Løbets rolle og historie

To gange på sæsonen går cykelverdenen nærmest i stå og vender øjnene i bare én retning. Det gælder under Tour de France, hvor der stort set ikke afvikles andre større cykelløb, og det gælder under VM-ugen, hvor de vragede ryttere ikke får mange muligheder for at bruge den form, de havde håbet skulle føre dem til Belgien. Under sæsonens vel nok to største begivenheder har de fleste løbsarrangører opgivet kampen om opmærksomheden, og derfor handler begge perioder stort set kun om én ting.

Det er ellers ikke, fordi der mangler løb i september og oktober. Her er der nemlig gang i tre ganske righoldige klassikerkalendere i Italien, Frankrig og Belgien. I støvlelandet afvikles der over en måned hele 12 store endagsløb kulminerende med klatrehøjdepunktet Il Lombardia, i Frankrig bygges der med et par endagsløb op til højdepunktet Paris-Tours og i år endda også Paris-Roubaix, og i Belgien er der en hel serie af relativt flade løb, der sammen med den franske kalender giver de tungere folk masser at se til i løbet af efteråret.

Den franske kalender er den smalleste af de tre, men den får i år et ekstra element. Efter La Polynormande i begyndelsen af august er den som regel fortsat med etapeløbene i Limousin og Poitou-Charentes samt den store WorldTour-klassiker Bretagne Classic i august, inden Coupe de France-løbsserien i løbet af september er kommet i gang igen med Tour du Doubs (der i år endda er afviklet i forbindelse med de nye Classic Grand Besancon og Tour du Jura), GP de Fourmies og GP d’Isbergues de tre søndage op til VM. Herefter har der været pause, inden Coupe de France i de senere år den følgende søndag er blevet afsluttet med Tour de Vendee, hvorefter Paris-Bourges har ageret den sidste generalprøve inden Paris-Tours.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

I de senere år er der imidlertid kommet et nyt element til. VM-pausen afbrydes nu af det lille Paris-Chauny, der har vokseværk og kæmper for at finde en plads på kalenderen. Efter at den første udgave som 1.1-løb i 2018 blev afviklet i den ekstra uge mellem Giroen og Touren, hvilket efterlod et hul i skemaet, var arrangørerne i 2019 tvunget til at finde en ny plads. Det lykkedes, men de kastede sig ud i et ganske modigt projekt ved at afvikle løbet samme dag som herreelitens VM, hvor det altid vil være meget svært at fange megen interesse fra andre end franskmænd. Alligevel var modellen åbenbart så succesrig, at den blev genbrugt i 2020 og nu også i 2021.

Ikke desto mindre er der tale om en form for genfødsel af et ældgammelt løb. Løbet blev nemlig første gang afviklet helt tilbage i 1922, men det var først i 2015, at det blev en del af UCI-kalenderen. Siden blev det til sejre til Maxime Vantomme, Dieter Bouvry og Thomas Boudat, inden man i 2018 for første gang fik mulighed for at invitere WorldTour-hold, hvilket gav sejr til FDJ og Ramon Sinkeldam. Det er den positive spiral, man forsøger at fortsætte med en ny kalenderplacering, og da det i år for første gang er lykkedes at supplere de tre franske WorldTour-hold med to udenlandske af slagsen, er det lykkedes at holde momentum som kulminationen på udviklingen i en snart 100 år lang historie.

Som mange andre gamle løb med en historisk start i Paris indledes Paris-Chauny ikke længere i hovedstaden. I stedet finder det sted i det relativt flade område nordøst for millionbyen, og derfor har det altid været en lækkerbisken for sprinterne. Ganske vist er der et par mindre bakker i den indledende fase, men historien viser, at Paris-Chauny er et løb for de hurtige folk.

Det var det også sidste år, hvor fokus kunne rettes væk fra VM og mod Frankrig. Samtidig med at franskmændene fejrede Julian Alaphilippes regnbuetrøje, kunne de nemlig se til, mens Nacer Bouhanni efter et suverænt lead-out var så overlegen, at han sejrede med et helt sekund ned til resten af feltet anført af Alexander Krieger og Danny van Poppel. Efter en lang skadespause gør Bouhanni comeback, når han søndag forsvarer titlen, og han er oppe mod Krieger, der er er til start sammen med Jasper Philipsen på Alpecin, mens der til gengæld ikke er nogen Van Poppel, da den hollandske sprinter i år er en del af det hollandske VM-hold.

Ruten

Som sagt finder løbet sted i det flade område nordøst for Paris, hvilket også er tilfældet i år. Den historiske start i Paris er for længst droppet, og i stedet for at rejse gennem fladt terræn fra hovedstaden består første del af løbet af, at man krøller sig rundt for at ramme alle de bakker, området kan frembringe. Den sidste del af løbet er imidlertid stort set helt flad, og derfor er løbet delt i to meget forskellige dele.

I alt skal der tilbagelægges 205,35 km mellem Margny-les-Compiegne og Chauny. Fra starten kører man mod nordøst igennem relativt fladt terræn, idet der dog er en lille bakke undervejs, ligesom der er en spurt efter 40,0 km. Det bringer feltet frem til det kuperede område sydøst for Chauny, og i den følgende del af løbet krøller man sig rundt i terrænet i et sindrigt system og skal derfor op over et hav af stigninger. Det gælder Cote de la Montagne de Buin (1,4 km, 5,0%) efter 65,4 km, Cote de Barisis (1,6 km, 5,0%) efter 71,9 km, Cote de Fresnes-sous-Coucy (1,4 km, 5,3%) efter 75,9 km, Cote de Coucy-le-Chateau (0,9 km, 5,6%) efter 84,9 km, Cote de Premontre (1,0 km, 4,9%) efter 98,0 km, Cote du Poteau de Septvaux (2,0 km, 4,6%) efter 103,3 km og til slut Cote de Saint-Gobair (0,9 km, 7,6%) efter 118,3 km.

Fra toppen af den sidste stigning resterer stadig 87,05 km. Herfra kører man gennem fladt terræn mod vest og nordvest frem til Chauny, hvor man krydser stregen efter 137,8 km. Der venter her en omgang på en rundstrækning i området nord for byen, hvor det er stort set helt fladt, men hvor den lille Cote de Guivry (1,2 km, 7,1%) indgår med 41,95 km igen, mens der er en spurt efter 139,6 km og efter 172,7. Efter anden passage af målstregen efter i alt 176,4 km afsluttes løbet med tre omgange på en flad 9,25 km lang rundstrækning. Der er tale om en helt flad sag, men den er uhyre kringlet med et have af sving- Også afslutningen er teknisk, da der er et sving lige efter 2 km-mærket, et blødt sving ved de røde flamme og et sidste skarpt sving bare 300 m fra stregen

tre omgange på en helt flad 9,55 km lang rundstrækning. Der er tale om en teknisk sag med et hav af sving, de sidste 2000 m, 1000 m og til slut bare 300 m fra stregen. De sidste kilometer stiger let med 0,9% i gennemsnit.

Løbet byder på i alt 1834 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i de foregående tre år.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

I forhold til ruterne i 2018, 2019 og 2020 er den indledende del justeret, ligesom det samme gælder for både den lange rundstrækning omkring Chauny og finalerundstrækningen, men den kuperede sektion er uforandret, ligesom konceptet med en stor rundstrækning med Cote de Guivry og tre omgange på en teknisk finalerundstrækning er uforandret.

Vejret

Det er ikke bare i Belgien og Danmark, at man rammes af lidt sensommerlig varme i weekenden. Også i Chauny kan rytterne se frem til behagelige temperaturer på 23 grader, men det vil hovedsageligt være skyet med kun får solstrejf og med en bygerisiko på 20-25%, som i finalen vokser til 45-50%. Vinden vil være let til jævn (17-18 km/t) og dreje fra syd til sydvest under løbet. Det giver sidemedvind frem til bakkerne, hvor vinden vil komme fra alle mulige retninger. På den store rundstrækning vil der hovedsageligt være sidevind, mens der på den lille rundstrækning først vil være sidevind, siden sidemedvind. Med 2 km igen får man modvind, som varer ved, indtil man får sidemedvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Nok er Paris-Chauny et ældgammelt løb, men som UCI-løb er det en nyskabelse. Derfor er vores erfaringsgrundlag også begrænset, og vi har blot seks tidligere udgaver at tage udgangspunkt i. Nok ligner det på papiret et sprinterløb, men faktisk er det kun i 2017 og 2020, at vi har fået en spurt. I 2019 kørte fem mand hjem, i 2018 gjorde 16 mand det samme, og i 2016 og 2015 var det hhv. 9 og 3 mand. I de to sidstnævnte tilfælde var feltet dog lige i hælene på udbryderne, og sejrsmarginerne var således bare hhv. 8 og 3 sekunder.

Paris-Chauny er bestemt heller ikke et fladt løb, og den første del indeholder ganske mange højdemeter. Selv i 2017 var det da også en ganske lille gruppe, der endte med at spurte om sejren, mens der i 2020 også var lidt udskilning, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne kommer til fadet.

I år er det bestemt heller ikke givet, at vi får en spurt, men chancen derfor burde være ganske god. Det er et problem, at Jasper Philipsen har været så suveræn, fordi det kan afholde flere hold fra at ville spurte, og det er i hvert fald tankevækkende, at store hold som Ag2r og FDJ vil gøre alt for at undgå et samlet felt. Der burde dog være en god chance for, at Alpecin kan finde allierede i Cofidis, DSM, Rally og Arkea, og da holdet er brølstærkt, burde de have noget muskelkraft til at kontrollere løbet.

Vejret synes ikke at skulle bidrage til splittelsen. Vinden er ganske vist mærkbar, men den er nok en anelse for svag til at kunne skabe udskilning, selvom retningen egentlig er ganske lovende. Jeg forudser derfor ikke et sidevindsræs, men et relativt klassisk scenarium. I bakkezonen vil der blive kørt aggressivt, og herefter vil vi have et forfølgelsesløb, hvor vi både kan få en spurt og en udbrudssejr. Philipsens overlegenhed gør, at chancen for en udbrudssejr er reel, men størst chance må der være for en samlet afgørelse.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Får vi en spurt, er rundstrækningen uhyre teknisk, og det bliver derfor i vidt omfang et spørgsmål om positionering mere end fart. Det sidste sving kommer bare 300 m fra stregen, og vi så sidste år, at Arkeas lead-out var så suverænt, at Nacer Bouhanni i den tekniske finale vandt med et helt sekund ned til Alexander Krieger på 2. pladsen.

Uanset hvad må Jasper Philipsen være den store favorit, hvis det bliver en spurt. Belgieren har vundet tre løb på fem dage og kan nu tage sin fjerde sejr ud af fire mulige. Ikke blot er han feltets hurtigste, han er også suveræn i positionskampen. Toget med Gianni Vermeersch, Lionel Taminiaux, Edward Planckaert og Alexander Krieger ligner et af de stærkeste, og dermed burde chancen for, at han sidder rigtigt i svinget være god. Med den fart, han har vist på det sidste, vil han være tårnhøj favorit.

Jeg vil tro, at holdet kører relativt entydigt for Philipsen, men i bakkerne kan det være en god ide ikke at komme på bagkant. Kører et udbrud, kan det derfor komme på tale at lade klatrestærke og hurtige Vermeersch, Krieger og Planckaert køre aktivt, og i kraft af deres spurtstyrke vil Alpecin have favoritter, uanset om vi får det ene eller det andet scenarium. Vermeersch må som den stærkeste være førstevalget til det scenarium, mens Krieger nok første og fremmest skal spares til et lead-out.

De værste rivaler må komme fra DSM, der sammen med Alpecin har det stærkeste sprinterhold. Holdet har dog ikke meldt ud, om de kører for Cees Bol eller Alberto Dainese, og det kan blive dem begge. Skal de slå Philipsen, bør de gå med Dainese, der lige nu har været ganske flyvende, men hans spurter i de seneste løb i Isbergues og Lichtervelde indikerer, at han måske er en smule træt efter et hårdt program. Han er dog meget positioneringsstærk og toget er måske det allerstærkeste. Netop toget kan også være nøglen til sejr, hvis de kører for Bol, der normalt er nr. 1 i hierarkiet. Han har vist manglende fart på det sidste, men i denne tekniske finale er et godt lead-out måske mere vigtigt. Deres rotationsprincip gør, at man ikke helt kan udelukke, at de kører for Nils Eekhoff, men han er nok snarere deres bedste bud på en mand, der kan gøre det færdigt fra et udbrud, hvor også hurtige Nico Denz, Jasha Sütterlin og Niklas Märkl ligner optioner.

En anden rival er Simone Consonni. Det er ikke meget, han får lov selv at spurt, men her burde han få sin chance. Han har virket ganske velkørende på det sidste med nogle suveræne lead-outs for den lige nu så succesrige Elia Viviani, men det er også klart, at han ikke har Philipsens fart. Han har dog før slået hurtigere folk på sin fornemme positionering, og det er muligt i denne tekniske finale. Han har i hvert fald i Emmanuel Morin og Attilio Viviani to glimrende lead-out men. Cofidis kan dog også gøre sig gældende i et hårdere løb, hvor de nok vil satse på hurtige og stærke Anthony Perez, der dog ikke synes i storform lige nu, samt bundsolide Pierre-Luc Perichon , der dog med sin manglende fart kan få svært ved at gøre det færdigt.

Normalt burde Nacer Bouhanni rangere meget højt, men den forsvarende vinder stiller til start uden ambitioner, da det er hans første løb, siden han brækkede sin skulder. Holdet har dog også sagt, at han er klar på at spurte, hvis han føler sig frisk, og en finale med et sent sving er altid en gave for Bouhanni, særligt fordi toget er stærkt. Om han har farten til at vinde lige nu, er nok mere tvivlsomt. Er han ikke klar, vil holdet køre for Bram Welten, der i sidste weekend viste, at han kommer langt med sin fart, men som vi så i tirsdags lader han stadig voldsomt under sin positionering. Til et udbrud har holdet en fremragende kandidat i hurtige og stærke Amaury Capiot, der stille og roligt finder noget form, en velkørende Christophe Noppe og Kevin Ledanois, der også kan gøre det færdigt.

Rally kommer med Arvid de Kleijn, der burde være en af de hurtigste, men noget tyder på, at han ikke er helt på toppen efter styrtet i Poitou-Charentes. Hans spurter i Luxembourg og Lichtervelde har i hvert fald været skuffende, men vi ved fra sejren i Tyrkiet og hans spurter i Mayenne, at han kan være med på dette niveau. Han plejer også at være stærk i positionskampen. Holdet har dog også gode chancer fra udbrud med hurtige Colin Joyce og Pier-André Coté og brølstærke Robin Carpenter, der dog nok vil finde finalen lidt for let.

Intermarché vil formentlig lade både Riccardo Minali og Andrea Pasqualon spurte. Normalt er Minali den hurtigste i en flad spurt, men han har det som bekendt uhyre svært i tekniske finaler, og den fremgang, man fornemmede i Vueltaen, har vi ikke set meget af på det sidste. Pasqualon er derimod positioneringsstærk og kørte en god spurt i Frankfurt, men desværre mangler han nok farten til at vinde. Holdets tredje sprinter er Jonas Koch, men han virker uhyre formsvag. Til et udbrud er Pasqualon også oplagt, ligesom holdet har halvhurtige Loic Vliegen , men også han er formsvag. En sidste option er Wesley Kreder, men han kan få svært ved at gøre det færdigt.

FDJ kommer uden deres sprintere, der alle er til VM, og derfor vil de spurte med enten Jacopo Guarnieri eller Ramon Sinkeldam, der vandt løbet i 2018. Sammen udgør de et godt tog, hvor det formentlig vil være Sinkeldam, der skal spurte, men han mangler farten til at vinde. Til gengæld vil han være stærk nok til igen at vinde fra et udbrud, hvor holdets anden option er brølstærke, men ikke alt for hurtige Romain Seigle . De vil også tro på Clement Davy, der kørte så fornemt i Denain, men han er med sin manglende spurtstyrke en usandsynlig vinder.

Læs også

Danskerduo klar til endnu en stor klassiker

Total skal forsøge at køre en spurt med Lorrenzo Manzin , men den uhyre svingende franskmand synes at være inde i en af sine mange formkriser. Samtidig er han svag i positionskampen, men der kan være håb at finde i et tog, der ligner et af de bedre. Til et udbrud har holdet en udmærket kandidat i Adrien Petit, der endelig synes at finde lidt af sit niveau igen, samt Dries van Gestel , der dog mangler spurten til at gøre det færdigt.

B&B har ikke en mand, der kan vinde en spurt, og deres ambition må være at gøre det hårdt i bakkerne. Her har de også en ganske god vinderkandidat, da Franco Bonnamour vil være en af de bedste i det hårde terræn og også har spurten til at gøre det færdigt. Det samme har Cyril Barthe, der ligeledes er en god puncheur, men han har ikke vist den helt store form på det sidste. Den fallerede Jonathan Hivert har vist lidt fremgang og kan ikke afskrives, hvis han rammer et udbrud, hvor også halvhurtige Eliot Lietaer vil være en kandidat.

Ag2r har som ambition af undgå en spurt, hvor de formentlig vil forsøge sig med Lawrence Naesen og Damien Touzé, der dog er overmatchet i dette felt. Til gengæld er de begge gode bud på udbrudsvindere, særligt Touzé, der virker uhyre velkørende. Trods den manglende form burde Greg van Avermaet også kunne vinde fra det rette udbrud, da han har farten til at gøre det færdigt, og man kan vel heller ikke helt udelukke, at Bob Jungels efterhånden har så meget form, at han kan begå sig i en gruppe.

Uno-X vil køre spurten for Erlend Blikra, der senest blev nr. 10 i Lichtervelde i torsdags og før har vist, at han kan være med på dette niveau. Toget ser med erfarne Daniel Hoelgaard også fornuftigt ud, men han er en usandsynlig vinder. Skal holdet vinde, skal det formentlig være via udbrud, hvor Hoelgaard sammen med en velkørende Morten Hulgaard kunne være det bedste bud.

Et andet hold, der entydigt skal satse på udbrud, er Sport Vlaanderen, men deres muligheder er begrænsede. Med sin hurtighed står Rune Herregodts dog ganske stærkt, men det kræver, at han finder den form, han har ledt efter i lang tid. Også halvhurtige Thomas Sprengers burde være en udbmærket udbrudskandidat.

På kontinentalholdene er der tre sprintere, der kan komme langt i dette felt. Det gælder hos Roubaix Emiel Vermeulen, der både er positioneringsstærk og hurtig, mens det på Auber gælder Romain Cardis, der også har flere gode resultater i år. Hos Mazowze har man Alan Banaszek, der også har haft et glimrende år og burde komme langt i dette felt. Derudover vil det fra kontinentalholdene i udbrud relevant at holde øje med Jeremy Leveau, Gil D’Heygere, Anthony Maldonado, Vicente Garcia de Mateos og Jakub Kaczmarek. Endelig er Bingoal til start uden sprinter, hvorfor de skal satse på udbrud med formsvage Sean de Bie og Remy Mertz , der begge har en hæderlig spurt.

OPDATERING: Lietaer, Herregodts, Carpenter og Coté stiller ikke til start. Til gengæld stiller Auber med kometen Jason Tesson som en stærk kandidat til en spurt.

***** Jasper Philipsen

**** Alberto Dainese, Cees Bol

*** Simone Consonni, Nacer Bouhanni, Bram Welten, Arvid de Kleijn, Jason Tesson

** Andrea Pasqualon, Riccardo Minali, Ramon Sinkeldam, Lorrenzo Manzin, Erlend Blikra, Gianni Vermeersch, Edward Planckaert, Nils Eekhoff, Amaury Capiot, Franck Bonnamour, Damien Touzé, Emiel Vermeulen, Romain Cardis, Alan Banaszek

* Greg van Avermaet, Alexander Krieger, Jacopo Guarnieri, Lawrence Naesen, Romain Seigle, Christophe Noppe, Kevin Ledanois, Nico Denz, Jaska Sütterlin,  Anthony Perez, Colin Joyce, Jonas Koch, Loic Vliegen, Adrien Petit, Cyril Barthe, Jonathan Hivert, Jeremy Leveau, Gil D’Heygere, Anthony Maldonado, Sean de Bie

Danskerne

På Uno-X skal Morten Hulgaard, Johan Price-Pejtersen og Julius Johansen formentlig jagte udbrud og støtte Erlend Blikra i en spurt.