\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Vejret
Vejmæssigt slutter løbet, som det begyndte, nemlig med perfekte betingelser. Søndag vil være skyfri med en temperatur på 14 grader, og der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver sidemodvind det meste af dagen, indtil man efter en sidevindsstykke omkring forplejningszone får modvind i finalen, herunder på den sidste stigning samt på turen ind til Aix-en-Provence, hvor der efter de sene sving er sidemodvind på opløbsstrækningen.
Favoritterne
Efter dagens drama, hvor Tony Gallopin med det yderste af neglene fik frarøvet to bonussekunder, der potentielt kunne have været livsvigtige, er der lagt op til et brag af en finale og en intens kamp om sekunder. Forud for løbet var der ellers nok en udbryder eller to, der havde troet på, at sidste etape kunne være en chance for at køre hjem fra distancen, men det burde nu være udelukket. Dertil er interessen i den samlede sejr ganske enkelt for stor.
Den kamp vil formentlig starte allerede med det samme. I dag holdt EF det hele samlet frem til den første spurt, og det synes næsten givet, at Simon Clarke og Tony Gallopin begge skal gå efter yderligere sekunder i morgendagens indlagte spurt, der kommer meget tidligt. Flasker det sig for Gallopin, kan han altså allerede her virtuelt erobre trøjen, hvorefter der er lagt op til en meget aggressiv og svær start i den kuperede indledning. Det kan give plads til et stærkt og stort udbrud, som Astana vil elske at lade køre hjem, og som de kun vil kontrollere i det omfang, det er nødvendigt. Bonussekunderne til slut vil imidlertid hurtigt tvinge særligt Ag2r, EF og FDJ frem, og de kan endda tænkes at få hjælp af sprinterhold som Cofidis og Trek, der drømmer om en massespurt. Det vil gøre det meget svært for udbruddet at holde hjem.
Anden halvdel er lettere, og derfor vil kampen formentlig først for alvor indledes på den sidste stigning. Her forventer vi, at FDJ, Ag2r og EF vil gøre alt for at komme af med sprinterne, og FDJ vil utvivlsomt også angribe. Stigningen er imidlertid ikke svær, og derfor vil det ikke være muligt for klatrerne at gøre en forskel. Der vil sikkert også komme angreb til slut, men mest sandsynligt er en spurtafgørelse i en relativt stor gruppe. Det store spørgsmål, om sprinterne også kan komme med hjem. Modvinden vil i hvert fald øge deres chancer.
Det er derfor en yderst åben etape, og det er med usikkerhed, at vi peger på Ben Swift som vores favorit. Briten har haft nogle forfærdelige år hos UAE, men er efter skiftet til Sky tilsyneladende på vej tilbage. I hvert fald var der atter tegn på den gamle Swift i Valencia, hvor han spurtede sig til en 3. plads på 2. etape og også var med i finalen på den knaldhårde 3. etape. Swift var i sin storhedstid en sublim klatrer, der er blevet nr. 2 på Alpe d’Huez og har vundet en brutal etape i Baskerlandet, og selvom han næppe er på samme niveau endnu, kunne han meget vel være med i front som eneste sprinter. Til slut vil han endda have et lead-out fra en meget formstærk Owain Doull , der endda selv vil have en chance, hvis Swift falder fra, samt måske også fra Leonardo Basso. Det er vigtigt i en formentlig hektisk og teknisk finale. Falder de hurtigste fra, tror vi, at Swift løber med sejren.
I dag levede Philippe Gilbert op til vores tillid og løb med etapesejren. Dermed bekræftede han den fine form, han allerede viste fredag, og han må være motiveret efter en gentagelse. I dag var han ganske suveræn og viste, at han blandt klassementsrytterne er den måske allerhurtigste. Han elsker tekniske finaler efter hårde løb, og han kan vente solid opbakning fra et stærkt hold med Yves Lampaert og Florian Senechal i finalen. Det er klart, at han mod sprinterne får det svært, men netop i en finale som denne kan Gilbert slå de fleste i dette løb.
Det er dog slet ikke sikkert, at han får chancen. Quick-Step kan også vælge at køre for Florian Senechal, der normalt er holdets hurtigste. Sidste efterår gjorde han det i hvert fald fremragende, da han ved flere lejligheder fik chancen også i ret flade sprinterløb. Hans form har ikke været voldsomt overbevisende, men normalt burde han have fine chancer for at sidde med hjem. Han kan skulle køre for Gilbert, der kan avancere i klassementet med bonussekunder, men omvendt er podiet helt uden for rækkevidde, og så er en spurtsejr til Senechal måske vigtigere. Det kan heller ikke helt udelukkes, at holdet kører spurten for Yves Lampaert, men han må som udgangspunkt indstille sig på rollen som tredjeviolin.
Løbets hurtigste (når man ser bort fra chanceløse Max Walscheid) er John Degenkolb. I gamle dage ville en etape som denne være guf for tyskeren, men selvom det går fremad, klatrer han stadig ikke, som han gjorde før sit styrt. Han har heller ikke just imponeret med sin form tidligt på sæsonen, og han kan derfor meget vel få det svært, når FDJ som forventet skruer op for gassen til sidst. En formstærk Degenkolb burde imidlertid sagtens kunne klare en bakke som denne, og i Toms Skujins har han en god lead-out man tol en teknisk finale, der ikke just er Degenkolbs kop te. Derfor står han stærkt, hvis han klarer bakken. Gør han ikke, vil Skujins køre spurten, og han viste i dag, at han har en rimelig chance, hvis gruppen er uden deciderede sprintere.
En anden klatrestærk sprinter er Andrea Pasqualon. Italieneren viste sidste år helt nye evner, da han suverænt vandt både Tour de Luxembourg og puncheurløbet GP de Plumelec, men i år har han ikke set overbevisende ud. Ligesom Degenkolb har han da heller ingen garanti for faktisk at klare strabadserne, men lykkes det, vil han med garanti være en af de allerhurtigste i en teknisk finale, der passer ham.
Cofidis håber, at Hugo Hofstetter klarer stigningerne, og det er da heller ikke umuligt, selvom det forventes at blive for svært. Lykkes det, vil han stå stærkt efter hans flotte podieplads i sprinterløbet på Mallorca. Bedst chance har holdet dog med talentfulde Damien Touze, der klatrer bedre og er i bedre form, men som ikke er helt så hurtig. En tredje option er Julien Simon, men han er næppe hurtig nok til at vinde.
EF har egentlig en formstærk Moreno Hofland , men vi tvivler på, at han kommer med hjem. Selv hvis han gør, vil holdet formentlig køre for Simon Clarke, der jagter bonussekunder. Australieren burde være hurtig nok til at vinde en spurt i et reduceret felt, hvis de mere klassiske sprintertyper falder fra, men det kræver, at han klarer positioneringen bedre end hidtil. Farten mangler ellers ikke, som han viste, da han io dag vandt den første indlagte spurt.
Modsat Clarke har Tony Gallopin slet ikke fejlet i spurterne hidtil, hvor hans positionering har været perfekt. Derfor er der også grund til at tro, at han også på denne etape vil være med fremme, og han kan regne med støtte fra Dorian Godon og måske Samuel Dumoulin , der er hurtigere, men her skal hjælpe i jagten på bonussekunder. Om han kan vinde i en større gruppe, er dog nok tvivlsomt. Det samme gælder for de ellers hurtige Gorka Izagirre, Lilian Calmejane og Thibaut Pinot , der nok ellers vil gå efter bonussekunderne.
Eduard Prades har allerede én gang vist, at han kan slå de andre klassementsryttere, og han er heller ikke helt uden chancer i en større gruppe. I dag kiksede det imidlertid lidt som forventet, da den tekniske finale ikke passede ham. I det hele taget har det knebet med positioneringen, og den skal i hvert fald forbedres, hvis han skal have en chance, når kampen i en større gruppe vil være mere intens.
Endelig er der de tre holdbare afsluttere Kevin Le Cunff, August Jensen og Anthony Maldonado, hvoraf særligt førstnævnte har vist god form. De har alle en reel chance for at sidde med hjem, og med det rette held kan man ikke udelukke, at de kan vinde, hvis de hurtigste er faldet fra. Også Jonathan Hivert og Arthur Vichot kan blande sig, men efter en ikke specielt ovebevisende præstation hidtil, bliver det svært at vinde.
Feltet.dks vinderbud: Ben Swift
Øvrige vinderkandidater: Philippe Gilbert, Florian Senechal
Outsidere: John Degenkolb, Andrea Pasqualon, Damien Touze, Simon Clarke, Toms Skujins
Jokers: Hugo Hofstetter, Owain Doull, Tony Gallopin, Eduard Prades, Kevin Le Cunff, August Jensen, Anthony Maldonado
Tour of Oman - 2. etape
Ruten
De rene sprintere vil træde i baggrunden på dag to, der forventes at skabe den første lille udskilning i klassementet og give klassikerytterne en chance for at gå efter sejren. Finalen i Al Bustan har udviklet sig til lidt af en klassiker og har i de senere år repræsenteret den første lille test for de ryttere, der drømmer om den samlede sejr, og det vil igen være tilfældet i 2019. Samtidig har modvind før givet sprinterne mulighed for at gå efter triumfen, og det har skabt rammen om et uforudsigeligt cykelløb.
Årets etape er med sine 156,5 km en relativt kort sag, der bringer rytterne fra Royal Cavalry Oman til Al Bustan, der er en østlig forstad til hovedstaden Muscat helt ude ved kysten. Etapen er næsten en tro kopi af sidste års udgave, og det er kun startområdet, der er flyttet et par kilometer, så distancen er forkortet en anelse. Fra starten helt ude ved vandet bevæger rytterne sig mod sydvest igennem fladt terræn, hvorefter de følger vandet mod vest, inden de drejer mod syd for at køre ind i ørkenen. Det betyder, at det begynder at stige let, og det bliver kun stejlere, når man sætter kursen mod nordøst og byen Fanja. Først venter Fanja-stingingen (1 km, 9,5%), der har top efter 49 km, inden man kører ned til selve byen. Herfra fortsættes mod øst gennem fladt terræn forbi den første spurt, der kommer efter 73,5 km, inden man kører gennem let faldende terræn mod nordøst ned til udkanten af Muscat.
I etapens anden halvdel bevæger man sig ind i bakkerne sydøst for hovedstaden, hvor man snor sig rundt og rammer stigninger, der er velkendte af de fleste ryttere. Først mødes de af Bousher Al Amerat (3,4 km, 8,8%), der er lidt af en klassiker i løbet, og som altid spiller en nøglerolle på den etape, der i år kommer på dag 4. Dens top er placeret efter 107,5 km, og herefter fortsætter man ad flade veje mod øst til den traditionelle finale, der med sine to stigninger er helt uforandret i forhold til tidligere.
Den består af en lille tur frem og tilbage nær kysten øst for Muscat og indeholder to stigninger. Den første udskilning foretages på Al Hamriyah-stigningen (0,8 km, 9,8%), hvis top nås med bare 22,5 km til mål. Dernæst fortsætter man af faldende veje til Al Jissah, hvor dagens sidste spurt kommer bare 9 km fra stregen. Dagens afgørende udfordring er herefter Al Jissah-stigningen, der stiger med 9% over 1,4 km. Toppen kommer med bare 5 km til mål og efterfølges af en nedkørsel, der fortsætter helt frem til de sidste 1500 m, hvorfra det flader ud. 900 m fra mål når feltet kystvejen via et venstresving i en rundkørsel. I 2014 ramte feltet herefter en lille stigning, men siden 2015 er afstanden til toppen af Al Jissah blevet afkortet med én kilometer, og målstregen kommer i stedet efter nogle få hundrede meter op ad denne lille ganske beskedne bakke.
Etapen byder på i alt 1820 højdemeter.
Etapen er som sagt velkendt og har været brugt hvert år siden 2013. Dengang satte Sky et hårdt tempo på den første af de to finalestigninger, inden Rinaldo Nocentini og Alberto Contador angreb på den sidste bakke. De blev hentet, og derefter blev 50 ryttere samlet. Der var imidlertid ikke mange hjælperyttere, og derfor lykkedes det Martin Elmiger, Vincenzo Nibali og Tony Gallopin at stikke af på de sidste 2 km. Peter Sagan kørte op, og i stedet for at vente på spurten kørte han direkte forbi til en imponerende solosejr.
I 2014 blev feltet igen decimeret på stigningerne, men da der var en stærk modvind på den sidste af disse, overlevede André Greipel og flere andre sprintere. Efter at Chris Froome, Sagan, Zdenek Stybar og Fabian Cancellara var blevet hentet på den sidste kilometer, slog tyskeren Sagan og Nacer Bouhanni i en reduceret massespurt. I 2015 angreb klassementsrytterne på stigningen, og det skabte en gruppe på 19 ryttere, der spurtede om sejren. Sagan var den store favorit, men han blev kun nummer 5 bag Fabian Cancellara, der tog sejren foran Alejandro Valverde og Greg Van Avermaet.
I 2016 var der igen udsigt til en spurt i en gruppe på bare 16 ryttere, men Bob Jungels overraskede rivalerne og kørte hjem til en solosejr. I 2017 betød en sen ændring, at man sluttede etapen på toppen af den sidste stigning, og det gjorde muligt for Ben Hermans at tage sejren i en typisk puncheurfinale foran Rui Costa og Jakob Fuglsang. Sidste år var etapen ganske selektiv, da kun 16 mand overlevede i første gruppe, og her slog Nathan Haas akkurat Greg Van Avermaet og Alexey Lutsenko i spurten.
Vejret
Helt usædvanligt byder Oman denne gang ikke på fuld sol. Tværtimod vil søndag efter en solrig morgen slutte overskyet med en temperatur på 26 grader. Vinden vil være let til jævn og komme fra nord og nordøst. Det giver sidevind det meste af dagen, inden der i finalen vil være sidemedvind på den første stigning og det efterfølgende stykke, inden der vil være sidemod - og modvind fra spurten og hele vejen frem til mål.
Favoritterne
Efter en massespurt, hvor Alexander Kristoff bekræftede sin status som Omans sprinterkonge, og en uheldig André Greipel blev sat ud af spillet af en punktering, træder sprinterne nu i baggrunden. Det betyder imidlertid blot, at det hele bliver betydeligt mere uforudsigeligt. Al Bustan-etapen er ganske vist en klassiker, men de mange besøg har givet så vidt forskellige udfald, at alt næsten er muligt på denne etape.
Historien viser, at man kan forvente næsten alt på denne etape, og meget afhænger af vinden. Hvert år angriber klassementsrytterne på den sidste stigning, men deres forsøg holder sjældent hjem. Hvis der er modvind, er der stor chance for, at en større gruppe skal spurte om sejren, men er der medvind, bliver gruppen mindre, og så er det muligt at angribe på det flade stykke mod mål, som er svært at kontrollere. Efter at man i 2015 flyttede målstregen tættere på toppen af stigningen, er der kun 900 flade meter, og det har givet aggressive ryttere en langt bedre chance, ligesom tilføjelsen af Bousher Al Amerat for nogle år siden har bidraget til at skabe større udskilning. Samtidig er det den første lille test for klassementsrytterne, og man har ofte set nogle store navne tabe tid på denne etape, hvor de sidste stigninger har været et lille chok for systemet.
Som nævnt har selv André Greipel vundet denne etape i et år, hvor der til slut var meget kraftig modvind, men i de senere år har tendensen været en anden. Formentlig skyldes det den ekstra stigning, der har gjort det betydeligt hårdere. I hvert fald har end ikke Alexander Kristoff, der ellers har vundet ganske hårde etaper i løbet, endnu ikke klaret at sidde med hjem, og heller ikke en meget formstærk Magnus Cort, der på 4. etape sad med alle klatrerne, kunne på denne etape klare mosten.
I år vil der være sidemodvind i finalen, og det vil øge sprinternes chance. Vinden vil imidlertid ikke være voldsomt kraftig, og skal man tro tendensen fra tidligere, vil vi igen ende med en gruppe på 10-20 ryttere, hvoraf de fleste er enten klassiker- eller klassementsryttere. De mest holdbare sprintere kan dog slet ikke afskrives, men formodningen er, at de får det svært.
Forinden ventes en traditionel etape, hvor et udbrud tidligt etableres. UAE vil påtage sig ansvaret, men kan forvente hjælp fra især CCC, men måske også Astana. Sidevinden i ørkenen er altid et tema, som vi så det i dag, hvor Astana og UAE begge forsøgte at angribe, men historisk har den aldrig spillet den store rolle i Oman. Det vil den næppe heller gøre denne gang.
Mod slutningen forventer vi, at CCC vil stå for en stor del af arbejdet, men deres tunge folk vil hurtigt falde fra på stigningerne. Astana kan også tænkes at ville gøre det hårdt, men grundlæggende er det lidt avært at se, hvem der skal få det hele til at eksplodere. Cofidis kunne være et bud, men er der ingen, der tager initiativ på de to første stigninger i finalen, øges sprinternes chancer. Til slut vil angrebene som altid lyve på den stejle stigning i finalen, og derefter venter formentlig en spurt i en lille gruppe, selvom Bob Jungels før har vist, at man med et smart angreb kan snige sig væk i en finale, der ikke er let at kontrollere.
Disse overvejelser får os til at pege på Greg Van Avermaet som vores favorit. Belgieren har sjovt nok aldrig vundet denne etape, selvom han år efter år er tæt på. Sidste år blev han akkurat besejret af Nathan Haas, men i år kommer han til løbet med stor selvtillid. Han vandt således på fornem vis den hårde 3. etape i Valencia, hvor han efter en periode med skuffende præstationer i spurterne fik ram på Matteo Trentin i den stigende finale. Van Avermaet har altid klaret de sene stigninger på etapen her, og med sin gode form, vil han utvivlsomt gøre det igen. Han er bedre i en stigende spurt, men kommer han som forventet af med alle de holdbare sprintere, står han med meget gode kort på hånden. Han er i hvert fald klart blandt de hurtigste af klassikerrytterne i dette felt, og derfor tror vi, at det bliver til årets anden sejr til Van Avermaet.
Skal man pege på årets hidtil største overraskelse, aspirere Ryan Gibbons til titlen. Den sydafrikanske sprinter chokerede en hel cykelverden, inkl. sit hold og sig selv, da han blev nr. 11 i Tour Down Under, hvpr han blandede sig med klatrerne på stigninger, der var sværere end disse. Siden blev han nr. 4 i Cadel Evans Great Ocean Road Race, og han har dermed dokumenteret sin form, også selvom han og Dimension Data blev kørt regulært over af Daryl Impey ved de sydafrikanske mesterskaber. Klatrer han lige så godt som i Australien, står han med gode chancer for at klare stigningerne, og kommer han af med de andre sprintere, er hans chancer fremragende. Det er klart, at formniveauet hos de fleste er hævet siden Tour Down Under, og derfor skal Gibbons steppe lidt op. Derfor er der ingen garanti for, at han kommer med hjem, men lykkes det, står han meget stærkt i en spurt, ikke mindst fordi han kan sidde med støtte fra Enrico Gasparotto, Ben O’Connor og Tom-Jelte Slagter i finalen.
Sidste år blev Alexey Lutsenko nr. 3 på denne etape, og han vil igen jagte bonussekunder her. Selvom hans mål først er ardennerklassikerne, har han trænet hårdt på Tenerife for at være klar til dette løb, og han bør ikke få problemer med at klare stigningen. Kommer en af holdets holdbare sprintere, Magnus Cort eller Davide Ballerini, med hjem, vil han ikke selv skulle spurte, men ender det i en spurt i en lille gruppe uden deciderede sprintertyper, ligner hurtige Lutsenko umiddelbart værste rival til Van Avermaet.
Sidste år var Magnus Cort i storform til dette løb, men hvor han klarede stigningerne på 4. etape, viste denne finale sig trods alt at være for hård. Som sagt har sprinterne imidlertid denne gang nok en lidt bedre chance, og dermed står Cort med gode kort på hånden. I Valencia endte han mest som hjælper, og i dag kørte han lead-out for Ballerini, og derfor ved vi ikke helt, hvor han står. Cort har imidlertid altid opnået sine bedste resultater i årets første måneder, og han må formodes atter at være i glimrende form. Kommer han med hjem, bliver han med et lead-out fra Lutsenko i hvert fald ikke let at slå.
En anden sprinter, der måske kan klare mosten, er Sonny Colbrelli. Italieneren kiksede totalt i spurten i dag, men viste i Valencia fremragende form, ikke mindst da han sad med på den hårde 3. etape, hvor Van Avermaet sejrede. Han klatrer måske ikke helt så godt som Cort, men han er i hvert fald ikke uden chancer i en finale som denne. Manden har trods alt været på podiet i Amstel Gold Race. Han er meget svær at slå iu en spurt efter en hård dag og vil også i et opgør med Cort være favorit, også selvom han ikke vil have megen støtte af hurtige folk i finalen.
Astana har i Davide Ballerini et tredje kort. Lidt overraskende fik italieneren chancen i dag, hvor spurten dog ikke passede ham. Han melder imidlertid om gode ben efter ikke alt for overbevisende start på Mallorca, og dette er et løb, der passer ham. I sin drømmeweekend i september vandt han nemlig to endagsløb, der endte i spurter i små grupper, og han er derfor en type, der både kan klare disse bakker og slå de fleste på stregen. Det kræver, at han er tæt på topformen, og det er usikkert, om han er allerede er så langt fremme. Uden chancer er han imidlertid ikke.
Katusha har sidste års vinder, Nathan Haas, der egentlig er skræddersyet til denne finale. Desværre var han syg i Australien, hvor han nærmest kørte katastrofalt, og dagens tidstab i et løb, hvor han sidste år kørte klassement, tyder ikke på bedring. Vi afskriver ham ikke, da sygdom var en del af forklaringen på de svage præstationer, men chancerne er små. Bedre er de for Enrico Battaglin, der er mindst lige så hurtig og klatrestærk som Haas og derfor er perfekt til denne etape. Desværre er han en langsom starter og så ikke godt ud på Mallorca, hvorfor vi tvivler på, at han kommer med hjem. Har han fundet formen, vil han dog have store chancer, hvis folk som Cort og Colbrelli er sat af.
Dimension Data har en plan B, hvis Gibbons falder fra. Det er Enrico Gasparotto, der også elsker etaper som denne. Hans form er en anelse tvivlsom efter en lidt blandet præstation i Valencia, men her endte han også som hjælper for Edvald Boasson Hagen. Er han i form, er dette en god finale for ham, og i en spurt uden sprinterne, står han med chancer for at tage kampen op med Van Avermaet. Holdets tredje option er Tom-Jelte Slagter, der også kan afslutte, men nok får svært ved at vinde en flad spurt.
Vi glæder os lidt til at se, om Oliver Naesen kan sidde med. Han skuffede meget i Valencia, hvor han svigtede på 3. etape, men formen burde efterhånden være ved at indfinde sig. Han klatrer formentlig ikke godt nok til at klare strabadserne, men sidder han med hjem, vil han i hvert fald være klar til at tage kampen op med Van Avermaet i en spurt.
Alexander Kristoff har som sagt aldrig tidligere siddet med hjem på denne etape, men han har ofte været tæt på. Chancerne for, at det lykkes i år, er ikke store, men umuligt er det ikke, efter at han i dag i hvert fald viste god form. Kristoffs speciale er at spurte efter et hårdt løb, og formentlig er han derfor helt umulig at sætte til vægs, hvis først han klarer strabadserne. Det bliver svært, men man kan unde nordmanden, at det endelig skal lykkes. Kommer han ikke med, vil Rui Costa køre spurten, men han kan nok maksimalt drømme om top 3 og et par bonussekunder.
Endelig vil vi pege på Eliot Lietaer. Belgieren er tilbage efter sit skadesplagede 2018 og viste god form i Besseges. Er han på sit 2017-niveau, der gjorde ham decideret fremragende, er dette en god finale for ham. Han er i hvert fald hurtig, selvom det nok bliver svært at vinde. Andre gode afsluttere, der kan sidde med hjem, er Quentin Pacher, Jesus Herrada, Huub Duijn, Benjamin Declercq og ikke mindst Maurits Lammertink, der forhåbentlig kan genfinde sit gamle niveau efter hjemkomsten til Roompot. Og så skal man tage sig i agt for et sent angreb fra Niki Terpstra , der før har forsøgt at snyde de hurtige folk efter stigningen.
Feltet.dks vinderbud: Greg Van Avermaet
Øvrige vinderkandidater: Ryan Gibbons, Alexey Lutsenko
Outsidere: Magnus Cort, Sonny Colbrelli, Davide Ballerini Enrico Battaglin, Enrico Gasparotto
Jokers: Nathan Haas, Alexander Kristoff, Oliver Naesen, Rui Costa, Eliot Lietaer, Maurits Lammertink, Niki Terpstra
Tidligere udgaver af etapen
Du kan gense Nathan Haas’ sejr fra 2018, Bob Jungels’ sejr fra 2016, Fabian Cancellaras sejr fra 2015, André Greipels sejr fra 2014 og Peter Sagans sejr fra 2013.
Colombia 2.1 - 6. etape
Ruten
Efter fem dage uden alt for voldsomme udfordringer skal bjergrytterne for alvor i aktion, når det som afslutning går løs med løbets kongeetape. Også den finder sted i området omkring Medellin, og denne gang sendes rytterne ind i de nærliggende bjerge. Det sker, når en ellers relativt flad etape afsluttes med en 15,5 km lang klatretur op til toppen af Alto de Las Palmas, hvor den hidtil mest brutale bjergfinale i løbets korte historie med stor sandsynlighed vil vende op og ned på klassementet og sikre, at en klatrer i rigtig colombiansk ånd ender som samlet vinder af den anden udgave af Sydamerikas nye cykelhøjdepunkt.
Årets kongeetape sender feltet ud på 173,5 km, der vil føre dem fra El Retiro til toppen af Alto de la Palmas. Startbyen er en forstad til Medellin, der dog ligger betydeligt højere på et fladt plateau nordøst for byen. I den indledende fase holder man sig i de flade højder, mens man kører mod nordøst frem til Rionegro, inden det går mod nordvest frem til dagens første spurt, der er placeret efter 42,7 km, samt kategori 4-stigningen Anto de la Virgen (1,3 km, 5,9%), hvis top runders efter 48,8 km.
Toppen af den første stigning markerer indledningen på den lange nedkørsel, der fører feltet fra plateauet ned i samme niveau som Medellin, og som fører mod vest. Når man atter er vel nede i dalen, slår man en lille sløjfe mod nordøst ved at køre igennem fladlandet ud til et vendepunkt og derefter tilbage ad samme vej, idet man undervejs passerer den anden spurt, der kommer efter 89,6 km. Herefter går det mod syd ind gennem centrum af Medellin, inden man tager hul på en ny relativt flad sløjfe, der denne gang fører mod sydvest og syd ud til et nye vendepunkt og derefter en tur tilbage ad en parallel vej. Undervejs venter den sidste spurt efter 120,6 km samt kategori 4-stigningen Calle Sur Parque (800 m, 3,6%) med top efter 148,3 km.
Når feltet atter er tilbage i centrum af Medellin, starter uhyrlighederne for alvor. Her drejer man nemlig mod sydøst for at tage hul på den frygtede kategori 1-stigningen Alto de la Palmas, der ligger lige uden for storbyen. I alt er der tale om en 15,7 km lang klatretur, der stiger med 6,7% i gennemsnit, og som kan deles i to dele. De første 6 km er relativt lette med stigningsprocenter på 4-5, men de sidste knap 10 km er betydeligt svagere, idet stigningsprocenterne her ligger relativt stabilt på 7-9 med 8,1% over det meste af de sidste 3 km. Vejen er uden væsentlige sving, indtil der kort inden stregen kommer et enkelt hårnålesving og derefter yderligere en ret skarp kurve lige inden stregen.
Etapen byder på i alt 2471 højdemeter.
Alto de las Palmas har aldrig tidligere været mål for det nye løb, men er en klassiker i Vuelta a Colombia, hvor bjerget er blevet besteget seks gange siden 2008, fire gange i forbindelse med en bjergenkeltstart. Seneste besøg var i 2016, hvor Mauricio Ortego sejrede på en linjeløbsetape med mål på toppen.
Vejret
Også søndag er vejrudsigten næsten den samme, som den har været de foregående dage. En skyet dag med enkelte kig til solen vil blive krydret med en 35-40% risiko for en tordenbyge om eftermiddagen. Temperaturen i Medellin vil nå 25 grader, og der vil som altid være en let vind fra øst. Det giver hovedsageligt sidevind i den indledende dl af etapen, indtil man får sidevind på det meste af den afsluttende stigning, men modvind i de sidste 2-3 km.
Favoritterne
Cykelløb handler ikke altid om at have de bedste ben. Som Julian Alaphilippe lærte på den hårde måde i San Juan, kan taktik og kollektiv styrke være mindst lige så afgørende. Det er i den grad også blevet stillet til skue denne uge i Colombia, hvor det enormt aggressive felt har vist sig helt umuligt at kontrollere.
Det var den lære, vi fik af de flade etaper, hvor alle stjernerne selv gik i angreb, og hvor Bob Jungels kronede den offensive kørsel med at vinde 4. etape. Og det var den lektion, vi fik gentaget på den første bjergetape, hvor et skræmmende udbrud med Julian Alaphilippe, Daniel Martinez, Richard Carapaz, Winner Anacona, Ivan Sosa og Oscar Sevilla skabt en meget vanskelig taktisk situation, som hurtigt kunne have bragt løbet helt ud af kontrol for ikke mindst Astana, der var fanget med deres eneste klassementskort, Miguel Angel Lopez, bagude.
Kasakkerne spillede poker, lod Manzana Postobon stå for det tidlige arbejde og udnyttede til slut, at Sky ikke turde spille Sosa-kortet. Det betød, at briterne i et forsøg på at holde Egan Bernal inde i spillet, holdt udbruddet under kontrol, og det profiterede Lopez af, da han slog kontra på Bernals første angreb, og som eneste mand kunne køre op til de fire stærkeste fra udbruddet. Dermed endte Astana, EF og Deceuninck som dagens vindere, mens Sky og Movistar står tilbage med en lang næse, efter at deres kaptajner begge mistede tid, mens løjtnanterne var med i front.
Alt kan imidlertid ændres på kongeetapen, der er betydeligt sværere end den foregående. Lørdag var det ikke uventet, at der i feltet ikke kunne gøres de store forskelle, og at det kun var Lopez, der viste sig i stand til at køre væk. På Alto de las Palmas forholder det sig helt anderledes. Her er tale om en langt sværere stigning, hvor det i mindre grad vil handle om taktik, og hvor man i højere grad kan lade benene tale. Derfor er alt helt åbent, ikke mindst i et løb, der har vist sig så vanskeligt at kontrollere.
Vi vil med sikkerhed få endnu en meget aggressiv start, men denne gang er det indledende terræn meget lettere. Det betyder, at det denne gang burde være muligt for især Deceuninck og Astana, der har en interesse i at kontrollere, at forhindre farlige folk i at stikke af. I dette løb skal man aldrig sig aldrig, men formodningen er, at vi denne gang vil se et sikkert stort, men nok også ufarligt udbrud.
Deceuninck har ingen interesse i at hente gruppen og derved bringe bonussekunder i spil, men det har Movistar, Sky og Astana alle. Derfor formoder vi, at de tre hold vil tage over på det lange relativt flade stykke frem mod stigningen og derved sikre, at vi får et regulært opgør mellem favoritterne på det meget svære målbjerg.
Her kan det meget vel igen blive taktisk, når Movistar og Sky forventeligt spiller løjtnanterne ud tidligt, og det kan blive temmelig vanskeligt for Lopez og Alaphilippe at kontrollere tingene. Her kan Rodrigo Contreras og Bob Jungels vise sig afgørende, men formodningen er, at de er nødt til også selv at træde i karakter relativt tidligt. Det betyder dog også, at taktik vil spille en rolle, og det er ikke sikkert, at bedste mand vinder.
Alligevel vil vi pege på Miguel Angel Lopez som vores favorit. Astana-kaptajnen havde ganske vist allerede meldt om gode ben, men alligevel kom det som en lille overraskelse, at han i dag på en relativt let stigning kunne køre fra alt og alle. Med et effektivt kontraangreb på Bernals indledende forcering viste han sig som løbets stærkeste rytter, og dermed vandt han det første slag mod Bernal og Quintana, der umiddelbart lignede hans værste rivaler på de sværeste stigninger. I morgen får han det svært, hvis han isoleres tidligt, men så kan han på La Palmas heldigvis blot lade benene tale. Lørdag var han i særklasse, og det får os til at tro på en etapesejr og samlet gevinst til Lopez.
5. etape endte skidt for Egan Bernal, der endte som den store taber. Hele dagen jagtede Sky hårdt, men da han selv angreb, kunne Bernal ikke gøre forskellen og fik i stedet Lopez i nakken. Han var imidlertid også hæmmet af, at alle kiggede på ham, og at han havde brugt sine hjælpere op tidligt, og derfor befandt han sig i en håbløs situation, da først Lopez var kørt væk. Søndag passer stigningen ham bedre, og her kan Sky forhåbentlig undgå at komme på bagkant. Bernal ligner derfor fortsat den største trussel mod Lopez, og det kan sagtens ende med, at han enten med sin spurt eller et soloangreb sikrer sig den forløsende sejr.
Ligesom Bernal blev Nairo Quintana fanget blandt de øvrige favoritter, mens Anacona og Carapaz spillede spillet i front, og heller ikke han havde benene til at matche Lopez. Han har imidlertid aldrig haft samme punch som sin landsmand, og han står langt bedre på kongeetapens sværere stigning. Movistar har stadig den fordel, at de med tre klassementsfolk sagtens kan ende i en overtalssituation, og nu har Quintana efterhånden tabt så meget tid, at han kan få lidt mere frihed. Formen i San Juan var ganske fin, og derfor burde Quintana være i stand til at tage kampen op mod Lopez og Bernal og måske endda køre alene væk til en sejr.
Efter holdløbet var Daniel Martinez allerede meldt i superform, og i dag fik han vist, at de meldinger var velbegrundede. Sammen med Sosa viste han sig som udbruddets stærkeste, og havde Lopez ikke kunnet gøre forskellen bagfra, havde han formentlig vundet etapen. Han har stadig til gode at vise, at han kan matche de største colombianske stjerner på en stigning som Las Palmas, men på baggrund af det, han har vist indtil nu, er det ikke umuligt, at det sker søndag. Samtidig er han fortsat en lille underdog, der måske kan få lidt mere frihed end de etablerede stjerner.
Ligesom Martinez tabte Ivan Ramiro Sosa spillet, da Lopez kom blæsende bagfra. Var det ikke sket, kunne han formentlig have spurtet mod bare EF-kaptajnen om sejren, og selvom han umiddelbart var svagere end sin landsmand, viste han atter, hvorfor han betragtes som den nye Bernal. Måske er han ikke helt på niveau med de allerskarpeste, men søndag ventes Sky ikke at tage samme ansvar. Det kan åbne mulighed for, at Bernal og Sosa kan spille det taktiske spil, og det kan Sosa meget vel profitere af.
Julian Alaphilippe bekræftede med endnu et flot ridt sin forrygende form, men det var ikke uden sværdslag. Tværtimod led han tydeligt på den sidste stigning, hvor han næppe var kommet tilbage, hvis ikke Lopez var kommet blæsende bagfra. Det er nu heller ikke mærkeligt, for Alaphilippe har stadig til gode for alvor at blande sig med de bedste klatrere i store bjergfinaler som denne. Søndagens kongeetape er endda langt vanskeligere, og her frygter vi, at Alaphilippe kommer til kort. Hans forrygende form og fightervilje kan bringe ham langt, ikke mindst hvis han kan profitere af colombianernes taktiske kamp, og derfor udelukker vi ikke endnu en Alaphilippe-sejr, selvom det ser svært ud.
Sergio Henao fik gjort tvivlerne til skamme med en fin præstation, hvor han i første omgang ikke havde problemer med at besvare Bernals angreb. Heller ikke han kunne matche Lopez, men det var der heller ingen skam i. Desværre er morgendagens sværere stigning ikke ideel for Henao, der er mere puncheur end ren klatrer, og efter to svære år har han meget at bevise. Han kommer formentlig til kort i forhold til de bedste, men efter en lovende præstation i dag kan det måske også blive dagen, hvor han rejser sig igen.
Movistars triumvirat blev kraftigt svækket på dagens etape, hvor Quintana var fanget, Anacona eksploderede, og Richard Carapaz var i store problemer til slut. Det lykkedes ham at koble sig på Lopez-ekspressen, men han var tydeligvis ikke på niveau med Sosa og Martinez. Han havde da også meldt ud, at formen endnu ikke var i top, men han har dog vist sig konkurrencedygtig. Han vinder ikke denne etape på ren styrke, men kan måske udnytte Movistars kollektiv.
Det samme skal Winner Anacona forsøge, men han står efter dagens eksplosion som det svageste Movistar-kort. Træerne voksede dermed ikke ind i himlen efter den flotte præstation i San Juan, og han får svært ved at gentage kunststykket. Omvendt er han nu den mindst farlige af de tre Movistar-klatrere, og derfor er det måske ham, der har bedst chance for at udnytte Movistars overtal.
Det er lidt svært at vide, hvad man skal mene om Rigoberto Uran . Colombianeren var meldt i dårlig form, men han klarede nu den første test ganske fint. Hans opgave er først og fremmest at servicere Martinez, men i et taktisk spil kan han sagtens blive sendt i offensiven. Er han vitterligt bedre end første udmeldt, er han en klasserytter, der kan overraske.
Endelig vil vi igen pege på Dayer Quintana . Nairos lillebror har virkelig været i hopla fra sæsonstart, ov også lørdag bekræftede han sin fine form. Den lette stigning gjorde det svært at se, hvor han præcis står i forhold til de store stjerner, men i San Juan var han fuldt på højde med storebror og Alaphilippe. Det skal blive spændende at se ham på søndagens sværere stigning.
Andre kandidater er Bob Jungels, der dog forventes at få det svært på denne stigning, talentfulde Alejandro Osorio, der i dag bekræftede det positive indtryk fra San Juan, samt Oscar Sevilla, der i dagens udbrud kom lidt til kort i forhold til løbets største stjerner.
Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez
Øvrige vinderkandidater: Egan Bernal, Nairo Quintana
Outsidere: Daniel Martinez, Ivan Sosa, Julian Alaphilippe
Jokers: Sergio Henao, Richard Carapaz, Winner Anacona, Rigoberto Uran, Dayer Quintana