SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Se afslutningen på 1. etape af Slovenien Rundt

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

Serien af semiklassikere startede den 15. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens), og i august fulgte så Druivenkoers Overijse og Egmont Cycling Race. Siden har der været en lille pause, mens landet blandt andet har haft fokus på Renewei Tour, men nu går det løs igen. Mellem den 13. september og den 3. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fire kommer inden EM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb mod slutningen af året, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste EM-form - og måske endda vise en ny stjernetrøje frem. Det hele rundes af med netop løbet i Binche d. 3. oktober.

Under VM-ugen tager serien sig traditionelt en pause, og det gælder faktisk for det meste af cykelkalenderen. Der er dog to undtagelser, som særligt giver sprinterne en chance for at holde gang i benene frem mod afslutningen på den relativt flade belgisk-franske kalender, der tager fat igen i oktober, og som kulminerer med Paris-Tours, mens klatrerne afslutter deres sæson i Italien. Onsdag gælder det i Belgien Omloop van het Houtland Lichtervelde og søndag det franske Paris-Chauny, der begge har givet sig i kast med udfordringen at konkurrere om opmærksomheden med det VM-løb, som de i denne særlige sæson dog slipper for at ”slås” med.

Omloop van het Houtland Lichtervelde betragtes måske som et af de mindre belgiske løb, men der er tale om en begivenhed med en flot historie, der rækker helt tilbage til 1945, hvor André Maelbrancke vandt den første udgave. Siden da har store navne som Roger De Vlaeminck, Patrick Sercu, Herman Van Springel, Walter Planckaert og Johan Museeuw alle vundet, men løbet har aldrig for alvor slået igennem internationalt. Faktisk var det frem til og med 2006 kun tre udgaver, der blev vundet af udlændinge, og to af dem var endda hollændere. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor løbet har vundet popularitet blandt ryttere, der ikke skal til VM, og faktisk er kun seks af de seneste 15 udgaver blevet vundet af belgiere. Danske Martin Pedersen har sågar også stået øverst på podiet.

I kraft af løbets flotte og uafbrudte historie smertede det, da man i 2016 for første gang siden starten i 1945 måtte aflyse løbet. Løbet er en af de få belgiske semiklassikere, der var i fare for at forsvinde grundet økonomiske problemer, og da man måtte opgive at gennemføre arrangementet, frygtedes for fremtiden. Heldigvis kom man tilbage i 2017, og da det lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt med tre WorldTour-hold synes løbet igen at være tilbage i en god forfatning. I 2018 havde løbet det endda lidt lettere, da det grundet en generel forskydning af kalenderen afvikledes sammen med mange af de andre løb i ugen inden VM, og det gav et boost til startlisten, men siden har det været tilbage i sin vanlige position midt i VM-ugen efter endnu en aflysning, denne gang grundet corona, i 2020. Løbet er fortsat et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Mange belgiske endagsløb er meget flade og ender derfor ofte i en massespurt. Omloop van het Houtland Lichtervelde falder i denne kategori. Langt de fleste af de seneste udgaver er blevet vundet af sprintere - blandt andre har Marcel Kittel sejret to gange i de senere år - men det kan af og til lade sig gøre at snyde de hurtige folk. Det lykkedes blandt andet for Jelle Wallays, der var bedste mand fra et udbrud i 2014, Tom Devriendt, der var hurtigt blandt tre mand i 2017, i 2019, hvor det var et vildt sidevindsræs, der efterlod fem mand til at spurte om sejren med Max Walscheid som den hurtigste, og i 2021, hvor udbryderkongen Taco van der Hoorn ganske sensationelt holdt feltet bag sig med det yderste af neglene.

Sidste år var alt dog ved det gamle, da løbet kunne præsentere et endog efter vanlig standard meget stærkt felt. Her endte det nemlig i den klassiske massespurt, og her levede favoritten op til sin status. Jasper Philipsen fortsatte nemlig sin stærke sæson ved at sejre foran Arnaud De Lie og Dylan Groenewegen, der begge kæmpede for de livsvigtige point, deres hold var på jagt efter. Philipsen har valgt ikke at forsvare titlen, og da De Lie heller ikke er med denne gang, bliver Groenewegen eneste genganger fra det seneste podium.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Tidligere Saxo Bank-rytter stifter Danmarks første gravel-hold: Vi kan se et talent

Ruten

Omloop van het Houtland Lichtervelde følger samme model som mange andre belgiske semiklassikere. Det betyder, at det indledes med en strækning mellem start- og målbyen og derefter afsluttes med omgange på en afsluttende rundstrækning. I mange år har der både været start og mål i byen Lichtervelde, men i 2019 indgik man en aftale med kystbyen Middelkerke, der tidligere var vært for både det hedengangne Driedaagse van West-Vlaanderen og det stærkt forkortede Driedaagse van de Panne, om, at byen i de kommende år skulle genindtage sin plads på cykelscenen som vært for starten på dette løb.  Det blev dog kun en model, der blev brugt to gange, da man i 2022 flyttede starten til Eernegem - en by bare få kilometer fra Lichtervelde - og den vil fungere som startby igen i år.

For første gang i mange år ændrede man i 2021 den afsluttende rundstrækning, der blev forlænget, men hvis sidste halvdel var den samme, som den plejede at være. Den nye rundstrækning genbrugtes i 2022, og man fortsatte med at køre omgange på en rundstrækning omkring startbyen, som man har gjort det siden 2019. Det hele gentages i år, hvor ruten med undtagelse af en ganske, ganske marginal justering af stykket mellem Eernegem og Lichtervelde og af den indledende rundstrækning er præcis den samme som sidste år.

Årets løb er 195,2 km langt og fører feltet fra Eernegem til Lichtervelde, og det skal altså deles i tre dele. Man lægger nemlig ud med at køre tre omgange på en 15,1 km lang rundstrækning i området øst for Eernegem, og her er det helt fladt. Der er heller ingen væsentlige tekniske komplikationer på en rute, der mest består af lange, lige veje.

Efter tredje omgang sætter man kursen mod syd og senere øst og slutteligt sydøst for at køre gennem det flamske fladland med retning mod Lichtervelde. Man kører her nord om Torhout på en lidt mere kringlet del af ruten, inden man rammer den afsluttende rundstrækning, hvor man kører sidste del frem mod en første passage af stregen efter 86,4 km.

Løbet afsluttes nu med ni omgange på en 12,1 km lang rundstrækning, der som sagt er en forlænget udgave af den klassiske rundstrækning og den samme som i 2021 og 2022. Den er henlagt til området nordøst for Lichtervelde og er også helt flad. Heller ikke her er der mange tekniske udfordringer, når man ser bort fra et par sving inde i byen, og den består mest af lange og lige veje. Den første del er ganske let faldende og den sidste del let stigende, men sidste kilometer er flad. Finalen er dog ganske kringlet, da en lang, lige vej afbrydes af tre skarpe sving hurtigt efter hinanden lige ved den røde flamme - det sidste med 800 m igen - hvorefter en lige vej leder frem til et ganske blødt venstresving 300 m fra stregen.

Løbet byder på i alt bare 392 højdemeter mod 391 højdemeter på den næsten identiske rute i 2022, og det er næsten det halve af de 742 højdemeter, man havde i 2021.

Læs også

Vinjebo stopper karrieren

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Som i de fleste belgiske løb er det vejret, der kan skabe mere splittelse end ventet, som vi så det i 2019, og i år kan det meget vel gå sådan igen. Onsdagen bliver overskyet med en temperatur, der vil stige fra 19-22 grader, og det vil være meget blæsende med en hård vind (32-34 km/t) fra sydsydvest. Det giver mest med- og modvind på den indledende rundstrækning og en del sidemedvind på stykket mellem de to rundstrækninger. På finalerundstrækningen vil der først være direkte medvind, inden der kommer et kort sidevindsstykke. Derefter vil der være direkte modvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 800 m.

Favoritterne

Omloop van het Houtland Lichtervelde har ikke uden grund ry for at være et sprinterløb. Ruten er helt flad, og derfor er det som regel kun vejret, der kan forhindre en massespurt. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste hold møder op med hurtige folk og har som intention at arbejde for en afgørelse blandt de skarpe afsluttere. I langt de fleste tilfælde får vi en massespurt.

Så sent som i 2019 fik vi imidlertid et gedigent sidevindsræs vundet af Max Walscheid, og rutens karakter taget i betragtning har udbrud tillige en overraskende god succesrate, senest illustreret i 2021 af Taco van der Hoorn, der på imponerende vis akkurat snød sprinterne. Vinden skal dog være ret kraftig for at spille en rolle. Det så vi i 2021, hvor vi havde vindstyrker på over 20 km/t, men hvor feltet ikke splittedes. I det hele taget gælder det generelt for disse rundstrækningsløb. Sidste år havde vi ret blæsende udgaver af både Kampioenschap van Vlaanderen og Gooikse Pijl, men begge endte i massespurter i næsten fulde felter.

Men hvis styrker på over 20 km/t ikke er nok, er styrker på over 30 km/t måske. I år bliver det ekstremt blæsende, og her er alle betingelser i hvert fald til stede. Spørgsmålet er bare, om retningen er den rette. De sidste 110 km finder sted på finalerundstrækningen, og her er der kun et kort sidevindsstykke adskilt af lange mod- og medvindsstykker. Til gengæld er der masser af basis for, at løbet kan splitte tidligere.

Jeg ser flere mulige scenarier. Det vil undre mig, hvis ikke det splitter tidligt, og det er muligt, at et reduceret felt så vil afgøre det på finalerundstrækningen, hvor den ikke splitter mere. I det tilfælde får vi en reduceret massespurt. Det er også muligt, at vi får en stor regruppering på rundstrækningen, og at det korte sidevindsstykke ikke er nok til at forhindre en fuld massespurt. Endelig er der chancen for det fulde sidevindsdrama, hvor den splitter igen på sidevindsstykket på rundstrækningen. I det tilfælde kan det blive en meget lille gruppe som i 2019 eller måske den slags solosejre, man kan se i sidevindsræs.

Jeg hælder nok mest til første scenarium med en reduceret massespurt. Jeg tror, at sidevindsstykket er for kort, når man med det samme drejer ind i direkte modvind. Jeg udelukker ingen af de tre scenarier, men et reduceret felt efter et hårdt løb er bedste bud. Sidevindsræset betyder også, at vi kan udelukke endnu en udbrudssejr. Dertil bør feltet være alt for nervøst med for megen positionskamp.

Årets felt er stærkere end vanligt. Løbets placering i VM-ugen har gjort det til et svagt besat løb med ofte kun 2-3 WorldTour-hold. Sidste år rasede pointkampen imidlertid. Det var i hvert fald ikke svært at regne ud, hvorfor Cofidis, Israel-PT, Movistar og BikeExchange, der ikke har for vane at køre løbet, var til start, og selvom Quick-Step skippede et hjemmebaneløb, kan man præsentere ikke færre end ni WorldTour-hold - altså præcis halvdelen. Det gjode det til den klart stærkest besatte udgave i nyere tid. Så godt er det slet ikke i år, men fem WorldTour-hold er mere, end vi ofte ser det.

Selve spurten er ret kringlet. Det er helt afgørende at sidde rigtigt ved de tre sving ved den røde flamme, der kommer efter en lang, lige vej, og det bliver en ren spurt at nå frem hertil. Derefter er der yderligere et blødt sving med 300 m igen, hvor man heller ikke kan sidde for langt tilbage. Det ligner en spurt, hvor et godt tog er vigtigt og farten ikke helt så afgørende, selvom der er tid til at lade farten tale i en spurt, der jo foregår i medvind. Får vi et reduceret felt, vil positionskampen dog være mindre, og friskhed vil også spille en større rolle.

Læs også

Prudhomme vil gentage "folkelig succes" med ny Tour-start

Jeg vælger at pege på Dylan Groenewegen. Hollænderen har siden Jumbo-dagene været en ørn i sidevind, og med den ekstra holdbarhed, han har fundet, kan de barske betingelser hjælpe ham. Hans forrygende spurt i fredags viste også lidt af hans gamle fart, og hvis han spurter sådan, skal selv Tim Merlier og Sam Welsford stå tidligt op for at slå ham. En teknisk finale er normalt et problem, men her ligner hans tog med Blake Quick, Lukas Pöstlberger, Elmar Reinders og ikke mindst Luka Mezgec et af de stærkeste. Han kan meget vel blive sat op fra spids, og sker det, ser det lovende ud i kamp med Merlier og Welsford, der har problemer i positionskampen. Jeg kan dog være bekymret for Groenewegens fart efter et hårdt løb, der ikke plejer at hjælpe den, men jeg tror på, at han endelig får den sejr, han længe har jagtet. Mezgec er måske en anelse mere robust i sidevinden og kan være en plan B.

Det kan også blive Sam Welsford, men det er som altid med usikkerhed. Det er det altid, når vi taler om en kringlet finale, fordi han har det så svært i positionskampen. Denne gang ligner hans tog med John Degenkolb, Casper van Uden, Niklas Märkl og Nils Eekhoff dog et af de stærkeste, og får vi et mindre felt, vil han stå endnu stærkere. Vi har i Schelderprijs i 2021 set, at han er fremragende i sidevind, men med kun ét løb siden Renewi Tour er hans form usikker. Derfor er der ingen garanti for overlevelse, men i dette felt bør DSM være blandt de stærkeste i sidevind. Med den fart, han viste i Renewi, kan han slå alle, og med sit tog og i et mindre felt tror jeg på, at han kan vinde. Falder han fra, er Van Uden et godt alternativ, som vi også så i Scheldeprijs i 2021, og han har vist form. Og ellers har de Eekhoff og Degenkolb som backup, da de ikke burde få problemer i vinden i dette felt.

Manden, der kan slå ham på fart, er naturligvis Tim Merlier, men jeg er bekymret for hans svage positionering i denne finale. Han er til start med udviklingsholdet og får derfor ikke megen støtte. Han har heldigvis Bert Van Lerberghe ved sin side, men er det nok. Heldigvis er han god i vind, og i et mindre felt vil han stå langt stærkere. Han bør også kunne lukrere på mere friskhed efter et hårdt løb, men alt kan gå galt i svingene. Og selv hvis han sidder rigtigt, viste Welsford i Renewi, at han ikke kan være stensikker på at vinde.

Sidevinden er dårligt nyt for Jakub Mareczko , men får vi et fuldt felt, står han slet ikke så ringe. Normalt er han skidt stillet i en teknisk finale, men her ligner hans tog med Jensen Plowright, Ramon Sinkeldam, Jonas Rickaert og Lionel Taminiaux måske det allerstærkeste. Kan han holde hjul på Taminiaux, er det i en kringlet finale som denne, at han kan slå hurtigere folk, som han gjorde det i ZLM Tour. Falder han fra, er Taminiaux et langt mere holdbart og godt alternativ, der med lidt held i positionskampen ikke vil være helt uden chance.

Hos Intermarché ved vi, at Gerben Thijssen har farten til at vinde, men det er altid et stort problem i positionskampen. Derfor er denne finale dårligt nyt for ham. Hans tog med Baptiste Planckaert, Arne Marit og Adrien Petit er heller ikke det stærkeste, selvom Petit har stor erfaring. I søndags sad han trods et meget svagere tog dog godt, og lykkes det, kan han vinde. Jeg vil også anse ham som sårbar i sidevinden, hvor Marit vil være et mere holdbart, men knap så hurtigt alternativ.

Arkea kommer med mange sprinter og har ikke meldt ud, hvem de satser på. Bedste bud er nok Dan McLay. Han synes at have tabt lidt af sin fart, men han har udviklet sig til at være ret god i positionskampen, ligesom han har vist evner i vind. I denne kringlede finale kommer han langt med et godt lead-out. Holdets hurtigste er dog nok den David Dekker, vi så i Giroen, men han har været formsvag siden dengang. Jeg tvivler på, at han får chancen, og i et hårdt løb falder han nok fra. Jeg tror, at der er bedst chance for, at de kører for Luca Mozzato, der netop har vundet, men selvom han vil have glæde af et sidevindsræs, vinder han næppe mod de bedste i dette felt. Endelig har holdet Amaury Capiot, men han har ikke vist form efter sin alenlange skadespause.

Lotto kommer med Caleb Ewan , men det er svært at tro på den urimeligt formsvage australier. Får vi et let løb, kan jeg ikke helt udelukke ham, fordi hans tog med Cedric Beullens, Rüdiger Selig og Jacopo Guarnieri er et af de stærkeste, men i et sidevindsræs giver jeg ham ingen chance. Mest sandsynligt er det, at de ender med at køre for Beullens, der særligt efter et hårdt løb kan komme et stykke med sit gode tog, men vinde kan han ikke. Får vi et meget vildt sidevindsræs, kan sidevindsstærke Selig ende alene, men heller ikke han kan vinde.

Bingaol har nok kun en chance, hvis løbet bliver let, da hverken Matteo Malucelli eller Alexander Salby kan ventes at være langt fremme i et sidevindsræs. I det tilfælde vil de køre for Malucelli, der dog har skuffet meget på det sidste. Han har positioneret sig skidt, men farten fører langt, og kan han trods et svagt hold finde takterne fra ZLM Tour, kommer han relativt langt i dette felt.

Uno-X stiller med Erlend Blikra, der i foråret viste lovende fart og en pludselig ganske god positionering. Han har dog ikke kørt meget i efteråret, og da han fik chancen i fredags, gik det galt. Uno-X kommer heller ikke med det stærkeste tog med kun Lasse Norman og Louis Bendixen som markant støtte, men sidevind kan måske hjælpe, hvis formen er bedre end antaget. Sidder han rigtigt, rækker hans fart langt.

Læs også

Succesfuldt DCU-hold går efter at blive kontinentalhold i 2025

Bolton kommer med Rory Townsend, der før har vist god positionering og derfor ikke står helt dårligt i denne afslutning. Han mangler farten til at vinde, men kan han trods et svagt hold drage fordel af sin robusthed i sidevinden, kan det sagtens blive til et fint resultat. Han ledsages af Mark Stewart, der i England begyndte at finde formen, men han er som udgangspunkt lead-out man.

Human Powered Health satser på Stanislaw Aniolkowski, men efter et lovende forår har han skuffet på det sidste. Senest imponerede han ikke i det svage felt i Slovakiet, og det gør det svært at være alt for optimistisk. Han har heller ikke positioneret sig godt og ser sårbar ud i sidevinden, men får vi et fuldt felt, er hans tog ret stærkt. Et alternativ er unge Scott McGill, men han er kun plan B.

Flanders kommer med Milan Fretin, men det kniber for ham i positionskampen. Derfor er den kringlede finale en ulempe, og has hold er heller ikke stærkt. Et sidevindsræs er nok heller ikke nogen fordel, men en 10. plads i søndagens stærkere felt vidner om, at han med lidt held godt kan præstere. Mere holdbare alternativer er Alex Colman og Ruben Apers.

På kontinentalholdene er det svært, hvis vi får et sidevindsræs, hvor de altid vil stå skidt, men det er altid værd at holde øje med Timothy Dupont, der stadig kan komme langt på dette niveau. Hos Unibet imponerede Davide Bomboi stort i England, særligt i positionskampen, men de har også alternativer i Joren Bloem og måske Hartthijs De Vries. Andre, der kan blande sig, er Rait Ärm, Emiel Vermeulen, Gil D’Heygere, Enrico Dhaeye, Anton Stensby, Karsten Larsen Feldmann, Eirik Lunder, Lars Hohmann og Jordan Habets.

***** Dylan Groenewegen

**** Sam Welsford, Tim Merlier

*** Jakub Mareczko, Gerben Thijssen, Dan McLay, Luca Mozzato, Casper van Uden

** Lionel Taminiaux, Arne Marit, David Dekker, Caleb Ewan, Matteo Malucelli, Erlend Blikra, Cedric Beullens, Nils Eekhoff, Luka Mezgec, Rory Townsend, Stanislaw Aniolkowski, Timothy Dupont, Milan Fretin, John Degenkolb

* Davide Bomboi, Joren Bloem, Rait Ärm, Emiel Vermeulen, Bert Van Lerberghe, Jonas Rickaert, Adrien Petit, Scott McGill, Alexander Salby, Rüdiger Selig, Mark Stewart, Jacopo Guarnieri, Ramon Sinkeldam, Niklas Märkl, Louis Bendixen, Amaury Capiot, Alex Colman, Ruben Apers, Colin Joyce, Harttijs de Vries, Gil D’Heygere, Enrico Dhaeye, Anton Stensby, Karsten Larsen Feldmann, Eirik Lunder, Lars Hohmann, Jordan Habets

Danskerne

Hos Bingoal skal Alexander Salby støtte Matteo Malucelli, hos Jayco skal Adam Holm støtte Dylan Groenewegen, og hos Uno-X skal Louis Bendixen, Marcus Sander Hansen, Mads Landbo, Lasse Norman og William Blume støtte Erlend Blikra.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2022.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE