["Det er umuligt at finde noget, der minder om Paris \u2013 Roubaix og efter sigende umuligt at sige noget fornuftigt om l\u00f8bet, hvis man ikke selv har pr\u00f8vet at k\u00f8re det. Det sidste ville dog betyde, at undertegnede skulle slutte med denne s\u00e6tning, hvilket ville v\u00e6re en kende uhensigtsm\u00e6ssigt. <br\/>Samtidig markerer l\u00f8bet ogs\u00e5 afslutningen p\u00e5 den del af s\u00e6sonen, der involverer k\u00f8rsel p\u00e5 brosten, selvom der alligevel k\u00f8res enkelte mindre l\u00f8b b\u00e5de i resten af for\u00e5ret og i efter\u00e5ret, hvor brosten indg\u00e5r i ruteplanl\u00e6gningen. Brostenene fylder uendeligt lidt i den samlede cykels\u00e6son, hvis man kun kigger p\u00e5 det tidsm\u00e6ssige aspekt, men det fort\u00e6ller kun den halve sandhed om en del af sporten, der for mange fans udg\u00f8r den mest interessante m\u00e5ned. Efter Paris- Roubaix overlades scenen til de lettere ryttere, der kan k\u00f8re i bjerge, mens rytterne fra brostenene enten bliver vandb\u00e6rere eller for de enkelte helt store stjerners vedkommende ryttere, der skal bruge resten af s\u00e6sonen til at jagte etapesejre. <br\/><br\/>L\u00f8bet pr\u00e6ges af sin helt egen historie, der g\u00e5r tilbage til 1896. Sammenligner man resultatlisten med den for <a href=\"https:\/\/www.feltet.dk\/tour_de_france\/\" target=\"_blank\">Tour de France<\/a> finder man kun navne som Bernard Hinault og Eddy Merckx fra nyere tid, og ellers er det tunge ryttere som Tom Boonen, France Ballerini og Johan Museeuw, der st\u00e5r for sejrene. Sidste \u00e5r vandt Tom Boonen efter overlegent at have sl\u00e5et Fabian Cancellara og Alessandro Ballan i spurten i Roubaix. <br\/><br\/>For at f\u00f8je til l\u00f8bets s\u00e6rpr\u00e6g er det nok ogs\u00e5 det l\u00f8b i kalenderen, hvor vejret har den st\u00f8rste betydning for udfaldet. Regner det bliver brostenene glatte og helt forf\u00e6rdelige at k\u00f8re p\u00e5, men heller ikke t\u00f8rvejr er godt for s\u00e5 stiger st\u00f8vskyerne op til stor gene for rytterne. Et regnvejr dagen f\u00f8r og s\u00e5 t\u00f8rvejr p\u00e5 selve dagen giver det bedste foruds\u00e6tninger for de fleste ryttere, men der findes selvf\u00f8lgelig dem, der foretr\u00e6kker, at det hele bliver mudret til s\u00e5 det bliver alles kamp mod alle. Vejrudsigten lover blandet vejr med lidt vind, men det kan jo n\u00e5 at \u00e6ndre sig. <br\/><br\/><b>Ruten <br\/><\/b>Paris \u2013 Roubaix minder i sin opbygning meget om Ronde van Vlaanderen. Den f\u00f8rste del af l\u00f8b er stort set flad og uden udfordringer, hvilket giver gode muligheder for et udbrud til at komme af sted. Derefter begynder den f\u00f8rste udskilning med nogle udfordrende stykker vej indtil finalen indledes langt udefra. Den resterende del af l\u00f8bet er det mere eller mindre et udskilningsl\u00f8b, hvor der konstant ryger folk fra fronten indtil kun de st\u00e6rkeste er tilbage. <br\/><br\/>Der er ogs\u00e5 \u00e9n afg\u00f8rende forskel. Mens det i Ronde van Vlaanderen er kombinationen af stigninger og brosten, der g\u00f8r forskellen, s\u00e5 er Paris \u2013 Roubaix uden egentlige bakker. Til geng\u00e6ld er kvaliteten af brostensstykkerne i Paris \u2013 Roubaix meget d\u00e5rligere og det er disse stykker, der til sidst dr\u00e6ner rytterne for kr\u00e6fter, hvilket engang imellem giver disse fantastiske billeder, hvor enkelte ryttere stort set st\u00e5r stille, selvom der ikke er nogen h\u00e6ldning p\u00e5 vejen. <br\/><br\/>Rytterne starter om morgenen i Campi\u00e8gne og Paris indg\u00e5r ikke i l\u00f8bet andet end i navnet som det ses i s\u00e5 mange franske l\u00f8b. Herfra g\u00e5r det stort set mod nord\/nordvest hele dagen og det f\u00f8rste brostensstykke starter efter 98 kilometer. I alt 27 stykker brosten skal rytterne henover og de f\u00f8rste stykker er faktisk ganske h\u00e5rde selvom de selvf\u00f8lgelig ligger s\u00e5 langt fra m\u00e5l, at der ikke vil blive angrebet. Til geng\u00e6ld begynder positionskampen allerede p\u00e5 dette tidspunkt, s\u00e5 hj\u00e6lperne skal allerede v\u00e6re klar. <br\/><br\/>Det bliver alvor p\u00e5 det 10. og 11. stykke, Haveluy og Trou\u00e9e d\u2019Arenberg. Sidstn\u00e6vnte hedder p\u00e5 dansk Arenberg-skoven og s\u00e5 b\u00f8r alle cykelkendere v\u00e6re klar over, at der er tale om et af sportens mest mytologiske steder. Selvom der findes v\u00e6rre str\u00e6kninger i l\u00f8bet, s\u00e5 findes scenariet i skoven med tilskuerne og rytterne, der k\u00f8rer p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af hinanden n\u00e6ppe mere spektakul\u00e6rt, hvorfor ingen skal snyde sig selv for de 2,4 kilometers drama. Arenberg bliver brugt til at lave den f\u00f8rste st\u00f8rre frasortering i feltet, en god mulighed for de st\u00e6rke hold til at sortere en r\u00e6kke af de andre kaptajners hj\u00e6lperyttere fra, s\u00e5 de ikke bliver en faktor l\u00e6ngere fremme i l\u00f8bet. <br\/><br\/>Efter Arenberg kommer brostenene med omkring fem kilometer mellem hinanden, hvilket g\u00f8r at der ikke bliver mange pauser for de ryttere, der k\u00e6mper for at h\u00e6nge p\u00e5. De rigtig sv\u00e6re punkter hedder Mons-en-P\u00e9v\u00e8le (210 km), Bourghelles \u00e0 Wannehain (235 km igen) og Camphin-en-P\u00e9v\u00e8le (240 km), men angrebet kan blive sat ind hvor som helst og ogs\u00e5 stykket Orchies (199 km) har vist sig at v\u00e6re et afg\u00f8rende punkt, selvom selve brostenene ikke er rangeret i de h\u00f8je kategorier. <br\/><br\/>Det helt afg\u00f8rende stykke er Carrefour de l\u2019Arbre (242 km), hvor den sidste mulighed for at angribe er til stede. Det er samtidig nok det v\u00e6rste stykke overhovedet i l\u00f8bet og alle er s\u00e5 tr\u00e6tte p\u00e5 dette tidspunkt, at det handler om ren overlevelse. Klarer man dette stykke byder de sidste tre stykker ikke p\u00e5 nogen st\u00f8rre udfordring og s\u00e5 g\u00e6lder det ellers bare om at komme til Roubaix, hvor den legendariske velodrom udg\u00f8r scenen for slutningen af l\u00f8bet. <br\/><br\/><b>Favoritterne <\/b><br\/>Det er sv\u00e6rt at komme udenom, at sidste \u00e5rs vinder Tom Boonen (Quick-Step) er den helt store favorit til at gentage sejren. Tom Boonen har haft en noget stille s\u00e6son p\u00e5 brostenene hidtil, hvor det kun er blevet til sejr i Kuurne-Brussel-Kuurne, men det kan til dels forklares med, at mange af Boonens holdkammerater har v\u00e6ret i afg\u00f8rende udbrud, hvorfor han i stedet har brugt sine kr\u00e6fter defensivt. Der er i hvert fald n\u00e6ppe tvivl om, at Boonen har formen og holdet til at s\u00e6tte sig igennem og skulle han svigte, s\u00e5 st\u00e5r holdkammeraten og vinderen af Ronde van Vlaanderen, Stijn Devolder, klar til at tage over. De to bakkes op af de tre meget kompetente hj\u00e6lperyttere Kevin van Impe, Matteo Tosatto og Sylvain Chavanel, der formentlig f\u00e5r til opgave at splitte feltet op ved Arenberg og s\u00e6tte tempoet derefter. <br\/><br\/>Team Columbia ligner en f\u00f8rsteudfordrer til Quick-Step. I Milano \u2013 San Remo tog Mark Cavnedish holdets f\u00f8rste sejr i en klassiker og i onsdag fulgte det norske k\u00e6mpetalent Edvald Boasson Hagen op med en overbevisende sejr i Gent \u2013 Wevelgem. Alligevel er der mest grund til at tro, at det i stedet bliver George Hincapie, Bernard Eisel og s\u00e6rlig Markus Burghardt, der skal st\u00e5 for det store resultat p\u00e5 s\u00f8ndag, hvilket vidner om bredden p\u00e5 det amerikanske hold. <br\/><br\/>Bredden har Cervelo ogs\u00e5 og det bliver interessant at se, hvordan Thor Hushovd har det efter styrtet i Ronde van Vlaanderen. I Gent - Wevelgem lykkedes det holdet at \u00f8del\u00e6gge en ellers fantastisk situation, hvor hele holdet var i udbrud, og det virker som om, at den sidste r\u00e5styrke hos flere af holdets ryttere mangler. Andreas Klier, Roger Hammond og for\u00e5rets helt store sensation <a href=\"rdb\/ryttere\/heinrich_haussler\/\" target=\"_blank\">Heinrich Haussler<\/a> er de bedste bud selvom jeg nu tvivler p\u00e5 om sidstn\u00e6vnte har kr\u00e6fter til at holde hele vejen. <br\/><br\/>For Silence-Lotto og Rabobank er det sidste chance for at f\u00e5 noget ud af en skuffende brostenss\u00e6son. <a href=\"rdb\/ryttere\/leif_hoste\/\" target=\"_blank\">Leif Hoste<\/a> og Johan van Summeren skal forsvare Silence-Lottos \u00e6re, men p\u00e5 papiret ligner det ingen match for Quick-Step, mens Rabobank s\u00e6tter sin lid til at Juan Antonio Flecha endelig rammer dagen. <br\/><br\/>Den m\u00e5ske st\u00f8rste individuelle udfordrer til Tom Boonen er Filippo Pozzato (Team Katusha). Som man s\u00e5 i Ronde van Vlaanderen, s\u00e5 kan Pozzato v\u00e6re nok s\u00e5 st\u00e6rk, men hvis holdet ikke kan hj\u00e6lpe ham i de afg\u00f8rende situationer, s\u00e5 kan det v\u00e6re lige meget. En i onsdags st\u00e6rkt k\u00f8rende <a href=\"rdb\/ryttere\/robbie_mcewen\/\" target=\"_blank\">Robbie McEwen<\/a> ville kl\u00e6de p\u00e5 holdet, men han ser i skrivende stund ikke ud til at v\u00e6re med. <br\/><br\/>Ellers kan ryttere som Martijn Maaskant (Garmin-Slipstream), Manuel Quinzato (Liquigas) og <a href=\"rdb\/ryttere\/gregory_rast\/\" target=\"_blank\">Gregory Rast<\/a> (Astana) godt sidde med i finalen og s\u00e5 b\u00f8r det bem\u00e6rkes at verdensmesteren og sidste \u00e5rs nummer tre, Alessandro Ballan (Lampre), er til start, selvom det i samme \u00f8jemed b\u00f8r n\u00e6vnes, at han m\u00e5 v\u00e6re et stykke fra topformen. <br\/><br\/>Team Saxo Bank lignede ogs\u00e5 et hold langt fra topformen for to uger siden, men man har alligevel form\u00e5et at redde noget af \u00e6ren i brostenss\u00e6sonen med gode resultater i Ronde van Vlaanderen og Gent \u2013 Wevelgem. Desuden g\u00f8r holdet det per definition altid godt i Paris \u2013 Roubaix, hvor det er blevet til to sejre inden for de sidste tre \u00e5r. <a href=\"rdb\/ryttere\/matti_breschel\/\" target=\"_blank\">Matti Breschel<\/a> ligner den oplagte kaptajn, men ogs\u00e5 Matt Goss viste st\u00e6rk k\u00f8rsel i Gent \u2013 Wevelgem, hvor han sluttede som nummer tre. Desuden var det v\u00e6rd at bem\u00e6rke at b\u00e5de Fabian Cancellara og Kurt Asle Arvesen s\u00e5 godt ud i Gent \u2013 Wevelgem, s\u00e5 det lover godt for en fin indsats selvom den oplagte vinderkandidat mangler. Udover Matti Breschel, s\u00e5 stiller tre andre danskere til start for holdet, nemlig Lars Bak, Kasper Klostergaard og Anders Lund, men skal realismen bevares, s\u00e5 vil de kun g\u00f8re sig bem\u00e6rket, hvis de bliver en del af det udbrud, der med sikkerhed vil k\u00f8re i starten af l\u00f8bet. <br\/>"]Det er umuligt at finde noget, der minder om Paris – Roubaix og efter sigende umuligt at sige noget fornuftigt om løbet, hvis man ikke selv har prøvet at køre det. Det sidste ville dog betyde, at undertegnede skulle slutte med denne sætning, hvilket ville være en kende uhensigtsmæssigt.
Samtidig markerer løbet også afslutningen på den del af sæsonen, der involverer kørsel på brosten, selvom der alligevel køres enkelte mindre løb både i resten af foråret og i efteråret, hvor brosten indgår i ruteplanlægningen. Brostenene fylder uendeligt lidt i den samlede cykelsæson, hvis man kun kigger på det tidsmæssige aspekt, men det fortæller kun den halve sandhed om en del af sporten, der for mange fans udgør den mest interessante måned. Efter Paris- Roubaix overlades scenen til de lettere ryttere, der kan køre i bjerge, mens rytterne fra brostenene enten bliver vandbærere eller for de enkelte helt store stjerners vedkommende ryttere, der skal bruge resten af sæsonen til at jagte etapesejre.

Løbet præges af sin helt egen historie, der går tilbage til 1896. Sammenligner man resultatlisten med den for Tour de France finder man kun navne som Bernard Hinault og Eddy Merckx fra nyere tid, og ellers er det tunge ryttere som Tom Boonen, France Ballerini og Johan Museeuw, der står for sejrene. Sidste år vandt Tom Boonen efter overlegent at have slået Fabian Cancellara og Alessandro Ballan i spurten i Roubaix.

For at føje til løbets særpræg er det nok også det løb i kalenderen, hvor vejret har den største betydning for udfaldet. Regner det bliver brostenene glatte og helt forfærdelige at køre på, men heller ikke tørvejr er godt for så stiger støvskyerne op til stor gene for rytterne. Et regnvejr dagen før og så tørvejr på selve dagen giver det bedste forudsætninger for de fleste ryttere, men der findes selvfølgelig dem, der foretrækker, at det hele bliver mudret til så det bliver alles kamp mod alle. Vejrudsigten lover blandet vejr med lidt vind, men det kan jo nå at ændre sig.

Ruten
Paris – Roubaix minder i sin opbygning meget om Ronde van Vlaanderen. Den første del af løb er stort set flad og uden udfordringer, hvilket giver gode muligheder for et udbrud til at komme af sted. Derefter begynder den første udskilning med nogle udfordrende stykker vej indtil finalen indledes langt udefra. Den resterende del af løbet er det mere eller mindre et udskilningsløb, hvor der konstant ryger folk fra fronten indtil kun de stærkeste er tilbage.

Der er også én afgørende forskel. Mens det i Ronde van Vlaanderen er kombinationen af stigninger og brosten, der gør forskellen, så er Paris – Roubaix uden egentlige bakker. Til gengæld er kvaliteten af brostensstykkerne i Paris – Roubaix meget dårligere og det er disse stykker, der til sidst dræner rytterne for kræfter, hvilket engang imellem giver disse fantastiske billeder, hvor enkelte ryttere stort set står stille, selvom der ikke er nogen hældning på vejen.

Rytterne starter om morgenen i Campiègne og Paris indgår ikke i løbet andet end i navnet som det ses i så mange franske løb. Herfra går det stort set mod nord/nordvest hele dagen og det første brostensstykke starter efter 98 kilometer. I alt 27 stykker brosten skal rytterne henover og de første stykker er faktisk ganske hårde selvom de selvfølgelig ligger så langt fra mål, at der ikke vil blive angrebet. Til gengæld begynder positionskampen allerede på dette tidspunkt, så hjælperne skal allerede være klar.

Det bliver alvor på det 10. og 11. stykke, Haveluy og Trouée d’Arenberg. Sidstnævnte hedder på dansk Arenberg-skoven og så bør alle cykelkendere være klar over, at der er tale om et af sportens mest mytologiske steder. Selvom der findes værre strækninger i løbet, så findes scenariet i skoven med tilskuerne og rytterne, der kører på kryds og tværs af hinanden næppe mere spektakulært, hvorfor ingen skal snyde sig selv for de 2,4 kilometers drama. Arenberg bliver brugt til at lave den første større frasortering i feltet, en god mulighed for de stærke hold til at sortere en række af de andre kaptajners hjælperyttere fra, så de ikke bliver en faktor længere fremme i løbet.

Efter Arenberg kommer brostenene med omkring fem kilometer mellem hinanden, hvilket gør at der ikke bliver mange pauser for de ryttere, der kæmper for at hænge på. De rigtig svære punkter hedder Mons-en-Pévèle (210 km), Bourghelles à Wannehain (235 km igen) og Camphin-en-Pévèle (240 km), men angrebet kan blive sat ind hvor som helst og også stykket Orchies (199 km) har vist sig at være et afgørende punkt, selvom selve brostenene ikke er rangeret i de høje kategorier.

Det helt afgørende stykke er Carrefour de l’Arbre (242 km), hvor den sidste mulighed for at angribe er til stede. Det er samtidig nok det værste stykke overhovedet i løbet og alle er så trætte på dette tidspunkt, at det handler om ren overlevelse. Klarer man dette stykke byder de sidste tre stykker ikke på nogen større udfordring og så gælder det ellers bare om at komme til Roubaix, hvor den legendariske velodrom udgør scenen for slutningen af løbet.

Favoritterne
Det er svært at komme udenom, at sidste års vinder Tom Boonen (Quick-Step) er den helt store favorit til at gentage sejren. Tom Boonen har haft en noget stille sæson på brostenene hidtil, hvor det kun er blevet til sejr i Kuurne-Brussel-Kuurne, men det kan til dels forklares med, at mange af Boonens holdkammerater har været i afgørende udbrud, hvorfor han i stedet har brugt sine kræfter defensivt. Der er i hvert fald næppe tvivl om, at Boonen har formen og holdet til at sætte sig igennem og skulle han svigte, så står holdkammeraten og vinderen af Ronde van Vlaanderen, Stijn Devolder, klar til at tage over. De to bakkes op af de tre meget kompetente hjælperyttere Kevin van Impe, Matteo Tosatto og Sylvain Chavanel, der formentlig får til opgave at splitte feltet op ved Arenberg og sætte tempoet derefter.

Team Columbia ligner en førsteudfordrer til Quick-Step. I Milano – San Remo tog Mark Cavnedish holdets første sejr i en klassiker og i onsdag fulgte det norske kæmpetalent Edvald Boasson Hagen op med en overbevisende sejr i Gent – Wevelgem. Alligevel er der mest grund til at tro, at det i stedet bliver George Hincapie, Bernard Eisel og særlig Markus Burghardt, der skal stå for det store resultat på søndag, hvilket vidner om bredden på det amerikanske hold.

Bredden har Cervelo også og det bliver interessant at se, hvordan Thor Hushovd har det efter styrtet i Ronde van Vlaanderen. I Gent - Wevelgem lykkedes det holdet at ødelægge en ellers fantastisk situation, hvor hele holdet var i udbrud, og det virker som om, at den sidste råstyrke hos flere af holdets ryttere mangler. Andreas Klier, Roger Hammond og forårets helt store sensation Heinrich Haussler er de bedste bud selvom jeg nu tvivler på om sidstnævnte har kræfter til at holde hele vejen.

For Silence-Lotto og Rabobank er det sidste chance for at få noget ud af en skuffende brostenssæson. Leif Hoste og Johan van Summeren skal forsvare Silence-Lottos ære, men på papiret ligner det ingen match for Quick-Step, mens Rabobank sætter sin lid til at Juan Antonio Flecha endelig rammer dagen.

Den måske største individuelle udfordrer til Tom Boonen er Filippo Pozzato (Team Katusha). Som man så i Ronde van Vlaanderen, så kan Pozzato være nok så stærk, men hvis holdet ikke kan hjælpe ham i de afgørende situationer, så kan det være lige meget. En i onsdags stærkt kørende Robbie McEwen ville klæde på holdet, men han ser i skrivende stund ikke ud til at være med.

Ellers kan ryttere som Martijn Maaskant (Garmin-Slipstream), Manuel Quinzato (Liquigas) og Gregory Rast (Astana) godt sidde med i finalen og så bør det bemærkes at verdensmesteren og sidste års nummer tre, Alessandro Ballan (Lampre), er til start, selvom det i samme øjemed bør nævnes, at han må være et stykke fra topformen.

Team Saxo Bank lignede også et hold langt fra topformen for to uger siden, men man har alligevel formået at redde noget af æren i brostenssæsonen med gode resultater i Ronde van Vlaanderen og Gent – Wevelgem. Desuden gør holdet det per definition altid godt i Paris – Roubaix, hvor det er blevet til to sejre inden for de sidste tre år. Matti Breschel ligner den oplagte kaptajn, men også Matt Goss viste stærk kørsel i Gent – Wevelgem, hvor han sluttede som nummer tre. Desuden var det værd at bemærke at både Fabian Cancellara og Kurt Asle Arvesen så godt ud i Gent – Wevelgem, så det lover godt for en fin indsats selvom den oplagte vinderkandidat mangler. Udover Matti Breschel, så stiller tre andre danskere til start for holdet, nemlig Lars Bak, Kasper Klostergaard og Anders Lund, men skal realismen bevares, så vil de kun gøre sig bemærket, hvis de bliver en del af det udbrud, der med sikkerhed vil køre i starten af løbet.