SE PRIMUS CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og i et år uden coronaaflysninger tilbyder RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Serien af semiklassikere startede den 31. juli med Heistse Pijl, og igennem august gik det slag i slag med GP Jef Scherens, Egmont Cycling Race, GP Marcel Kint, Druivenkoers Overijse og seriens største løb, Brussels Cyling Classic. Siden har der været en lille pause, mens landet har haft blikket rettet mod Benelux Tour, men knap er det store etapeløb overstået, inden det går løs igen. Mellem den 12. september og den 10. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end ni endagsløb, hvoraf de seks kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche regnes som nogle af de større løb efter VM-løbet, hvor de kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem. Det hele rundes af med Memorial Rik van Steenbergen d. 10. oktober.

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet i Leuven, og for ryttere, der kørte Benelux Tour, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. I år betyder den fremrykkede Vuelta endda, at der er en uges ekstra ventetid mellem den spanske grand tour og VM, ligesom de canadiske WorldTour-løb er aflyst, og det kan ventes at gøre blokken endnu mere attraktiv, ende den har været tidligere.

Ugens tredje løb er Primus Classic. Modsat de to foregående begivenheder, der begge har en lang og glorværdig historie, er der tale om en relativt ny opfindelse. Ikke desto mindre har det i UCI-hierarkiet størst prestige, da de ambitiøse arrangører har fået det til at vokse hurtigt, og det er nu det næstsidste 1.Pro-løb på den belgiske kalender. Det betyder også, at det ofte har haft et stærkere felt end mange af de andre belgiske efterårsløb, og man har altid langt flere WorldTour-hold til start.

Primus Classic blev første gang afviklet i 1982 som en hyldest til Raymond Impanis og blev afviklet nær hans fødeby Berg. Efter et første år i byen Haacht blev det flyttet til en rute mellem Kampenhout og Sint-Niklaas, og senere ændredes målbyen til Belsele. Uheldigvis forsvandt det fra kalenderen i 1994, men i 2005 genskabte en ambitiøs arrangørgruppe løbet, først som et juniorløb og et år senere som et løb for eliteryttere uden kontrakt. I 2011 blev det igen et professionelt løb og blev nu også associeret med en anden belgisk stjerne, Peter Van Petegem, hvorfor man igen ændrede navnet. I det første år var det et 1.2-løb, men i 2012 fik det 1.1-status, og nu er det altså et 1.Pro-løb. Det starter nu i Brakel, Van Petegems fødeby, og slutter i Haacht. I 2013 fik det sit nuværende navn, da Primus trådte ind som sponsor.

I de tidlige år havde det mange berømte vindere som Jelle Nijdam, Allan Peiper, Eric Vanderaerden og Phil Anderson, og efter dets tilbagevenden til den professionelle kalender har det hurtigt genvundet sin prestige. Allerede i 2012 sejrede André Greipel, og siden er det blevet vundet af store navne som Sep Vanmarcke, Greg van Avermaet, Fernando Gaviria og Matteo Trentin, hvilket understreger dets status som et af de største efterårsløb i Belgien.

Vinderlisten afspejler tydeligt, at det er en typisk flamsk klassiker. Der er brosten og hellingen - korte, stejle stigninger - på programmet, og de bidrager til at gøre løbet selektivt og giver klassikerstjerner som Vanmarcke, Van Avermaet og Trentin en mulighed for at gøre en forskel. Finalen er imidlertid flad, og derfor har stærke sprintere også en chance, som Greipels og Gavirias sejre vidner om.

Løbet har fundet sin plads som i weekenden inden VM, hvor det for mange er en perfekt bro mellem løbene i Canada, der i år er aflyst, og England frem til VM. Ser man bort fra 2018, hvor en kalenderændring betød, at det blev afviklet under Vueltaen og havde et betydeligt svagere felt, har den position samt den ekstra prestige i UCI-hierarkiet gjort, at løbet har været usædvanligt stjernebesat for et mindre belgisk UCI-løb med en kort historie. Det gælder særligt i år, hvor dets status som VM-forberedelse når nye højder, fordi man gør brug af dele af VM-ruten og derfor kan præsentere et felt, der tæller to af VM-løbets største favoritter i form af Mathieu van der Poel og Julian Alaphilippe.

Sidste år var løbet et af coronakrisens ofre, og derfor skal vi tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave. Her spillede Mathieu van der Poel, Peter Sagan og Greg van Avermaet med musklerne undervejs, men de lykkedes ikke med at gøre en afgørende forskel. I stedet var der lagt op til massespurt, indtil Edward Theuns lykkedes med at angribe på de sidste kilometer, akkurat holde feltet bag sig og dermed henvise Pascal Ackermann og Jasper de Buyst til de sekundære placeringer. Theuns vender i år tilbage for at forsvare titlen, men da Ackermann foretrækker at køre i Frankfurt søndag, og De Buyst er til start i Luxembourg, er han eneste genganger fra det seneste podium.

Ruten

Den 23. udgave af Primus Classic afvikles på en rute, der er stort set identisk med den, der er blevet benyttet i de fire seneste udgaver, men man har dog alligevel foretaget væsentlige modifikationer. Ruten går nemlig tværs gennem årets VM-rute med passagen af den brostensbelagte Moskesstraat, og derfor ville det næsten være kriminelt, hvis ikke man dyrkede lidt flere af stigningerne fra næste søndags løb i Leuven. Udover de ændringer på rutens første del, som man altid gennemfører, har man således lagt VM-stigningerne Smeysberg og Bekestraat ind, ligesom Moskesstraat nu skal passeres to og ikke én gang. Antallet af officielle stigninger stiger fra 15 til 18, men alligevel reduceres antallet af højdemeter ganske marginalt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I år skal der tilbagelægges 197,7 km mellem Brakel og Boortmeerbeek, der er en lille by uden for Haacht, og der er tale om en typisk flamsk affære med hele 18 små hellingen, der er spredt ud over ruten, mens man skærer igennem De Flamske Ardenner.

Fra starten i Brakel kører man mod sydøst, og med det samme melder stigningerne sig.  Således skal man over Tenbosse (500 m, 3,9%) efter bare 900 m, Zonnebloemstraat (900 m, 5,6%) efter 10,8 km og Rue de St-Marcoult (700 m, 3,9%) efter 31,0 km. Efter at være kommet et godt stykke syd for Bruxelles drejer man mod nordøst for at passere Rue de Nivelles (1000 m, 4,7%) Rue de Haut-Ittre (600 m, 3,7%), Rue de Noirhat (700 m, 5,4%) og Rue de Corbais (800 m, 3,1%), der efter hhv. 63,2 km, 71,3 km, 96,6 km og 108,4 km.

Kort efter den sidste af disse stigninger drejer man mod nord med retning mod målbyen. Her venter den lille brostensbakke Chemin du Relais (800 m, 3,1%) og Chausee d’Ottemberg (600 m, 7,2%), der er placeret med hhv. 81,8 km og 73,5 km igen. Herefter skal man for anden gang i løbets historie over den brostensbelagte Moskesstraat (500 m, 8,3%), der også er en del af VM-ruten, med 66,8 km igen, inden det gælder Holstheide (800 m, 5,7%) med 64,3 km og som noget nyt endnu en VM-stigning, Smeysberg (700 m, 5,7%), med 60,7 km igen. Derfra kører man også som noget nyt mod syd ned til den nye Florivalstraat (500 m, 5,4%), der passeres med 51,9 km igen - en afstikker, der gør det muligt at køre tilbage mod nord og derefter passere Moskesstraat (500 m, 8,3%) for anden og sidste gang med 46,5 km. Der bliver også plads til endnu en passage af Holstheide (800 m, 5,7%) med 44,0 km igen.

Nu forlader man imidlertid det kuperede område øst for Overijse, og i stedet kører man mod nordvest med retning mod mål. Som noget nyt slår man dog et smut ind til byen Eizer for at passere den brostensbelagte VM-stigning Bekestraat (300 m, 7,1%) med 35,7 km igen. Derfra rammer man igen den gamle rute, når man skal over Horenberg (300 m, 8,1%) og Hulstbergstraat (0,5 km, 3,1%), der har top med hhv. 34,1 km og 19,7 km til mål. Efter den sidste stigning kringler man via en snoet og teknisk, men ret flad vej mod nordvest og nordøst frem mod Haacht. Her venter en helt flad, men teknisk finale, hvor man drejer med 3,7 km igen, skal igennem en rundkørsel med 2,6 km igen, drejer i rundkørsler med 2,4 km og 1,9 km igen og slutteligt tager to skarpe sving med hhv. 1100 og 800 m igen.

Løbet byder på i alt 1639 højdemeter, hvilket er ca. 50 færre end i 2019 og ca. 100 flere end i 2018.

SE PRIMUS CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Vejret

I et klassisk flamsk løb som dette er et studium af vejrudsigten næsten lige så vigtig som rutekendskab, men det ser ud til, at dette løb næsten lige så godt kunne være afviklet om sommeren. Der venter nemlig en smuk lørdag, der vil starte solrigt, og selvom det vil blive relativt overskyet fra midt på eftermiddagen, vil temperaturen kravle helt op på 23 grader. Vinden vil bare være let (10-11 km/t) og komme fra øst, hvilket giver mod og sidemodvind frem til bunden af Chemin de Relais, hvorefter der hovedsageligt vil være sidevind, men vind fra alle retninger, når man kringler sig rundt i bakkerne. Efter VM-stigningerne vil der skiftevis være sidemed- og sidemodvind, men næste uafbrudt sidemodvind over de sidste 9,2 km, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Historien viser tydeligt, at Primus Classic ikke nødvendigvis er det klassiske sprinterløb, man ofte ser i tilsvarende belgiske semiklassikere. I de senere år har det faktisk været undtagelsen, at sprinterne er kommet til fadet - faktisk er det siden den reelle genfødsel af løbet i 2012 kun sket tre gange - men i de sidste fire udgaver er det blevet 2-2 mellem de forskellige scenarier - i hvert fald hvis man ser bort fra Edward Theuns i 2019 fik sneget sig væk til sidst og undgik den massespurt, der var lagt op til. I 2017 skyldtes det en overmenneskelig Matteo Trentin, men i 2018 var det kun med nød og næppe, at fem mand holdt sig fri. Der er med andre ord langt fra nogen garanti for, at det er de hurtige folk, der får det sidste ord lørdag, og det kan gå begge veje.

Ved seneste udgave i 2019 forsøgte man at stramme vanskeligheden ved at indlægge den meget svære brostensstigning Moskesstraat. Samtidig havde ligheden med VM-ruten i Yorkshire tiltrukket et klassefelt med tre af de største VM-favoritter, Mathieu van der Poel, Peter Sagan og Greg van Avermaet. Netop de tre angreb da også på Moskesstraat, hvor hollænderen kørte rivalerne ud af hjulet, men alligevel blev det hele samlet. Var Theuns ikke kommet væk i fladlandet til sidst, havde vi fået spurt med deltagelse af ca. 60 mand, herunder navne som Jakub Mareczko, Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen. Det viser, at man meget hurtigt kan komme til at overdrive vanskeligheden af ruten.

I år er det interessante selvfølgelig, at man udnytter, at Moskesstraat er en del af VM-ruten, hvorfor den passeres to gange, og at man tillige skal over VM-stigningerne Smeysberg og Bekelstraat. Det bør i teorien gøre ruten en anelse hårdere, men sidste passage af Moskesstraat, der er nøglestigningen, kommer stadig cirka samme sted som sidst, dvs. med 46,5 km til mål. Herefter er terrænet ikke alt for vanskeligt, og samtidig er Moskesstraat, som vi så i Brabantse Pijl, renoveret og blevet betydeligt nemmere at passere end på de grimme brosten for to år siden. Højdemeterantallet er endda en anelse lavere, og det er derfor nok et løb med nogenlunde samme vanskelighed som for to år siden.

Overlappet med VM har naturligvis virket som fluepapir på VM-rytterne, og det betyder, at det er småt med de hold, der satser på en spurt. Deceuninck kommer med nærmest hele A-truppen til klassikerne anført af Julian Alaphilippe i dennes sidste løb i VM-trøjen, og Mathieu van der Poel tester ryggen for anden ud af tre gange inden den sandsynlige, men ikke sikre VM-deltagelse. Med så stjernebesat en trup er det klart, at Deceuninck vil køre cykelløb og angribe i højre og venstre, og her får de utvivlsomt god hjælp af Van der Poel. Alpecin er imidlertid ikke nødvendigvis kun fokuserede på hollænderen, og de vil måske næsten være endnu mere begejstrede for en spurt med Tim Merlier.

Hvem vil ellers spurte? Det vil Qhubeka med Giacomo Nizzolo, det vil Cofidis med Simone Consonni, og det vil Bora med Jordi Meeus go Matthew Walls. Det kan også blive den foretrukne option for Intermarché, hvis ikke formstærke Danny van Poppel kan være med på bakkerne, og for Trek, hvis Jasper Stuyven falder fra. Det samme gælder for Israel SUN, hvis Sep Vanmarcke sættes af.

Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal mene. På den ene side er der for få oplagte sprinterhold til at jagte i et løb, hvor Deceuninck vil gå bananas, men på den anden side så vi i 2019, at ruten var lidt for let til, at man i så stærkt et felt kunne gøre de nødvendige forskelle, hvorfor favoritterne endte med at neutralisere hinanden. Vi vil utvivlsomt se de bedste køre væk på VM-delen med Moskesstraat, men kan de holde den gående hele vejen.

Meget afhænger af, hvad Van der Poel vil. Sidder han alene med tre-fire Deceuninck-ryttere og yderligere et par mand, vil det være naturligt at sætte sig på hjul og bruge Merlier-kortet. Van der Poels primære mål er dog nok mere VM-træning end Alpecin-sejr, og jeg tror derfor, at han vil køre så hårdt som muligt, også selvom han derved serverer sejren til Deceuninck. Det samme gælder sikkert også for Jasper Stuyven og Tiesj Benoot, hvis DSM-hold alligevel er chanceløse i en spurt, og der burde derfor være allierede nok for Deceuninck, hvis Van der Poel er med på at spille det hårde spil.

Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal mene, men jeg synes, at sporene fra 2019 skræmmer. Her var feltet for stærkt til ruten, og forskellene kunne ikke gøres. Det er klart, at Deceunincks styrke øger chancen for, at vi får splittelse, men jeg tror, at risikoen for, at favoritterne atter neutraliserer hinanden, er for stor, særligt når vejret er storartet, og der endda er modvind i det meste af finalen.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Derfor ender jeg også med at gå med Tim Merlier. Belgieren er i særklasse løbets hurtigste og har vist glimrende form i optakten. Han kom fra Benelux Tour med to sejre og kørte på podiet i Antwerp Port Epic, og dette er terræn, han sagtens kan være med i. Det er klart, at han ikke går med de allerbedste på bakkerne, men han vil ikke være langt efter, og feltet skal ikke være ret stort, inden han vil være med. På fart har han ingen rivaler i dette felt, og i et felt med færre sprintere står han også stærkt i den positionskamp, han har svært ved. Med Van der Poel som en gylden lead-out man vil han være næsten umulig at slå, uanset om feltet er stort, eller vi får en afgørelse i et ganske lille felt. Derfor er han min favorit.

Det er klart, at Alpecins anden option er Mathieu van der Poel. Hollænderen var bedre end frygtet i Antwerpen, og han må formodes at være en af de bedste - måske endda den bedste - på stigningerne. Problemet er, at han formentlig vil være i undertal i en lille frontgruppe, men er han på toppen, kan han også klare sig ud af et undertal. Blandt de bedste på stigningerne er der næppe nogen, der slår ham i en spurt, og derfor står han stærkt. Formen rækker i dette felt næppe til, at han kører fra alt og alle, men bliver han ikke udmanøvreret, vil han være manden, der skal slås i et hårdt løb. Bedst er det, hvis han også får Gianni Vermeersch med sig, men han har ikke været helt oppe at ringe i efteråret og skuffede stort til EM, selvom han rejste sig med en 5. plads i en dog meget lidt selektiv udgave af GP de Wallonie.

Alpecins store rival er naturligvis Deceuninck. Skal de vinde løbet, er Davide Ballerini måske deres bedste kort. Han vil være deres mand til en spurt, men her har han ikke samme fart som Merlier. Til gengæld har han det i særklasse bedste tog, og derfor kan han i denne finale ikke afskrives. Bedre chance har han i et hårdt løb, hvor Merlier sættes af, men her kan man tvivle på formen efter et Tour of Britain, hvor han ikke virkede flyvende, men omvendt arbejdede meget for holdet. På disse bakker burde han kunne køre med.

Dernæst har de tre gode bud i Florian Senechal, Mikkel Honoré og Yves Lampaert. Senechal står stærkest, fordi han er manden, der skal spurte, hvis Ballerinis form ikke rækker til at være med i en lille gruppe. Han er dog også et kort, der kan spilles ud, når der i et overtal skal angribes på skift. Det er også vejen til sejr for Lampaert og Honoré, der begge viste uhyre god form i England. Det er klart, at holdet også har Julian Alaphilippe, der utvivlsomt vil være med i et hårdt løb, men vi så i England, at han stadig ikke har fundet sin bedste form. Samtidig spurtede han svagt, og han vil altid være den mest overvågede. I et overtal kan han vinde, men jeg vil tro, at det skal flaske sig. Holdet har også Zdenek Stybar, men han har slet ikke vist form siden hjerteoperationen og var helt usynlig i Vueltaen. Han kan overraske, men han ligner en mand, der får svært ved at være med. Sidste mand er Andrea Bagioli, men på denne rute og i denne trup ligner han hjælperen.

Der er grund til at holde øje med Danny van Poppel. Hollænderen var blandt de stærkeste på brostensetapen i Benelux, og med de ben er han også en af de stærkeste i dette terræn. Han skuffede mig lidt i Antwerpen, og da han er en svingende type, er det ikke sikkert, at han er med i front, men med Benelux-ben er han - og så er han formentlig den hurtigste, hvis Merlier er faldet fra. Også i en stor spurt er han manden, der kan slå Merlier, som han var tæt på at gøre det i GP Marcel Kint tidligere i år. Intermaché har også Aime de Gendt, der har været uhyre svingende med en flot august, et blandet Benelux og et skuffende Antwerpen. Han er med en svag spurt ikke skabt til at vinde dette løb, selv hvis han er med de bedste på bakkerne. Holdet har også den tidligere vinder Taco van der Hoorn, der er i storform, som beskyttet rytter, men han er for tung til at køre med de bedste i dette skarpe felt. Det er Loic Vliegen ikke, men han er formsvag.

Den anden rytter, der kan slå Merlier i en spurt, er Giacomo Nizzolo, men hans kørsel er efterhånden bekymrende. Han viste ikke meget i England, og i dagens spurt blev han bare nr. 18. Han har ikke vist det store siden Getxo, og noget tyder på, at VM-formen er mistimet. Omvendt har vi i lang tid ikke set ham i et løb, der ikke har været for let eller for hårdt, og en formstærk Nizzolo kan køre med de bedste på bakkerne. I en selektiv finale kan han slå hvem som helst på stregen, men også i en massespurt vil han sammen med Van Poppel være truslen mod Merlier. Qhuebka har også Dimitri Claeys, der så bedre ud i Vallonien, og Simon Clarke, der genrejstes lidt i England, men det er svært at se dem vinde i et løb, hvor alt nok handler om Nizzolo.

Trek kommer med Jasper Stuyven, der sendte blandede signaler i Benelux. Han var overraskende god i Ardennerne og overraskende svag på brostenene, men førstnævnte var så opløftende, at han bør være en af de stærkeste. Blandt de stærke vil han også være en af de hurtigste, men han vil formentlig være alene i et Deceuninck-overtal. Holdets alternativ er en spurt med den forsvarende mester, Edward Theuns, men han bør trods Stuyvens eminente evner som lead-out man få svært ved at slå Merlier. Toms Skujins er ikke flyvende for tiden

Bora er nok det mest udprægede sprinterhold, men i en spurt står de også stærkt. I dag fik Martin Laas sin chance, men det er formentlig, fordi denne rute er for hård for ham. I stedet skal der nok satses på Jordi Meeus og Matthew Walls, der begge burde være stærke i dette terræn. Meeus fandt sin fart mod slutningen af Vueltaen, og Walls slog Mads Pedersen klart i Norge. Begge burde have en god chance i dette felt, men skal de slå Merlier, skal de lukrere på deres suveræne tog, der risikerer at miste Laas og Rudiger Selig undervejs. Holdets mand til et hårdt løb er Giovanni Aleotti, men han synes at være træt og er ikke skabt til dette løb.

Israel SUN kommer med Sep Vanmarcke, der er tidligere vinder af løbet og passer glimrende til ruten. Han viste i foråret, at han bestemt ikke er død endnu, men om han har samme form nu, er usikkert. Han styrtede ud af Vueltaen og arbejdede for holdet i Vallonien, og fornemmelsen er nok, at han ikke er helt oppe at ringe. Skulle han sidde med i en lille gruppe til sidst, vil han dog være et godt bud på en mand, der kan gøre det færdigt, både fordi han er hurtig og vil kunne snige sig væk, som da han vandt i Bretagne. Holdets alternativ er Tom van Asbroeck, der er flyvende for første gang i lang tid og har en god chance for at være med i et hårdt løb. Han er hurtigere end Vanmarcke, og de kan angribe på skift. Alternativet er en spurt, hvor Hugo Hofstetter kan begå sig efter en god præstation i Fourmies, men han har ikke farten til at slå Merlier. Hurtigere er Rudy Barbier, men han vil formentlig finde løbet en anelse for hårdt.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

DSM satser hele butikken på Tiesj Benoot, og derfor vil de gøre løbet så hårdt som muligt. Spørgsmålet er bare, om løbet er for let. Vi så i Benelux, at hans form er fremragende, og han så også fin ud i Vallonien, hvorfor han vil være en af de bedste på bakkerne. Han er dog ikke specielt hurtig på flad vej og vil være alene. Derfor skal han være heldig for at vinde og formentlig have et meget hårdt løb. Holdet har også Ilan van Wilder, der så pæn ud i Vallonien, men ikke passer til løbet, mens deres sprinter er Casper van Uden, der gjorde det flot i Antwerpen, men er overmatchet her.

Lotto har Tosh van der Sande , der har kørt fremragende efter Touren. Senest blev han nr. 3 i Vallonien, og dette burde være et løb, der passer ham. Han er også ganske hurtig på stregen, men for at vinde skal han spille sine kort rigtigt i en taktisk finale i en lille gruppe. Holdets alternativ er en spurt med Gerben Thijssen, der kørte en god spurt i Fourmies, men ikke slår Merlier og risikerer at få det for hårdt. Gør han det, kan de spurte med Stefano Oldani, men han mangler fart, og da han er på vej tilbage fra en skade, er han næppe med i et hårdt løb.

Cofidis giver Simone Consonni en sjælden chance, og han kommer til løbet i storform. Han overraskede stort i Vallonien forleden, og han vil derfor komme langt, også i et hårdt løb. Problemet er, at han ikke har farten til at slå Merlier, og spørgsmålet er, om han kan skabe en situation, hvor han ikke skal spurte mod belgieren. Det bliver svært, men er ikke umuligt. Holdets alternativ er deres stagiaire Axel Zingle, der imponerende enormt i Frankrig for et par uger siden, men han mangler nok erfaring i positionskampen i det hårde løb, han skal bruge for at vinde.

Ag2r kommer med Oliver Naesen, men det er svært at være optimistisk. Efter et skidt år er han slet ikke kommet i gang efter Touren, og han skuffede fælt i Benelux. Heldigvis er løbet lettere, og har han rejst sig, bør han kunne være med i en gruppe til sidst, hvor han også vil have en god spurt. Lige nu virker det bare usandsynligt. Holdets alternativ er Stan Dewulf , der så ud til at komme stærkt ud af Vueltaen, men selvom han er halvhurtig, er han en usandsynlig vinder. Til en spurt har de Lawrence Naesen , men han har ikke en chance mod Merlier.

Bingoals chance er en spurt med Timothy Dupont, men det er en svær opgave. Belgieren har manglet masser af holdbarhed i år, og han vil formentlig få det for svært. Omvendt sad Mareczko med hjemm i 2019, og derfor er det ikke umuligt, at han kan begå sig. I et mindre sprinterfelt står han også bedre i positionskampen, men der er hurtigere folk end ham.

Det er svært at tro på de øvrige hold. EF har Logan Owen, der imponerede stort i Benelux og også er en halvhurtig herre, men han er en meget usandsynlig vinder. Sport Vlaanderen skal satse på en spurt med Jens Reynders, der er klart overmatchet. Det burde være et godt løb for Arkeas Amaury Capiot, men efter skadespausen kan han næppe gøre andet end at spurt, hvor holdets alternativer er Christophe Noppe, Matis Louvel og Clement Russo. Louvel imponerede med sit angreb på finalestigningen i onsdags, men han kører næppe med de bedste på bakkerne her. Uno-X skal satse på en spurt med Erlend Blikra, der dog nok vil være for tung, mens det samme gælder for Ablocs sprinter Martins Pluto . Hos Beat har Piotr Havik endelig fundet form, men han kan nok ikke køre med de bedste på bakkerne her, og det kan Martijn Budding næppe heller. Hos Tarteletto kører Lennart Teugels næppe med de bedste, og EvoPro bliver kørt midt over.

***** Tim Merlier

**** Mathieu van der Poel, Davide Ballerini

*** Florian Senechal, Danny van Poppel, Giacomo Nizzolo, Yves Lampaert, Mikkel Honoré

** Jasper Stuyven, Julian Alaphilippe, Gianni Vermeersch, Jordi Meeus, Matthew Walls, Sep Vanmarcke, Tiesj Benoot, Edward Theuns, Tom van Asbroeck, Tosh van der Sande, Simone Consonni, Hugo Hofstetter

* Zdenek Stybar, Gerben Thijssen, Oliver Naesen, Stan Dewulf, Timothy Dupont, Rudy Barbier, Simon Clarke, Aime de Gendt, Logan Owen, Axel Zingle, Stefan Oldani, Martin Laas, Giovanni Aleotti, Taco van der Hoorn, Dimitri Claeys, Ilan van Wilder, Casper van Uden, Lawrence Naesen, Matis Louvel, Amaury Capiot, Christophe Noppe, Piotr Havik

Danskerne

Formstærke Mikkel Honoré er en af Deceunincks mange kandidater og er omtalt ovenfor. Hos Trek skal Alexander Kamp og Jakob Egholm støtte Jasper Stuyven og Edward Theuns, mens Robin Skivild på Uno-X skal i offensiven i udbrud som del af et hold uden klare kaptajner.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Edward Theuns’ sejr fra 2019, Taco van der Hoorns sejr fra 2018, Matteo Trentins sejr fra 2017, Fernando Gavirias sejr fra 2016, Sean de Bies sejr fra 2015, Greg van Avermaets sejr fra 2014, Sep Vanmarckes sejr fra 2013 og André Greipels sejr fra 2012.

SE PRIMUS CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-