Introduktion til løbet:

Fra Blegny til Namur

Dato: 21. september

Antal kilometer: 197,6

Antal højdemeter: Ca. 1.900

Løbsstart: 13.00

Løbsafgørelse: Ca. 17.35

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1982

Seneste vinder: Mathieu van der Poel (Alpecin-Deceuninck)

Kategori: UCI ProSeries

Hvis der er to aktiviteter, der går hånd i hånd, i hvert fald i Belgien, er det cykelløb og øldrikning, og dén forening tager Super 8 Classic bogstaveligt ved simpelthen at placere målstregen foran et ølbryggeri. Dette bryggeri, Brouwerij Haacht, er også hovedsponsor for løbet, hvis skiftende navne i de senere år også skyldes promovering af forskellige øl. Derfor har øllen Primus lagt navn til løbet fra 2014-2022, og nu er det så ølserien SUPER 8, der skal introduceres for de ølelskende belgiere.

Selve cykelløbet opstod i 1982 som en hyldest til den lokale cykelrytter og dobbelte monumentvinder Raymond Impanis, hvorfor løbet i sine første leveår slet og ret var kendt som GP Impanis og begyndte i hans fødeby. Denne første periode var dog relativt kort, da 1994 blev sidste udgave af løbet som professionelt endagsløb. Fra 2005 af fristede det så en tilværelse som løb for juniorer og professionelle uden kontrakt, inden det i 2011 blev relanceret som eliteløb, denne gang som en dobbelthyldest til endnu en lokal monumentvinder, Peter Van Petegem, hvis fødeby samtidigt blev ny startby. Derfor har løbet formelt også været kendt som GP Impanis - Van Petegem, inden diverse øl altså overtog navnet.

Læs også

Pogacar svarer igen på dopingbeskyldninger: Du ser det overalt

Dets relativt korte og opbrudte status som professionelt cykelløb gør 2024-udgaven til den 27., og det har haft status som 2.HC/ProSeries, altså lige under WorldTouren, siden 2015. Igennem løbets historie er det kun lykkedes en enkelt rytter, Wiebren Veenstra, at vinde mere end én gang, nemlig to og tilmed i træk i begyndelsen af 1990’erne. Sidste år var det en anden og lidt mere profileret hollænder, Mathieu van der Poel (Alpecin-Deceuninck), der i sin nye regnbuetrøje sikkert spurtbesejrede sine udbrudsmakkere på opløbsstrækningen.

Introduktion til ruten

Ifølge dets hjemmeside er løbet for dem, der holder af en sprint og en pint, men helt så lige til er løbet sjældent, og ruten har igen i år visse terrænmæssige udfordringer, der kan lancere et vindende udbrud.

Alle knapt 200 kilometer skal køres i bølget terræn, men de egentlige udfordringer begynder først efter små 120 kilometer, altså tre femtedele inde. Her kan man nemlig tale om egentlige stigninger, som efter et indløb med to af slagsen især er samlet på en lille sløjfe, der skal køres to gange.

På denne omgang er tre stigninger samlet inden for under syv kilometers afstand af hinanden. Disse er på henholdsvist 0,6 kilometer à 6,9 procent, 1,0 kilometer à 5,4 procent og endeligt 0,5 kilometer à 8 procent, hvoraf den første, som den eneste er brostensbelagt.

Efter en enkelt, mellemliggende stigning skal de tre ovennævnte stigninger køres for anden gang inde på de sidste 40 kilometer med toppen af sidste passage kun 30 kilometer fra mål.

Inde på de sidste 20 kilometer skal der køres en enkelt stigning, 1 kilometer à 3,5 procent, inden de sidste 15 kilometer af løbet er på flad, endda let faldende vej. De sidste to kilometer er snoede med hele seks sving/kurver, inden de sidste 800 meter på lige vej.

Favoritterne

Med det blotte øje ligner SUPER 8 Classic et oplagt sprinterløb. Dets stigninger er hverken særligt lange eller stejle, og der er relativt mange kilometers flad vej ind til målstregen til at indhente udbrydere på. Vinderlisten taler bare et helt andet sprog, hvor det faktisk er mere reglen end undtagelsen, at et udbrud holder hjem. I de 13 professionelle udgaver siden 2012 er det kun blevet til fire sejre til sprintere fra regulære massespurter, mens det altså i de øvrige ni udgaver er lykkedes en form for udbrudsgruppe at køre hjem til sejr.

Læs også

Tour-direktør om dopingmistanke mod Pogacar: Spørgsmålet er ikke uberettiget

Så selv om der så absolut er mange topsprintere til start i år, må det forventes, at nogle af de lidt mindre hurtige vil gøre et forsøg på at forpurre en massespurt. Dette gøres bedst ude på stigningerne, men det er også en balancegang, da et meget tidligt angreb i sagens natur har længere hjem til mål. Der er dog også sprintere, der jo selv er dygtige klassikerryttere, og som kan gå med i angreb, enten for at køre igennem eller for at neutralisere dem. Umiddelbart er der dog større overvægt af sprinterhold end af hold, der skal i angreb for at få et resultat med hjem, og uden en X-faktor som van der Poel til start i år, må massespurt være det mest sandsynlige udfald. Det kan dog også ske, at et stærkt udbrud, helst fra de helt rette hold, kan holde hjem.

Ganske vist er han netop blevet henvist til en tredjeplads i Kampioenschaft van Vlaanderen, men Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck) er stadig en sprinter i verdensklasse, og i dette svagere sprinterfelt er han på papiret den hurtigste. Derudover er han jo også så dygtig en klassikerrytter, at han ligefrem kunne gå med i angrebene, så der skulle ikke være risiko for, at han ligefrem falder fra i et opskruet tempo. Til gengæld var hans dugfriske tredjeplads et eksempel på, at hans leadout kan mistimes, og så kan en sejr jo glippe for enhver. Ikke desto mindre er han absolut vinderkandidat her, da holdet reelt ikke har andet end en massespurt at kunne satse på.

I denne sæson har Biniam Girmay (Intermarché-Wanty) opnået en forrygende topfart på flad vej, hvad jo indbragte ham to af sine tre Tour de France-etapesejre og senest indbragte ham en tredjeplads i BEMER Cyclassics. Da han tilmed råder over et yderst kompetent leadout, må han forventes at kunne spurte med om sejren her, hvis ikke han da ligefrem opsøger et udbrud - det var jo sådan, han vandt sit Gent-Wevelgem. Top 3 eller sejren er realistisk, mens folk som Laurenz Rex og Mike Teunissen kunne dække angreb ind.

Selv om Jordi Meeus (Red Bull-BORA-hansgrohe) er et stort sprinternavn, så er hans to sejre om året jo egentligt et ret lavt antal for lige hans ryttertype. At han alligevel ofte nævnes i selskab med mere vindende sprintere, skyldes hans evne til at vinde ganske store sejre, ikke mindst på selveste Champs-Élysées, og derfor kunne det være løbet, hvor han for første gang i karrieren når sin tredje sæsonsejr. Det lave antal spurtsejre skyldes dog også mange missere, senest en dugfrisk sjetteplads, så top 3 er umiddelbart mere sandsynligt end sejren. Fra udbrud ville folk som Roger Adrià og Danny van Poppel have gode chancer.

Med friske femtepladser fra massespurter i så store løb som BEMER Cyclassics og til EM har Alexander Kristoff vist, at han både har fart og form til at begå sig imod et sprinterfelt som dette. Selv om han er oppe på seks sæsonsejre, bliver dette dog en stor mundfuld for ham, hvorfor top 3 ville være et godkendt resultat. I Kristoffs eventuelle fravær kunne Tord Gudmestad måske køre egen spurt, mens Jonas Abrahamsen må være svær at holde tilbage fra angrebsforsøg.

Seneste sejr til Alexander Kristoff var på hjemmebane i Norge, men er modstanden hårdere. Foto: ARN / Aurelien Vialatte

Til en massespurt vil Team dsm-firmenich PostNL med stor sandsynlighed satse på Tobias Lund Andresen, der er oppe på fem spurtsejre i sæsonen, men som dog ikke været oppe imod helt så hurtige sprintere som her. Han ville dog have et kompetent leadout, der muligvis kan hjælpe ham frem til en top 3-placering - hvis han selv vel at mærke klarer stigningerne. I hans eventuelle fravær eller fra udbrud kunne Nils Eekhoff eller Niklas Märkl have muligheder.

Siden Tour de France har Pascal Ackermann (Israel-Premier Tech) ikke ligefrem haft medvind på cykelstierne og er i fire starter bedst blevet nummer… 118. Det rejser spørgsmål om hans form, hvad jo er problematisk i et løb, der ikke er pandekagefladt. På papiret burde disse stigninger dog ikke volde ham de store problemer, og netop i Tour de France viste han masser af fart med tre tredjepladser. I topform vil top 3 derfor også være muligt her, men den tvivlsomme form hos Ackermann kunne også give frihed til, at ryttere som Jake Stewart eller Tom Van Asbroeck enten søger udbrud eller kører egne spurter, hvor de såmænd godt kunne klemme sig i top 5.

Et dybest set sprinterløst Soudal Quick-Step er vel nok de mest sandsynlige til at gå i offensiven, og hertil er det oplagte valg Julian Alaphilippe. I de canadiske WorldTour-løb fik han igen fremvist evnerne som klassikerrytter i verdensklasse, og han har også stadig sit kick til at kunne rykke væk, ligesom han er lynhurtig på stregen - i en massespurt kunne han også køre top 10. Andre stærke kort at spille ud i angreb kunne være Gil Gelders og Ilan Van Wilder.

Læs også

Pidcock fravalgt ”netop som det gik godt”

Realistisk set ligger den største chance for sejr til Movistar Team hos den velkørende Alex Aranburu, der dog ikke kan forvente at vinde en massespurt, hvorfor han skal i angreb. Netop med offensiv kørsel har han grebet sine seneste WorldTour-klassikere an, mens hans friske andenplads i GP de Wallonie var et resultatmæssigt bevis på den gode form. Fra udbrud vil han have gode chancer for at spurte sig til sejr, men i en massespurt er det vel egentligt Davide Cimolai, der er holdets hurtigste kort. Her ville top 5 være et flot resultat.

Den tid er forbi, hvor Matteo Trentin (Tudor Pro Cycling Team) kunne forvente at vinde flade massespurter, så selv om han bestemt stadig er hurtig, må hans og holdets bedste chance trods alt ligge i angreb. Klassikerevnerne har han nemlig i behold og har så sandelig også erfaringen til at ramme det rette fremstød, og fra udbrud vil hans chancer i en spurt selvsagt være gode, mens top 10 er mere sandsynligt i en regulær massespurt. På stigningerne kunne Rick Pluimers være et alternativ til udbrud.

UAE Team Emirates stiller såmænd op med en hel håndfuld hurtige ryttere, men da de hurtigste af dem kan komme i problemer på stigningerne, er deres bedste bud på et topresultat muligvis Tim Wellens . Han skiller sig i hvert fald ud i dette felt som en af de største klassikerprofiler, der vel at mærke ikke også er sprinter, så han er en meget sandsynlig angriber på stigningerne. Her ville han have styrken til at komme langt og i øvrigt have rimelige chancer i en spurtafgørelse, mens en massespurt af folk som Filippo Baroncini eller Rui Oliveira nok kun ville kaste en top 10-placering af sig.

Et af de største navne uden interesse i en massespurt er Tim Wellens. Foto: Sirotti

Når man som Lidl-Trek stiller op med en formstærk klassikerprofil som Toms Skujiņš, må han være deres bedste bud og ikke løbets tidligere vinder, Edward Theuns. Det vil under alle omstændigheder undre, hvis de ligefrem satsede alt på Theuns i en spurt, da en stærk rytter som Skujiņš netop kunne være blandt de ryttere, der kunne lykkes med udbrud. Uden at være langsom ville han dog blive udfordret i en spurtafgørelse, men derfor kan en sejr fra det rette udbrud ikke udelukkes. Til den mere sandsynlige spurt er Theuns umiddelbart top 10-kandidat.

Jeg har før stødt på memet med de pegende, konkurrerende Spider-Men brugt om Arkéa-B&B Hotels’ mange sprintere, og samme kunne findes frem til dette løb, hvor samtlige syv udtagne ryttere hver især har fart til at køre massespurter. Skulle jeg alligevel forsøge at udpege den ægte sprinter iblandt dem med de mest reelle chancer, vil det nok være Jenthe Biermans, der også er i fin form og derfor en mulig top 5-kandidat. Baseret på den øjeblikkelige form er det nok Vincenzo Albanese og Clément Venturini, der står næst i køen, men får holdet bare én af deres syv sprintertyper med feltet hjem, har de også en vis chance for at køre top 10.

Astana Qazaqstan Team har to relativt jævnbyrdige kort i Cees Bol og Davide Ballerini, men til en massespurt må det næsten være førstnævnte, der er det sikreste bud. I år har han spurtet sig til en fjerdeplads i sprinterløbet Scheldeprijs, mens Ballerini nåede op på tre top 10-placeringer i Giro d’Italias massespurter, så for dem begge gælder, at top 5 ville være godkendt. Ligeledes hurtige Gianmarco Garofoli bør være mere holdbar i en eventuel udskilning.

For Cofidis ligger bedste chance for et topresultat vel i, at de får bragt Stanisław Aniołkowski frem til en massespurt. På flad vej er han ikke langt fra at kunne matche de hurtigste og er i denne sæson blevet to i en Giro d’Italia-massespurt, ligesom han netop blev nummer otte til EM, så her vil top 10 i første omgang være muligt. Skulle han falde fra, har de potentielt mere holdbare alternativer som Bryan Coquard og Stefano Oldani.

Det må ikke gå for vildt for sig på stigningerne forinden, men skulle han nå frem til en massespurt, har Caleb Ewan (Team Jayco AlUla) vel stadig en vis chance for et topresultat. Han er efterhånden langt fra tidligere tiders fantastiske niveau, men han har da vundet tre spurter i år, dog kun en enkelt på flad vej. Derfor er det vel top 10, der umiddelbart ligner en realistisk målsætning, men top 5 kan da ikke udelukkes. Skulle Ewan falde fra, hvad ikke er utænkeligt, kunne en Anders Foldager eller måske Blake Quick opsøge egen chance.