldet kraftigt af på den, og han har hverken samme holdbarhed eller spurtstyrke som tidligere. Pludselig vandt han dog Coppa Sabatini i 2018, hvorfor han ikke helt kan afskrives, men jeg tror ikke meget på en tilsvarende opvisning i en finale, der er endnu hårdere.

Jeg tror, at finalen er for hård for Bryan Coquard, der ikke har samme holdbarhed som tidligere, og som tillige er kommet tilbage efter en skade, samt Enrique Sanz . Mere optimistisk er jeg på vegne af den stadig mere lovende Alexander Edmondson, men også han vil nok få det for svært. Den er for hård for Sondre Holst Enger i hans nuværende forfatning, men Riwal kan satse på Martijn Budding, der senest viste puncheurevnerne i Murcia. Amaury Capiot synes for formsvag, men Thomas Sprengers og Kevin Deltombe kan gøre det hæderligt for Sport Vlaanderen. Det skal også blive meget interessant at se Caja Rurals Orluis Aular, men med tanke på 1. etape i Saudi-Arabien, hår han det nok for svært. Endelig kan Stefano Oldani formentlig gøre det godt for Lotto, mens den nok også er hård nok til, at Valerio Conti måske vil prøve for UAE. Og så skal klassementsrytterne alle holde sig til for at undgå huller, hvorfor de skal ende langt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Teuns

Øvrige vinderkandidater: Sonny Colbrelli, Oliver Naesen

Outsidere: Julien Simon, Petr Vakoc, Andrea Pasqualon, Matej Mohoric, Clement Venturini

Jokers: Marco Canola, Juan Jose Lobato, Loic Vliegen, Simone Velasco, Maurits Lammertink, Alexander Edmondson, Scott Thwaites, Bryan Coquard, Amaury Capiot, Orluis Aular

Volta ao Algarve - 2. etape

Ruten

I de sidste fem år har 2. etape signaleret starten på klassementskampen, og hver gang har etapen skabt tidsforskelle, der har vist sig at være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr. De første to år skete det på en kuperet rundstrækning omkring byen Monchique, men i 2016 valgte man som noget nyt at inkludere en ekstra bjergafslutning på regionens højeste bjerg, Alto da Foia. Som ventet gjorde den nye etape betydeligt mere skade end forgængeren, og arrangørerne var tilsyneladende tilfredse med formatet, idet de valgte en tilbagevenden i 2017, 2018 og 2019. Også i år vil Foia-stigningen være rammen om det første klassementsslag, og selvom man ikke genbruger modellen fra 2018, hvor man kørte den helt nede fra bunden, har man med inklusionen af den lille Pomba-stigning umiddelbart inden sikret, at afslutningen er hårdere end tidligere, selvom Foia i sig selv er en ganske let stigning.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Rytterne skal i alt tilbagelægge 183,9 km mellem Sagres og toppen af det berømte bjerg i 900 m højde. Startbyen ligger helt nede i Portugals sydvestligste hjørne, hvorfra man igennem småkuperet terræn kører mod nordøst op langs vandet frem til Aljezur, hvor dagens første spurt kommer efter 41,6 km, idet man efter 29,0 km skal over en bakke (2,0 km, 5,2%). Her drejer man mod øst for at køre ind i landet via kategori 3-stigningen Marmelete (3,8 km, 6,7%), som har top efter 48,9 km, hvorfra det stiger let, mens man kringler sig mod nordvest frem til udkanten af Monchique, der ligger i bunden af målstigningen.

I stedet for at køre hen til Foia slår man imidlertid en stor sløjfe mod nord. Man kører således mod nordøst ad en nedkørsel, inden det går mod nord op ad en svær stigning (2,2 km, 9,4%), som efter 93,8 km leder op til et fladt plateau, hvor forplejningen er placeret i det nordligste punkt. Herfra går det igennem relativt fladt terræn mod sydøst, indtil man drejer mod sydvest for igen at tage hul på stigningerne. Her venter først to ikke-kategoriserede stigninger efter hhv. 149,7 km (1,8 km, 7,4%) og 156,6 km (2,7 km, 7,9%), inden det gælder kategori 3-stigningen Alferce (2,1 km, 6,4%), hvis top passeres efter 162,3 km. Derfra går det direkte ned til bunden af kategori 2-stigningen Pomba (3,9 km, 7,6%), der er en todelt stigning med 2 km på 8,5%, 1 km med 3,5% og til slut 900 m med 10,0%.

Fra toppen resterer bare 13,9 km, og der er ingen nedkørsel. I stedet går det ad en snoet vej mod syd ned til Monchique, hvor dagens sidste spurt kommer efter 176,0 km. Derfra drejer man mod sydvest for at køre op ad den afsluttende udfordring, kategori 1-stigningen Alto da Foia, der i alt er 7,8 km lang og stiger med 5,8% i gennemsnit. Stigningsprocenten ligger hovedsageligt på 5-6%, og de stejleste kilometer er nr. 1 og 5, der stiger med hhv. 7,5% og 6,7%, hvorefter de sidste 3,8 km stiger jævnt med 5,5-6,0%. Rytterne følger en snoet bjergvej med flere bløde sving, inden en blød U-kurve leder ind på den mindre end 100 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3357 højdemeter.

Da etapen gjorde debut i 2016, var det Luis Leon Sanchez, der med sin store power gjorde forskellen på den vindblæste sidste kilometer og tog sejren et sekund foran Geraint Thomas og tre sekunder foran Primoz Roglic og Ion Izagirre. Thibaut Pinot mistede fem sekunder, mens Fabio Aru var yderligere fire sekunder bagude. Hele 18 mand sluttede imidlertid inden for 20 sekunder af vindertiden, herunder kraftfulde folk som Tony Martin og Tiesj Benoot. Den store taber var Alberto Contador, der havde en sjælden dårlig dag og tabte 24 sekunder som nummer 21. I 2017 gjorde Dan Martin og Primoz Roglic en langt større forskel, inden ireren vandt spurten. Michal Kwiatkowski tabte 20 sekunder på 3. pladsen, og i alt 11 ryttere sluttede inden for et minut af vindertiden. I 2018 endte det trods mange angreb i en spurt i en relativt stor gruppe, hvor Michael Kwiatkowski var hurtigste mand foran Bauke Mollema og Geraint Thomas, mens medvinden sidste år betød, at fem mand spurtede om sejren med Tadej Pogacar som den hurtigste foran Wout Poels og Enric Mas Tidligere er bjerget blevet besøgt i 2002, hvor Alex Zülle tog en solosejr. Jose Azevedo vandt i både 2001 og 2000, mens en ung Andreas Klöden var hurtigste mand på stigningen i 1999.

Vejret

Rytterne kan se frem til endnu en perfekt dag. Ganske vist vil der være lidt flere skyer om eftermiddagen, men temperaturen vil nå 19 grader, og der vil kun være en svag vind fra øst og sydøst. Det giver vinder fra alle retninger på den kringlede rute, men i finalen vil der være sidemedvind frem til toppen af Pomba, dernæst sidemodvind og til slut sidemedvind fra bunden af Foia, indtil man får sidevind på de sidste 2 km.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Favoritterne

Efter en let opvarmning, hvor Tim Wellens, Michal Kwiatkowski og Rohan Dennis dog lige skulle teste benene, er det tid til at finde ud af, hvem der kan vinde Volta ao Algarve. Man kan skal dog ikke overvurdere etapens sværhedsgrad. Alto da Foia er ganske vist lang, men det er ikke en svær stigning, og graden af selektion bestemmes i høj grad af vinden.

Det første besøg viste, at den passer mere til kraftfulde typer end de rene klatrere, ikke mindst fordi det dengang blæste voldsomt. I 2017 var udskilningen mere regulær, og det lykkedes de to bedste at gøre en ganske stor forskel, mens det omvendt i 2018 som følge af kraftig vind endte i en spurt i en relativt stor gruppe. Sidste år blev det igen mere selektivt som følge af medvind, og det viser, at det kan gå begge veje.

I år kunne etapen godt blive af den hårdere slags. Det er stort set vindstille, og den smule blæst, der er, vil være i ryggen frem til de sidste 2 km. Samtidig er årets rute er med Pomba-stigningen hårdere. Den lille bakke er ganske stejl og går stort set direkte over i målstigningen, og forinden har man endda været over tre ret stejle bakker. Lægges pres på her, kan vi få en ganske seriøs udskilning allerede inden selve Foia.

Det pres burde der være interesse i at lægge. Hvis Miguel Angel Lopez skal have noget at gøre i dette løb, skal han vinde så meget tid som muligt torsdag og lørdag. Desværre er Astana her ikke med det stærkeste hold, men folk som Luis Leon Sanchez, Harold Tejada, Yuriy Natarov og Rodrigo Contreras kan sætte et pænt tempo. Den anden rytter med interesse i et blodbad er Dan Martin, men han har desværre ikke holdet til at gøre meget.

Det mest interessant bliver, hvad Ineos vil. Tabet af Dylan van Baarle er stort, men med en uhyre formstærk Ben Swift samt Michal Kwiatkowski, Rohan Dennis og Geraint Thomas har de muskelkraften til at kontrollere etapen. Problemet er, at det er næsten umuligt at beskytte tre mand, og derfor kan de blive tvunget til at ofre den ene. Det kunne være Geraint Thomas, der har meldt ud, at han ikke er her for klassementet, men det kunne også være Kwiatkowski, der ikke virker specielt formstærk, eller Dennis, der dog synes at være kommet til løbet for at jagte et resultat.

Det er ret markant, at det kun er Ineos, der har et meget stærkt hold til bjergene, og derfor kan det faktisk godt blive svært at kontrollere. Selve starten er let, så her kan Deceuninck nok sikre, at udbruddet ikke bliver farligt, og herefter skal de nok få hjælp af Astana, Ineos og måske også Lotto og Israel SUN. Det interessante bliver, hvis der angribes på bakkerne i finalen. Vi har nemlig tidligere på Malhao-etapen set, at terrænet kan give overraskelser, og det kan det gøre igen. Det vil dog kræve, at Ineos vælger at køre aggressivt med deres tre kaptajner. Hvis ikke, er de nemlig stærke nok til at sikre, at løbet ikke glider dem af hænde.

Da Dennis og til dels også Thomas og Kwiatkowski skal vinde løbet på enkeltstarten, tror jeg, at de vælger den defensive taktik med deres velkendte tonsertempo, mens Astana vil tage teten, når der for alvor skal lægges pres på. Jeg udelukker ikke, at vi kan få en overraskelse i stil med Stybar-Kragh-offensiven på Malhao sidste år, men med Ineos som kontrollant regner jeg med en afgørelse på stigningen. Her vil vinden som sagt være gunstig, og derfor vil vi nok se en ganske stor selektion i stil med det, vi så, i 2017 og 2019.

Derfor tror jeg også på Miguel Angel Lopez. Den lille colombianer plejer at lægge flyvende fra land, som han har gjort i de senere år med først forrygende kørsel i Mellemøsten i 2018 og sidste år med sejr i det stærkt besatte Tour Colombia. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt Foia er svær nok, men med det nyere, hårde format, tror jeg, at Lopez’ formodede superform vil sætte sig igennem. Man skal heller ikke glemme, at han har en fin spurt på toppen af en stigning, som han viste med sejren i Tour of the Alps for et par år siden. Afslutningen kan vise sig at være for nem, men med gunstig vind og et hårdt indløb tror jeg, at Lopez fortsætter den seneste Astana-succes.

Den rytter, stigningen passer bedst, er dog nok Dan Martin. Ireren har allerede én gang vundet her, da han slog Primoz Roglic i en herlig duel, og han kommer til løbet med form efter to 4. pladser i Valencia. Desværre er Martin ikke den rytter, han var, da han vandt etapen i 2017, og det er særligt hans punch, der synes svækket. Normalt er der ikke mange, der slår ham i en spurt på en så ”let” stigning, men nu er det hele mere åbent. Det ændrer dog ikke på, at han stadig er en lynhurtig afslutter og derfor har gode chancer for at vinde.

Læs også

Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet

Geraint Thomas er ikke til at blive klog på. På den ene side siger han, at han er kommet for at hjælpe, men på den anden side regner han med at være med helt fremme, da han er i langt bedre forfatning end sidste år. Der er en reel risiko for, at han ofrer sig, men omvendt er Thomas også et konkurrencemenneske til fingerspidserne, og han alder sjældent en chance gå fra sig. Stigningen her passer glimrende til Thomas’ power, og han har da også tidligere været tæt på at vinde på toppen. Nærmer han sig det antrit, han brugte i forbindelse med sine to alpesejre i Touren for to år siden, er han i hvert fald meget svær at hænge på, når han åbner på den sidste kilometer.

Det bliver interessant at følge, om Tim Wellens er lige så vanvittig, som han plejer, nu hvor han starter senere. Han plejer at vinde det meste i februar, men nu forsøger han at skubbe sin formtop. Dagens lille bakketest så dog pæn ud, og vi kan være temmelig sikre på, at Wellens er i form. Spørgsmålet er bare, om det rækker til denne etape, hvor målstigningen er længere, end han kunne ønske. Sættes der et dræbende tempo, kan Wellens blive slidt ned, men gør han ikke det, er han en af de absolut stærkeste i en spurt på toppen.

En anden rytter, der var flyvende fra start sidste år, er Maximilian Schachmann. Har han samme form i år, kan han blive ganske uhyggelig, især fordi han udvikler sig med lynets hast. Hans spurt på toppen er bedre end alle de ovennævntes, men til gengæld kan stigningen blive en anelse for lang. Schachmann har stadig til gode at være med på lange opkørsler, men stigningen her er ikke sværere, end at det kan lade sig gøre. Hans holdkammerat Lennard Kämna er i storform, men kan ikke ventes at vinde, og Felix Grossschartner synes stadig at mangel lidt for meget, selvom han så bedre ud i Murcia.

Så er der naturligvis Remco Evenepoel . Det belgiske vidunderbarn kunne meget vel have kurs mod den samlede sejr, men det er mere tvivlsomt, om han vinder her. Han er nemlig langt mindre eksplosiv end d øvrige favoritter, og det kan virke svært for ham at køre alene væk på en stigning, hvor det er svært at slide folk op. Omvendt antyder hans kørsel i Argentina, at han meget vel kan være helt ustoppelig. Med Evenepoel ved man aldrig, og derfor skal man aldrig udelukke, at han slet og ret kører fra alt og alle.

Det var interessant at se Rohan Dennis køre offensivt i dag. Han er åbenlyst kommet til start med ambitioner, og denne stigning, der aldrig bliver stejl passer ham aldeles glimrende. Et malende Ineos-tempo på stigningen vil være perfekt for Dennis, hvis holdet vitterligt satser på ham, og husker man på, hvor godt han klatrede i Tour de Suisse, er han ikke uden chance, selvom stigningen dog også kan vise sig at være lidt for lang. Holdets tredje kandidat er Michal Kwiatkowski, der vandt spurten på toppen i 2018. Den mulighed kan heller ikke udelukkes denne gang, men efter hans svage indtryk på 2. etape i Valencia vil jeg blive forundret over en gentagelse.

Trek stiller med Vincenzo Nibali, men det vil ligne ham meget dårligt at være i form til at køre med helt i front, endda på en stigning, der ikke passer ham. I stedet skal de se i retning af Bauke Mollema, der altid starter stærkt og er topmotiveret efter den vilde sæsonafslutning sidste år. Han er ikke den hurtigste, men for to år siden blev han alligevel nr. 2 bag Kwiatkowski på en dag, hvor modvind gjorde det hele meget nemt. Mollema har nemlig altid haft en pæn spurt, og særligt i den nye, hårdere variant skal man bestemt ikke afskrive Lombardiet-kongen.

Rui Costa skal også nævnes. Portugiseren viste fornem form i Saudi-Arabien, men her er niveauet et helt, helt andet. Samtidig er terrænet af en sværhedsgrad, hvor han har haft svært ved at gøre sig gældende i de seneste sæsoner. Omvendt viste han så sent som i Romandiet, at han stadig kan, og med sin gode spurt passer han udmærket til stigningen, selvom den kan være en anelse for hård. Hans holdkammerat Jan Polanc virker enormt velkørende, men det er trods alt svært at vinde.

Historien viser også, at vi aldrig skal afskrive de lokale ryttere. Jeg vil særligt fremhæve Vicente Garcia de Mateos, der som eneste mand kunne følge Valverde i lørdags, som er lynhurtig på toppen, og som tidligere er blevet nr. 2 på Malhao. Derudover er der Amaro Antunes, der endda har vundet på Malhao og efter skiftet væk fra CCC formentlig har dette løb som et stort mål. Volta a Portugal-vinderen Joao Rodrigues bør også være med fremme, som han var det sidste år, og derudover vil Edgar Pinto næppe heller være helt væk.

Simon Geschke vil gøre det hæderligt, men kan næppe vinde, og Xandro Meurisse virker trods sejren i Murcia for formsvag. Jeg tvivler stærkt på, at Markus Hoelgaard og Andreas Leknessund er i form nu, men til gengæld bliver det meget spændende at følge den meget talentfulde klatrer Ilan van Wilder. Og nej, Mathieu van der Poel vil næppe kunne begå sig i dette terræn. Det vil formentlig kræve en topform, han ikke har i et løb, der primært handler om træning og løbsrytme.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Geraint Thomas

Outsidere: Tim Wellens, Maximilian Schachmann, Remco Evenepoel, Rohan Dennis, Bauke Mollema

Jokers: Michal Kwiatkowski, Rui Costa, Jan Polanc, Lennard Kämna, Simon Geschke, Vicente Garcia de Mateos, Amaro Antunes, Joao Rodrigues, Ilan van Wilder

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tadej Pogacars sejr fra 2019, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Dan Martins sejr fra 2017 og Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2016.