["Paris \u2013 Roubaix kan ikke rigtig sammenlignes med noget andet p\u00e5 cykelkalenderen. Det er et sp\u00f8jst l\u00f8b, som kun giver mening, fordi vi kender dets s\u00e6rheder s\u00e5 godt. De franske pav\u00e9er er anderledes brutale end de belgiske hellingen: Brostenene sidder mere l\u00f8st, s\u00e5 at sige. <br\/><br\/>H\u00e5rdt, men fladt. Der er ingen eller f\u00e5 bakker, og alligevel er Paris \u2013 Roubaix vel nok det l\u00f8b i hele brostenss\u00e6sonen, der er mindst determineret af taktik. Uheld kan spille en stor rolle, det er sandt, og flertalssituationer har f\u00f8r afgjort Paris \u2013 Roubaix, men alligevel er det nok det af cykelsportens monumenter, der efterlader mindst tilf\u00e6ldighed. Paris \u2013 Roubaix er noget specielt. <br\/><br\/>I \u00e5r s\u00e6tter Paris \u2013 Roubaix i endnu h\u00f8jere grad end tidligere punktum p\u00e5 brostenss\u00e6sonen. Den indev\u00e6rende s\u00e6son har budt p\u00e5 en hidsig omrokering i \u00e5rets brostensl\u00f8b. <a href=\"rdb\/loeb\/2020\/scheldeprijs\/\" target=\"_blank\">Scheldeprijs<\/a> Vlaanderen ligger nu p\u00e5 Gent-Wevelgems gamle plads, mens Brabantse-Pijl er blevet rykket t\u00e6ttere p\u00e5 Ardenner-klassikkerne, hvor det m\u00e5ske h\u00f8rer mere hjemme i \u00e5nden, p\u00e5 trods af de f\u00e5 stykker brosten undervejs. At brostenene fylder alt for lidt p\u00e5 cykelkalenderen er vist noget de fleste cykelsportselskere kan blive enige om. Jovist, der resterer immerv\u00e6k enkelte mindre l\u00f8b i b\u00e5de for\u00e5ret og i efter\u00e5ret, hvor brosten indg\u00e5r i ruteplanl\u00e6gningen, men Paris \u2013 Rouxbaix markerer alligevel en fuldst\u00e6ndig omv\u00e6ltning i fokus og rollefordeling i feltet. <br\/><br\/>Ovenp\u00e5 Paris \u2013 Roubaix overlades scenen til de mere lette ryttere, i f\u00f8rste omgang med Ardenner-klassikkerne og senere de store etapel\u00f8b. Alts\u00e5 m\u00e5 stjernerne fra brostenene for det meste indstille sig p\u00e5 mindre centrale opgaver resten af s\u00e6sonen. Brostenens st\u00f8rste profiler vil alts\u00e5 fra nu af stille sig tilfredse med mere beskedne m\u00e5l, hvor bjergrytterne vil overtage scenen fra disse tungere titaner. Det sp\u00e6ndende ved \u00e5rets Paris \u2013 Roubaix er, at kongerne af brostenene ikke n\u00f8dvendigvis er helt f\u00e6rdige med at s\u00e6tte et afg\u00f8rende aftryk p\u00e5 de allerst\u00f8rste cykell\u00f8b.<br\/><br\/>For \u00e5rets Paris \u2013 Roubaix peger b\u00e5de tilbage i tiden, men ogs\u00e5 fremad. Som et af cykelsportens fem monumenter pr\u00e6ges l\u00f8bet selvsagt af sin helt egen lange og fyldige historie, der r\u00e6kker tilbage til 1896. Sammenligner man resultatlisten med den for Tour de France, finder man kun navne som Bernard Hinault og Eddy Merckx fra nyere tid, og ellers er det tunge ryttere som Tom Boonen, nyligt afd\u00f8de <a href=\"rdb\/hold\/2019\/france\/\" target=\"_blank\">France<\/a> Ballerini og Johan Museeuw, der st\u00e5r p\u00e5 sejrslisten. Sidste \u00e5r vandt Tom Boonen en overlegen solosejr \u2013 sin tredje i alt. <br\/><br\/>Men den n\u00e6re fremtid komme ogs\u00e5 i spil. \u00c5rets udgave af Paris \u2013 Roubaix indeholder nemlig endnu et niveau, som den analytiske seer kan sv\u00e6lge sig i. Tourens tredje etape hylder den franske brostensklassiker med en afslutning i Arenberg, og undervejs p\u00e5 etapen skal syv sektioner med Pav\u00e9er passeres over i alt 13,2 kilometer, hvor det sidste og h\u00e5rdeste, Trou\u00e9e d\u2019Arenberg, ligger med ti kilometer til m\u00e5l. <br\/><br\/>Dagens stjerner i Paris - Roubaix kan alts\u00e5 f\u00e5 instrumental betydning, n\u00e5r vinderen af \u00e5rets Tour de France skal findes i juli, dog som luksusryttere. Lidt skuffende er der ingen af de store Tour-profiler, der stiller op s\u00f8ndag og samler sig lidt erfaring. Hvor det s\u00f8ndag udelukkende handler om at komme f\u00f8rst, s\u00e5 kan taktik g\u00f8re, at vi i juli ser to l\u00f8b: at Boonen slipper v\u00e6k med de andre specialister og afg\u00f8r sejren, mens de resterende specialister hver har en bjergrytter p\u00e5 sl\u00e6b \u2013 Cancellara og Breschel med Schleckerne p\u00e5 hjul \u2013 fumler ind senere, men m\u00e5ske f\u00f8r deres konkurrenter i det samlede klassement. S\u00f8ndagens klassiker kan s\u00e5ledes betragtes som en seismograf for Tour-podiet: dagens stjerner r\u00f8ber den relative brostens-styrke blandt Astana, Team Saxo Bank og Team RadioShack, hvor de st\u00f8rste Tour-favoritter befinder sig. <br\/><br\/><span style=\"FONT-WEIGHT: bold\">Ruten <\/span><br\/>Paris \u2013 Roubaix minder i sin opbygning meget om Ronde van Vlaanderen, idet den f\u00f8rste del af ruten er flad og uden udfordringer, hvilket giver gode muligheder for et udbrud til at komme af sted. Dern\u00e6st kommer de f\u00f8rste udfordringer, indtil finalen indledes langt udefra. Den resterende del af l\u00f8bet er det mere eller mindre et udskilningsl\u00f8b, indtil kun de st\u00e6rkeste er tilbage. <br\/><br\/>Modsat Ronde van Vlaanderen, der i opbygning kombinerer stigninger og brosten, s\u00e5 er Paris \u2013 Roubaix uden egentlige bakker. I steder er det den (d\u00e5rlige) kvalitet af brostensstykkerne i Paris \u2013 Roubaix s\u00e5 meget d\u00e5rligere, s\u00e5 vilk\u00e5rligt placerede p\u00e5 vejen, at rytterne lidt efter lidt tappes for kr\u00e6fter. L\u00f8bet er for l\u00e6ngst rykket fra Paris, der som i de fleste franske storl\u00f8b kun indg\u00e5r i navnet, og l\u00f8bet skydes i stedet af i Compi\u00e8gne. Herfra g\u00e5r det stort set mod nord hele dagen. Det f\u00f8rste af i alt 27 brostensstykker, Troisvilles, kommer efter 75,5 kilometer. De f\u00f8rste stykker brosten er alle relativt h\u00e5rde selvom de selvf\u00f8lgelig ligger s\u00e5 langt fra m\u00e5l, at der ikke vil blive angrebet fra favoritterne, s\u00e5 vil l\u00f8bet v\u00e6re pr\u00e6get af en evindelig positionskamp, som i l\u00e6ngden er med til at tr\u00e6tte b\u00e5de kaptajner og hj\u00e6lperyttere.<br\/><br\/>De f\u00f8rste n\u00f8gleelementer er sektion 10. og 11, Haveluy og Trou\u00e9e d\u2019Arenberg. Sidstn\u00e6vnte hedder p\u00e5 dansk Arenberg-skoven, et af cykelsportens mest kendte og mytologiske steder. Selvom der findes v\u00e6rre str\u00e6kninger i l\u00f8bet, s\u00e5 findes scenariet i skoven med tilskuerne og rytterne, der k\u00f8rer p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af hinanden n\u00e6ppe mere spektakul\u00e6rt. De 2,4 kilometers drama skal simpelthen ses!. Arenberg bliver brugt til at lave den f\u00f8rste st\u00f8rre frasortering i feltet, ligesom man ofte ser b\u00e5de de f\u00f8rste alvorlige styrt og fatale mekaniske problemer her.<br\/><br\/>Efter Arenberg kommer brostenene med omkring fem kilometer mellem hinanden, hvilket g\u00f8r at der ikke bliver mange pauser for de ryttere, der k\u00e6mper for at h\u00e6nge p\u00e5. De rigtig sv\u00e6re punkter hedder Mons-en-P\u00e9v\u00e8le (210 km), Cysoing - Bourghelles (km 232), Bourghelles \u00e0 Wannehain (234,5 km igen) og Camphin-en-P\u00e9v\u00e8le (239 km), men angrebet kan blive sat ind hvor som helst og l\u00f8bet er f\u00f8r blevet afgjort p\u00e5 mere up\u00e5agtede sektioner.<br\/><br\/>Det helt afg\u00f8rende stykke er dog Carrefour de l\u2019Arbre (242 km), den sidste alvorlige brostens-sektion, og l\u00f8bets vel nok v\u00e6rste. Carrefour kommer p\u00e5 et s\u00e5 sent tidspunkt - og lige oven p\u00e5 3 h\u00e5rde sektioner - at det rettere er ren overlevelse for rytterne. De sidste tre stykker er ikke nogen st\u00f8rre udfordring til sammenligning, og derfra handler det blot om at n\u00e5 Roubaix, hvor Velodromen udg\u00f8r scenen for slutningen af l\u00f8bet \u2013 og hvor folk med erfaring fra banen har en vis fordel, skulle det hele afg\u00f8res i en spurt.<br\/><br\/>Alt dette skal dog henholdes til vejret: regn eller t\u00f8rke har um\u00e5delig stor betydning for, hvordan l\u00f8bet tager sig ud, b\u00e5de i forhold til l\u00f8bets \u00e6stetiske niveau, samt i forhold til den sportslige afg\u00f8relse af l\u00f8bet. Regner det, bliver brostenene glatte og cyklen uh\u00e5ndterlig, men heller ikke t\u00f8rvejr er godt, for s\u00e5 stiger st\u00f8vskyerne op til stor gene for rytterne, og begge udfald indeholder en vis sanselig forn\u00f8jelse for tv-seeren. Regnvejr p\u00e5 dagen forinden efterfulgt af t\u00f8rvejr giver de \u2019bedste\u2019 betingelser, som g\u00f8r vejene mest medg\u00f8rlige, men om man foretr\u00e6kker varme og st\u00f8v frem for mudder og regn, er jo op til den enkelte rytter. <br\/><br\/><span style=\"FONT-WEIGHT: bold\">Favoritterne<\/span><br\/>Vi har i denne brostenss\u00e6son set et alvorligt favoritsvigt og frafald. Favoritfeltet er smallere end det har v\u00e6ret l\u00e6nge. Lad os opremse: Alessandro Ballan, Thor Hushovd, Leif Hoste, Sylvain Chavanel, Heinrich Haussler, Stijn Devolder er ikke til stede, i hvert fald ikke i en version, man rigtig kan v\u00e6re tilfreds med. <br\/><br\/>Tonen i denne favoritgennemgang afspejler dette, og i det f\u00f8lgende vil vi fokusere p\u00e5 de ryttere, der har en reel chance for at vinde. Faktisk t\u00f8r undertegnede allerede nu bekendtg\u00f8re, at \u00e5rets vinder af <a href=\"rdb\/loeb\/2020\/parisroubaix\/\" target=\"_blank\">Paris-Roubaix<\/a> vil komme fra enten QuickStep eller Team Saxo Bank. Vi vil derfor fokusere p\u00e5 implikationerne af disse to holds indbyrdes styrker og svagheder, selvom vi ogs\u00e5 opridser de mere perifere favoritter, der m\u00e5ske mere k\u00e6mper om podieplaceringerne.<br\/><br\/>Team Saxo Bank og QuickStep, alts\u00e5. Det er ikke bare noget, jeg finder p\u00e5. Vi skal tilbage til 2004 for at finde en vinder, der ikke var fra en af Riis og Lefebvre mandskaber. Boonen g\u00e5r efter sin fjerde sejr \u2013 at skrive sig ind blandt de st\u00f8rste \u2013 mens Team Saxo Bank g\u00e5r efter at fuldf\u00f8re deres flotteste brostenss\u00e6son nogensinde. Ud fra Ronde van Vlaanderen er det desuden ikke s\u00e6rligt sv\u00e6rt at deducere, at Boonen og Cancellara var et stykke over de resterende i s\u00f8ndags. <a href=\"rdb\/ryttere\/matti_breschel\/\" target=\"_blank\">Matti Breschel<\/a> var m\u00e5ske den eneste, der kunne v\u00e6re g\u00e5et med, men det finder vi aldrig ud af, desv\u00e6rre. Paris \u2013 Roubaix vil give endnu en indikation p\u00e5 Breschels sande potentiale, og her t\u00e6nker vi ikke kun p\u00e5 reel styrke, men ogs\u00e5 det faktum, at for at vinde et monument, skal man besidde det ekstra, det magiske, der s\u00e6tter rytteren over noget s\u00e5 banalt som uheld (mere herom senere). <br\/><br\/>Efter at have sat Tom Boonen s\u00e5 gevaldigt p\u00e5 plads p\u00e5 Kapelmuur ,er der ikke megen tvivl om, at Fabian Cancellara (Team Saxo Bank) m\u00e5 betragtes som l\u00f8bets st\u00f8rste favorit. Paris - Roubaix passer om noget endnu bedre til schweizeren og Cancellara er ogs\u00e5 bookmakernes store favorit. Der er dog enkelte ting, man b\u00f8r have in mente, f\u00f8r vi for\u00e6rer schweizeren sejren. Cancellara har nu fuldf\u00f8rt sit store m\u00e5l: \u00e5rets tre f\u00f8rste monomenter er nu p\u00e5 sejrslisten, hvilket b\u00e5de m\u00e5 give en vis tilfredsstillelse, men ogs\u00e5 en slags m\u00e6thedsfornemmelse. Men Cancellara er professionel, formen er i top, og holdet k\u00e6mper for sin overlevelse og en ny sponsor. Cancellara vil g\u00f8re sit ypperste for holdet: T\u00e6nk Brian Holms elskede anekdote om Olaf Ludwig og Rund om den Henninger Turm. <br\/><br\/>Sp\u00f8rgsm\u00e5let er dog ikke om Cancellara kan vinde Paris-Roubaix. Det b\u00e5de kan og har han gjort tidligere. Nej, sp\u00f8rgsm\u00e5let er rettere, om en ensidig satsning p\u00e5 Cancellara er det danske mandskabs sikreste m\u00e5de at vinde Paris - Roubaix? Her er svaret mere usikkert. Sagen er den, at Cancellara f\u00f8r har v\u00e6ret i god form i Paris-Roubaix og er blevet sl\u00e5et af Boonen. Turbo-Tom er ikke hr. hvemsomhelst, og selvom man hedder Cancellara, er det ikke sikkert, man s\u00e5dan kan s\u00e6tte Boonen fra hjul p\u00e5 de franske brosten, som belgieren om nogen bemestrer. N\u00e5r to mestre som Boonen og Cancellra begge har ramt topformen, s\u00e5 kan alt ske: I s\u00f8ndags fik Boonen krampe p\u00e5 Kapelmuur og i 2008 led Cancellara af store kramper de sidste mange kilometer af Paris-Roubaix, hvor Boonen vandt overlegent.<br\/><br\/>Set i det lys kunne det godt t\u00e6nkes, at Team Saxo Bank vil satse p\u00e5 deres brede trup, der bl.a. t\u00e6ller bookmakernes tredjest\u00f8rste favorit, Matti Breschel, og de to erfarne australiere Stuart O\u2019Grady og Baden Cooke. Det er \u00e5benlyst, at alle vil kigge p\u00e5 Cancellaras baghjul, hvilket un\u00e6gtelig vil skabe chancer for det danske holds andre ryttere. O\u2019Grady og Breschel har begge vist glimrende form de seneste l\u00f8b, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er om ikke det danske hold hellere ser en finale, hvor en Breschel skal udsprinte fx Devolder, end et scenario hvor Cancellara skal k\u00f8re Boonen s\u00f8nder og sammen. I den henseende er det et problem for Boonen at hverken Sylvan Chavanel eller Devolder har vist den forn\u00f8dne topform, selvom Devolder dog synes p\u00e5 vej \u2013 en overtalssituation til Saxo Banks fav\u00f8r synes mere end sandsynlig, og det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om den taktiske kl\u00f8gtige Boonen kan greje den situation.<br\/><br\/>Men der er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 andre hold med. I forhold til reelle vinderchancer er det sp\u00f8jst nok en tvivlsom rytter som tr\u00e6nger sig mest p\u00e5, nemlig Filippo Pozzato (Team Katusha). Pozzato fik kort forinden Ronde van Vlaanderen et alvorligt maveonde, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er hvor meget det har skadet formen, som bestemt ikke fejlede noget forinden. Trist, for m\u00e5lt p\u00e5 talent og vinderinstinkt, var Pozzato en af de f\u00e5 resterende af de reelle udfordrere til sejren, noget som tydeligt fremst\u00e5r, n\u00e5r man kigger p\u00e5 resten af favoritfeltet.<br\/><br\/>Juan Antonio Flecha (Team Sky) skuffede stort i Flandern Rundt, men omvendt har spanieren altid gjort det bedst i Paris - Roubaix; et l\u00f8b der ikke fordrer s\u00e5 meget tanke, men rettere r\u00e5styrke, som Flecha aldrig mangler. Om end Flecha nok skal sidde med i finalen, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at forestille sig, at Flecha faktisk skulle vinde, noget som ogs\u00e5 karakteriserer specielt George Hincapie (BMC Racing Team), hvor sidstn\u00e6vnte altid har mangler modet og viljen at animere l\u00f8bet, og er bedre til at brokke sig over uheld og missede chancer bagefter. <br\/><br\/>Mere interessant er derfor <a href=\"rdb\/ryttere\/bjrn_leukemans\/\" target=\"_blank\">Bj\u00f6rn Leukemans<\/a> (Vacansoleil) og Bernhard Eisel (Team-Columbia). Begge har vist glimrende takter op til Paris - Roubaix og besidder det initiativ og den opportunisme, som det kr\u00e6ver at vinde s\u00e5dan et l\u00f8b, n\u00e5r alts\u00e5 ikke man n\u00f8dvendigvis er den st\u00e6rkeste. Hvor Eisel nok vil mangle lidt styrke p\u00e5 pav\u00e9erne, s\u00e5 er Leukemans\u2019 problem rettere, at selvom han ingenlunde er langsom, s\u00e5 er det dog sv\u00e6rt at forstille sig, at QuickStep og Saxo Bak vil lade ham komme til m\u00e5l med en rytter, der er langsommere i en spurt, hvorfor han ligesom Leif Hoste (Silence-Lotto) nok m\u00e5 stille sig tilfreds med endnu en sekund\u00e6r placering. <br\/><br\/>Blandt disse mere etablerede profiler t\u00e6ller feltet ogs\u00e5 en r\u00e6kke yngre kr\u00e6fter, der er v\u00e6rd at holde \u00f8je med, nemlig Lars Boom, Sebastian Langeveld (begge Rabobank), Martijn Maaskant og Daniel Oss (Liquigas-Doimo). Boom og Langeveld m\u00e5 forventes at have fuldst\u00e6ndig frie t\u00f8jler og har begge vist fin form, omend l\u00f8bet ikke passer is\u00e6r Langeveld ideelt. Hos Garmin-Slipstream er det ikke l\u00f8bsprofilen, som kommer i <a href=\"rdb\/loeb\/2010\/vejen\/\" target=\"_blank\">vejen<\/a> for ambitionerne, men rettere rytternes tvivlsomme form. Johan van Summeren og Martijn Maaskant har s\u00e5ledes glimrende erindringer fra Paris - Roubaix, men mangler begge at vise at formen er helt oppe at ringe. Her skal man dog huske, at specielt van Summerens form altid plejer at poppe op ud af det bl\u00e5 til netop dette l\u00f8b. Og efter de flotte takter her i for\u00e5ret, b\u00f8r man ogs\u00e5 holde \u00f8je med Liquigas\u2019 unge italiener Daniel Oss, som ligner den n\u00e6ste store italiener i disse l\u00f8b. <br\/><br\/>Der er ganske mange danskere til start, og selvom Breschel er det eneste reelle bud p\u00e5 en topplacering, s\u00e5 kan alle de andre sagtes t\u00e6nkes at komme i spil, specielt i form at tidlige og sene udbrud. Martin Mortensen (Vacansoleil) har vist fine takter s\u00e6sonen igennem, og m\u00e5 betragte det som en stor succes at blive udtaget p\u00e5 et s\u00e5 bredt brostenshold som Vacansoleil. B\u00e5de Kasper Klostergaard og Frank H\u00f8j (Team Saxo Bank) m\u00e5 se frem til hj\u00e6lperoller, men specielt Klostergaard har altid v\u00e6ret dygtig at g\u00f8re sig selv vigtig ved at ramme de rigtige uheld. Lars Bak (Team Columbia) ligner ogs\u00e5 en mand, der er p\u00e5 vej i form, men omvendt har Bak aldrig vist, at han kunne st\u00e5 distancen i de lange og h\u00e5rde klassikere, og det samme vil v\u00e6re tilf\u00e6ldet s\u00f8ndag. <br\/><br\/><span style=\"FONT-WEIGHT: bold\">Postscript: Monumenter tilgodeser de modige<\/span><br\/>Dem uden chance kan bebrejde sig og tude nok s\u00e5 meget. Og det g\u00f8r de. Ja, det var da ogs\u00e5 \u00e6rgerligt, at Hushovd s\u00e5dan styrtede i fjor og samtidig s\u00f8rgede for at Filippo Pozzato endelig r\u00f8g af Tom Boonens hjul - hvad kunne der ikke v\u00e6re sket, foruden det styrt, sp\u00f8rger nordmandens tilh\u00e6ngere? Efter Ronde van Vlaanderen i s\u00f8ndags var det atter gamle George Hincapie, som \u00e5bnede denne gamle diskurs. Faktisk er det en gammel svada; Hincapie har altid v\u00e6ret fuld af gode undskyldninger. Hincapie beklagede sig over, at han ikke havde v\u00e6ret opm\u00e6rksom da Cancellara og Boonen rykkede, nu hvor han jo havde s\u00e5 gode ben\u2026<br\/><br\/>Det undrer alts\u00e5 Hincapie, Hushovd og de andre hoveder, at de endnu ikke har sejret i en af disse cykelsportens monomenter. For alle os andre er det soleklart hvorfor. Paris \u2013 Roubaix og Ronde van Vlaanderen bel\u00f8nner ikke blot de st\u00e6rkeste, men de som t\u00f8r tage initiativ. De modige. Hushovd tabte ikke Paris \u2013 Roubaix fordi han var \u2019uheldig\u2019, men blev rettere straffet for ikke at sidde med helt fremme p\u00e5 Le Carrefour de l\u2019Arbre ligesom kl\u00f8gtige Boonen. Hincapie har fulgt andres baghjul hele sit cykelliv, og er den, der er bedst til at forbande sk\u00e6bnen og andre sit uheld. S\u00e5 selvom Hincapie mener, han havde benene til at f\u00f8lge Canncellara og Boonen, s\u00e5 kan s\u00e5danne fantasier relativt let afvises, ved henvisning til, at Hincapie end ikke var i stand til at f\u00f8lge Philippe Gilbert og Bj\u00f6rn Leukemans, da de rykkede. Desv\u00e6rre George, monomenter tilgodeser de modige, de der skaber deres eget held.<br\/><br\/>"]Paris – Roubaix kan ikke rigtig sammenlignes med noget andet på cykelkalenderen. Det er et spøjst løb, som kun giver mening, fordi vi kender dets særheder så godt. De franske pavéer er anderledes brutale end de belgiske hellingen: Brostenene sidder mere løst, så at sige.

Hårdt, men fladt. Der er ingen eller få bakker, og alligevel er Paris – Roubaix vel nok det løb i hele brostenssæsonen, der er mindst determineret af taktik. Uheld kan spille en stor rolle, det er sandt, og flertalssituationer har før afgjort Paris – Roubaix, men alligevel er det nok det af cykelsportens monumenter, der efterlader mindst tilfældighed. Paris – Roubaix er noget specielt.

I år sætter Paris – Roubaix i endnu højere grad end tidligere punktum på brostenssæsonen. Den indeværende sæson har budt på en hidsig omrokering i årets brostensløb. Scheldeprijs Vlaanderen ligger nu på Gent-Wevelgems gamle plads, mens Brabantse-Pijl er blevet rykket tættere på Ardenner-klassikkerne, hvor det måske hører mere hjemme i ånden, på trods af de få stykker brosten undervejs. At brostenene fylder alt for lidt på cykelkalenderen er vist noget de fleste cykelsportselskere kan blive enige om. Jovist, der resterer immervæk enkelte mindre løb i både foråret og i efteråret, hvor brosten indgår i ruteplanlægningen, men Paris – Rouxbaix markerer alligevel en fuldstændig omvæltning i fokus og rollefordeling i feltet.

Ovenpå Paris – Roubaix overlades scenen til de mere lette ryttere, i første omgang med Ardenner-klassikkerne og senere de store etapeløb. Altså må stjernerne fra brostenene for det meste indstille sig på mindre centrale opgaver resten af sæsonen. Brostenens største profiler vil altså fra nu af stille sig tilfredse med mere beskedne mål, hvor bjergrytterne vil overtage scenen fra disse tungere titaner. Det spændende ved årets Paris – Roubaix er, at kongerne af brostenene ikke nødvendigvis er helt færdige med at sætte et afgørende aftryk på de allerstørste cykelløb.

For årets Paris – Roubaix peger både tilbage i tiden, men også fremad. Som et af cykelsportens fem monumenter præges løbet selvsagt af sin helt egen lange og fyldige historie, der rækker tilbage til 1896. Sammenligner man resultatlisten med den for Tour de France, finder man kun navne som Bernard Hinault og Eddy Merckx fra nyere tid, og ellers er det tunge ryttere som Tom Boonen, nyligt afdøde France Ballerini og Johan Museeuw, der står på sejrslisten. Sidste år vandt Tom Boonen en overlegen solosejr – sin tredje i alt.

Men den nære fremtid komme også i spil. Årets udgave af Paris – Roubaix indeholder nemlig endnu et niveau, som den analytiske seer kan svælge sig i. Tourens tredje etape hylder den franske brostensklassiker med en afslutning i Arenberg, og undervejs på etapen skal syv sektioner med Pavéer passeres over i alt 13,2 kilometer, hvor det sidste og hårdeste, Trouée d’Arenberg, ligger med ti kilometer til mål.

Dagens stjerner i Paris - Roubaix kan altså få instrumental betydning, når vinderen af årets Tour de France skal findes i juli, dog som luksusryttere. Lidt skuffende er der ingen af de store Tour-profiler, der stiller op søndag og samler sig lidt erfaring. Hvor det søndag udelukkende handler om at komme først, så kan taktik gøre, at vi i juli ser to løb: at Boonen slipper væk med de andre specialister og afgør sejren, mens de resterende specialister hver har en bjergrytter på slæb – Cancellara og Breschel med Schleckerne på hjul – fumler ind senere, men måske før deres konkurrenter i det samlede klassement. Søndagens klassiker kan således betragtes som en seismograf for Tour-podiet: dagens stjerner røber den relative brostens-styrke blandt Astana, Team Saxo Bank og Team RadioShack, hvor de største Tour-favoritter befinder sig.

Ruten
Paris – Roubaix minder i sin opbygning meget om Ronde van Vlaanderen, idet den første del af ruten er flad og uden udfordringer, hvilket giver gode muligheder for et udbrud til at komme af sted. Dernæst kommer de første udfordringer, indtil finalen indledes langt udefra. Den resterende del af løbet er det mere eller mindre et udskilningsløb, indtil kun de stærkeste er tilbage.

Modsat Ronde van Vlaanderen, der i opbygning kombinerer stigninger og brosten, så er Paris – Roubaix uden egentlige bakker. I steder er det den (dårlige) kvalitet af brostensstykkerne i Paris – Roubaix så meget dårligere, så vilkårligt placerede på vejen, at rytterne lidt efter lidt tappes for kræfter. Løbet er for længst rykket fra Paris, der som i de fleste franske storløb kun indgår i navnet, og løbet skydes i stedet af i Compiègne. Herfra går det stort set mod nord hele dagen. Det første af i alt 27 brostensstykker, Troisvilles, kommer efter 75,5 kilometer. De første stykker brosten er alle relativt hårde selvom de selvfølgelig ligger så langt fra mål, at der ikke vil blive angrebet fra favoritterne, så vil løbet være præget af en evindelig positionskamp, som i længden er med til at trætte både kaptajner og hjælperyttere.

De første nøgleelementer er sektion 10. og 11, Haveluy og Trouée d’Arenberg. Sidstnævnte hedder på dansk Arenberg-skoven, et af cykelsportens mest kendte og mytologiske steder. Selvom der findes værre strækninger i løbet, så findes scenariet i skoven med tilskuerne og rytterne, der kører på kryds og tværs af hinanden næppe mere spektakulært. De 2,4 kilometers drama skal simpelthen ses!. Arenberg bliver brugt til at lave den første større frasortering i feltet, ligesom man ofte ser både de første alvorlige styrt og fatale mekaniske problemer her.

Efter Arenberg kommer brostenene med omkring fem kilometer mellem hinanden, hvilket gør at der ikke bliver mange pauser for de ryttere, der kæmper for at hænge på. De rigtig svære punkter hedder Mons-en-Pévèle (210 km), Cysoing - Bourghelles (km 232), Bourghelles à Wannehain (234,5 km igen) og Camphin-en-Pévèle (239 km), men angrebet kan blive sat ind hvor som helst og løbet er før blevet afgjort på mere upåagtede sektioner.

Det helt afgørende stykke er dog Carrefour de l’Arbre (242 km), den sidste alvorlige brostens-sektion, og løbets vel nok værste. Carrefour kommer på et så sent tidspunkt - og lige oven på 3 hårde sektioner - at det rettere er ren overlevelse for rytterne. De sidste tre stykker er ikke nogen større udfordring til sammenligning, og derfra handler det blot om at nå Roubaix, hvor Velodromen udgør scenen for slutningen af løbet – og hvor folk med erfaring fra banen har en vis fordel, skulle det hele afgøres i en spurt.

Alt dette skal dog henholdes til vejret: regn eller tørke har umådelig stor betydning for, hvordan løbet tager sig ud, både i forhold til løbets æstetiske niveau, samt i forhold til den sportslige afgørelse af løbet. Regner det, bliver brostenene glatte og cyklen uhåndterlig, men heller ikke tørvejr er godt, for så stiger støvskyerne op til stor gene for rytterne, og begge udfald indeholder en vis sanselig fornøjelse for tv-seeren. Regnvejr på dagen forinden efterfulgt af tørvejr giver de ’bedste’ betingelser, som gør vejene mest medgørlige, men om man foretrækker varme og støv frem for mudder og regn, er jo op til den enkelte rytter.

Favoritterne
Vi har i denne brostenssæson set et alvorligt favoritsvigt og frafald. Favoritfeltet er smallere end det har været længe. Lad os opremse: Alessandro Ballan, Thor Hushovd, Leif Hoste, Sylvain Chavanel, Heinrich Haussler, Stijn Devolder er ikke til stede, i hvert fald ikke i en version, man rigtig kan være tilfreds med.

Tonen i denne favoritgennemgang afspejler dette, og i det følgende vil vi fokusere på de ryttere, der har en reel chance for at vinde. Faktisk tør undertegnede allerede nu bekendtgøre, at årets vinder af Paris-Roubaix vil komme fra enten QuickStep eller Team Saxo Bank. Vi vil derfor fokusere på implikationerne af disse to holds indbyrdes styrker og svagheder, selvom vi også opridser de mere perifere favoritter, der måske mere kæmper om podieplaceringerne.

Team Saxo Bank og QuickStep, altså. Det er ikke bare noget, jeg finder på. Vi skal tilbage til 2004 for at finde en vinder, der ikke var fra en af Riis og Lefebvre mandskaber. Boonen går efter sin fjerde sejr – at skrive sig ind blandt de største – mens Team Saxo Bank går efter at fuldføre deres flotteste brostenssæson nogensinde. Ud fra Ronde van Vlaanderen er det desuden ikke særligt svært at deducere, at Boonen og Cancellara var et stykke over de resterende i søndags. Matti Breschel var måske den eneste, der kunne være gået med, men det finder vi aldrig ud af, desværre. Paris – Roubaix vil give endnu en indikation på Breschels sande potentiale, og her tænker vi ikke kun på reel styrke, men også det faktum, at for at vinde et monument, skal man besidde det ekstra, det magiske, der sætter rytteren over noget så banalt som uheld (mere herom senere).

Efter at have sat Tom Boonen så gevaldigt på plads på Kapelmuur ,er der ikke megen tvivl om, at Fabian Cancellara (Team Saxo Bank) må betragtes som løbets største favorit. Paris - Roubaix passer om noget endnu bedre til schweizeren og Cancellara er også bookmakernes store favorit. Der er dog enkelte ting, man bør have in mente, før vi forærer schweizeren sejren. Cancellara har nu fuldført sit store mål: årets tre første monomenter er nu på sejrslisten, hvilket både må give en vis tilfredsstillelse, men også en slags mæthedsfornemmelse. Men Cancellara er professionel, formen er i top, og holdet kæmper for sin overlevelse og en ny sponsor. Cancellara vil gøre sit ypperste for holdet: Tænk Brian Holms elskede anekdote om Olaf Ludwig og Rund om den Henninger Turm.

Spørgsmålet er dog ikke om Cancellara kan vinde Paris-Roubaix. Det både kan og har han gjort tidligere. Nej, spørgsmålet er rettere, om en ensidig satsning på Cancellara er det danske mandskabs sikreste måde at vinde Paris - Roubaix? Her er svaret mere usikkert. Sagen er den, at Cancellara før har været i god form i Paris-Roubaix og er blevet slået af Boonen. Turbo-Tom er ikke hr. hvemsomhelst, og selvom man hedder Cancellara, er det ikke sikkert, man sådan kan sætte Boonen fra hjul på de franske brosten, som belgieren om nogen bemestrer. Når to mestre som Boonen og Cancellra begge har ramt topformen, så kan alt ske: I søndags fik Boonen krampe på Kapelmuur og i 2008 led Cancellara af store kramper de sidste mange kilometer af Paris-Roubaix, hvor Boonen vandt overlegent.

Set i det lys kunne det godt tænkes, at Team Saxo Bank vil satse på deres brede trup, der bl.a. tæller bookmakernes tredjestørste favorit, Matti Breschel, og de to erfarne australiere Stuart O’Grady og Baden Cooke. Det er åbenlyst, at alle vil kigge på Cancellaras baghjul, hvilket unægtelig vil skabe chancer for det danske holds andre ryttere. O’Grady og Breschel har begge vist glimrende form de seneste løb, og spørgsmålet er om ikke det danske hold hellere ser en finale, hvor en Breschel skal udsprinte fx Devolder, end et scenario hvor Cancellara skal køre Boonen sønder og sammen. I den henseende er det et problem for Boonen at hverken Sylvan Chavanel eller Devolder har vist den fornødne topform, selvom Devolder dog synes på vej – en overtalssituation til Saxo Banks favør synes mere end sandsynlig, og det store spørgsmål er, om den taktiske kløgtige Boonen kan greje den situation.

Men der er selvfølgelig også andre hold med. I forhold til reelle vinderchancer er det spøjst nok en tvivlsom rytter som trænger sig mest på, nemlig Filippo Pozzato (Team Katusha). Pozzato fik kort forinden Ronde van Vlaanderen et alvorligt maveonde, og spørgsmålet er hvor meget det har skadet formen, som bestemt ikke fejlede noget forinden. Trist, for målt på talent og vinderinstinkt, var Pozzato en af de få resterende af de reelle udfordrere til sejren, noget som tydeligt fremstår, når man kigger på resten af favoritfeltet.

Juan Antonio Flecha (Team Sky) skuffede stort i Flandern Rundt, men omvendt har spanieren altid gjort det bedst i Paris - Roubaix; et løb der ikke fordrer så meget tanke, men rettere råstyrke, som Flecha aldrig mangler. Om end Flecha nok skal sidde med i finalen, så er det svært at forestille sig, at Flecha faktisk skulle vinde, noget som også karakteriserer specielt George Hincapie (BMC Racing Team), hvor sidstnævnte altid har mangler modet og viljen at animere løbet, og er bedre til at brokke sig over uheld og missede chancer bagefter.

Mere interessant er derfor Björn Leukemans (Vacansoleil) og Bernhard Eisel (Team-Columbia). Begge har vist glimrende takter op til Paris - Roubaix og besidder det initiativ og den opportunisme, som det kræver at vinde sådan et løb, når altså ikke man nødvendigvis er den stærkeste. Hvor Eisel nok vil mangle lidt styrke på pavéerne, så er Leukemans’ problem rettere, at selvom han ingenlunde er langsom, så er det dog svært at forstille sig, at QuickStep og Saxo Bak vil lade ham komme til mål med en rytter, der er langsommere i en spurt, hvorfor han ligesom Leif Hoste (Silence-Lotto) nok må stille sig tilfreds med endnu en sekundær placering.

Blandt disse mere etablerede profiler tæller feltet også en række yngre kræfter, der er værd at holde øje med, nemlig Lars Boom, Sebastian Langeveld (begge Rabobank), Martijn Maaskant og Daniel Oss (Liquigas-Doimo). Boom og Langeveld må forventes at have fuldstændig frie tøjler og har begge vist fin form, omend løbet ikke passer især Langeveld ideelt. Hos Garmin-Slipstream er det ikke løbsprofilen, som kommer i vejen for ambitionerne, men rettere rytternes tvivlsomme form. Johan van Summeren og Martijn Maaskant har således glimrende erindringer fra Paris - Roubaix, men mangler begge at vise at formen er helt oppe at ringe. Her skal man dog huske, at specielt van Summerens form altid plejer at poppe op ud af det blå til netop dette løb. Og efter de flotte takter her i foråret, bør man også holde øje med Liquigas’ unge italiener Daniel Oss, som ligner den næste store italiener i disse løb.

Der er ganske mange danskere til start, og selvom Breschel er det eneste reelle bud på en topplacering, så kan alle de andre sagtes tænkes at komme i spil, specielt i form at tidlige og sene udbrud. Martin Mortensen (Vacansoleil) har vist fine takter sæsonen igennem, og må betragte det som en stor succes at blive udtaget på et så bredt brostenshold som Vacansoleil. Både Kasper Klostergaard og Frank Høj (Team Saxo Bank) må se frem til hjælperoller, men specielt Klostergaard har altid været dygtig at gøre sig selv vigtig ved at ramme de rigtige uheld. Lars Bak (Team Columbia) ligner også en mand, der er på vej i form, men omvendt har Bak aldrig vist, at han kunne stå distancen i de lange og hårde klassikere, og det samme vil være tilfældet søndag.

Postscript: Monumenter tilgodeser de modige
Dem uden chance kan bebrejde sig og tude nok så meget. Og det gør de. Ja, det var da også ærgerligt, at Hushovd sådan styrtede i fjor og samtidig sørgede for at Filippo Pozzato endelig røg af Tom Boonens hjul - hvad kunne der ikke være sket, foruden det styrt, spørger nordmandens tilhængere? Efter Ronde van Vlaanderen i søndags var det atter gamle George Hincapie, som åbnede denne gamle diskurs. Faktisk er det en gammel svada; Hincapie har altid været fuld af gode undskyldninger. Hincapie beklagede sig over, at han ikke havde været opmærksom da Cancellara og Boonen rykkede, nu hvor han jo havde så gode ben…

Det undrer altså Hincapie, Hushovd og de andre hoveder, at de endnu ikke har sejret i en af disse cykelsportens monomenter. For alle os andre er det soleklart hvorfor. Paris – Roubaix og Ronde van Vlaanderen belønner ikke blot de stærkeste, men de som tør tage initiativ. De modige. Hushovd tabte ikke Paris – Roubaix fordi han var ’uheldig’, men blev rettere straffet for ikke at sidde med helt fremme på Le Carrefour de l’Arbre ligesom kløgtige Boonen. Hincapie har fulgt andres baghjul hele sit cykelliv, og er den, der er bedst til at forbande skæbnen og andre sit uheld. Så selvom Hincapie mener, han havde benene til at følge Canncellara og Boonen, så kan sådanne fantasier relativt let afvises, ved henvisning til, at Hincapie end ikke var i stand til at følge Philippe Gilbert og Björn Leukemans, da de rykkede. Desværre George, monomenter tilgodeser de modige, de der skaber deres eget held.