I morgen gælder det Ronde van Vlaanderen, der i manges øjne er årets vigtigste løb, fordi det er et løb, hvor mange af de store navne kan være med. Sammenligningen med Paris – Roubaix er nærliggende, men løbene er så vidt forskellige, at det egentlig er overraskende hvor tit de samme navne er med fremme i begge løb. Mens Paris – Roubaix er for de tunge brostenseksperter, så byder Ronde van Vlaanderen på flere muligheder for ryttere som vi også vil se fremme i Ardennerne, folk som Philippe Gilbert, Nick Nuyens og Karsten Kroon, der alle vil springe den store franske klassiker over for at være helt ovenpå inden den sidste del af klassikersæsonen i Holland og Belgien.

Ronde van Vlaanderen er kendt for sine mange brostensbelagte stigninger, de såkaldte hellingen, der typisk er omkring én kilometer lang og stiger med mellem fem og ti procent. Stigningerne er de samme som bliver brugt i stort alle de andre belgiske brostensløb, med undtagelse af Gent – Wevelgem. Det vil også sige, at der ikke er meget, der vil overraske rytterne, når de bevæger sig ud på ruten, men derfor kan det sagtens blive en hård omgang alligevel. Det er ikke et løb, der bliver afgjort i en massespurt, men sprintere kan sagtens sidde med i finalen, særligt hvis det bliver regnvejr og tungt føre, idet det mindsker accelerationen på brostenene og gør det sværere at komme væk. Det ser dog ikke ud til at blive regn i morgen og med kun en svag vind, så er det på stigningerne at løbet vil finde sin afgørelse, hvilket klart er til fordel for de lidt lettere ryttere.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Ruten

Løbet er 258 kilometer langt og derfor ikke en af de længste klassikere. Samtidig er løbet meget kompakt forstået på den måde, at alle udfordringerne er pakket sammen i finalen, hvilket gør det meget tv-venligt, men selvfølgelig også kedeligt i starten, hvor det hele drejer sig om at få sendt dagens første store udbrud af sted, sådan så alle favoritholdene kan få lidt ro på det hele og komme frem til udfordringerne i god tilstand og med friske ben.

Prisen for den kompakte finale er for rytterne omvendt også, at når den først går i gang, så gælder det om at holde sig med fremme. Vi har set flere flotte comebacks i Ronde van Vlaanderen fra ryttere der på tidspunkter har været langt bagud, men det er ikke anbefalelsesværdigt at sidde for langt tilbage, særligt ikke inden for de sidste 50 kilometer.

Løbet byder på 18 stigninger, hvor de første fire kommer på tidspunkter, hvor der stadig vil være ro på feltet, men fra Kruisberg, der er den femte stigning går det hele løs, og finalen skærpes to stigninger senere, når Oude Kwaremont passeres og efterfølges at løbets to stejleste stigninger, Paterberg og Koppenberg. På dette tidspunkt kan en lille favoritgruppe på en 10-15 ryttere sagtens have skilt sig ud, og det er et godt tidspunkt at sætte sig igennem, hvis man vil skabe sig en mere overskuelig finale for den efterfølgende række af stigninger byder ikke på de store muligheder for at skabe afstand, medmindre man er markant stærkere end sine konkurrenter.

Udskilningen vil til gengæld ske bagfra, hvor man løbende vil opleve ryttere, der bliver sat på stigningerne, der nu kommer cirka hver ottende kilometer frem til Tenbosse, der er løbets tredjesidste stigning. Tenbosse har haft stor strategisk betydning for selvom stigningen i sig selv ikke udgør en særlig stor udfordring, så er det her sidste chance for at komme spektaklet på Muur – Kapelmuur i forkøbet, hvilket er tilrådeligt for favoritterne, da alle uheld efter Tenbosse vil være afgørende i forhold til finalen på Muur, hvor man vil være sat ubehjælpeligt tilbage, hvis man ikke sidder med blandt de forreste over stigningen. Muur – Kapelmurr er ikke ligeså fantastisk som i gamle dage, hvor brostenene var forrykte, men man ser stadig lidelserne i rytterne og efterfølgende udspiller der sig et smukt skue, når rytterne forsøger at samle sig inden den næste og dagens sidste stigning, Bosberg, der kommer blot 3,5 kilometer senere.

Efter Bosberg er der fladt ind til målet i Ninove, og selvom ti kilometer er et pænt langt stykke til at skabe samling, så sker det sjældent, idet rytterne på dette tidspunkt i forvejen sidder på det maksimale af deres ydeevne og samtidig sjældent har holdkammerater omkring sig til at tage en hård føring.

Favoritterne

De største brostensløb som Ronde van Vlaanderen og Paris – Roubaix er forbeholdt specialisterne, hvorfor der sjældent er mange navne blandt favoritterne til sejren. I år kan det endda vise sig nødvendigt blot at nævne én rytter, nemlig Fabian Cancellara (Leopard-Trek), der også vandt begge løb sidste år.

Fabian Cancellara var suveræn i fjor, hvor han ikke havde megen brug for et ellers skarpt Saxo Bank-hold, og han viste for en uge siden i E3 Prijs Vlaanderen, at han igen kan gøre tingene på egen hånd og afgøre tingene langt fra målstregen. Man kan spørge sig selv om Cancellara har vist for meget af sig selv i foråret, for det er svært at se andre hold bidrage med hjælp nede i feltet, hvis et udbrud skal køres ind. Det må derfor forventes at holdkammeraten og den ligeledes godt kørende Stuart O’Grady vil få en hovedrolle, enten i et tidligt angreb eller som uopslidelig frontfigur i feltet.

Den eneste umiddelbare trussel mod Cancellara er Tom Boonen (QuickStep), der har vundet løbet to gange tidligere. Mens Cancellara vandt E3 Prijs Vlaanderen, så vandt Tom Boonen Gent – Wevelgem dagen efter, men sejren kom i en massespurt og siger ikke meget om Boonens egentlige niveau i de helt lange løb. Boonen lider samtidig af at QuickStep ikke ser så skarpe ud som tidligere og efter tabet af Niki Terpstra, kan kun Sylvain Chavanel levere afgørende hjælp i finalen skulle det vise sig nødvendigt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) er det første bud på en outsider, der kan true Cancellara og Boonen, men selvom belgieren er en af verdens bedste klassikerryttere, så har han manglet det sidste på brostenene, hvor det sidste år blev til en hårdt tilkæmpet 3. plads i Ronde van Vlaanderen. Hertil kommer at holdet ikke har meget at byde på, så Gilbert skal selv sørge for at få sig selv placeret rigtigt. Team Garmin-Cervelo burde omvendt have meget at byde på som hold, men det har haft svært ved at sætte sig igennem indtil nu i sæsonen, og verdensmesteren Thor Hushovd har haft en katastrofal start på året, der har budt på masser af billeder af regnbuetrøjen, men overhovedet ingen resultater. Måske burde holdet sadle om og mere satse på Heinrich Haussler, der virker som om, at han er tilbage efter et skadesplaget sidste år.

Saxo Bank – SunGard har overrasket på brostenene for efter at have sagt farvel til Cancellara, Breschel og O’Grady havde de færreste regnet med at holdet kunne gøre sig gældende med det samme. Nyindkøbet Nick Nuyens tog en fornem sejr i Dwars door Vlaanderen og er i god form og australske Baden Cooke har taget et skridt frem og begyndt at lave resultater for det danske hold. Det bliver stadig kun til en outsiderrolle, men holdet virker angrebslysten og vi kan forvente at se en af de danske deltagere, Michael Mørkøv, Kasper Klostergaard og Jonas Aaen, i en offensiv rolle som del af et tidligt udbrud. For Lars Bak (HTC-Highroad) gælder det om at tage chancen på en dag, hvor det ellers normalt stærke amerikanske mandskab, ikke har de store chancer for at sætte sig på løbet.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Fabian Cancellara
****: Tom Boonen
***: Philippe Gilbert
**: Stijn Devolder, Nick Nuyens, Heinrich Haussler, Juan Antonio Flecha, Filippo Pozzato
*: Thor Hushovd, Greg van Avermaet, Alessandro Ballan, Serguei Ivanov, Bjorn Leukemans