Løbets rolle og historie

Bemærk: Beskrivelsen er baseret på løbets sædvanlige plads på kalenderen.

I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt for herreløb at afvikle et løb for kvinder i samme forbindelse på en rute, der ofte har samme finale som mændenes. I de fleste tilfælde har det imidlertid været svært for kvinderne at tiltrække sig samme opmærksomhed som herrerne, og meget ofte bliver kvindeløbene i høj grad overset.

Et land skiller sig imidlertid ud fra mængden. I Holland får kvindecykling stor opmærksomhed, ikke mindst fordi Marianne Vos længe var lidt af en national superstjerne. Derfor er det ikke overraskende, at landet i mange år har været vært for det første løb i World Cuppen, Ronde van Drenthe, der nu er blevet en del af den nye WorldTour, som blev etableret i 2016.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Løbet er en del af meget større begivenhed i Drenthe-regionen, der er vært for en cykelfestival bestående af tidligere helt op til fem løb. Hovedbegivenheden er kvindernes WorldTour-løb, men i løbet af tidligere fire og nu tre dage har der tidligere været hele tre løb for kvinder og to for mænd. I 2016 forsvandt der ganske vist et løb for hvert køn, men det ændrer ikke på, at det stadig er en meget travl weekend med hele to kvindeløb og et stort herreløb.

Mændenes løb plejer at blive afviklet om lørdagen midt imellem de to kvindeløb, men i år runder det festen af om søndagen. Det får imidlertid ikke samme opmærksomhed som den største begivenhed, og mens alle de store hold er til start i WorldTour-løbet, har det hos herrerne været svært at få deltagelse fra mange hold fra det fineste selskab. I 2019 var CCC og Trek-Segafredo eksempelvis de eneste WorldTour-hold på startstregen. Det skyldes naturligvis i høj grad, at løbet afvikles på et travlt tidspunkt, hvor der køres to store WorldTour-etapeløb, og end ikke det lokale Jumbo-Visma kunne finde ressourcer til at deltage.

I år er alt anderledes. I marts måned var Holland stadig hårdt ramt af coronavirus, og derfor kunne der ikke køres cykelløb. Arrangørerne nægtede imidlertid at kaste håndklædet i ringen for andet år i træk, og derfor flyttede de løbet så meget, som kalenderen overhovedet muliggjorde. Egentlig skulle cykelsæsonen være afsluttet i søndags, nu hvor Tour of Guangxi er aflyst, men Drenthe-arrangørerne sørger nu for, at sæsonen får en ekstra uge, når der altså i disse dage skal afvikles to kvinde- og ét herreløb. Som man kunne forvente, har det dog ikke været nogen let opgave at få holdene til at strække sæsonen en ekstra uge for bare én begivenhed, og feltet er derfor endnu mere tamt, end det plejer. Fra WorldTouren deltager kun DSM og Intermarché, lokale Jumbo-Visma stiller kun med deres udviklingshold, og kun to hold, Sport Vlaanderen og Bingoal, deltager fra gruppen af ProTeams. Resten af feltet udgøres af primært lokale kontinentalhold og et hollandsk landshold.

Normalt har det svagere felt betydet, at løbet har udviklet sig til en chance for mindre hold og unge ryttere for at vinde et stort UCI-løb, indtil i år endda på 1.Pro-niveau, selvom løbet fra i år har en mere rimelig 1.1-kategorisering. Det finder sted i en fuldstændig flad del af Holland, og på papiret burde det altid ende i en massespurt. Kombinationen af de ofte blæsende forhold samt mangel på kontrol i et løb med få storhold betyder imidlertid, at det sjældent følger det oplagte manuskript, og meget ofte er løbet blev ganske selektivt og aggressivt. Faktisk skal vi helt tilbage til 2011, hvor løbet blev afviklet som et etapeløb, for at finde den seneste massespurt, og derudover er det kun løbene i 2000, 2002 og 2003, der i dette årtusinde har haft en sådan afslutning.

Løbet blev første gang afviklet i 1960 og var i mange år et af de største amatørløb i Holland. Med sine brostenspassager blev det kaldt hollændernes Helvede i Nord, og ofte blev det endda afviklet i samme weekend som det rigtige Paris-Roubaix. Siden 1965 har det kun været aflyst to gange, i 2001 i forbindelse med mund- og klovsygeepidemien og i 2020 i forbindelse med coronapandemien. I 2010 blev der dagen efter arrangeret et tilsvarende løb, Dwars door Drenthe, og i de følgende seks år havde herrerne således to begivenheder i den store cykelweekend. Faktisk var der i 2011 endda tale om et to dage langt etapeløb, men som nævnt ovenfor er sidstnævnte løb nu forsvundet fra kalenderen. Ikke overraskende har løbet været domineret af hjemlige ryttere, og kun syv gange er det lykkedes ryttere fra andre lande at bryde den hollandske dominans.

Det skete nu ikke ved seneste udgave i 2019, hvor løbet blev kørt i meget blæsende betingelser. Det gav et brutalt udskilningsløb, indtil Pim Ligthart og Robert de Greef kørte væk og spurtede om sejren med Ligthart som den hurtigste. 38 sekunder nåede Nicola Bagioli mål efter at være kørte væk fra en lille forfølgergruppe. Ligthart har siden stoppet sin karriere, og afdøde De Greef deltager jo desværre heller ikke i år. Da Bagiolis nye B&B-hold heller ikke er med, skal der findes et helt nyt podium.

Ruten

Ronde van Drenthe er et fuldstændig fladt løb, men det inkluderer den berømte Vamberg-stigning, der er en kunstig bakke i et område, der er blandt de fladeste i verden. På papiret er den lille stigning ikke nogen stor udfordring, men meget ofte har dårligt vejr og hård vind gjort det til et hårdt udskillelsesløb. Under sådanne forhold har selv Vamberg kunnet gøre en vis skade, og meget ofte er det afgørende udbrud blevet etableret netop her. Bortset fra Vamberg er det helt fladt, og udfordringerne er derfor den lille stigning, vinden samt de mange brostensstykker, der har bidraget til, at løbet i visse kredse er kendt som det hollandske Paris-Roubaix.

I år er ruten ændret væsentligt i forhold til de seneste udgaver. Tidligere kom pavéerne ofte tidligt, mens det var Vamberg, der blev den sidste og væsentligste udfordring, men i de seneste to udgaver i 2018 og 2019 har man gjort brostenene til det væsentligste karakteristikum, da man i finalen har kørt en rundstrækning med flere pavéer. I år vender man imidlertid tilbage til det gamle format, hvor brostenene kommer tidligt, men hvor Vamberg får en mere fremtrædende rolle. I år skal den således bestiges fem mod tidligere blot fire gange, og den kommer tre gange i træk inden for de sidste 30 km. Derudover er starten flyttet fra målbyen Hogeveen til Assen, distancen er tilbage på ”normal” længde efter 2019-udgavens hele 217,6 km.

I alt skal der køres 188,5 km mellem den nye start i Assen og det traditionelle mål i Hoogeveen. Begge byer ligger i Europas måske fladeste region, og derfor er det stort set helt fladt det meste af dagen. Fra start snor man sig mod øst og nordøst ud af byen, inden man vender rundt for at køre mod sydvest ned til byen Gieten, som nås efter 27,2 km. Her sætter man kursen mod sydøst, inden man drejer mod vest for at passere dagens første pavé, Steenhopenweg (1700 m), der rammes efter 38,0 km. Derfra får det kortvarigt mod øst, inden man kører mod syd over tre pavéer, Voorbosweg (3600 m), Bosrand (400 m) og Valtherzandweg (3800 m), der kommer lige i rap med start efter hhv. 51,1 km, 55,6 km og 57,4 km. Umiddelbart herefter drejer man mod vest for at passere Schaapstreek (3300 m), som indledes efter 63,8 km, inden man snor sig mod sydvest for slutteligt at køre mod vest over Wezup (1100), der indledes efter 77,9 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det markerer afslutningen på pavéerne. Nu går det i stedet mod sydvest med retning mod Hogeveen, og kort efter rammer man en stor rundstrækning, hvor man lægger ud med at køre en halv omgang. Det betyder, at man efter 100,1 km for første gang rammer bunden af Vamberg (500 m, 4,4%), der stiger med 3,6% over de første 200m og 5,0% over de sidste 300 m, hvoraf de sidste godt 100 m er på brosten. Toppen rundes efter 101,6 km, hvorefter man afslutter rundstrækningen og for første gang krydser stregen efter 115,2 km.

Næste del af løbet består nu af en hel omgang på den i alt 29,6 km lange rundstrækning. Fra start snor man sig mod nordøst igennem fladlandet frem til Vamberg, hvor top rundes for anden gang efter 130,2 km. Derfra snor man sig mod sydvest igennem det flade terræn tilbage til Hogeveen, hvor stregen krydses for anden gang efter 144,8 km.

De sidste 43,6 km indledes nu med, at man atter kører første del af rundstrækningen og kører ud til en ny, bare 7,2 km lang rundstrækning omkring Vamberg, hvor man skal køre i alt tre omgange. Det betyder, at man når toppen af den lille bakke yderligere tre gange med hhv. 28,6 km, 21,5 og slutteligt 14,6 km igen. Derefter følger man atter den sidste del af den store rundstrækning mod sydvest igennem fladlandet tilbage til Hogeveen, hvor der venter en helt flad finale. Inde i byen drejer man to gange i rap med 3000 m igen, hvorefter der er et sving med 2700 m igen. Med 1300 m igen skal man lige igennem en rundkørsel, hvorefter der en skarp kurve med 800 m igen, inden det sidste sving kommer med bare 400 m til stregen.

Løbet byder på i alt bare 550 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2019.

Vejret

Som det fremgår af ovenstående, er vejret den helt afgørende faktor i et fladt løb som Ronde van Drenthe, som det særligt var tilfældet i den meget blæsende udgave i 2019. I år bliver det ikke så dramatisk. Ligesom Danmark har Holland ellers været ramt af blæst og regn de seneste dage, men også hos hollænderne venter der en flot og stille weekend. Temperaturen vil være pæne 13 grader, og mens der vil være få skyer om formiddagen, ventes anden halvdel af eftermiddagen at blive helt skyfri. Vinden vil være let til jævn (14-16 km/t) og komme fra syd, hvilket efter indledende sidevind giver mod- og sidemodvind det meste af vejen ned til første passage af målstregen. På rundstrækningen vil der være med- og sidemedvind ud til Vamberg og mod og sidemodvind på hjemturen. Over de sidste 3 km vil der være næsten uafbrudt modvind, indtil man med 800 m igen får sidevind og slutteligt medvind over de sidste 400 m.

Favoritterne

Ser man på profilen, burde Ronde van Drenthe hvert år ende i en massespurt. Det sker bare sjældent, og vi skal som nævnt mange år tilbage for at finde den seneste. Det skyldes først og fremmest det forhold, at løbet næsten hvert år afvikles i dårligt vejr, men det er også et udslag af, at det begrænsede antal WorldTour-hold gør det mindre kontrolleret.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

En flytning fra marts til slutningen af oktober har ikke mindsket sandsynligheden for dårligt vejr - tværtimod - men det regnfulde og blæsende vejr, der har præget Nordeuropa det meste af ugen, slipper kortvarigt i weekenden. Nu venter i stedet en ganske flot søndag, hvor vejrforholdene slet ikke vil være så dramatiske som i den seneste udgave for to år siden. Helt stille bliver det dog ikke, og erfaringen er, at der ikke skal alt for meget vind til for at splitte feltet i dette løb. Der er da også flere kortere sidevindsstykker undervejs, men mest af alt vil det være et modvindsløb ned til rundstrækningen, hvor der også vil være næsten uafbrudt med- og modvind. Man kan ikke udelukke, at det kan splittes undervejs, men det ligner en svær opgave at skabe splittelser, der vil vare hele vejen.

Rutemæssigt er løbet også mindre selektivt, end det har været de seneste år. Efter nogle år med pavéer i finalen går man tilbage til den traditionelle model, hvor brostenene kommer så tidligt, at det er svært at tro, at de kan blive altafgørende, og nøglepunktet bliver i stedet som tidligere de mange ture op ad Vamberg, der skal passeres hele tre gange inden for de sidste 30 km. Det ligner ikke en helt umulig opgave at skabe et afgørende udbrud her, men desværre for lykkeridderne betyder modvinden på turen tilbage til Hogeveen, at det alligevel kan blive svært at holde hele vejen.

Den væsentligste faktor synes i år dog først og fremmest at være feltets sammensætning. Løbet har traditionelt aldrig været alt for stærkt besat, men i år nærmer vi os et lavpunkt. Bare fire professionelle hold - to fra WorldTouren og to ProTeams - vil være at finde i et felt, der mest af alt udgøres af kontinentalhold. Samtidig afvikles løbet hele 14 dage efter det sidste større løb i Europa, og løbet har derfor karakter af et vedhæng, der nok vil være præget af, at hovedparten af feltet mentalt allerede er gået på ferie.

Trupperne bærer også præg af, at A-kæderne har trukket stikket på deres sæson, og det er bestemt ikke et skræmmende felt, der er til start. Omdrejningspunktet bliver naturligt Dylan Groenewegen, der med den lettere rute og det gunstige vejr kan lugte en massespurt, men han kører som eneste professionelle på Jumbos udviklingshold omgivet af seks unge ryttere. Man må formode, at de vil forsøge at sikre sig en massespurt, men det kan blive en opgave at kontrollere et løb, hvor de kan være meget alene med den mission. Nok har DSM sagt, at de er klar på at spurte med Nils Eeekhoff, men en spurt mod Groenewegen kan ikke være voldsomt attraktiv, og hverken Intermarché og Bingoal synes at ville spurte.

Der kan altid findes allierede blandt kontinentalhold, der misser udbruddene - eksempelvis kunne Volkerwessels med Coen Vemeltfoort og SEG med Wessel Krul ende med at blive en sådan - men mest af alt ligner det Jumbos opgave at kontrollere. Nøglekomponenten kan være taktikken hos Sport Vlaanderen. Har Arne Marit fået så meget selvtillid af sejren i Morbihan, at han tror på, at han kan vinde her også, eller vil belgierne køre lige så aggressivt, som de plejer?

Det kan meget vel blive afgørende i et løb, hvor jeg ser tre scenarier. I dette løb holder det tidlige udbrud ofte hjem, og det kan det derfor meget vel gøre igen efter en helt sikkert aggressiv, hektisk og nervøs start. Der er kun to reelle sprinterhold, og det gør endnu en udbrudssejr ganske sandsynlig. I det tilfælde vil løbet have meget præg af tilfældighed, fordi det i et fladt løb er et lotteri at gætte, hvem der måtte komme afsted. Den anden mulighed er, at det lykkes for en gruppe at køre væk på Vamberg i finalen. I det tilfælde er elementet af tilfældighed knap så udtalt, men da det er en let stigning, vil det i altovervejende grad være formen mere end karakteristika, der bestemmer, hvem der kan køre væk her. Og slutteligt er der muligheden for en massespurt.

Alle tre scenarier er en mulighed, men der er en vis sandsynlighed for, at Sport Vlaanderen kan tippe balancen til fordel for en spurt. Modvinden vil have en dræbende effekt, og hvis Jumbo er vågne, sørger de for, at ingen ryttere fra DSM, Intermarché eller Sport Vlaanderen kommer væk. Lykkes den mission, bør der være tre hold til at jagte, og med de for dramaet ugunstige vindforhold, øger det sandsynligheden for en spurt. Det er derfor i år nok hovedscenariet, men man skal langt fra blive overrasket, hvis sprinterne snydes, endelig via et tidligt eller et sent udbrud.

Derfor peger jeg også på Dylan Groenewegen. Der kan ikke være tvivl om, at han er feltets hurtigste, og i en spurt er det formentlig kun dårlig position, der kan koste ham sejren. Netop positioneringen har dog også kostet ham ufatteligt dyrt i år, og derfor er han bestemt ikke usårlig. Han er til start med et ungt og svagt hold, og finalen er med to sving inden for den sidste kilometer ganske kompliceret. Fraværet af stærke sprintere gør dog positionskampen mindre intens, og derfor bør han have så god en chance for at sidde rigtigt, at han må være løbets favorit, men det kan sagtens være, at hans positionering atter vil koste ham en sejr. An synes til gengæld også at være ret alene på det unge hold, der formentlig vil satse 100% på ham, men skulle holdet med angreb forsøge at undgå at komme i defensiven, har særligt Rick Pluimers, men også Lars Boven og Hidde van Veenendaal viste et niveau, der gør det muligt at tro, at de kan gøre det færdigt.

Den værste rival må vel være Arne Marit. Belgieren kommer til løbet med masser af selvtillid efter sejren i Morbihan, hvor han så, at han kunne slå topnavne som Elia Viviani og Bryan Coquard. Groenewegen er dog i en anden liga, ligesom han i lørdags drog fordel af en hård finale, og der er næppe tvivl om, at han i en flad spurt er ovematchet af sin hollandske rival. Til gengæld ser Sport Vlaanderen med Jens Reynders, Rune Herregodts, Kenneth van Rooy og Aaron Verwilst ud til at have et bedre tog, hvilket er vigtigt i denne tekniske finale. I det lys er det ikke umuligt, at Marit kan gøre det igen. De samme fire navne er også gode bud på folk, der kan vinde fra et udbrud. Særligt Van Rooy bør være en af de stærkeste, ikke mindst på Vamberg, og er også ganske hurtig. Herregodts er også en god puncheur, men har ikke for alvor fundet formen siden maj. Verwilst og Reynders er knap så stærke, men har farten til at gøre det færdigt fra et udbrud.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Intermarché har i sidste øjeblik styrket truppen betydeligt og kommer nu med det, der ligner det bedste tog. Manden, der skal gøre det færdigt, må være Riccardo Minali , der i år har genfundet lidt af fordums sprinterstyrke. Han er notorisk dårlig i positionskampen, men et tog, der tæller Pieter Vanspeybrouck,Tom Devriendt og Andrea Pasqualon ligner et af de bedre, og det kan måske give ham chancen for i denne tekniske finale at tage en tiltrængt sejr. Devriendt og særligt Pasqualon, der burde være en af de bedste på Vamberg, er også gode bud på udbrudssejre, ligesom man ikke kan udelukke, at Pasqualon ender med at køre sin egen spurt. Holdets bedste option til et udbru er utrættelige Taco van der Hoorn, der ikke synes at være i flyvende form længere, men med sine to store udbrudssejre i år atter har vist, at han er en af de førende udbrudskonger. Han spurtede også hæderligt, da han vandt i Benelux Tour, og han vil elske brostenene tidligt i løbet. Han ligner feltets måske bedste bud på en udbrudsvinder - i hvert fald på en solosejr. Også Jan Bakelants burde i dette felt være et godt bud på en mand til at sejre fra distancen, også fordi han ikke er helt langsom.

Også DSM kommer med en ung trup med flere udviklingsryttere, og deres førstemand er derfor Nils Eekhoff. Hollænderen har haft en relativt skidt sæson, og han har i en flad spurt næppe samme fart som Groenewegen og Marit. Til gengæld ligner toget med Casper van Uden, Niklas Märkl og Marius Mayrhofer et af de bedre, og det kan i denne finale gøre forskellen. Eekhoff bør trods sine trængsler i år også være et godt bud på en mand, der kan vinde via offensiv kørsel, måske særligt på Vamberg, hvor han sidste år næsten blev hollandsk mester. Til et aggressivt løb er det også værd at fremhæve Van Uden, Märkl og Mayrhofer, der alle er hurtige. Märkl gjorde det godt i sidevinden i Münster først på måneden, og Van Uden viste stærk form ved at vinde feltets spurt om 2. pladsen i U23-udgaven af Paris-Tours.

Sværere ser det ud for det sidste professionelle hold, Bingoal. De er til start uden sprintere, og de skal derfor for alt i verden undgå en spurt. Her ligner de bedste bud Ludovic Robeet, der choksejrede fra et udbrud i Nokere i marts, men ikke har vist meget siden da, brølstærke Matthijs Paaschens og Tom Wirtgen. Alle lider de dog under ikke at være alt for hurtige.

På kontinentalholdene ligner bedste bud Coen Vermeltfoort. Den erfarne hollænder har i år bevist, at han bestemt ikke er færdig endnu, og så sent som i lørdag vandt an Ster van Zwolle i kamp med en stor del af rytterne i dette felt. I en massespurt vil han utvivlsomt være med langt fremme, men det er nok tvivlsomt, om han kan vinde i dette felt. Til gengæld er han også stærk og et godt bud fra et udbrud. Hos Volkerwessels har også Peter Schulting, Timo de Jong og i år også Nick van der Meer, der imponerede i Tjekkiet, vis,t at de vil være farlige fra udbrud.

Også SEG har et par gode kort at spille. Wessel Krul har i år vist, at han er en af de bedste sprintere i dette felt, og selvom han næppe slår Groenewegen, vil han kunne gøre det godt. Han er dog også en stærk fyr, der kan vinde fra udbrud, men her er holdets bedste kort nok hurtige Stan van Tricht, der imponerede stort som stagiaire for Deceuninck i dette efterår. Også Milan Paulus og Jesper Rasch har den rette kombination af styrke og hurtighed til at vinde.

Elkov kommer med et hold med stor bredde. Til en spurt har de Dominik Neuman, der må regnes som en af de bedre sprintere i dette felt. For at vinde skal holdet dog nok satse på deres mange stærke folk. Mest oplagt er Adam Toupalik, der vil være god på Vamberg og også er hurtig på stregen, men også Michael Kukrle, Jakub Otruba og Jan Barta kan være farlige i et udbrud.

Riwal kommer med to af de stærkeste kort til en udbrudssejr med Elmar Reinders og Nick van der Lijke. Begge er ganske hurtige og utvivlsomt blandt de stærkeste i dette løb. Reinders er i fremragende form efter nylige sejre i Zuidenveld og Bretagne samt en 3. plads i Zwolle og og en 4. plads i Vitré, og han har også spurtet bedre end måske nogensinde. Van der Lijke passer knap så godt til dette løb, men vil elske Vamberg og var sidst i september stadig så velkørende, at han endte som en samlet nr. 5 i Bretagne.

Beat kommer med Martijn Budding, der ikke har haft sit bedste år, men altid er farlig i løb som disse. Han er så hurtig, at han netop er blevet nr. 5 i Zwolle, og selvom han ikke vinder en massespurt her, bør han være et af de bedre bud på en udbrudsvinder. Til gengæld er han ret alene i en ikke alt for stærk trup.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

ABLOC kommer med Martins Pluto , der flere gange har vist, at han i dette felt bør være en af de hurtigere, men hans seneste spurt i Zwolle bar en anelse skuffende. Skal holdet vinde løbet, skal de dog nok satse på udbrud med Adrian Janssen, der ikke er verdens hurtigste, men gjorde det godt i sidevinden i Münster. Normalt burde Ivar Slik også ære helt oplagt til et togt fra distancen, men han har haft en katastrofesæson og ikke vist antydningen af form, ligesom han har haft en løbspause på mere end en måned, hvorfor hans deltagelse mp regnes som usikker.

Lotto-Kern Haus kommer med to kandidater, nemlig Kim Heiduk og Joshua Huppertz. Heiduk er tysk U23-mester og en ganske hurtig herre, der senest spurtede sig til en 4. plads i Zwolle i lørdags. Det har dog knebet lidt med formen i de seneste løb. Huppertz er altid brølstærk, og med sin udbrudssejr i Tjekkiet tidligere i år har han vist, at han kan snyde sprinterne i løb på dette niveau.

EvoPros eneste chance synes at være en spurt med veteranen Michael van Staeyen. Belgieren har i år vist, at han stadig bør kunne køre en fornuftig spurt i dette felt, men det virker ikke længere realistisk at tro, at han kan vinde. Hans chance er hans store erfaring i denne lidt kringlede finale.

Andre kandidater kunne være Leopards, Jan Maas, der utvivlsomt er en af feltets mest klatrestærke, men som vil få svært ved at vinde på en rute som denne, samt Rick Ottema og Hartthijs de Vries fra Metec. Endelig har landsholdet FDJs Lars van den Berg, der imidlertid ikke er i storform efter en skadespause og ikke passer specielt godt til løbet, hvorfor deres bedste bud på et resultat nok er Roy Eefting eller Björn Bakker i en spurt.

OPDATERING: Den endelige starteliste er nu kendt, og der har været flere ændringer. Hos Elkov kommer Toupalik ikke til start, men til gengæld stiller de med Alois Kankovsky og unge Petr Kelemen som alternativer til Neuman, der dog nok fortsat er den foretrukne sprinter. Hos SEG kommer hverken Van Tricht eller Paulus til start, mens Metec har erstattet De Vries med formstærke Sjoerd Bax, der ikke er skabt til løbet, men er et godt bud på en stærk mand til et udbrud. Van der Meer kommer ikke til start for Volkerwessels, og ABLOC er uden Pluto og Slik. Endelig kommer Van den Berg ikke til start for landsholdet.

***** Dylan Groenewegen

**** Arne Marit, Riccardo Minali

*** Nils Eeekhoff, Andrea Pasqualon, Taco van der Hoorn, Coen Vermeltfoort, Wessel Krul

** Kenneth van Rooy, Elmar Reinders, Nick van der Lijke, Tom Devriendt, Martijn Budding, Casper van Uden, Jens Reynders, Rune Herregodts, Rick Pluimers, Dominik Neuman

* Kim Heiduk, Michael van Staeyen, Petr Kelemen, Alois Kankovsky, Lars Boven, Hidde van Veenendaal, Aaron Verwilst, Jan Bakelants, Niklas Märkl, Marius Mayrhofer, Ludovic Robeet, Matthijs Paaschens, Tom Wirtgen, Peter Schulting, Timo de Jong, Jesper Rasch, Michael Kukrle, Jakub Otruba, Jan Barta, Adrian Janssen, Joshua Huppertz, Jan Maas, Rick Ottema, Roy Eefting, Sjoerd Bax

Danskerne

Tobias Mørch Kongstad, Christopher Lisson og Morten Nørtoft er til start for et Riwal-hold, der skal undgå en spurt, og det bør give dem mulighed for selv at jagte en udbrudssejr i en trup, der dog først og fremmest vil satse på Elmar Reinders og Nick van der Lijke.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Pim Ligthart sejr fra 2019, Frantisek Sisrs sejr fra 2018 samt Jan-Willems van Schips sejr fra 2017.

Liveopdatering

Vi har tidligere reklameret for liveopdatering fra dette løb, men da det i år ikke tv-dækkes, bliver der desværre ikke flere liveopdateringer i 2021.