Etape 3a

Ruten

De konservative ruteplanlæggere har næsten altid haft de to bjergafslutninger på Paltinis og Balea Lac samt en længere tidskørsel som supplement til prologen, enten i form af et holdløb eller en enkeltstart. I 2016 slog man for første gang en bjergetape sammen med tidskørslen, så der for fire år siden blev kørt en bjergenkeltstart på Balea Lac. Den model gentages for anden gang i historien i år, hvor det dog er Paltinis, der er valgt som rammen om den måske allervigtigste etape i løbet. Således er der lagt op til et altafgørende slag om den samlede sejr søndag formiddag, inden det hele slutter søndag aften med en afsluttende sprinteretape.

I alt er enkeltstarten 12,5 km lang og fører feltet fra Curmatura Stezii til Arena Platos Paltinis. Startbyen ligger lige for foden af Paltinis-stigningen, og efter 700 flade meter består etapen i, at man kører mod først vest, så syd og slutteligt sydvest op ad bjerget, der er i kategori 1. De 12,5 km stiger i gennemsnit med 5,2% og er stejlest over de første 8 km, hvor der er tre kilometer med stigningsprocenter på mellem 7 og 8, mens det derudover stiger med mellem 5 og 7%. De maksimale 10,5% nås på den anden kilometer, der med 7,7% er den sværeste. Mod slutningen flader det betragteligt ud med 4,0%, 1,7% og 1,8% over tre på hinanden følgende kilometer og 3,4% på de sidste 800 m. Der er flere hårnålesving på den nedre del, men anden del består af en let bugtende vej uden skarpe sving over adskillige kilometer.

Etapen byder på i alt 629 højdemeter.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Paltinis har været mål for en linjeløbsetape hvert eneste år siden starten i 2011. Det har givet sejre til Marzo Tizza (2019), Egan Bernal (2017), Nikolay Mihaylov (2016), Mauro Finetto (2015), Branislau Samoilau (2014), Markus Eibegger (2013), Victor de la Parte (2012) og Alessio Marchetti (2011 efter diskvalifikation af Vladimir Koev), men etapen i 2018 blev aflyst grundet dårligt vejr.

Vejret

Efter dagens drivvåde forestilling slutter løbet med den dag, hvor risikoen for regn er mindst. Morgenen vil ganske vist være skyet med risiko for byger, men når etapen indledes, er risikoen kun 15-20% og stadig aftagende. Samtidig vil det gradvist klare op, og de sidste ryttere vil formentlig kunne ane solen, samtidig med at temperaturen kravler op på 24 grader. Vinden er bare svag til let og kommer fra sydøst, men den er ganske let tiltagende. Der vil således være sidemodvind på første tredjedel og sidemedvind på de sidste to tredjedele.

Favoritterne

Arrangørerne skal glæde sig over, at det netop er i år, de har erstattet den ene bjergetape med en bjergenkeltstart. En klassisk bjergafslutning på Paltinis havde formentlig blot givet endnu en Bora-magtdemonstration, hvor det ville blive besluttet ved skrivebordet, om det var Patrick Konrad eller Gregor Mühlberger, der skulle vinde. På en enkeltstart tages det taktiske element imidlertid ud af ligningen, og nu bliver de to allierede pludselig fjender. I hvert fald kan de lige så godt køre direkte mod hinanden uden at kompromittere holdets samlede chance for succes - faktisk tværtimod.

Derfor venter der også en lækkerbisken søndag formiddag. Ikke blot er forskellen mellem de to østrigske venner så lille, at de stort set kan regnes som værende helt lige, det var også meget vanskeligt at se, hvem af de to, der faktisk var stærkest på Balea Lac-stigningen. Dermed er det helt åbent, og det eneste, der synes sikkert er, at den samlede vinder kommer fra Bora og er østriger. Man kan ikke helt udelukke, at Matteo Badilatti eller Remy Rochas måske kan blande sig i kampen om etapesejren, men schweizerens tidlige start og deraf følgende tidstab på prologen og franskmandens sammenbrud mod toppen af Balea Lac, betyder, at de umuligt kan passere de to forhåndsfavoritter i klassementet.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Bjergenkelstarter er en helt særlig kategori af løb. Hvis blot stigningerne er stejle og lange nok, er det nemlig som regel de rene klatrere, der dyster om sejren, og man kan stort set totalt negligere tempoevner og alene forholde sig til klatrepotentiale. Eksempelvis blev den seneste større bjergenkeltstart på WorldTouren i Tour de Romandie i 2017 vundet af Egan Bernal foran tempospecialisten Primoz Roglic, og den seneste grand tour-bjergenkeltstart i Giroen i 2014 blev en duel mellem Nairo Quintana og Fabio Aru, der bestemt ikke er kendt for deres tempoevner.

Sådan bør det også være på etape 3a. Paltinis-stigningen er ganske vist ikke noget Monte Zoncolan, men den er svær og lang nok til, at den bør ende som et opgør mellem klatrerne, også selvom det flader ud mod toppen, hvor der bliver lidt brug for mere power. Naturligvis er der forskel på bare at skulle køre 12,5 km og ikke en stor bjergetape med 5000 højdemeter, ligesom disciplinen og stigningens jævne karakter tiltaler dieselklatrere mere end eksplosive puncheurtyper, men som udgangspunkt kan vi stort set bruge det klatrehierarki, vi så på fredagens, som målestok for de forventninger, vi skal have til denne etape. Og heldigvis bør vejret denne gang ikke spille en rolle, for selvom den tiltagende vind umiddelbart kan være til lille fordel for de sidst startende, vil alle de ryttere, der kører om sejren, alligevel køre sidst under stort set ensartede betingelser.

Derfor ligner det også et opgør mellem Gregor Mühlberger og Patrick Konrad, og det kan som sagt gå begge veje. I hvert fald var det svært at se, hvem der var stærkest forleden, og det kan derfor blive ganske tæt. Jeg ser dog ingen grund til at ændre på min forhåndsforudsigelse om, at Mühlberger ender med at rende med det hele. I hvert fald virkede han til at sidde med mere overskud på den nedre del af stigningen, og selvom han selv hævdede at være presset, gik det ganske let med at lukke op til Konrad, da holdkammeraten havde slået et hul, som han i første omgang af taktiske årsager var nødt til at lade blive skabt. Konrad er som udgangspunkt den bedste temporytter af de to, men det betyder som sagt mindre i denne disciplin. Min fornemmelse var, at Mühlberger i fredags havde et par procent ekstra, og det tror jeg, at han har igen. Derfor er han min favorit.

Hvis ikke det bliver Mühlberger, bør det blive Patrick Konrad. Som sagt er han som udgangspunkt den bedste temporytter af de to, og han er også på papiret den bedste klatrer med klart de bedste resultater. Det skyldes dog ikke nødvendigvis et meget højere topniveau, men snarere det forhold, at Mühlberger kører, som vinden blæser. Særligt i Alperne under sidste års Tour viste Mühlberger et niveau, der kan matche Konrads. På den anden side så Konrad ganske overbevisende ud, da han endelig åbnede for gassen i fredags, hvor han ganske let slog kontra på en af Rochas’ mange forceringer og let kom væk. Som den bedste temporytter drager han også lidt fordel af etapens relativt flade afslutning, og derfor vil det bestemt ikke være overraskende, hvis han iført førertrøjen også vinder etapen.

Bora-rytterne gør dog klogt i ikke at undervurdere Matteo Badilatti. Schweizeren bekræftede sit store potentiale fredag, og selvom hans dieselstil i første omgang gjorde det umuligt at følge de to østrigere, kørte han på den sidste del lige op med Bora-duoen, selvom han lå alene i modvinden. Netop den dieselstil kommer ham til gode på en bjergenkeltstart, hvor han ikke skal bekymre sig om irriterende østrigere, der angriber, og baseret på de sidste kilometer i søndags bør han kunne køre nogenlunde lige op med de to favoritter. Ulempen er til gengæld den korte distance, der umiddelbart ikke passer hans motor, men snarere er til fordel for den mere eksplosive Konrad og Mühlberger.

Det vil også være dumt at udelukke Remy Rochas. Franskmanden overgik alle forventninger fredag, hvor han var intet mindre end flyvende på den nedre del af stigningen. I sidste ende spillede han lidt for meget musklerne, hvilket førte til et regulært kollaps på de sidste kilometer. Heldigvis er denne etape langt kortere, og risikoen for et sammenbrud er langt mindre. Man kan stadig frygte, at den tilsyneladende meget ivrige Rochas atter kommer til at lægge for hårdt ud, men kan han holde de takter, han viste på nedre del af Balea Lac, skal Bora-drengene måske vente sig endnu en overraskelse fra den lille franskmand.

De fire nævnte var så suveræne forleden, at det er svært at se andre være i spil til sejren. Naturligvis er den næste i rækken Luca Wackermann, der på Balea Lac var lidt i ingenmandsland som nr. 5 med store afstande til de nærmeste, både foran og bagved. Italieneren var en overraskelse, også for Vini Zabu selv, da han slet ikke er klatrer, men noget tyder på, at den svingende Wackermann endelig har fundet den gode form, han glimtvis har vist i sin skadesplagede karriere. Umiddelbart burde en knap så stejl stigning passe bedre til den relativt store Wackermann, der som ikke-klatrer formentlig også drager fordel af færre temposkift. Derfor kunne han godt komme tættere på denne gang.

Det samme kan siges om Piotr Brozyna. Polakken er en gigantisk kleppert, der alligevel klatrer hæderligt. Fredagens etape kørte han som en bjergenkeltstart, og netop den evne til at sætte sit eget tempo burde komme ham til gode her. Hertil skal lægges, at de knap så stejle procenter burde tiltale en fyr, der ikke er ren klatrer. Derfor kan man også vente sig, at han er nærmere de bedste denne gang.

Man må tage af hatten af for veteranen Davide Rebellin, der gladelig tager kampen op med folk, der kunne være hans sønner. Enkeltstarter har desværre aldrig været veteranens kop te, men en bjergenkeltstart burde han nok kunne køre. Som puncheur mere end klatrer og som en rytter med decideret afsky for enkeltstarter vil han ikke nødvendigvis gøre det lige så godt som på 1. etape, men han bør stadig være i top 10.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Jeg vil også fremhæve Erik Bergstrøm Frisk og Karel Hnik. Førstnævnte er en helt ren klatrer, og de plejer som sagt altid at gøre det godt på bjergenkeltstarter. Han kunne derfor sagtens tænkes at gøre det bedre end 1. etapes 8. plads, selvom han aldrig tidligere har præsteret på dette niveau. Hnik er også en type, der formentlig vil kunne gøre det relativt godt på en etape som denne og dermed måske gøre det endnu bedre end i fredags.

Slutteligt vil jeg nævne Sergei Tvetcov, Michal Schlegel og Jan Barta. Tvetcov og Schlegel var de to helt store skuffelser på 1. etape, men vi skal ikke glemme, at det også var den første reelle løbsdag i mange, mange måneder. Den slags kan af og til være et chok for systemet, og derfor skal man ikke udelukke, at de med et par løbsdage nu kan rejse sig. Særligt Tvetcov er en glimrende temporytter, der i USA har vist, at han mestrer kunsten af køre bjergenkeltstarter. Store Barta har ikke chancen for at vinde en bjergenkeltstart, men hans 23. plads på Balea Lac vidner om form. Man ser ofte, at tempospecialister, der kan klatre til husbehov, alligevel gør det fornuftigt på bjergenkeltstarter, og det vil den tjekkiske veteran formentlig også gøre.

Feltet.dks vinderbud: Gregor Mühlberger

Øvrige vinderkandidater: Patrick Konrad, Matteo Badilatti

Outsidere: Remy Rochas, Luca Wackermann, Piotr Brozyna, Davide Rebellin

Jokers: Erik Frisk Bergstrøm, Karel Hnik, Sergei Tvetcov, Jan Barta, Michal Schlegel

Etape 3b

Ruten

Løbet er først og fremmest et bjergløb, men hvert eneste år siden 2012 er det sluttet med en relativt flad etape med mål i værtsbyen Sibiu. Meget ofte er den kommet som en aftenetape på en dag med to halvetaper, og det vil også gælde i 2020, hvor de hurtige folk ventes at afslutte den genstartede sæsons første større etapeløb med et brag af en massespurt i en finale, der dog stiger ganske pænt.

Med en distance på 109,0 km er halvetapen naturligvis relativt kort og har både start og mål i Sibiu. Den er henlagt til området vest for byen, hvor man skal køre omgange på et par rundstrækninger. Således lægger man ud med at køre to omgange på en 18,9 km lang rundstrækning i området sydvest for byen, hvor den første halvdel er let stigende og den anden halvdel let faldende.

Efter anden omgang tager man hul på tredje omgang, men efter den let stigende del kører man videre mod nordvest ad en vej, som er let faldende. Den leder op til byen Orlat, hvor man tager hul på en omgang på en 29,6 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den indledes med dagens spurt, som kommer efter 56,6 km, hvorefter den første del er stigende og den anden del faldende, afbrudt af en lille stejl bakke.

Efter omgangen kører man mod vest og nord ad en let stigende vej, inden man drejer mod øst for igen at køre op ad den lille stejle bakke. Derfra går det igennem næsten konstant let faldende terræn mod øst, nord og til slut sydøst ind mod centrum af Sibiu. Vejen falder let ned mod den røde flamme, hvorefter den sidste kilometer er stigende, først ganske svagt og slutteligt med 4% over de sidste 400 m. Man følger en lang, lige veje indtil den tekniske finale, hvor der er sving med 1400, 600 og 400 m igen.

Etapen byder på i alt 906 højdemeter.

Udover prologen har Sibiu altid været mål for to linjeløbsetaper (bortset fra 2011, hvor der blot var et enkelt etapemål). Det har givet sejre til Justin Paroz (2019), Gasper Katrasnik (2019), CCC (holdløb i 2018), Jason van Dalen (2018), Edwin Avila (2017), Eduard Grosu (2017), Steele von Hoff (2016), Davide Vigano (2016), Oscar Gatto (to sejre i 2015), CCC (holdløb i 2014), Marco Zanotti (2014), Stefan Schumacher (2013), Mattia Gavazzi (2013), Kolss Cycling Team (holdløb i 2012), Gabor Kasa (2012) og RC Arbö Gourmetfein (holdløb i 2011). Romanian Tour har også flere gange været forbi, senest i 2018, hvor Peter Schulting sejrede.

Læs også

Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb

Vejret

Den opklaring, der startede om formiddagen, vil være slået igennem om eftermiddagen/aftenen, og selvom der stadig vil være en del skyer, bør det med en beskeden bygerisiko på 10% holde tørt. Temperaturen vil først på aftenen, hvor etapen køres, langsomt falde fra ca. 26 grader til ca. 23 grader. Vinden vil være svag til let og komme fra syd, men den vil aftage og slutteligt dreje om i en vestlig retning. Det giver vind fra alle mulige retninger på den kringlede rute. Mod slutningen vil der - afbrudt af et kort sidevindsstykke - være med- og sidemedvind på hele turen ind mod Sibiu, og det gælder også på opløbsstrækningen, hvor der vilv være sidemedvind.

Favoritterne

Det er efterhånden sjældent, at WorldTour-hold kører halvetaper, men i mindre løb er det stadig meget almindeligt. Der er ingen tvivl om, at Bora har planer om at udnytte den sjældne lejlighed til at tage to sejre på én dag og dermed gøre næsten rent bord i et løb, hvor det måske er prologsejren, som glipper. I hvert fald vil de utvivlsomt gøre alt for at følge op på bjergenkeltstarten med endnu en sejr til Pascal Ackermann om aftenen.

Chancerne burde være gode. Etapen er kort og meget fladere end 2. etape, hvor den sidste stigning endte med at skabe ganske megen udskilning. Vind er der stort set intet af, og de skal være voldsomt uheldige, hvis ikke også det holder tørt. Samtidig skal Patrick Konrad og Gregor Mühlberger ikke længere spare sig til senere, og dermed har de langt mere arbejdskraft end i dag, hvor det hovedsageligt var Andreas Schillinger, der kontrollerede etapen.

Der burde også være hjælp at hente. Israel SUN er nødt til at tro på Rudy Barbier, og Eduard Grosu viste også i dag, at han er uhyre ambitiøs, hvilket må være særligt udtalt på denne etape, der passer ham meget bedre. Vini Zabu må også have en vis tiltro til Riccardo Stacchiotti, og dermed er der i hvert fald fire hold, der kan jagte.

Derfor venter der en klassisk etape. Der vil sikkert være lidt kamp om udbruddet fra de mange kontinentalhold, men Bora kan sikre, at det bliver en kontrollerbar gruppe. Derefter vil de med hjælp fra et eller flere af de nævnte hold formentlig sikre, at der bliver samling til den ventede spurt.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Finalen er dog helt anderledes end sidst. Denne gang er afslutningen nemlig meget kringlet med flere sving, og det hele slutter med en lille brostensbakke op mod mål. Riccardo Stacchiotti vandt her sidste år, og det viser, at også relativt rene sprintere sagtens kan klare selve stigningen. Udfordringen kan snarere blive positioneringen i den vanskelige afslutning, ligesom det af gode grund er en spurt, der stiller større krav til punch, accelerationsstyrke og tekniske evner end dagens lange boulevardspurt. Og selvom der er en lille bakke med 20 km igen, vil det denne gang formentlig være et relativt fuldt felt, der skal spurte - også selvom man sagtens kan forestille sig, at Bora og Nippo Delko vil lægge pres på for at komme af med de tungere folk.

Uanset om det er den ene eller den anden slags spurt, er der dog ingen tvivl om, at Patrick Ackermann er favorit. I dag var tyskeren som ventet i særklasse, og det vil han utvivlsomt også være, hvis han får frit spil her. Ackermann er glimrende til at spurte op ad bakke, og derfor er det formentlig alene positionen, der kan ødelægge den tyske fest. Det kan imidlertid også blive en tricky sag i den tekniske finale, hvor hans risikovillighed kan være begrænset, og meget kan afhænge af, hvor frisk Rudiger Selig er efter dagens styrt. Er Selig på toppen, har han dog den bedste lead-out man, og så bliver det svært at forhindre Ackermann i at blive ført perfekt igennem svingene. Håbet for rivalerne er, at han alligevel lukkes inde, men sker det ikke, vil han med stor sandsynlighed vinde igen. Derfor er han den klare favorit.

I denne finale vil jeg pege på Eduard Grosu som hans værste rival. Den lokale helts eneste etapesejr i dette løb faldt netop i denne finale for efterhånden en del år siden, og for to år siden blev han tillige nr. 2. Han har altid været en ørn til tekniske finaler, og hans flotte sejr i sidste års Slovakiet Rundt foran folk som Demare og Kristoff viser, at han har fået smag for at spurte på små bakker, som han også viste med sin overraskende 3. plads på 1. etape i Burgos. Grosu kunne ikke have ønsket sig en meget bedre afslutning, og kan han få styr på positioneringen med Julien Trarieux som lead-out, vil han kaste sig igennem svingene, og så er det en etape som denne, han kan vinde.

Det er også logisk at pege på Rudy Barbier, men modsat Ackermann og Grosu er han ikke just fan af stigende spurter. Heldigvis er der ikke tale om noget Alpe d’Huez, og det er bestemt ikke en spurt, han ikke kan vinde. Udfordringen bliver i stedet positioneringen, og her står han ganske stærkt. Den kunst mestrer han nemlig, og det bliver kun bedre af, at han denne gang formentlig vil have Mihkel Raim til at hjælpe sig. Kommer han igennem i en god position, og lukkes Ackermann inde, er chancen bestemt reel.

Naturligvis må man også pege på Riccardo Stacchiotti. Som sagt vandt italieneren etapen for et år siden, og det er således en finale, han kender til hudløshed. Dagens tredjeplads vidner om fornem form, da man ikke kunne have garanteret, at han ville klare bakken, og han plejer også at være god i positionskampen, hvor han har god hjælp af Simone Bevilacqua og Luca Wackermann. Det bliver sværere at vinde i dette felt, men en gentagelse er bestemt ikke umulig.

Ikke helt uventet kom Matteo Pelucchi til kort på dagens etape, men i morgen burde han have en god chance for at sidde med feltet. Den stigende finale er bestemt ikke ideel for den tunge sprinter, men bakken er så kort, at det er en spurt, han kan vinde. Også for ham handler det om positioneringen, men det har desværre ikke altid været hans spidskompetence. Klarer han den med hjælp fra Iuri Filosi og Nicolas Dalla Valle, ved vi imidlertid fra Poitou-Charentes sidste år, at han godt kan vinde spurter, der ikke stiger alt for meget.

Med den bedste tid efter regnen viste Patryk Stosz fornem form i prologen og ikke mindst viste han tekniske evner. Netop det burde være en stor fordel i denne finale. I dag kom han ikke helt uventet til kort mod de hurtigere folk, men umiddelbart burde han have en bedre chance i en finale, hvor han ikke stragges helt så meget for den manglende topfart.

Får man længere ned i sprinterhierarkiet er det også nærliggende at nævne Frantisek Sisr. Det var lidt overraskende, at tjekken ikke kom med feltet hjem i dag, men han kan have været fanget i styrtet. I hvert fald er den tjekkiske mester normalt en holdbar herre, som burde have fordel af en stigende spurt. Det viste han også sidste år, hvor han blev nr. 3 på netop denne etape.

Her blev Paolo Toto kun nr. 8, men det burde være en fornuftig afslutning for italieneren, hvis han sidder rigtigt. I hvert fald er han feltets mest klatrestærke sprinter. Derfor var det en overraskelse, at han ikke kom med feltet hjem i dag, men også for ham gælder, at det kan have relation til styrtet. Normalt burde det i hvert fald være en afslutning for Toto.

Læs også

Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne

Måske skal man også nævne Ivar Slik. Hollænderen havde satset stort på prologen, men den drøm fik regnen ødelagt. Han er bestemt ikke en klassisk sprinter, men han kan spurte, og sidste år blev han nr. 5 i denne afslutning. Med revanchelyst vil han helt sikkert gå efter et endnu bedre resultat denne gang.

Jeg er også nødt til at pege på Andrea Guardini. Som nævnt i går er italieneren faldet helt sammen, men han bør stadig i dette felt være en af de hurtigste. En bakke og en teknisk finale er bestemt ikke hans kop te, men vi ved også, at lidt tungere sprintere sagtens kan være med her. Skulle han sidde rigtigt til slut, er han ikke uden chance. Som alternativ har holdet Federico Zurlo, der i virkeligheden vil være ganske begejstret for denne finale. I samme sætning skal nævnes Davide Appollonio, der faktisk tidligere har haft flair for stigende spurter, men om han er god nok efter karantænen, kan man tvivle på, efter at han atter kom til kort i dag.

Måske skal man også nævne Adam Toupalik. Man må formode, at han skal køre for Sisr, men i dag viste han, at han er klar som erstatning, hvis den tjekkiske mester ikke er på toppen. Som crossspecialist burde han elske denne finale, og han viste i dag, at han har overraskende god fart i stængerne.

Endelig må jeg nævne Maciej Paterski. Polakken er skabt til denne afslutning og blev da også nr. 2 bag Grosu i 2017. Desværre tyder både dagens etape og sidste uges optræden i Polen på en ikkeeksisterende form, og derfor har jeg min tvivl. Omvendt er denne etape så let, at han nok burde kunne sidde der, og placerer han sig rigtigt i svingene, kan det blive til et godt resultat.

Andre kandidater Lucas Carstensen, Nikodemus Holler, Petr Kelemen, Adrian Banaszek, Dusan Kalaba

BEMÆRK: Bjergenkeltstarten har en tidsgrænse på 25%, og der er derfor en overhængende fare for, at de tungeste sprintere kan blive elimineret allerede om formiddagen. Her er det nærliggende først og fremmest at fremhæve folk som Matteo Pelucchi og Andrea Guardini.

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Eduard Grosu, Rudy Barbier

Outsidere: Riccardo Stacchiotti, Matteo Pelucchi, Patryk Stosz, Frantisek Sisr, Paolo Toto

Jokers: Ivar Slik, Andrea Guardini, Davide Appollonio, Adam Toupalik, Maciej Paterski, Federico Zurlo