Søndag gælder det 5. etape af Volta a la Comunitat Valenciana samt 4. etape af Etoile de Besseges.

Volta a la Comunitat Valenciana - 5. etape

Ruten

Nøjagtigt som i de tre foregående år afsluttes løbet med en relativt flad etape, der ender i regionens hovedby, Valencia. I tidligere udgaver har man undervejs skullet op over en ganske hård bakke, der for to år siden skabte en del udskilning, men i år har man fjernet den forhindring. I stedet er der tale om en for løbet helt usædvanligt nem sag, hvor der afsluttes med omgange på en rundstrækning i Valencia, og hvor der derfor er lagt op til en stor massespurt.

I alt skal der tilbagelægges bare 88,5 km, der fører feltet fra Paterna til Valencia. Startbyen er en forstad til målbyen, og den indledende del af etapen består således af en lille sløjfe mod nordvest. Først kører man mod nordvest igennem fladlandet, inden man drejer mod nordøst for at køre frem til det nordligste punkt. Herefter fortsætter det flade terræn, mens man kører mod syd ind gennem forstæderne og direkte ind til hjertet af Valencia.

Læs også

Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold

Efter 53,3 km krydser man målstregen for første gang, og derefter afsluttes løbet med fem omgange på den 7 km lange rundstrækning. Der er tale om en helt flad, men halvteknisk sag, hvor der undervejs er en del sving. Kort efter 3 km-mærket drejer man to gang i rap, inden et længere lige stykke leder frem til endnu et med 1500 m igen. Herefter bugter vejen sig let, inden det sidst sving venter med 500 m igen.

Etapen byder på i alt bare 361 højdemeter.

Sidste år endte det i den ventede massespurt, hvor Jurgen Roelandts profiterede af Oliver Naesens styrt i sidste sving til at sejre foran Danny Van Poppel og Clement Venturini. I 2017 endte det hele i endnu en massespurt, som blev vundet af Bryan Coquard foran Nacer Bouhanni. Stijn Vandenbergh vandt etapen til Valencia i 2016 fra et udbrud, der højst overraskende snød sprinterne, men byen har mest været rammen om massespurter. Således vandt Danilo Napolitano sidste etape i 2008, Daniele Bennati var hurtigst i 2007 og 2006, Alessandro Petacchi vandt i 2005 og 2003, og Aleksander Usov tog sejren i 2004. Forud for det sluttede løbet tre år i træk med enkeltstarter, der blev vundet af henholdsvis Alex Zülle, Viacheslav Ekimov og Abraham Olano. Byen har også været besøgt af Vueltaen, senest i 2009, hvor Fabian Cancellara vandt en enkeltstart. I 2004 vandt Petacchi en massespurt, mens ONCE vandt den indledende holdtidskørsel i 2002.

Vejret

Årets Volta a la Comunitat Valenciana bliver en vejrmæssigt herlig affære, for der venter også en jelt perfekt afslutning på løbet. Således bliver søndag solrig med kun få skyer og en temperatur på hele 22 grader. Til gengæld vil det denne gang være blæsende med en hård vind fra vest. Det giver sidemodvind og derefter sidemedvind på turen frem til rundstrækningen. Her vil der hovedsageligt være sidevind, men der vil dog være modvind fra mellem 1500 og 500 m til stregen, inden man atter får sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Efter en yderst beundringsværdig præstation fra Adam Yates, der med en sand magtdemonstration tog en fornem og fortjent sejr på kongeetapen, kunne Ion Izagirre med klog og flot kørsel reelt sikre sig den samlede sejr. En tilsyneladende i år ikke helt så formstærk Alejandro Valverde kom gang på gang på bagkant og måtte lukke huller, og dermed var han ude af stand til at vinde den tid på sin tidligere holdkammerat, som var påkrævet.

Dermed burde kun uheld kunne forhindre Izagirre i at sikre sig den samlede sejr i sit første løb for Astana. Den afsluttende etape er nemlig både kort og let, og der bør derfor ikke være meget, der kan stå i vejen for en endelig triumf. Terrænet er helt fladt, og der er et meget sultent sprinterkobbel klar til at jagte en etapesejr, og derfor skal Izagirre bare holde sig til i den lidt tekniske finale, hvor der altid kan opstå huller.

Den eneste reelle trussel er naturligvis vinden, og faktisk vil søndag blive en blæsende dag. Kun den første lille del finder imidlertid uden for Valencias byzone, og derfor er der ikke meget, der tyder på, at det kan bruges offensivt. Måske vil det skabe lidt nervøsitet i den indledende fase, men næppe mere end det. Når først feltet har ramt Valencias beskyttede rammer, vil der ikke kunne gøres forskelle.

Læs også

Valverde vinder igen

Det ligner derfor en klassisk sprinteretape. Et udbrud vil sikkert blive etableret efter en del angreb - sidste etape køres ofte mere aggressivt end de foregående - og derefter vil Astana ramme fronten. Hurtigt kan det imidlertid ventes, at Jumbo-Visma og Cofidis vil tage over, og også UAE, Mitchelton og Bahrain kan ventes at give en hånd med, hvis det skulle blive nødvendigt. Selvom rundstrækningen er teknisk og kan være svær at benytte til en jagt, bør det være nok til at sikre en massespurt.

Selve spurten er som sagt ikke helt enkel, og med et hav af sving til sidst vil positionering være vigtig. Samtidig vil alle efter en så kort og let etape være relativt friske, og dermed kan det meget vel blive temmelig kaotisk. Det kan gøre det hele langt mere uforudsigeligt, end det umiddelbart burde være.

Uanset usikkerheden er det dog umuligt ikke at pege på Dylan Groenewegen som favorit. Hollænderen viste sidste år i Touren - da han efter en svær start endelig kom i gang - at han er verdens hurtigste sprinter, og efter Marcel Kittels lovende start i år har han nu behov for at bevise den status. Efter at han på 2. etape endte med at bruge for mange kræfter på at komme tilbage og derfor aldrig kom frem i spurten, er han nu opsat på at udnytte den eneste reelle mulighed i dette løb. Groenewegen viste faktisk fin form ved overhovedet at komme med hjem i torsdags, og han plejer da også at lægge stærkt ud, som han gjorde det i både 2017 og 2018, hvor han vandt med det samme.  Også i år ventes han at være velforberedt.

Der er ingen tvivl om, at Groenewegen bør vinde, hvis det alene afhænger af farten, men også i positionskampen står han godt. I et felt uden mange tog er han støttet stærkt af Mike Teunissen og ikke mindst den faste lead-out man Timo Roosen. Groenewegen er også selv god til at positionere, og selvom der ingen garantier er i en finale som denne, bør det kunne give ham en position, hvorfra han kan gøre det hele færdigt. Derfor er han vores klare favorit.

Hans store rival må være Nacer Bouhanni. Franskmanden meldte allerede i januar ud, at han var fuld af motivation og allerede i den mørkeste vinter havde sat ny wattrekord i træning. Den gode form bekræftede han i torsdags, hvor han aldrig var i problemerne på stigningerne, og hvor det kun var et uventet nederlag til Matteo Trentin i boksekampen i den sidste rundkørsel, der kostede ham sejren. I selve spurten viste han god fart, og han elsker tekniske finaler som denne, hvor han kan bruge sin gode positioneringsevne. Tabet af Filippo Fortin kan dog koste dyrt, og han har i finalen kun Dimitri Claeys og Kenneth Vanbilsen. Det kan koste ham sejren, men har Bouhanni stadig sin gamle næse for at finde det rette hjul, har han også farten til at vinde.

Det har ikke været en helt nem start for Alexander Kristoff , der kom til løbet med en smule sygdom i kroppen og en fejlslagen spurt på Mallorca i frisk erindring. Han kom dog hæderligt fra opgaven på 2. etape, hvor han klarede stigningerne og endte langt fremme. Normalt er tekniske finaler ikke hans favorit, men han er som bekendt næsten altid usvigeligt sikker i positionskampen. Derfor burde han trods ikke alt for imponerende tog nok med støtte fra Marco Marcato kunne komme frem, og selvom en kort, let etape som denne ikke passer ham godt, viste han trods alt sidste år i Abu Dhabi Tour, at han særligt tidligt på året godt kan slå de store sprintere i rene massespurter. Det kan han gøre igen, selvom det vil kræve en god position i sidste sving.

Matteo Trentin har vist sig at være i flyvende form fra sæsonstart, og nu drømmer han om at sikre Mitchelton et hattrick i løbet. Det bliver ikke en helt enkel sag på en kort, let sprinteretape som denne, for vi så tydeligt sidste år, at han i klassiske massespurter kommer til kort mod de bedste. Til gengæld kommer den tekniske finale ham i den grad til gode, og vi så i torsdags, hvordan han netop kunne udnytte en sen rundkørsel til at slå den hurtigere Bouhanni. Samtidig har han i Luka Mezgec løbets måske bedste lead-out man, og den kombination gør ham ganske farlig. Måske er topfarten ikke den højeste, men i netop denne finale kan Trentin sagtens vinde alligevel.

Løbet har ikke været let for Giacomo Nizzolo, der efter en knæoperation i december stadig kæmper med formen. Derfor har han også lidt de seneste dage, men han burde nok kunne forsøge sig på en så let etape som denne. Nizzolo viste sidste efterår, at han efter sine mange skader nærmer sig fordums styrke, og havde han ikke været oppe mod Elia Viviani, havde han utvivlsomt vundet en etape i Vueltaen. Han er med sin forrygende positionering en mester i tekniske finaler som denne og har endda i Edvald Boasson Hagen en sublim lead-out man. Om formen og benene så også rækker til at gøre det færdigt, har vi til gode at se, men netop i denne finale kan han måske nok klare sig alligevel.

Ligesom Trentin har Sonny Colbrelli vist god form fra start, og han var langt fremme både på 2. og 3. etape. Nu venter der imidlertid en etape, der passer ham dårligere. Colbrelli har måske nok i Paris-Nice og Tour de Suisse slået nogle af verdens allerhurtigste, men hver gang er det sket efter en hård etape. Den slags luksus har han ikke denne gang, hvor det mere vil handle om positionering og fart. Heldigvis står han med støtte fra Matej Mohoric og Ivan Garcia ikke dårligt i kampen frem mod sidste sving, og derfor har han en ganske god chance for at være i position til at spurte om sejren. Herefter må vi se, om han er hurtig nok til at slå de mere rene sprintere.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Magnus Cort plejer at starte som lyn og torden, men han har ikke haft et let løb. Som så ofte før gik det i torsdags helt galt i positionskampen, men alene det forhold, at Astana arbejdede hårdt for ham, er en indikation på, at han må føle sig godt kørende. Han har tidligere vist, at han særligt tidligt på året kan true selv de hurtigste også i meget rene spurter som denne, men desværre har han meget store problemer i positionskampen, som bestemt ikke bliver lettere af, at han trods støtte fra Omar Fraile og Luis Leon Sanchez mangler ”rigtige” lead-out men. Derfor kræver det en del held i positionskampen, hvis han skal vinde, men farten giver ham en reel chance.

Sky viste deres klasse med et stærkt lead-out på 2. etape, hvor den ellers ikke specielt hurtige Ben Swift således blev nr. 3. Det er imidlertid uklart, hvem de kører for søndag. Normalt burde de på en let etape som denne satse på Chris Lawless, der sidste år var på podiet i sprinterløbet Scheldeprijs, men Swift udtalelser i torsdags peger i en anden retning. Vi nægter at tro, at Swift kan vinde mod de hurtigere folk, men med et godt lead-out kan han ende pænt. Skal holdet have et absolut topresultat, bør de imidlertid give Lawless chancen. Får han den, kan det med det stærke tog blive godt.

Vi har flere gange fremhævet, at Sondre Holst Enger synes at være på vej tilbage. Han har i hvert fald kørt fremragende på stigningerne, men desværre kom han lidt til kort i spurten på 2. etape. Denne lettere etape er langt fra ideel for en klatrestærk og lille fyr som Enger, men netop i tekniske finaler har han før gjort det godt. Han er langt fra altid stabil i positionskampen, men i Davide Cimolai har han en stærk og meget erfaren lead-out man. Det kan være nøglen til en god position, og herfra kan forstærke Enger komme langt.

Jurgen Roelandts vandt denne etape sidste år og drømmer helt sikkert om en gentagelse. I torsdags fik han ikke lov at spurte, men nu hvor Valverde ikke længere skal vinde samlet, burde han nok kunne få sin chance. Han er langt fra en klassisk sprintertype, men sidste år benyttede han sin gode positionering til i en teknisk finale alligevel at tage sejren. Det bliver svært at gentage i dette felt, specielt fordi han er uden megen støtte, men med sin gode næse for at placere sig kan det blive til et pænt resultat.

Thomas Boudat kom fint fra start i torsdags og plejer da også altid at være god fra starten af sæsonen. Desværre er denne finale langt fra optimal for Boudat, der måske nok er hurtig, men har det meget svært i positionskampen. Derfor er det svært at tro, at han netop i denne finale kan gøre sig gældende helt fremme, men med støtte fra Damien Gaudin, Niki Terpstra og Adrien Petit har han dog et relativt stærkt tog. Kan de time det lidt bedre end i torsdags, kan Boudat måske alligevel for en gangs skyld vise sin fine fart.

Det skal blive ganske interessant at følge unge Manuel Penalver på denne etape. Spanieren er hentet til Burgos som en af to unge sprintere og viste i 2018, at der er noget at have optimismen i. Han var god i de indledende løb i Sydamerika og sluttede stærk af med blandt andet en sejr i Kina. Trods sin unge alder har han vist sig god i positionskampen, og han har farten til at blande sig på dette niveau. Han mangler støtte og rutine, men han synes at have de rette egenskaber til at kunne gøre det godt.

Endelig er der Jon Aberasturi, der egentlig burde være længere fremme på denne liste. Spanieren har nemlig vist sig ganske konkurrencedygtig på dette niveau, men han har ikke just været imponerende i de to spurter, han har kørt for Caja Rural. Han blev tillige sat sammen med Groenewegen i torsdags og ligner ikke en mand i sin bedste form. Omvendt er denne etape så let, at han nok burde kunne blande sig. Hvis samarbejdet med nytilkomne Sebastian Mora allerede fungerer, burde han kunne gøre det pænt.

De andre sprintere tæller Christophe Noppe, der har en flot 4. plads på Mallorca at følge op på, Rick Zabel, Juan Jose Lobato, Enrique Sanz, Colin Joyce, Samuel Caldeira og Sergey Shilov¸ ligesom Lukasz Wisniowski måske vil blande sig for CCC.

OPDATERING: Efter udarbejdelse af optakten er det kommet frem, at Giacomo Nizzolo udgik på dagens etape. Det betyder, at Edvald Boasson Hagen vil køre spurten for Dimension Data, men trods hans åbenlyst gode form bør nordmanden ikke kunne vinde en klassisk massespurt i dette relativt stærke felt.

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Alexander Kristoff

Outsidere: Matteo Trentin, Sonny Colbrelli, Magnus Cort

Jokers: Edvald Boasson Hagen, Chris Lawless, Sondre Holst Enger, Jurgen Roelandts, Thomas Boudat, Manuel Penalver, Jon Aberasturi

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jurgen Roelandts’ sejr fra 2018.

Etoile de Besseges - 4. etape

Ruten

Siden 2012 er løbet hvert år sluttet med den samme enkeltstart i Alés, og afslutningsetapen har udviklet sig til en klassiker tidligt på sæsonen. Ruten er nemlig ganske speciel, da den er stort set helt flad, men afsluttes med en ganske stejl bakke i udkanten af byen. Det har betydet, at de rene specialister som regel er kommet til kort og har givet muligheder for mere alsidige ryttere. I samtlige tilfælde har det samtidig været den klart vigtigste etape, og det må formodes i endnu højere grad at blive tilfældet på den lettere rute i 2019.

Etapen er 10,7 km lang, starter og slutter i Alés og kan inddeles i to dele. De første 9 km er helt flade og består af en kort tur mod nord og vest og dernæst frem og tilbage mod nord og syd langs floden, der gennemløber byen. Efter at være vendt tilbage til området nær starten krydser man imidlertid floden, inden man fortsætter mod syd og siden vest. Her leder et højresving ind på en 2,9 km lange Montee de l’Hermitage-stigning, som er en ganske stejl affære, der endda byder på et par hårnålesving. Den gennemsnitlige stigningsprocent er måske nok blot 4,8, men efter 1500 bløde meter stiger det over 500 m med hele 8,0%, inden 500 m med 3,2% efterfølges af de afsluttende 400 m, der stiger med 6,4%. Målet er placeret på toppen. I 2016 gjorde man det flade stykke en anelse længere, men den ændring har man siden sidste år droppet, hvormed den samlede distance er reduceret med 1200 m.

Etapen byder på i alt 179 højdemeter.

Sidste år sejrede Tony Gallopin for anden gang i træk, og efter hele tre andenpladser var det denne gang nok til også at sejre sammenlagt. I 2017 var Gallopin for første gang bedst efter i mange år at have været tæt på, men det rakte kun til den samlede andenplads bag Lilian Calmejane, der på andenpladsen tabte bare 13 sekunder. Etapen er herudover blevet vundet af de alsidige specialister Jerome Coppel (både i 2012 og 2016), Bob Jungels, Tobias Ludvigsson og Anthony Roux. Sejrmarginerne har to gange været under fem sekunder, men i tre tilfælde har den ligget på mellem 15 og 20 sekunder, og i 2012 sejrede Coppel endda med hele 26 sekunder i en sand magtdemonstration.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Vejret

Efter en flot uge afsluttes det hele med lidt mere ustabilt vejr. Søndag vil være skyet, og selvom det ventes at holde tørt, er der en 25% risiko for en byge. Temperaturen vil nå behagelige 13 grader, og der vil blot være en let sydlig og sydvestlig vind, der ventes at tiltage en anelse. Det giver medvind på tuen ud langs floden og modvind på tilbageturen. På stigningen vil der være sidemodvind på første del og derefter sidemedvind.

Favoritterne

Helt som ventet kunne end ikke et meget kørelystent og aggressivt felt udnytte den nye, lettere kongeetape til at skabe kaos, og selvom en større gruppe faldt fra på de tidlige stigninger, endte det i den forventede massespurt med deltagelse af stort et fuldt sprinterfelt. Alligevel blev etapen ikke uvæsentlig, da to af favoritterne i form af Christophe Laporte og Yoann Paillot undervejs sikrede sig værdifulde bonussekunder. Samtidig kan vi desværre strege Mads Pedersen fra listen over mulige vinder, da danskeren som allerede frygtet i den store optakt inden løbet desværre heller ikke i år er i storform fra start og derfor endte i den gruppe, der tabte mere end 12 minutter.

De seneste to etaper har efterladt Laporte i en fremragende situation. Efter Tim Wellens’ ærgerlige afbud gjorde vi inden løbet franskmanden til vores vinderbud, men det krævede, at han på de første tre etaper vill kunne sikre sig mange bonussekunder. Med en høst på i alt 16 af disse kan han bestemt ikke være utilfreds med udbyttet med tanke på, at han sidste år på enkeltstarten blev nr. 4 med et tidstab på 25 sekunder til Tony Gallopin, men blot 5 sekunder til Yoann Paillot, der blev nr. 2. Efter Wellens’ exit er der ikke umiddelbart en rytter med Gallopins styrke på morgendagens etape, og meget peger derfor på, at Laporte i morgen kan tage den samlede sejr og dermed den tredje triumf for Cofidis på mindre end to uger.

Det kræver dog en god præstation på enkeltstarten, der er en ganske speciel sag. Den blandede rute gør, at etapen har passet godt til både enkeltstartsspecialister, der drager fordel af det flade stykke, og eksplosive puncheurs, der kan gøre en forskel på den sidste stigning. Derfor er de helt tunge drenge som regel udelukket fra kampen om sejren, ligesom man har set eksplosive klassikertyper, der ikke nødvendigvis er gode i kampen mod uret, forsvare sig godt. Den lidt kortere distance favoriserer sidstnævnte, men etapen vil formentlig atter blive vundet af en god temporytter, der samtidig kan klatre og med en sejr her formentlig kan tage et meget stort skridt mod den samlede sejr.

Ser man alene på tempoegenskaber, er feltet ikke specielt stærkt, men der er mange råstærke typer med solide klatreben, som på denne rute burde kunne gøre det godt. Derfor er det en meget åben etape, ikke mindst fordi ruteændringen i GP Marseillaise samt de tre meget lette indledende etaper i dette løb betyder, at vi reelt ikke har megen information om formen hos den store majoritet i feltet, der ikke kørte på Mallorca.

Det er derfor også med en del tøven, at vi peger på Alexandre Geniez som vores favorit. Den uhyre ustabile franskmand er altid helt umulig at forudsige, men er han lige så flyvende som i 2018, hvor han vandt sine to allerførste løb, er han livsfarlig. En af sejrene var nemlig på prologen i Tour La Provence, og det siger alt om hans evner på korte enkeltstarter. Denne kuperede rute passer ham endda endnu bedre. Formen er meget usikker, efter at hård modvind og ruteændringer gjorde GP La Marseillaise til en tam affære, men han sad dog med feltet hjem. Meldingen er, at benene er gode, og det gør ham til en oplagt kandidat, selvom man med Geniez sagtens kan ende med endnu en af mange skuffelser.

Trek kommer med et næsten skræmmende stærkt mandskab og har en hel stribe vinderkandidater. Bedst chance har nok Fabio Felline, selvom der fortsat er noget vej at gå, inden han er på samme niveau som før sin sygdom. Han var ikke flyvende i Mallorca, men blev gradvist bedre og bedre og kan drage fordel af sine løbskilometer her i Frankrig. Ruten passer perfekt til Felline, der elsker korte, eksplosive enkeltstarter, og det er bestemt heller ikke uden grund, at han tidligere er blevet nr. 2 på denne etape. Hans meget tidlige arbejde for holdet på de foregående etaper kunne indikere, at han ikke har alt for megen tro på sig selv, men vi faldt henover, at han var med helt fremme på den hårdeste af dagens stigninger. Under alle omstændigheder vil han give den fuld gas, og selvom formen ikke er helt i top, burde han som feltets på papiret bedste temporytter til en rute som denne kunne køre med om sejren.

Modsat Felline er Bauke Mollema i storform. Hollænderen kørte to løb på Mallorca, og dem omsatte han begge i 3. pladser. Særligt imponerende var det, at han overspurtede en vis Alejandro Valverde på toppen af torsdagens målstigning, og der hersker derfor ingen tvivl om, at Mollema er kommet flyvende ud af vinteren. Han er desværre ikke tempospecialist og har i de senere år været yderst svingende, men faktisk har der undervejs været ganske opløftende præstationer, blandt andet en sejr i Tour of Alberta. Ruten med den hårde bakke burde passe ham glimrende, så det handler alene om at begrænse tabet på det flade, så han kan sætte sin gode form igennem til sidst.

Læs også

Her er startlisten til Liège-Bastogne-Liège 2024

Som sagt er der meget, der peger i retning af, at Christophe Laporte vil kunne tage den samlede sejr i årets første franske etapeløb og dermed forbedre sidste års 2. plads. Det kræver formentlig en præstation, der er nogenlunde på niveau med den, han leverede sidste år, hvor han som nævnt blev nr. 4. Egentlig er han ikke kendt som tempospecialist, men han har vist sig ganske stærk på korte enkeltstarter, hvilket blandt andet gav en overraskende tidskørselssejr i Belgium Tour sidste år. Det er klart, at han formentlig kommer lidt til kort på bakken i forhold til de ovennævnte, men efter en god indledning har han vist så god form, at han med tanke på sidste års 4. plads har en ganske god chance for med stærk kørsel på det flade alligevel både at vinde samlet og tage etapesejren.

Sep Vanmarcke er kendt som et sandt kraftmonster, og han har samtidig tradition for altid at køre stærkt fra start, hvor han år efter år imponerer i Omloop Het Nieuwsblad. Heller ikke han er specialist, men i de senere år har han særligt først på året kørt nogle gode enkeltstarter med brug af sine gode form. Det burde han også kunne gøre her, hvor bakken måske nok er lidt svær også for en stor fyr som ham, men hvor han med sit punch alligevel bør være ganske tæt på de bedste. Han har endnu ikke haft lejlighed til at vise sin form, men kender vi ham ret, er han helt klar allerede nu.

FDJ har stortalentet Valentin Madouas, der i sit første år som professionel imponerede ved flere lejligheder. Særligt sidst på året, hvor han vandt Paris-Bourges og var blandt de stærkeste i Paris-Tours var han fremragende, og han er formentlig endnu bedre i år. Han lagde benhårdt ud sidste år, og det vil han sikkert gøre igen denne gang. Han er langt fra kendt som tempospecialist, men til gengæld passer bakken ham ganske perfekt. Det er netop en ryttertype som ham, der ofte gør det godt i Ales, og der er derfor al mulig grund til at have forventninger til Madouas, der allerede har vist sig motiveret ved at sikre sig 3 bonussekunder.

Sidste år blev Yoann Paillot nr. 2 på denne etape, og dermed var der opmuntring at hente for det ellers fallerede tempotalent. Desværre havde han derefter ikke den bedste sæson, men han blev dog nr. 6 ved de franske enkeltstartsmesterskaber. Paillot er således stadig blandt en af de bedste temporyttere i Frankrig, men denne rute passer ham ikke ideelt, hverken hvad distance eller terræn angår. Omvendt vidner sidste års resultat jo om, at han sagtens kan begå sig, og han viste ved i dag at sikre sig 3 bonussekunder, at han er klar. Om det også kan lade sig gøre i årets skarpere felt, er mere tvivlsomt, men han er utvivlsomt topmotiveret til et løb, der er en stor chance.

Tobias Ludvigsson var tidligere kendt som tempospecialist, men i 2018 røg han helt ud af billedet. Det blev til den ene skuffende præstation efter den anden, og det er næsten svært at huske, hvornår han sidst var med fremme. I dette felt er han dog alligevel en af de eneste specialister, og da han samtidig klatrer glimrende og viste hæderlig form i Australien, burde ruten her ikke være helt dum for ham. Nu skal han bare vise, at vi ikke definitivt skal afskrive ham som temporytter, og hvad ville være bedre end at gøre det ved igen at vinde netop denne etape, som han vandt for nu efterhånden en del år siden?

Lottokuponen Jonathan Hivert skuffede fælt i GP Marseillaise, hvor han end ikke kom med feltet hjem, og noget kunne tyde på, at formen lader noget tilbage at ønske. Lige netop med Hivert skal man imidlertid altid være forsigtig, da hans form kan være, som vinden blæser, og han har altid haft tradition for at være stærk i årets første måneder. I dag var han da også pludselig meget aktiv, og derfor tør vi endnu ikke helt afskrive ham på en enkeltstart, hvor han vil få det svært på den flade del, men hvor den eksplosive bakke passer ham, og hvor han sidste år trods alt blev nr. 5.

Inden løbet havde vi visse forventninger til Jasper Stuyven, men efter at han i dag ganske enkelt løb tør for kræfter i spurten tyder noget på, at formen ikke er specielt god. I forvejen er han ikke tempospecialist, og derfor skal man nok ikke være alt for optimistisk på hans vegne. Omvendt kan ingen benægte, at Stuyven hører til blandt feltets allerstærkeste, og en type som ham gør det ofte godt på denne etape. Derfor har han en chance for at rejse sig.

Søndagens vinder i Marseille, Anthony Turgis, synes at være i storform, og det kan gøre ham til en spændende outsider, ikke mindst fordi han også i dag viste sig stærkt frem og fra udbruddet sikrede sig bonussekunder. Han har ganske vist aldrig tidligere kørt gode enkeltstarter, men han har det rette punch til at køre stærkt på bakken. Han vil formentlig tabe for meget på den flade del til at kunne være med helt i front, men det skal blive interessant at se, hvor langt den gode form kan bringe ham.

I samme kategori finder vi folk som Loic Vliegen, Alex Kirsch og Quentin Pacher samt måske også Aime De Gendt, Eliot Lietaer, Sean Bennett og Benjamin Declercq. Alle hører de til blandt feltets bedste puncheurs, og derfor vil de køre stærkt på bakken. Ingen af dem har imidlertid kørt specielt gode enkeltstarter, og derfor vil de formentlig tabe for meget på det flade til for alvor at blande sig i front.

Endelig er der naturligvis Mads Pedersen. På papiret er danskeren vel sammen med Fabio Felline feltets bedste temporytter, men efter dagens nedtur ligner han ikke just en mand, der vil være i stand til at blande sig helt fremme, specielt ikke på en rute, hvor bakken betyder, at kun formstærke ryttere kan gøre sig gældende. Derfor tror vi heller ikke meget på et topresultat fra danskeren. Omvendt bør han alt andet lige køre stærkt på det flade, og derfor kan man ikke helt udelukke, at han om ikke andet kan levere et hæderligt resultat.

Feltet.dks vinderbud: Alexandre Geniez

Øvrige vinderkandidater: Fabio Felline, Bauke Mollema

Outsidere: Christophe Laporte, Sep Vanmarcke, Valentin Madouas, Yoann Paillot, Tobias Ludvigsson

Jokers: Jonathan Hivert, Jasper Stuyven, Anthony Turgis, Loic Vliegen, Alex Kirsch, Quentin Pacher, Mads Pedersen