Tiden rækker desværre til store optakter til alle etaperne i de fire løb, men hver dag vil vi have en samlet artikel med kortere optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Derudover er der naturligvis overordnede optakter til Saudi Tour, Volta a la Comunitat Valenciana, Etoile de Besseges og Herald Sun Tour . Endelig kan du her læse om, hvordan vi live-opdaterer fra tre af løbene.

Onsdag gælder det 2. etape i Saudi Tour samt 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana, Etoile de Besseges og Herald Sun Tour.

Saudi Tour - 2. etape

Ruten

Hvis sprinterne syntes, at finalen på 1. etape var en anelse for hård, kan de glæde sig til 2. etape. Her stiger opløbet ganske vist også let, men slet ikke noget, der kan genere de hurtige folk. I det hele taget er der ikke mange højdemeter på den anden tur gennem ørkenen, hvor kun vinden kan forhindre en massespurt.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Med sine 187,0 km er der tale om en lang etape, der fører feltet fra Sadus Castle til et mål på Al Bujairi i den nordvestlige udkant af hovedstaden. Slottet, hvorfor starten går, ligger lidt nordvest for byen, men man lægger ud med at køre den ”forkerte” vej, når man igennem relativt fladt terræn kører mod nord op til en rundstrækning, der indledes i byen Huarymila, som nås efter 18,0 km. Her kører man en hel omgang i det relativt flade terræn nord for byen, hvor der er nogle enkelte mindre bakker samt indlagte spurter efter hhv. 59,0 og 75,5 km.

Efter rundstrækningen kører man mod øst op ad en lille bakke til den tredje spurt, der er placeret efter 108,0 km, inden man sætter kursen mod syd ned mod Sadus Castle, som nås igen efter 124,0 km. Herfra går det ad en let faldende vej mod sydøst ind mod Riyadh. I byens udkant kommer dagens bonusspurt efter 171,5 km, inden man kører det sidste stykke mod sydøst ind til mål. Her venter en meget kringlet finale med adskillige sving, men grundet en sen ændring er den nye afslutning ikke beskrevet i løbsbogen, hvorfor vi ikke kan give præcise detaljer. Den sidste kilometer stiger let med 1,8% i gennemsnit.

Etapen byder på i alt 948 højdemeter.

Al Bujairi har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Vejret

Vinden levede op til sit rygte og skabte drama på 1. etape. Onsdag bliver det en anelse mere blæsende, men også mere skyet med en skyet formiddag, inden det klarer op om eftermiddagen, hvor temperaturen ventes at nå 23 grader. Der vil være en jævn til frisk vind (21 km/t) fra sydøst, hvilket efter et medvindsstykke primært giver med- og modvind på rundstrækningen. Derefter venter et langt stykke med modvind tilbage til Riyadh, hvor man først i den kringlede finale får medvind og til slut sidemodvind på opløbsstrækningen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Favoritterne

I dag levede vinden op til forventningerne, og selvom der stort set blev skabt samling til sidst, bidrog det til at gøre det til en knaldhård - alt sammen noget, der hjalp Rui Costa med at tage en overraskende sejr, som også skyldtes en finale med større vanskelighed end anført i løbsbogen. Med de bonussekunder skal portugiseren nu tages meget seriøst som samlet vinder, særligt hvis han kan sikre sig yderligere sekunder i bonusspurterne på bakkerne senere i løbet.

I første omgang venter der dog formentlig en lang og halvkedelig sprinteretape. Ganske vist vil det også onsdag være halvlæsende, men vindretningen er helt forkert. Måske vil der være nervøsitet på rundstrækningen, men da etapen slutter med et alenlangt modvindsstykke, er der ingen grund til at forsøge noget.

Dermed ligner det en langsom og rolig dag. Et udbrud vil hurtigt blive etableret, hvorefter UAE vil tage kontrol. De vil sikkert får hjælp af særligt Arkea og Bahrain, og med hård modvind igennem ørkenen bør det ikke være svært at skabe samling. Det mest spændende bliver, om der vil blive jagtet bonussekunder i bonusspurten i finalen.

Det ligner altså en sikker massespurt efter en lang, men let dag. Desværre er finalen i sidste øjeblik blevet ændret, og det betyder, at vi ikke har kunnet finde detaljerne om afslutningen. På kortet ser afslutningen imidlertid uhyre kringlet med adskillige sving i finalen, og det kunne derfor ligne en afslutning, hvor positionering bliver altafgørende.

Det får mig til at gøre noget, jeg ikke har gjort i meget lang tid, nemlig at pege på Mark Cavendish som favorit. Briten har været en skygge af sig selv i de seneste sæsoner, men i dag virkede han ganske overbevisende i sidevinden. Det er dog ikke ham selv, der er årsag til favoritværdigheden. Det er derimod det skræmmende stærke tog med Jan Tratnik, Grega Bole, Heinrich Haussler, Marcel Sieberg og Phil Bauhaus , der her er henvist til en rolle som hjælper, selvom han selv ville kunne vinde etapen. Hvis finalen er så teknisk, som det ser ud til, vil Cavendish kunne blive afviklet perfekt. I Tyrkiet sidste år nåede han at vise, at han stadig har lidt fart, og derfor tror jeg, at han tager sin første sejr siden d. 8. februar 2018.

Truslen kunne ligne en anden falleret supersprinter. Nacer Bouhanni imponerede stort i dag, både i sidevinden og især i den knaldhårde finale. Her viste han masser af fart, der meget vel kan gøre ham til hurtigste mand i løbet. Desværre har han tabt lidt af sit flair for tekniske finaler, som vi så i hans spurt på Mallorca, og toget er ikke skræmmende, selvom han er blevet forenet med Dan McLay, der desværre slet ikke har de rette karakteristika til at køre lead-out. Sidder han godt, vil Bouhanni dog stadig formentlig være hurtig nok til at vinde.

Jokeren er Niccolo Bonifazio. Den lille italiener er ubetinget en af de hurtigste og har et stærkt tog med Geoffrey Soupe og Adrien Petit til den sidste fase. Han elsker tekniske finaler og har alle kort på hånden, men desværre styrtede han i sidevindskampen i dag. Han kom fornuftigt til mål ikke alt for langt efter feltet, men holdet har ikke meldt noget ud om hans tilstand. Er han på toppen, er han en af de helt tunge favoritter.

Timothy Dupont virkede ikke superskarp i dag, hvor han ikke kom med hjem til mål. En spurt kan han dog nok køre, og han er med sin solide positionering god i denne slags finaler. Hurtigheden har han også efter et stærkt efterår, hvor han var bedre end længe, men hans tog og form er prolematisk.

En teknisk finale betyder også, at Justin Jules skal nævnes. Franskmanden så fremragende ud i sidevinden, og han har flere sejre på dette niveau i denne slags tekniske finaler. Han er ikke verdens hurtigste på flad vej, men det plejer han at kunne kompensere for med sin kamikazeagtigt tilgang.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Matteo Malucelli er alt andet end holdbar, men sad flot med i sidevinden i dag. Det tyder på fremragende form, og han har før vist, at han i rene massespurter er lynhurtig. Til gengæld har han ikke altid været skarp i positioneringen, og det kan være et problem her, selvom han bør være en af de hurtigste.

Andreas Kron var ved at give Riwal en drømmestart, og også onsdag har de en god chance. Arvid de Kleijn har været en lovende sprinter længe, som han blandt andet viste med sejren i Druivenkoers og 3. pladsen bag Groenewegen og Viviani i Tacx Pro Classic. På papiret har Riwal også et fornuftigt lead-out med særligt August Jensen, selvom Piotr Havik bliver savnet. Sidder han rigtigt, bør De Kleijn være en af de hurtigste.

Boris Vallee var en anden rytter, der gjorde det godt i sidevinden. Han plejer at være ganske god i disse tekniske finaler, men har bare ikke fået mange chancer. Han har i Baptiste Planckaert en god lead-out man, og med god position kan han komme tæt på.

Endelig er jeg spændt på også at se Imerio Cima med hjælp fra bror Damiano. Den unge italiener var overraskende god i dag i sidevinden. Jens Debusschere så også godt ud, men jeg tvivler på, at han stadig har farten og ikke mindst positioneringen. NTTs Carlos Barbero og Reinardt van Rensburg mangler fart på flad vej, og det samme gør Yevgeniy Gidich fra Astana. Matthew Gibson er for urutineret på dette niveau, og selvom Lucas Carstensen, Youcef Reguigui og Charles Page sikkert kan gøre det pænt, kan de ikke vinde.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Timothy Dupont, Justin Jules, Matteo Malucelli, Arvid de Kleijn, Boris Vallee

Jokers: Imerio Cima, Jens Debusschere, Carlos Barbero, Yevgeniy Gidich, Mattew Gibson

Herald Sun Tour - 1. etape

Ruten

Igennem mange år har det været en klassiker, at løbet er blevet indledte med de samme 2,1 km lange prolog i Melbourne. Den tradition ændredes der imidlertid på i 2019, hvor det i stedet var sprinterne, der fik det første ord, og den model gentages i 2020. Modsat sidste år, hvor der var tale om et spektakulært rundstrækningsløb på motorbanen Philip Island Circuit, der er kendt som vært for den australske afdeling af Superbike World Championships, er der denne gang tale om en mere klassisk etape, men det ændrer ikke på, at fladt terræn formentlig vil føre til, at en sprinter vil iføre sig den første førertrøje.

I alt skal der tilbagelægges beskedne 121,9 km, som fører feltet fra Nagambie til Shepparton i noget af det fladeste terræn, man kan finde. Fra start går det igennem fladlandet mod nordøst og nord forbi den tidlige første spurt, der allerede kommer efter 9,5 km, og herefter fortsætter man mod nord op til byen Tatura, stadig i helt fladt terræn.

Her slår man et smut mod sydvest for at køre en omgang på en knap 40 km og helt flad rundstrækning, inden man vender tilbage til Tatura. Herfra går det mod øst og nordøst med retning mod Shepparton forbi den anden spurt, som er placeret efter 102,6 km. Inde i målbyen venter en pandekageflad finale, hvor der på de sidste 10 km kun er to sving, nemlig med 4900 og bare 400 m til stregen

Etapen byder på i alt 176 højdemeter.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Shepparton var senest målby for løbet i forbindelse med en gadeløbsetape i 2006, hvor Hilton Clarke spurtede sig til sejr. I 2005 vandt en ung Simon Gerrans en etape i byen, mens Hilton Clarke også var hurtigst i en massespurt i 2002. Baden Cooke var hurtigst i endnu et gadeløb i 2000, mens det såmænd var danske Nikolaj Bo Larsen, der spurtede sig til sejr i gadeløbet i 1999.

Vejret

Efter et køligt Cadel Evans Great Ocean Road Race vender varmen tilbage. Onsdag byder på en skyfri himmel og en temperatur på 31 grader. Vind vil der heller ikke være meget af med blot en let brise fra øst og sydøst. Det giver primært sidevind frem til rundstrækningen, hvor der hovedsageligt vil være med- eller modvind. Derefter får man sidemodvind og til slut sidevind ind mod Shepparton, indtil man får sidemodvind efter det sidste sving.

Favoritterne

Drømmen om sidevindskaos holdt ikke længe. Victoria-regionen kan være blæsende, men det bliver den ikke onsdag. Tværtimod vil det være en smuk, varm og stille dag, og derfor ligner det en simpel sprinteretape. Ganske vist vil de små hold kæmpe benhårdt om at ramme udbruddet, man må formode, at de fire WorldTour-hold alle vil gå efter en spurt, særligt Sunweb.

Derfor bør det blive samle til en spurt. Finalen er for det meste enkel, men svinget med 400 m igen er afgørende. Her skal man sidde godt placeret, og derfor er det en finale for et godt tog mere end en lynhurtig powersprinter.

De store holds tog virker ret jævnbyrdige, og det kan derfor gå flere veje. Alligevel er det Alberto Dainese, der er min favorit. Den unge italiener bekræftede i Tour Down Under til fulde sin hurtighed, selvom hans hold havde det svært i positionskampen, hvilket betød, at han ofte startede langt tilbage. Senere viste han klassen med 3. pladsen i Race Torquay. I dette svagere besatte løb bør Asbjørn Kragh og Max Kanter kunne føre ham så fint frem, at han som løbets hurtigste kan gøre det færdigt. Holdet har denne gang holdt døren åben for at køre for Kanter, der helt sikkert også er hurtig nok til at vinde, men man må formode, at de meget gerne vil have årets første sejr, og her er italieneren det bedste bud.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Kaden Groves er en anden sprinter i svøb. Også han fik en fornem start med 4. pladsen lige bag Dainese i Toquay, og det viser, at han har hurtigheden til at udfordre italieneren. Han mangler måske en klassisk lead-out man, men toget med Cameron Meyer og Dion Smith bør være stærke nok til at bringe ham i position inden svinget. Lykkes det, kan han sagtens true Dainese.

Moreno Hofland har ikke vundet mange cykelløb på det seneste, men måske har han en chance her. Ganske vist har han ikke Daineses eller Groves’ fart, men EF-toget imponerede i Tour Down Under, hvor de kørte for Halvorsen. Nu er nordmanden og Jens Keukeleire væk, men til gengæld sætter man nu Hofland ind bag Mitchell Docker, Tom Scully og Jonas Rutsch. De mangler den sidste topfart, men sætter de sig igennem inden svinget, kan Hofland måske vinde, selvom rivalerne på papiret er hurtigere.

Israel SUN har tre sprintere i form af Mihkel Raim, Omer Goldstein og Guillaume Boivin, men man må formode, at de satser på Raim, der er den mest klassiske afslutter. Han spurtede ikke så meget i 2019 og synes ikke at være helt så hurtig som tidligere. Med et ret stærkt tog, der også tæller Alex Dowsett, har han dog en chance, hvis han sidder godt inden svinget.

Lidt overraskende mangler der sprintere på de kontinentale hold. Farligst er nok banerytteren Roy Eefting, der har gjort det godt i disse helt flade løb i Asien. Det samme har Craig Wiggins, der slog igennem i blandt andet Langkawi i 2019, og også Yasuharu Nakajima har en vis fart, selvom han ikke synes lige så hurtig som de to førstnævnte. Nicholas White kan også afslutte, selvom han er bedre efter en hårdere dag, og også Luke Mudgway kan afslutte. Måske vil den tidligere australske mester Michael Freiberg og Thomas Bolton også forsøge sig.

Feltet.dks vinderbud: Alberto Dainese

Øvrige vinderkandidater: Moreno Hofland

Outsidere: Mihkel Raim, Max Kanter, Roy Eefting, Craig Wiggins

Jokers: Guillaume Boivin, Yasuharu Nakajima, Nicholas White, Thomas Bolton

Volta a la Comunitat Valenciana - 1. etape

Ruten

Da det vendte tilbage i 2016, indledtes løbet med en ganske hård enkeltstart, der på suveræn vis blev vundet af Wout Poels, som herved lagde grunden til sin samlede sejr. I 2017 var tidskørselselementet i stedet et indledende, næsten urimeligt langt holdløb, der desværre på forhånd udelukkede hovedparten af feltet fra at blande sig i kampen om sejren, og i 2018 var det sprinterne, der fik lov at åbne festen. Efter at enkeltstarten vendte tilbage i 2019, bliver 2020-udgaven den første efter genfødslen helt uden tidskørsel, og det betyder, at der er lagt op til, at sprinterne ligesom for to år siden kan slås om den første førertrøje i løbet.

Den indledende etape er 180,5 km lang og fører feltet fra Castello til Vila-Real. Der er tale om to nabobyer ved den spanske østkyst, og etapen består derfor af en lang tur mod syd, inden man kører tilbage til start- og målområdet. Fra starten kører man mod nordøst op ad den flade kystvej, inden man forlader vandet ved at køre mod sydvest og senere nordvest, hvor det begynder at stige en anelse. Toppunktet nås i det nordligste punkt, hvorefter det falder let, mens kører mod syd, sydøst og atter syd ned til en rundstrækning, hvor der skal køres en omgang.

Rundstrækningen indledes med dagens spurt, der kommer efter 85,6 km, hvorefter man rammer kategori 3-stigningen Puerto del Marianet (4,3 km, 4,9%), der aldrig bliver stejl og har top efter 96,5 km. Herefter er det længe let faldende, mens man kører videre mod vest og siden sydøst. Det flader ud omkring det sydligste punkt, hvorefter man kører mod nordøst tilbage til rundstrækningens udgangspunkt. Nu går det ad en let stigende vej mod nord, inden man drejer mod øst med retning mod kysten, hvorfor det falder ganske svagt, indtil den sidste kilometer er stort set helt flad. Finalen byder på et sving med 3000 m igen og atter to bløde kurver med 1500 og 1000 m igen.

Etapen byder på i alt 1528 højdemeter.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Vila-Real var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med 1. etape af dette løb i 1999, hvor Manuel Sanroma slog selveste Mario Cipollini i en massespurt.

Vejret

Der kan være blæsende i Valencia-regionen, men ikke i denne uge, der ser ud til at blive ganske forrygende. Det starter med en perfekt onsdag, hvor der vil være skyfrit, og hvor temperaturen vil nå 16 grader. Vinden vil blot være let og komme fra syd, hvilket hovedsageligt giver mod- og sidemodvind ned til rundstrækningen, hvor der vil være side-, sidemod- og sidemedvind. Slutteligt vil der være med- og sidevind på stykket tilbage mod målområdet, indtil man inde i Vila-Real først får modvind, inden man efter de to sidste sving får sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Mange af klatrerne vil glæde sig over vejrudsigten. Den betyder nemlig, at risikoen for sidevind er ikkeeksisterende, og dermed kan de se frem til en rolig åbning på løbet. Mange vil roligt i gang med sæsonen første løb, og det vil næppe vare længe, inden et ufarligt udbrud er etableret. Herefter kan vi vente os, at Jumbo og Deceuninck vil lægge løbet i et jerngreb, og dermed burde der være garanti for en relativt let etape med en afsluttende massespurt.

Selve spurten er ganske enkel. Man følger en relativt lige vej, der kun afbrydes af de sidste rundkørsler, inden man rammer den 1 km lange opløbsstrækning, der er helt flad. Dermed er det en sand powerspurt, hvor topfart vil kunne føre én langt, og hvor et stærkt tog ikke er en forudsætning.

Der kan ikke være tvivl om, at det er et stort opgør om den hollandske - og globale? - sprintertrone mellem Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen, og det er først efter mange overvejelser, at jeg har besluttet mig for at pege på Jumbo-sprinteren. Længe har han været verdens hurtigste, men Jakobsen tog store skridt i 2019, senest ved to gange at slå Sam Bennett i Vueltaen. Groenewegen havde dog en svær Tour grundet et styrt og var træt i BinckBank Tour, men i Tour of Britain og Tacx Pro Classic viste han lidt af sin gamle hurtighed. Han plejer at vinde i dette løb og altså være stærk fra start. Han mangler en rigtig lead-out man, men Christoph Pfingsten, Jos van Emden, Pascal Eenkhoorn og Paul Martens bør kunne bringe ham i position. I en powerspurt som denne tror jeg stadig, at han er hurtigst.

Fabio Jakobsen mangler imidlertid ikke meget i at lukke hullet. Hans problem er positioneringen, men det er heldigvis knap så udtalt i denne finale. Heller ikke han har noget stort tog, men Yves Lampaert og Davide Ballerini har mere fart end Jumbo-drengene. Faktisk har han vel nok alligevel det bedste hold i dette løb, og dermed kan han måske få det bedste lead-out. Holder han Ballerinis hjul, skal Groenewegen være på toppen for at slå ham.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Alexander Kristoff er slet ikke så hurtig som hollænderne i denne slags finaler, men han elsker en powerspurt som denne. Han plejer at flyve fra sæsonstart, hvor han ofte har vundet over hurtigere sprintere i Oman og Qatar. Udfordringen er et ikkeeksisterende tog, men heldigvis er den positioneringsstærke nordmand god på egen hånd.

Israel SUN har to sprintere i form af Davide Cimolai og Tom van Asbroeck. Normalt er Cimolai den hurtigste af de to, og med mindre han ikke er klar fra sæsonstart, vil de formentlig køre for ham. Han havde sit klart bedste år i 2019, hvor han nåede helt nye højder. Han er fremragende i positionskampen og har en god lead-out man i Van Asbroeck, men han mangler den sidste fart i en flad spurt som denne.

Det gør Matteo Trentin også. Så sent som i Tour of Britain og i Touren så vi ham blive kørt over af de klassiske sprintere. Til gengæld ved vi også, at han er god i positionskampen, og sidste år var han helt ustyrlig fra sæsonstart, hvor han faktisk vandt en spurt i dette løb. Det bliver svært i en ukompliceret finale som denne, men med Greg van Avermaet som ny lead-out man kan man med sin positionering og form komme langt.

Jon Aberasturi lagde stærkt fra land med en 3. plads i det første løb på Mallorca, men skuffede lidt med en 8. plads søndag. Han har et svagt hold, men er heldigvis god i positionskampen. Modstanden er skrap, men sidder han rigtigt er han i hvert fald podiekandidat.

John Degenkolb gør debut for Lotto og har før startet som lyn og torden. Desværre spurtede han helt forfærdeligt i særligt sidste del af 2019, og han har ikke samme hurtighed som tidligere. Til gengæld elsker han powerspurter som disse, og han nu Philippe Gilbert til at hjælpe sig i position. Han er ikke længere hurtig nok til at vinde, men med en god position bør han kunne være fremme.

Endelig skal Luka Mezgec nævnes. Sloveneren er slet ikke ren sprinter, men han overraskede ved at vinde en helt klassisk massespurt i Polen sidste år. Den er nu også ganske specielt, og han gentager det ikke i dette selskab. Han har heller ikke voldsomt meget støtte, men han plejer at starte stærkt og har gode folk i Robert Stannard og Michael Albasini til at køre sig frem.

Amaury Capiot og Enrique Sanz kan komme langt med positioneringen, men mangler fart til at vinde. Også Lawrence Naesen, Ivan Garcia, Romain Cardis, Manuel Penalver, Juan Jose Lobato, Jaume Sureda, Vincenzo Albanese, Viacheslav Kuznetsov og Giacomo Garavaglia kan tænkes at prøve, men de vinder ikke.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Fabio Jakobsen, Alexander Kristoff

Outsidere: Davide Cimolai, Matteo Trentin, Jon Aberasturi, John Degenkolb, Luka Mezgec

Jokers: Amaury Capiot, Enrique Sanz, Ivan Garcia, Manuel Penalver, Lawrence Naesen

Etoile de Besseges - 1. etape

Ruten

Siden 2011 er løbet blevet indledt med en flad sprinteretape, der har ført feltet på en tur rundt i terrænet omkring start-og målbyerne Bellegarde og Beaucaire, men den model ændres der på i år. Denne gang er målet nemlig flyttet til Bellegarde, der således er vært for både start og afslutning, og i den forbindelse har man flyttet målet til den lille bakke Cote de la Tour. Med en gennemsnitlig stigningsprocent på bare 3,9% over 1 km er der ikke tale om noget Alpe d’Huez, men denne gang er det snarere end finale for de lidt mere hårdføre typer og puncheurs.

Læs også

Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège

I forhold til tidligere udgaver er etapen forkortet til nu bare 141,1 km, og den har som sagt nu start og mål i Bellegarde, der tidligere bare var startby. Den består af tre rundstrækninger, hvoraf den første er 51,9 km lang og henlagt til området nord for Bellegarde. Her kører man igennem fladt terræn mod nord og nordøst, inden man i det nordøstligste punkt vender rundt for herefter at følge Rhone-floden mod sydvest og syd ned til den gamle målby Beaucaire, inden det igennem fladt terræn går mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man første gang skal op over Cote de la Tour (1,0 km, 3,9%) og krydse målstregen i forbindelse med en kategori 2-bjergspurt.

Den anden rundstrækning er 40,8 km og lige så flad som den forrige. Den er denne gang henlagt til området syd for byen. Først kører man mod sydøst ned til Fourques, inden man følger Rhone mod nord op til Beaucaire, hvorefter man atter kører mod sydvest tilbage til Bellegarde og en anden passage af Cote de la Tour (1,0 km, 3,9%), hvor der efter første omgang er endnu en bjergspurt efter 92,7 km, mens der efter anden omgang er en pointspurt ved målstregen på toppen. Etapen afsluttes nu med en omgang på den 8,9 km lange finalerundstrækning inde i selve Bellegarde. Også den er flad efter en indledende nedkørsel, men slutter altså med en fjerde og sidste passage af Cote de la Tour. Til slut fører en lang, lige vej frem til et blødt sving med 2,1 km igen, hvorefter der på den nedre del af bakken er sving med hhv. 800 og 500 m igen. Bakken starter lidt før den røde flamme, mens det er næsten helt fladt på de sidste 2-300 m.

Etapen byder på bare 453 højdemeter.

Bellegarde har i syv år i træk været startby for 1. etape, men vi skal helt tilbage til 2012 for at finde sidste gang, der var mål i byen. Her slog Nacer Bouhanni en ung Marcel Kittel og Bobbie Traksel i en flad massespurt, mens Yauheni Hutarovich var hurtigere end Anthony Ravard og Bjorn Leukemans dagen forinden. Sidste år vandt Dylan Groenewegen en spurt på en hård sidevindsetape i Paris-Nice i byen.

Vejret

For et par dage siden så det ikke ud til, at det ville blæsende, men det er der i den grad lavet om på. Mistralen ventes at vise sig fra sin værste side på en ellers helt skyfri dag, hvor temperaturen vil nå pæne 13 grader. Udfordringen er den hårde vind på 33 km/t fra nord. Det giver vind fra alle retninger på rundstrækningerne. På den mellemste, der skal køres to gange, vil der først være sidemedvind, så modvind og til slut sidemedvind. På den lille finalerundstrækning vil der først være med-, så sidemod-, dernæst mod- og til slut sidemedvind, inden man får sidevind fra bunden af bakken.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Favoritterne

Det er et interessant twist arrangørerne har føjet til en normalt helt klassisk sprinteretape. Cote de la Tour er ikke for svær for de hårdføre sprintere, men i en finale som denne kan puncheurtyper også være med. Det går det til en ganske uforudsigelig afslutning, hvor der ikke er en helt entydig favorit.

Forinden skal rytterne dog overleve 140 km, der kan blive ganske dramatisk. Mistralen vil virkelig spille med musklerne, som det før har gjort det, og der burde være potentiale til at skabe drama. Desværre er der et meget langt modvindsstykke på den mellemste rundstrækning, og det kan betyde, at det hele godt lidt i stå, hvis det splittes op. Skal der ske noget, kan man derfor frygte, at det først for alvor kan ske på sidemedvindsstykket ind mod den sidste rundstrækning. Her er der formentlig for meget læ til at skabe splittelse, selvom der er masser af sidevind.

Man må tro, at det splitter før eller siden, men om splittelserne vil være varige, er mere tvivlsomt. Til gengæld vil det skabe et nervøst og langt hårdere løb, hvor alene stressniveauet vil sikre, at udbruddet hentes. Det vil Trek og Circus formentlig bidrage til ved at føre, når det er nødvendigt, og derfor venter jeg en puncheurspurt, men muligvis i et reduceret felt.

Finalen er lidt uforudsigelig, men jeg vil alligevel pege på Matteo Moschetti som favorit. Supertalentet er klar til at udfoldes efter et svært 2019, og med to sejre over Ackermann på Mallorca har han endegyldigt bevist, at han er ”the real deal”. Han blev en overraskende nr. 2 på Hatta Dam sidste år, og det viser, at han er en glimrende bakkesprinter, især da på en bakke, der er langt mindre stejl end bakken i Mellemøsten. Holdet kommer med en ren sprintertrup, der burde være brølstærke i sidevinden, og sætter Alex Kirsch og Emils Liepins ham nok engang fremragende op, selvom de nu mangler Stuyven, er der næppe nogen, der kan gå forbi italieneren.

Hans værste rival ligner Danny van Poppel. Efter skiftet til Circus skal han rejse sig igen, og han mener at have løst de fysiske problemer, der ødelagde 2019. Han er en sand specialist i stigende finaler, som han har vist i blandt andet Vueltaen og med sejren i Binche, og han har i Danny van Poppel en fremragende lead-out man i et tog, der også tæller Alfdan de Deceker og Tom Devriendt. Formen plejer at være god fra start, og han har glæde af et hårdt sidevindsløb. I en stigende finale som denne kan Van Poppel sagtens vinde.

Den stigende finale må også være perfekt for Clement Venturini. Netop i denne slags afslutninger har han specialiseret sig, som han viste i blandt andet Tirreno og Oman sidste år. Han viste fornem fart og form med 6. pladsen i Marseille, og denne finale passer ham bedre. Hans hold er blandt de stærkeste, og han burde være godt beskyttet i sidevinden. Endelig er han fremragende i positionskampen. Han er dog slet ikke eneste Ag2r-kort. Formstærke Benoit Cosnefroy har udviklet sig til en suveræn puncheur og er åbenlyst i storform. Jeg tror, at bakken her er lidt for let, da den minder om finalen i Tour de Vendee, hvor han sidste år blev slået, men fra ham udelukker jeg intet.

NTT har Edvald Boasson Hagen, der ikke kom flyvende fra start i Marseille. En stigende spurt efter et hårdt sidevindsløb burde go være guf for den råstærke nordmand, selvom han slet ikke er så hurtig som tidligere. I Michael Gogl, Andreas Stokbro og Michael Valgren har han gode folk til at føre sig frem, og det er netop i en sådan finale, at han stadig kan vinde.

Det bør også være en perfekt finale for Magnus Cort. Danskeren har ikke spurtet i en menneskealder, men mon ikke han er frisk på at forsøge i denne stigende finale, der ligger perfekt til ham. Holdet har ganske vist også Alberto Bettiol og Simon Clarke (og endda også Logan Owen) som gode folk til denne afslutning, men på så ”let” en bakke, bør Cort være hurtigst. Han har problemer i positionskampen, men her har han så stærkt et hold til at sætte sig op, at en dansk sejr er en mulighed - især hvis løbet bliver hårdt i sidevinden.

Damien Touze har det svært i klassiske massespurter, men dette burde være guf for ham. Han viste fornem form i Marseille, og han bliver stadig bedre og bedre. Han er lidt for alene i finalen til at blive meget farlig, men på en bakke som denne, kan han være med i kampen om podiet.

Thomas Boudat viste alt andet end storform i Marseille, og man kan frygte, at han får det svært i sidevinden. Til gengæld burde denne bakke ikke være helt håbløs for ham, da han elsker stigende spurt. Positioneringen er hans store akilleshæl, men fører Romain Hardy og Clement Russo ham godt frem, burde han have en vis fart i denne afslutning.

En uhyre spændende rytter er Biniyam Ghirmay. Det eritreiske supertalent var flyvende i Afrika, hvor han vandt to etaper, og dette burde lige være en spurt for en puncheurtype som ham. Til gengæld mangler han nok erfaring i positionskampen og ikke mindst sidevinden. Nippo har også lynhurtige Pierre Barbier, men om han er i form til at vinde i denne finale efter et sidevindsløb er nok tvivlsomt.

Roy Jans burde også kunne gøre det fornuftigt med et ret stærkt tog fra Alpecin, men finalen er nok for hård til, at han kan vinde. Edward Planckaert skal tages seriøst efter 5. pladsen i Marseille, hvor han vandt feltets spurt, men det vil alligevel være en overraskelse, hvis han vinder i dette skrappe selskab. Finalen er for hård for Jakub Mareczko , hvorfor CCC bør satse på Jonas Koch, der dog ikke er hurtig nok til at vinde. Benjamin Thomas, Kris Boeckmans, Cyril Barthe, Jordi Warlop, Lionel Taminiaux, Sean de Bie, Bryan Alaphilippe, Anthony Maldonado, Emiel Vermeulen, Tropicale-vinderen Jordan Levasseur, Jeremy Leveau og Roman Maikin kan alle prøve, men ikke vinde. Lorrenzo Manzin skal ville sædvanligvis være blandt favoritterne, men selvom han vandt en etape, var han i Afrika så skuffende, at han ikke synes at have formen.

Feltet.dks vinderbud: Matteo Moschetti

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Clement Venturini

Outsidere: Edvald Boasson Hagen, Magnus Cort, Benoit Cosnefroy, Damien Touze, Thomas Boudat

Jokers: Biniyam Ghirmay, Pierre Barbier, Lorrenzo Manzin, Edward Planckaert, Roy Jans, Sean de Bie, Jordan Levasseur