Det kan godt være, at de fleste belgiere ved mere om deres cykelløb end den gennemsnitlige franskmand ved om deres, men Paris-Roubaix er bare cykelsportens svar på Super Bowl - uden sammenligning det endelige højdepunkt og for nogen det største løb på hele kalenderen.

Til trods for at Paris-Roubaix er fransk, så er det alligevel belgierne, der har overtaget, når først rytterne sendes af sted på pavéerne. Dobbelt så mange belgiske som franske sejre er at finde i historiebøgerne, og den seneste franske af slagsen skal vi helt tilbage til 1997 og one-hit wonder Frédéric Guesdon for at finde.

Den belgiske dominans er selvfølgelig et udtryk for, at belgierne bare kan det der med brosten, uanset om det går opad eller er på flad vej. Paris-Roubaixs 253,5 kilometer og 27 legendariske brostenspavéer giver et af de løb med færrest højdemeter per kilometer, og selvom vi normalt vurderer cykelløbs hårdhed efter antallet af højdemeter, så er Paris-Roubaix det eneste løb på kalenderen, der fuldstændig afviger fra den kategorisering.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Distancen og alle pavéerne giver et af kalenderens hårdeste cykelløb, hvor foden aldrig lettes fra gaspedalen, når først der står brosten på menuen. Det sås allertydeligst, da Fabian Cancellara efter 2013-sejren bogstaveligt talt faldt af cyklen på den anden side af målstregen.

Den schweiziske bjørn og hans evige belgiske rival Tom Boonen har stået for syv sejre i de seneste ti udgaver, men ingen af de to er med på søndag efter styrt tidligere på foråret. Det giver ligesom i sidste weekends Flandern Rundt et fantastisk åbent løb uden en reel storfavorit, men med masser af spændende navne, som endelig kan træde ud af giganternes skygge og få den legendariske brosten hjem i trofæskabet.

Ruten

Det helt særlige ved Paris-Roubaix, det, der adskiller løbet fra alle de andre brostensløb, vi har overværet de seneste måneder, er, at det er det eneste løb, hvis brostenspavéer ikke genbruges. I Omloop Het Nieuwsblad, E3 Harelbreke, Gent-Wevelgem og Flandern Rundt er det de samme hellingen og pavéer, rytterne kører over igen og igen, forår efter forår, mens de fleste af Paris-Roubaix' pavéer kun bruges denne ene gang om året - flere af dem, må bilerne end ikke køre på til dagligt - hvilket er med til at gøre løbet helt særligt.

27 flade brostensstrækninger på i alt 52,2 kilomeeter placeret på de sidste 155 kilometer lyder måske ikke så voldsomt, men det er mere end rigeligt til at skabe et både dramatisk og benhårdt cykelløb. Rytterne starter ikke, som navnet ellers antyder, i Paris, men i Compiègne, 85 kilometer nordøst for den franske hovedstad, og bevæger sig derfra direkte nordpå mod Roubaix, hvor det hele slutter godt seks timer senere på legendariske Roubaix Velodrome.

Det afgørende fikspunkt er Trouée d’Arenberg - Arenberg-skoven på dansk. Selvom der stadig er knap 100 kilometer til mål på dette tidspunkt, og der sædvanligvis stadig er et udbrud foran feltet, så er pavéen så svær, at det helt automatisk er her, den første alvorlige udskilning sker. Favoritterne stikker snuden frem, nogle af outsiderne forsøger sig måske med et angreb, men afgørelsen falder ikke endnu.

Over de næste 50 kilometer venter en række svære pavéer, som vil få favoritfeltet til at skrumpe mere og mere, mens de mere seriøse udfordrere efterhånden begynder at lave deres første angreb. Orchies, der falder med stadig 60 kilometer til mål markerer et taktisk vigtigt punkt, hvor det afgørende angreb kan komme, og den femstjernede Mons-de-Pévèle ti kilometer senere sørger for, at kun de stærkeste kommer med.

Et par lidt nemmere sektioner følger som opvarmning til den sidste femstjernede sektion, Le Carrefour de l’Arbre, 17 kilometer fra stregen, hvorfra de stærkeste kan spille med musklerne for allersidste gang. Tre pavéer følger inden afgørelsen på velodromens skrå brædder, og de er ikke svære nok til at gøre en forskel på, men som Niki Terpstra så fornemt viste sidste år, så behøver det sidste og afgørende angreb ikke komme på brostenene. Efter så mange hårde kilometer handler det mest af alt om, hvem der sidder med den sidste rest af overskud.

Brostenspavéer (nummer: navn, kilometer til mål, længde, sværhedsgrad):

27: Troisvilles, 155 km, 2200 m, ***

26: Viesly, 148,5 km, 1800 m, ***

25: Quiévy, 145,5 km, 3700 m, ****

24: Saint-Python, 141 km, 1500 m, **

23: Vertain, 133 km, 2300 m, ***

22: Verchian-Maugré, 123,5 km, 1600 m, **

21: Quérénaing, 120 km, 2500 m, ***

20: Maing, 117 km, 1600 m, ***

19: Haveluy, 104 km, 2500 m, ****

18: Trouée d’Arenberg, 95,5 km, 2400, *****

17: Wallers ("Pont Gibus"), 89,5 km, 1600, ***

16: Hornaing, 83 km, 3700 m, ****

15: Warlaing, 75,5 km, 2400 m, ***

14: Tilloy, 72 km, 2400 m, ****

13: Beuvry-la-Forêt, 65,5 km, 1400 m, ***

12: Orchies, 60,5 km, 1700 m, ***

11: Auchy-lez-Orchies, 54,5 km, 2700 m, ***

10: Mons-en-Pévèle, 49 km, 3000 m, *****

9: Mérignies, 43 km, 700 m, **
8: Pont-Thibaut, 39,5 km, 1400 m, ***

7: Templeuve, 33,5 km, 500 m, **

6b: Cysoing, 27 km, 1300 m, ****

6a: Bourghelles, 23,5 km, 1100 m, ***

5: Camphin-en-Pévèle, 20 km, 1800 m, ****

4: Le Carrefour de l’Arbre, 17 km, 2100 m, *****

3: Gruson, 15 km, 1100 m, **

2: Hem, 10 km, 1400 m, **

1: Roubaix, 1,5 km, 300 m, *

Favoritterne

Selvom vi nu kan begynde at lægge en lang brostenssæson bag os, så er Paris-Roubaix lidt en anderledes størrelse, der gør det svært at sætte lighedstegn mellem løbene. Ardenner-specialister som Philippe Gilbert, der kan gøre det godt i Flandern Rundt, har ikke samme evner på de flade brostensstykker i Frankrig, mens dieselfolk som Johan Vansummeren og Lars Bak passer perfekt til Paris-Roubaix, men ikke på samme måde kan gøre sig gældende på brostensbakkerne i Belgien.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Alligevel er det ofte de samme ryttere, der har gjort sig gældende de seneste måneder, som dem, der på søndag skal kæmpe om hæderen i Klassikernes Dronning, Helvedet i Nord, En Forårsdag i Helvede, eller hvad vi vil kalde det. Som optaktsskribent er det dog ikke en nem opgave at udråbe topfavoritten, for de mange stærke brostensspecialister har skiftedes til at køre stærkt, og der er umiddelbart en god håndfuld meget jævnbyrdige ryttere, som kunne tænkes at stå med trofæet i Roubaix.

Etixx-QuickStep stiller som sædvanlig med et skræmmende stærkt hold med Niki Terpstra, Zdeněk Štybar, Stijn Vandenbergh, Matteo Trentin, Guillaume van Keirsbulck, Iljo Keisse, Yves Lampaert og Nikolas Maes. Af dem er det reelt set kun de to sidste, som slet ikke kan forventes at køre med, når det spidser til. Resten kunne være selvstændige kaptajner, hvis de kørte for hver sit hold, men man må forvente, at der satses på spydspidserne i form af Terpstra, Štybar og måske Vandenbergh.

Førstnævnte kommer med en frisk andenplads fra Flandern i bagagen, og han så på dagen ud til at være den eneste - måske sammen med Greg Van Avermaet - der kunne true Alexander Kristoff. Terpstra er samtidig forsvarende vinder, og selvom der køres for holdet, så er han typen, der gerne selv vil vinde, og der er nok ingen tvivl om, at hollænderen gerne vil have endnu et brostenstrofæ med hjem. Umiddelbart ser han stærkest ud af Etixx-QuickStep-rytterne, men meget kan afhænge af dagsformen.

Terpstras tjekkiske holdkammerat Štybar skuffede måske lidt i Flandern, da han ikke kunne sætte et afgørende angreb ind på Paterberg, men han har været rigtig stærk i resten af brostenssæsonen, og han vil helt sikkert gerne forbedre sin femteplads fra sidste år. Vandenbergh har også kørt godt i 2015, men er ikke helt på niveau med de to første. Til gengæld passer de flade pavéer i Paris-Roubaix hans 85 kilogram bedre.

Meget kommer til at afhænge af, hvordan Etixx-QuickStep kører løbet. Det er væltet ind med andenpladser i alle de store løb, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr - Mark Cavendish' i Kuurne-Bruxelles-Kuurne - og det er blevet rigtig rydeligt, at de mangler at have et trumfkort som Tom Boonen i baghånden. Paris-Roubaix plejer at være løbet, hvor det virkelig spiller for belgierne og deres samarbejde, og de vil gøre alt for at rette op på et, i deres øjne, grufuldt forår med et forløsende forsvar af sidste års sejr.

Forårets måske stærkeste rytter på brostenene har været Geraint Thomas (Team Sky), men briten, der var udnævnt til storfavorit af de fleste, kunne ikke køre med de bedste, da det gjaldt i søndags. Sky tog i vanlig favoritstil meget ansvar, og det betød, at Thomas og Luke Rowe sad og lukkede mange huller i den sidste fjerdedel af løbet.

På søndag kommer holdet med en helt ny agenda, for løbet er Bradley Wiggins' sidste løb, og planen er, at han skal stoppe karrieren med et brag og en sejr i Paris-Roubaix. Ud over etapesejren på enkeltstarten i Tre Dage ved Panne har briten ikke vist nogen tegn på vinderform, men han er i stand til at time formen som ingen anden, og der er slet ikke nogen tvivl om, at ridderen vil være klar til at køre om sejren på velodromen i Roubaix. Især efter sidste års niendeplads har briten fået blod på tanden, men spørgsmålet er, om han er i stand til at køre taktisk nok til at vinde verdens største endagsløb. Med sig har han og Thomas masser af god hjælp fra Ian Stannard, Bernhard Eisel og Luke Rowe, og det bliver spændende at se, hvordan Sky forvalter det at have to kaptajner med til løbet.

Blandt brostensspecialisterne er der sneget sig et par sprintere ind i favoritfeltet. Alexander Kristoff (Katusha) har de seneste par sæsoner vist, at han hører til i toppen af verdenseliten, når det handler om at spurte efter et langt hårdt løb. I Flandern Rundt fik vi pludselig at se, at han også kan en masse andet, for ikke bare slog han Terpstra i spurten om sejren, han så også ud til at være den stærkeste af de to på sidste opkørsel af Paterberg, og han virker til at være den mest formstærke rytter i verden lige nu. Nordmanden kan køre sig ind i den eksklusive klub af ryttere, der har vundet Flandern Rundt og Paris-Roubaix samme år, men så skal Katusha og især Luca Paolini køre bedre, end de gjorde i søndags, for ellers bliver Kristoff hurtigt isoleret, og ingen vil hjælpe ham til stregen efter søndagens magtdemonstration.

Kristoffs overmand til Milano-Sanremo, John Degenkolb (Giant-Alpecin), var også med fremme, da det gjaldt i søndags. Som ventet kunne han ikke matche de fire bedste på brostenene, men han sad fornemt med blandt de første ti på Paterberg og spurtede sig til en syvendeplads. Modsat Kristoff har Degenkolb prøvet at køre med i den absolutte finale, og sidste års andenplads må have givet tyskeren mere blod på tanden, og holdet viste i søndags, at de er stærke nok til at hjælpe ham i finalen. Arnaud Démare (FDJ) er mere ren sprinter end de to andre, men han blev nummer 12 sidste år og er Frankrigs bedste bud på en topplacering i deres eget løb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

I søndags knækkede Sep Vanmarcke (Lotto NL-Jumbo) fuldstændig, da han missede den afgørende udskilning og kørte alt, hvad han kunne for at hente frontgruppen. Det lykkedes aldrig, og i stedet sejlede han ned gennem grupperne og blev nummer 53. På papiret et rigtig skidt resultat, men belgieren, der er meget enten-eller i sin kørsel, har været stærk hele foråret, og han vil helt sikkert gerne vaske pletten af og sætte trumf på i Paris-Roubaix. Belgieren har kørt i top fire de seneste to år, hvor han har været den stærkeste sammen med Fabian Cancellara på pavéerne. Kan han rejse sig til på søndag og endelig tage den helt store sejr?

Den anden belgier, der kan forventes at køre med om sejren, er Greg Van Avermaet (BMC). Belgieren viste sig meget stærk på brostenene i søndags og var den eneste, der kunne have matchet Kristoff og Terpstra, og han så også rigtig stærk ud i Paris-Roubaix sidste år, inden han røg ned i et sving. Selvom Flandern Rundt på papiret passer ham bedre, må han forventes at være med helt fremme, når det skal afgøres på søndag. I søndags kørte han og følgesvenden Peter Sagan for første gang lidt mere intelligent uden at spilde unødige kræfter, men desværre var toget kørt for tidligt, og det er og bliver Van Avermaets evige problem - at angribe på det rette tidspunkt. Med formstærke holdkammerater som Marcus Burghardt, Daniel Oss, Jean-Pierre Drucker, Stefan Küng og Manuel Quinziato har han også mulighed for at være en af de favoritter med flest holdkammerater i finalen, og det får han brug for.

På danskerfronten er der faktisk en del at kippe med flaget for. Der er seks ryttere med dansk pas i feltet, og det er stærke folk, som står klar i Compiègne. Lars Bak (Lotto-Soudal), der viste sig flot frem i sidste uges Tre dage ved Panne, er den eneste af dem, som måske kan få en helt fri rolle og gå efter et personligt resultat som en del af et meget bredt Lotto-Soudal, hvor formstærke Jens Debusschere, Jürgen Roelandts, stjerneskuddet Tiesj Benoot og måske André Greipel også kan blive interessante outsidere. Bak prøvede formen af i et indianerudbrud i Flandern, men Paris-Roubaix passer ham bedre, og han vil helt sikkert ikke stikke snuden frem, før feltet når Arenberg.

Hos Tinkoff-Saxo er Matti Breschel, Michael Mørkøv og Christopher Juul Jensen det danske islæt, og de tre stærke danskere bliver hjælpere for superstjernen Peter Sagan, der i denne brostenssæson slet ikke har været så stærk, som alle - ikke mindst Oleg Tinkov - havde troet og håbet på. I søndags sørgede han for en smule oprejsning med fjerdepladsen i Flandern, men Paris-Roubaix passer ham dårligere, og det er svært at se ham lege med om podiet. Breschel har været i fremragende form det meste af forårssæsonen og kan selv køre en top ti-placering i hus på en god dag, men han ender nok med at skulle køre for sin kaptajn og ikke for sig selv. Desuden er danskeren, som alle andre, afhængige af et sæt gode ben. Netop benene svigtede ham i søndags, hvor danskeren havde en skidt dag i Flandern, men man kan håbe, at tilkomsten af barn nummer to her i ugen har givet ham fornyede kræfter.

Magnus Cort (Orica-GreenEDGE) og Lasse Norman Hansen (Cannondale-Garmin) er også på startlisten, men de unge ryttere skal nok mest af alt bare forsøge at hænge på så længe som muligt og måske hente flasker til kaptajnerne, hvis ikke de deltager i et indianerudbrud.

Favoritvurdering:

*****: Niki Terpstra

****: Geraint Thomas, Alexander Kristoff, Sep Vanmarcke

***: John Degenkolb, Greg Van Avermaet, Zdeněk Štybar, Bradley Wiggins

**: Peter Sagan, Lars Boom, Stijn Vandenbergh

*: Stijn Devolder, Arnaud Démare, Filippo Pozzato, Jürgen Roelandts