I de senere \u00e5r har det v\u00e6ret en tradition, at l\u00f8bet er blevet indledt med en kort prolog, men i \u00e5rene 2019 og 2020, hvor det var reduceret til bare fire dage, udgik \u00e5bningen til fordel for en f\u00f8rste dag med to halvetaper, nemlig en sprinteretape om morgenen og en kort enkeltstart om eftermiddagen. I \u00e5r er l\u00f8bet tilbage ved fuld l\u00e6ngde over fem dage, og det betyder en tilbagevenden til prologen, der i \u00e5r bliver eneste tidsk\u00f8rsel. Derfor er der vigtige sekunder p\u00e5 spil fra start, men det bliver f\u00e5 af slagsen, n\u00e5r der som \u00e5bning p\u00e5 l\u00f8bet bare skal k\u00f8res 1,6 km p\u00e5 en helt enkel rute, der i alt v\u00e6sentligt bare er en spurt frem og tilbage ad samme vej.<\/p>","
I alt skal der alts\u00e5 tilbagel\u00e6gges 1,6 km i byen Kosice, og de kunne ikke v\u00e6re mere enkle. Man starter i hjertet af byen ved den lokale kirke og herfra k\u00f8rer man 800 m mod nord op ad en lang, lige og n\u00e6sten helt flad vej. For enden foretager man en U-vending, og derefter g\u00e5r det det 800 m den modsatte vej p\u00e5 den anden side af midterrabatten.<\/p>","
Kosice er blevet bes\u00f8gt af l\u00f8bet to gange i dette \u00e5rtusinde. Det skete i 2013, hvor l\u00f8bet \u00e5bnede med en lignende etape over 1,8 km, hvor det s\u00e5m\u00e6nd var danske Mathias M\u00f8ller Nielsen, der sejrede foran Nicola dal Santo og Maros Kovac, mens Martin Riska vandt \u00e5bningsetapen i byen i 2005. I 2007 var der bes\u00f8g fra Ungarn Rundt, hvor Robert Nagy slog Jan Barta i en tomandsspurt.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
SE TOUR DE SLOVAQUIE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-
Vejret
Det kan blive regnfuldt senere på ugen, men løbet med to deciderede sommerdage. Onsdagen ventes at være skyfri med en temperatur på hele 26 grader - dog en smule aftagende om aftenen, hvor prologen køres. Vinden vil være svag til let (8-12 km/t) og en smule aftagende i løbet af etapen. Den vil komme fra sydvest, hvilket giver sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel.
Favoritterne
Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.
Det er efterhånden sjældent, at vi i store løb har disse ultrakorte prologer. De er stadig relativt hyppige i mindre løb, men på den store scene er de en uddøende race. Derfor er det også en lidt speciel størrelse at skulle vurdere favoritterne til en etape af denne type.
Ruten kunne imidlertid ikke være mere enkel. Prologer er generelt en sag for sprintere og nogle helt særlige specialister, og denne gang kunne det godt blive en sprintersag. Reelt er der tale om, at man skal køre to spurter over 800 m, hvor også evnen til at foretage en god U-vending kan blive afgørende. Det bliver i hvert fald en sag for folk med fart og eksplosivitet, og selvom forskellene i sagens natur vil være små, kan de blive afgørende i et løb, der ventes afgjort på sekunder. Heldigvis ser vejret ud til at blive ensartet for alle på en smuk sommeragtig aften, og selvom vinden måske vil lægge sig en anelse, vil det næppe være afgørende.
Min erfaring med disse ultrakorte prologer er altså, at sprinterne dominerer, og derfor peger jeg på Peter Sagan. Vi har ganske vist ikke tidligere set ham køre en etape som denne, og han havde utvivlsomt også foretrukket en mere teknisk rute, men det burde passe ham storartet. Han er både en af feltets hurtigste og mest accelerationsstærke, ligesom hans teknik i U-vendingen overgår alle andres. Måske er han ikke i topform, men han burde have farten til at køre to af disse spurter i tårnhøj fart. Derfor er han min favorit.
Hans værste rival kunne være Cees Bol. Heller ikke han er i storform i en generelt trist sæson, men han er stadig en af feltets hurtigste sprintere. Samtidig er han en kraftfuld type, der også har den power, der er påkrævet, når der trods alt er tale om så lang en distance, at det ikke bare er én lang spurt. Det så vi senest med enkeltstarten i Benelux, og derfor kunne det være en sag for ham.
Netop fordi det er mere end bare en spurt, er Jannik Steimle også et godt kort. Han har både poweren og farten, og han har tidligere vundet prologer, blandt andet i Østrig Rundt. Sidste år vandt han den korte enkeltstart i dette løb, og som forsvarende mester er han topmotiveret. Med sin kørsel i Danmark og Tyskland har han på det seneste vist fremragende form.
Deceuninck har dog også flere gode kandidater. Shane Archbold har både fart og en banebaggrund, der burde gøre ham til en glimrende kandidat til denne disciplin. Det samme gælder for Michael Mørkøv , der tillige synes at være i fornem form lige nu. Som feltets hurtigste sprinter vil Alvaro Hodeg også gøre det godt, men modsat Sagan og Bol er han knap så kraftfuld og næppe helt skabt til disse lidt længere spurter. Deceuninck har også store forventninger til esportsverdensmesteren Jason Osborne, men det vil undre mig, hvis han kan matche de bedste.
Archbold og Mørkøv er ikke de eneste baneryttere, der bør gøre det godt. Det bør være guf for de danske holdløbsryttere Frederik Rodenberg og Julius Johansen, hvoraf særligt Rodenberg også har farten. På Uno-X burde Kristoffer Halvorsen og Daniel Hoelgaard også køre stærkt, men for Halvorsen gælder ligesom for Hodeg, at han er mere hurtig end kraftfuld. Hos holdet har Idar Andersen også tidligere vundet en prolog
BikeExchange har Michael Hepburn, der har banebaggrunden og burde køre stærkt her. Desværre er den måske en anelse for kort til at passe ham ideelt, men han er som type meget lig landsmanden Brett Lancaster, der for ca. 15 år siden vandt en lignende prolog i Giroen. Også deres sprinter Kaden Groves bør køre fornuftigt, ligesom det gælder for de hurtige Amund Grøndahl Jansen og Alexander Konychev.
I det hele taget er det en god etape for danskerne. Også Casper Pedersen har farten og poweren at køre en disciplin som denne, og han synes tillige i god form. Ruten er dog måske lidt for kort til, at han helt kan matche de hurtigere folk. Hos DSM finder vi også Niklas Märkl, der er tidligere prologvinder og som semisprinter også har den nødvendige fart.
En anden rytter, der har vundet prologer i sine unge dage, er Reinardt van Rensburg. Dengang var han mere eksplosiv, end han er nu, men det burde ikke være en ringe disciplin for ham. Også danske Andreas Stokbro burde komme et stykke med sin fart
Astana har også to spændende kandidater. Særligt Gleb Brussenskiy, der både er sprinter og kommer fra banen og i l’Avenir viste storform, burde køre stærkt her. Det burde heller ikke være en ringe disciplin for Fabio Felline, der er både hurtig og tempospecialist.
Udover Sagan har Bora også Maciej Bodnar , men jeg vil tro, at dette bliver for kort og eksplosivt for ham. Det kunne ligge bedre til Daniel Oss, men han har ikke tidligere tiders punch. Også Erik Baska burde have farten til at køre en fin prolog af denne type.
Derudover kan man nævne feltets mange hurtige folk, der bør gøre det godt, men næppe vinder. Det gælder således Itamar Einhorn, Taj Jones, Norman Vahtra, Yuval Ben Moshe, Lukas Kubis, Giovanni Lonardi, Nicolas Dalle Valle, Enrico Zanoncello, Andrea Peron, Francisco Galvan, Eirik Lunder, Petr Kelemen, Dominik Neuman, David Per, Riccardo Carretta, Fran Miholjevic, Mika Heming, Tim Wollenberg og Tomas Barta. Erfarne Jan Barta har før kørt gode prologer, men han mangler nok i dag det nødvendige punch, og det samme har eksplosive Adam Toupalik.
Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan
Øvrige vinderkandidater: Cees Bol, Jannik Steimle
Outsidere: Michael Mørkøv, Shane Archbold, Alvaro Hodeg, Kristoffer Halvorsen, Frederik Rodenberg
Jokers: Michael Hepburn, Casper Pedersen, Kaden Groves, Niklas Märkl, Julius Johansen, Reinardt van Rensburg, Gleb Brussenskiy, Fabio Felline, Idar Andersen, Jason Osborne, Adam Toupalik
Starttider
Starttiderne findes under liveopdateringen.
SE TOUR DE SLOVAQUIE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-