For syvende gang i tr\u00e6k kan Paris-Tours ogs\u00e5 i 2024 betegnes som et l\u00f8b pr\u00e6get af grusveje, da ti af disse sektioner samt otte stigninger pr\u00e6ger finalen. Den samlede distance er p\u00e5 213,8 kilometer og f\u00f8lger de samme veje som 2023-udgaven. I alt 10 kilometer af l\u00f8bet k\u00f8res p\u00e5 grusvej.<\/p>","
Det indeb\u00e6rer, at de f\u00f8rste godt 140 kilometer k\u00f8res p\u00e5 overvejende flade veje i en direkte syd\u00f8stlig retning fra startbyen Chartres, inden l\u00f8bets sidste 75 kilometer k\u00f8res p\u00e5 mere snoede veje ind mod Tours.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Her kommer i første omgang to af løbets ti grussektorer på samlet set to kilometer, hvoraf den ene går op ad bakke og altså er første egentlige stigning. Små ti kilometer på flad (asfalt)vej fører hen til den mere komprimerede del af finalen, begyndende 50 kilometer fra mål.
I finalen venter otte grussektorer og syv stigninger samlet på bare 40 kilometer. Grussektorerne her er mellem 500 og 1.600 meter lange og lægger hårdt ud med Grosse Pierre på halvanden kilometer, endda i direkte forlængelsen af stigningen Côte de Goguenne (700 meter à 7,4 procent i gennemsnit).
De fleste øvrige stigninger har ganske tilforladelige stigningsprocenter, men endnu et nøglepunkt kan være kombinationen af først 1.200 meter på grusvejen Épinettes, så den stejle Côte de la Rochère (400 meter à 10 procent), direkte fulgt af den 900 meter lange grusvej Vernou, alt sammen inden for bare fem kilometer og med små 30 kilometer til mål.
De næstfølgende udfordringer er endnu en kombination af stigning og grusvej, begyndende med stigningen Côte de la Vallèe Chartier (600 meter à 6,5 procent) direkte fulgt af længste grussektor på 1.600 meter.
Herfra resterer godt 20 kilometer af løbet indeholdende en let stigning, én grussektor på 800 meter og endeligt en sidste udfordring i form af 700 meter op ad Côte de Rochecorbon på 700 meter med en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,1, men dog de første 200 meter med 9,5 procent.
De sidste 10 kilometer er på flad vej ind til centrum af Tours, inden opløbet på Avenue de Grammont er på lige vej de sidste 800 meter.
Favoritterne
Paris-Tours i den nye udgave med grusveje kan minde om de mange brostensklassikere, hvor korte stigninger og de smalle, bumlede veje ofte skaber den afgørende udskilning. Et af de mere oplagt sammenlignelige løb er det franske Tro-Bro Léon, men her er antallet af kilometer på grusveje langt højere og derfor også mere væsentlig for udfaldet. Sværere er hverken grusveje eller stigninger i Paris-Tours ikke, end at en massespurt er et muligt udfald, hvilket skete trods så sent som i 2022, hvor Arnaud Démare var hurtigst i et felt på en 40 mand. Dét ville aldrig ske i det endnu hårdere Strade Bianche.
2022-udgaven har dog trods alt også været eneste deciderede spurtafgørelse siden den markante ruteændring i 2018, og en vejrudsigt med en vis mængde regn kan gøre grusvejene mere afgørende end i tørvejr. Skulle grusvejene være våde eller blot fugtige, øges risikoen også for defekter og styrt, og disse kan i sig selv skabe ekstra splittelse i grupperne. Der er bestemt ikke mangel på sprintere på startlisten, men flere af løbets største - og sandsynligvis toneangivende - profiler har størst fordel af at undgå en regulær massespurt, hvilket mindsker sandsynligheden for en spurtafgørelse. Det skal nok blive et åbent løb, hvor de potentielt våde vejrforhold på godt og ondt kan have indflydelse på afgørelsen.
Dette bliver debut i Paris-Tours for Mads Pedersen (Lidl-Trek), men hvis en stagiaire kunne vinde i første forsøg, kan en stjerne det vel også, især efter den flotte præstation på en svær VM-rute. Løbet her burde i hvert fald passe danskerens kvaliteter som en af verdens bedste klassikerryttere, der mestrer positionskamp og de korte stigninger, og derudover har han også fart nok til at vinde en (reduceret) massespurt. Også åbenbaringen Mathias Vacek gør debut, men bør have muligheder, mens den anderledes rutinerede Edward Theuns er endnu et hurtigt alternativ. Generelt er det et meget stærkt hold, hvilket kan vise sig afgørende i tilfælde af eventuelle defekter og uheld.
Det kan ikke vare længe, før Mads Pedersen er Danmarks mest vindende cykelrytter. Foto: GFR/Marcel Hilger
I to forsøg har Arnaud De Lie (Lotto Dstny) endnu ikke nået frem til Avenue de Grammont i Tours, men årets vinder af Tro-Bro Léon - og seks andre løb - bør bestemt være blandt de stærkeste i et løb som dette, hvor han foruden sin råstyrke også har sin spurt at falde tilbage på. Selv om han lige har slået en mand som Jasper Philipsen i en spurt, ville det ligne ham selv at gå i offensiven forud for en massespurt, og her må han forventes at være med i forreste gruppe. Selv i en reduceret massespurt kan han vinde, så tredje gang kan blive lykkens gang for den alsidige belgier. Løbet er også et glimrende match for den velkørende Lionel Taminiaux og muligvis en puncheur som Jenno Berckmoes.
Tilbage i 2021 hentede Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck) en beskeden 12. plads i dette løb, som han udgik af året efter, men han har dog vundet U23-udgaven. Dermed har en stor klassikerprofil som belgieren en ret undervældende historik i eliteudgaven, men bør med to andenpladser i Paris-Roubaix have evnerne til denne type løb, da stigningerne heller ikke vil være for hårde i sig selv. Alligevel ligger hans største chance nok i en massespurt, hvor han, trods en lille håndfuld nederlag i efterårssæsonen, stadig bør være den hurtigste i dette felt. Søren Kragh Andersen vandt løbets første grusudgave i 2018 og blev tilmed nummer to året før, men der har været langt mellem topplaceringerne i denne sæson.
En fransk klassikerprofil som Christophe Laporte (Team Visma | Lease a Bike) har faktisk en undervældende historik i Paris-Tours, hvor sidste års sjetteplads var hans klart bedste resultat i ni starter. Særligt efter sit skifte til storholdet Visma har han dog været blandt verdens bedste klassikerryttere, så det skulle undre, hvis ikke han kunne være blandt de stærkeste på stigningerne, ligesom han også er lynhurtig på stregen. Derfor vil en podieplacering eller endda en sejr være inden for rækkevidde, men ellers dygtige holdkammerater som Per Strand Hagenes og Mick van Dijke får svært ved at skabe den overtalssituation, som Laporte har vundet flere af sine største sejre på.
Groupama-FDJ har endnu ikke misset en top 5-placering i grusudgaverne af Paris-Tours, og deres bedste chance for at fortsætte denne stime må ligge hos Valentin Madouas, der i 2018 og 2020 netop kørte i top 5. Med podieplaceringer i store løb som Flandern Rundt og OL har han etableret sig som en fremragende klassikerrytter, der med sin gode historik i dette løb kandiderer til en podieplacering, da han må forventes at være blandt de bedste på stigningerne. Det kræver dog også, at han kører væk i en eksklusiv frontgruppe, da holdets kort til en spurt er Paul Penhoët, mens sidste års 2’er, Lewis Askey, også vil have muligheder.
Som vinder i 2021 og 2022 har Arnaud Démare (Arkéa-B&B Hotels) både vundet ved at følge de bedste på bakkerne og i en massespurt, så det er så afgjort et løb, der passer hans kvaliteter. Trods en nylig spurtsejr er den nu 33-årige sprinter ikke længere på sit højeste niveau, så han må forventes at have svært ved at klare en tidlig udskilning. Det udelukker dog ikke, at han på styrke alene kan nærme sig top 5, ligesom han i en massespurt bør være hurtig nok til en podieplads. Holdet råder over kompetente og hurtige suppleanter i Amaury Capiot og Luca Mozzato, der begge tidligere har opnået femtepladser i løbet.
I både 2021 og 2022 vandt Arnaud Démare et af hjemlandets største løb. Foto: Getty
Den forsvarende vinder, Riley Sheehan (Israel-Premier Tech), har med flere andre flotte resultater, herunder en fjerdeplads i årets Tro-Bro Léon fjernet ethvert indtryk af, at sensationen sidste år var ren tilfældighed. Den stærke amerikaner er også hurtig på stregen, men en eventuel top 5-placering skal nok hentes fra angreb, hvor stærke holdkammerater som Hugo Hofstetter eller Jake Stewart dog kan komme ham i forkøbet, mens en massespurt kunne køres for Pascal Ackermann eller Tom Van Asbroeck. Holdet bør om ikke andet være stærkt repræsenterede i finalen, hvilket naturligvis øger chancen for et topresultat.
Decathlon AG2R La Mondiale Team stiller op med et stærkt hold, der dog ikke har nogen decideret sprinter og derfor må forventes at ville køre offensivt. Deres bedste bud på et topresultat kunne være Stan Dewulf , der blev nummer fire i 2021 og kan være blandt de bedste i et hårdt kørt løb, hvor han kan have endnu en top 5-placering inden for rækkevidde. Andre kort til offensiv kørsel er folk som Dries De Bondt og Oliver Naesen, ligesom man kan drømme om en smuk svanesang fra Edvald Boasson Hagen.
Matteo Trentin (Tudor Pro Cycling Team) har to gange tidligere vundet dette løb, men begge gange inden grusvejene blev introduceret, og siden har han end ikke kørt i top 20. Alligevel bør løbet også passe ham med grusveje, da han som dygtig og snu klassikerrytter om ikke andet vil mestre positionskampen og ikke bør være langt fra de bedste på bakkerne. Da han også stadig er hurtig, vil top 10 eller endda top 5 være muligt at opnå. Et potentielt hurtigere kort til en eventuel massespurt kunne være Marius Mayrhofer .
Kun ti af rytterne på UAE Team Emirates har ikke vundet cykelløb i år, og halvdelen af dem er udtaget til dette løb, men intet kan gøre verdens suverænt bedste cykelhold svagt. Den enlige vinder iblandt de udvalgte her, António Morgado, ligner deres bedste bud efter strålende resultater i brostensløb som en andenplads i Le Samyn og ikke mindst en femteplads i Flandern Rundt. Her bliver en 79. sejr til holdet trods alt svær at hente, men top 5 kan ikke afskrives, da Morgado også er hurtig i en spurt, ligesom Ivo Oliveira og tvillingebror Rui Oliveira også er det.
António Morgado er blandt de 20 UAE-ryttere, der har vundet cykelløb i år. Foto: Sirotti
I dette løb har Nils Eekhoff (Team dsm-firmenich PostNL) endnu aldrig fået meget ud ad anstrengelserne, men en tredjeplads i Tro-Bro Léon sidste år peger på, at han nok skulle kunne køre godt i et løb som dette. På det seneste har han tilmed været velkørende, hvorfor han ikke bør være langt fra de bedste og på sin hurtighed også bringe sig i spil til top 10 eller muligvis top 5, selv i en massespurt. På et lidt udfordret hold ligner Emīls Liepiņš og Timo Roosen de eventuelle suppleanter.
Med sin meget begrænsede erfaring fra forårsklassikere var det en artig overraskelse, at Tobias Halland Johannessen (Uno-X Mobility) blev nummer tre sidste år, men det vidner bare om nordmandens alsidighed. Selv om han mangler en vis rutine i positionskamp ind på grusvejene, så kan han dog igen vise sig blandt de bedste på stigningerne, og da han heller ikke er langsom på stregen, kan en top 5-placering ikke afvises. Holdet råder også Magnus Cort, der er deres hurtigste kort, men som traditionelt har det svært i positionskamp som her, mens også Markus Hoelgaard bør kunne sidde godt med på stigningerne.
Der er ikke mangel på klassikerryttere på et belgisk hold som Intermarché-Wanty, men hvis de virkeligt skal drømme stort i dette løb, skal de måske sætte deres lid til Taco van der Hoorn. Den ukuelige hollænder har netop taget en solosejr efter et benhårdt sidevindsræs, så han er heldigvis tilbage i form efter sin langvarige skadespause, og så er han også blevet nummer ni her i løbet tilbage i 2018. Derfor kan han have styrken til top 10 eller muligvis top 5, hvad også kan være muligt for de hurtigere alternativer Hugo Page, Laurenz Rex eller Mike Teunissen , også i en eventuel spurtafgørelse.
Efter sin sejr på grusetapen i årets Tour de France må Anthony Turgis (TotalEnergies) ankomme til et løb som dette med en vis portion selvtillid, også selv om hans hidtil bedste resultat har været 13. pladsen sidste år. På sine dage er han dog stadig en af feltets bedste klassikerryttere, og derfor kan hans kombination af styrke og hurtighed bringe ham i spil til top 10 eller muligvis top 5. Et stærkt alternativ findes i Thomas Gachignard, mens holdet til en spurt råder over Emilien Jeannière.
Cofidis er blandt de hold, hvor den mest oplagte chance for et topresultat ligger i en massespurt, som kan køres for formstærke Milan Fretin. Her bør han være en af feltets hurtigste, og da han også er ganske holdbar er det ikke utænkeligt, at han klarer en udskilning, men han får svært ved at følge de bedste i angreb, hvorfor top 10 er mere sandsynligt end top 5. Til mere regulært væddeløb ude på ruten har holdet dygtige klassikerryttere som Piet Allegaert og Aimé De Gendt.