STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, som dog i år er flyttet til juni, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, der nu er flyttet til marts, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Serien af semiklassikere startede den 7. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens, og igennem august gik det slag i slag med Circuit Franco Belge, Schaal Sels, Egmont Cycling Race og Druivenkoers Overijse. Siden har der været en lille pause, mens landet skulle have haft blikket rettet mod Benelux Tour, der dog blev aflyst, men nu går det løs igen. Mellem den 14. september og den 9. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fem kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb efter VM-løbet, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem. Det hele rundes af med Memorial Rik van Steenbergen d. 9. oktober.

Under VM-ugen tager serien sig traditionelt en pause, og det gælder faktisk for det meste af cykelkalenderen. Der er dog to undtagelser, som særligt giver sprinterne en chance for at holde gang i benene frem mod afslutningen på den relativt flade belgisk-franske kalender, der tager fat igen i oktober, og som kulminerer med Paris-Tours, mens klatrerne afslutter deres sæson i Italien. Onsdag gælder det i Belgien Omloop van het Houtland Lichtervelde og søndag det franske Paris-Chauny, der begge har givet sig i kast med udfordringen at konkurrere om opmærksomheden med løbene i Flandern.

Omloop van het Houtland Lichtervelde betragtes måske som et af de mindre belgiske løb, men der er tale om en begivenhed med en flot historie, der rækker helt tilbage til 1945, hvor André Maelbrancke vandt den første udgave. Siden da har store navne som Roger de Vlaeminck, Patrick Sercu, Herman Van Springel, Walter Planckaert og Johan Museeuw alle vundet, men løbet har aldrig for alvor slået igennem internationalt. Faktisk var det frem til og med 2006 kun tre udgaver, der blev vundet af udlændinge, og to af dem var endda hollændere. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor løbet har vundet popularitet blandt ryttere, der ikke skal til VM, og faktisk er kun fem af de 14 udgaver blevet vundet af belgiere. Danske Martin Pedersen har sågar også stået øverst på podiet.

I kraft af løbets flotte og uafbrudte historie smertede det, da man i 2016 for første gang siden starten i 1945 måtte aflyse løbet. Løbet er en af de få belgiske semiklassikere, der var i fare for at forsvinde grundet økonomiske problemer, og da man måtte opgive at gennemføre arrangementet, frygtedes for fremtiden. Heldigvis kom man tilbage i 2017, og da det lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt med tre WorldTour-hold synes løbet igen at være tilbage i en god forfatning. I 2018 havde løbet det endda lidt lettere, da det grundet en generel forskydning af kalenderen afvikledes sammen med mange af de andre løb i ugen inden VM, og det gav et boost til startlisten, men nu er det tilbage i sin vanlige position midt i VM-ugen efter endnu en aflysning, denne gang grundet corona, i 2020. Løbet er fortsat et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Mange belgiske endagsløb er meget flade og ender derfor ofte i en massespurt. Omloop van het Houtland Lichtervelde falder i denne kategori. Langt de fleste af de seneste udgaver er blevet vundet af sprintere - blandt andre har Marcel Kittel sejret to gange i de senere år - men det kan af og til lade sig gøre at snyde de hurtige folk. Det lykkedes blandt andet for Jelle Wallays, der var bedste mand fra et udbrud i 2014, Tom Devriendt, der var hurtigt blandt tre mand i 2017, og i 2019, hvor det var et vildt sidevindsræs, der efterlod fem mand til at spurte om sejren med Max Walscheid som den hurtigste.

Utroligt nok skete det også i den seneste udgave i 2021. Her lykkedes det nemlig udbryderkongen Taco van der Hoorn at fortsætte sin fantastiske sæson ved at snyde feltet med 4 sekunder og tage endnu en solosejr. Det blev endda en stor fest for Intermarché, da den uhyre formstærk Danny van Poppel vandt feltets spurt foran Gerben Thijssen, der dog ikke kørte for holdet dengang. Der bliver imidlertid intet titelforsvar, da Van der Hoorn skipper løbet, og da Van Poppel puster ud efter Vueltaen, bliver Thijssen eneste genganger fra det seneste podium.

Ruten

Omloop van het Houtland Lichtervelde følger samme model som mange andre belgiske semiklassikere. Det betyder, at det indledes med en strækning mellem start- og målbyen og derefter afsluttes med omgange på en afsluttende rundstrækning. I mange år har der både været start og mål i byen Lichtervelde, men i 2019 indgik man en aftale med kystbyen Middelkerke, der tidligere var vært for både det hedengangne Driedaagse van West-Vlaanderen og det stærkt forkortede Driedaagse van de Panne, om, at byen i de kommende år skulle genindtage sin plads på cykelscenen som vært for starten på dette løb. Det blev dog kun en model, der blev brugt to gange, da man i år flytter starten til Eernegem - en by bare få kilometer fra Lichtervelde. For første gang i mange år ændrede man i 2021 den afsluttende rundstrækning, der blev forlænget, men hvis sidste halvdel er den samme, som den plejer. Den nye rundstrækning genbruges i år, og man fortsætter med at køre omgange på en rundstrækning omkring startbyen, som man har gjort det siden 2019.

Årets løb er 196,4 km langt og fører feltet fra Eernegem til Lichtervelde, og det skal altså deles i tre dele. Man lægger nemlig ud med at køre tre omgange på en 15,4 km lang rundstrækning i området øst for Eernegem, og her er det helt fladt. Der er heller ingen væsentlige tekniske komplikationer på en rute, der mest består af lange, lige veje.

Efter tredje omgang sætter man kursen mod syd og senere øst og slutteligt sydøst for at køre gennem det flamske fladland med retning mod Lichtervelde. Man kører her nord om Torhout på en lidt mere kringlet del af ruten, inden man rammer den afsluttende rundstrækning, hvor man kører sidste del frem mod en første passage af stregen efter 87,5 km.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Løbet afsluttes nu med ni omgange på en 12,1 km lang rundstrækning, der som sagt er en forlænget udgave af den klassiske rundstrækning og den samme som i 2021. Den er henlagt til området nordøst for Lichtervelde og er også helt flad. Heller ikke her er der mange tekniske udfordringer, når man ser bort fra et par sving inde i byen, og den består mest af lange og lige veje. Den første del er ganske let faldende og den sidste del let stigende, men sidste kilometer er flad. Finalen er dog ganske kringlet, da en lang, lige vej afbrydes af tre skarpe sving hurtigt efter hinanden lige ved den røde flamme - det sidste med 800 m igen - hvorefter en lige vej leder frem til et ganske blødt venstresving 300 m fra stregen.

Løbet byder på i alt bare 391 højdemeter, hvilket er næsten det halve af de 742 højdemeter, man havde sidste år.

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Som i de fleste belgiske løb er det vejret, der kan skabe mere splittelse end ventet, som vi så det i 2019, men det sker helt sikkert ikke i år. Efter sidste uge, der var præget af regn og blæst i Belgien, er vejret nemlig blevet helt sensommerligt. Onsdagen ventes således at byde på en god blanding af sol og skyer og en flot temperatur på 18 grader. Vigtigst er det, at det vil være næsten vindstille med bare en svag til let vind (5-7 km/t) fra nordøst. Det giver efter den indledende rundstækning, først sidemed- og så sidemodvind frem til den afsluttende rundstrækning. Her vil der først være modvind, derefter kortvarigt sidevind, indtil man får medvind på det lange stykke frem til svingene ved den røde flamme. Efter disse får man sidemod- og modvind over den sidste kilometer.

Favoritterne

Omloop van het Houtland Lichtervelde har ikke uden grund ry for at være et sprinterløb. Ruten er helt flad, og derfor er det som regel kun vejret, der kan forhindre en massespurt. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste hold møder op med hurtige folk og har som intention at arbejde for en afgørelse blandt de skarpe afsluttere. I langt de fleste tilfælde får vi en massespurt.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Så sent som i 2019 fik vi imidlertid et gedigent sidevindsræs vundet af Max Walscheid, og rutens karakter taget i betragtning har udbrud tillige en overraskende god succesrate, senest illustreret med sidste år af Taco van der Hoorn, der på imponerende vis akkurat snød sprinterne. Vinden skal dog være ret kraftig for at spille en rolle. Det så vi sidste år, hvor vi havde vindstyrker på over 20 km/t, men hvor feltet ikke splittedes. I det hele taget gælder det generelt for disse rundstrækningsløb. I sidste havde vi ret blæsende udgaver af både Kampioenschap van Vlaanderen og Gooikse Pijl, men begge endte i massespurter i næsten fulde felter.

Disse betragtninger omkring sidevind er dog helt irrelevante i år. Efter en uge, hvor hele Nordeuropa var ramt af en kraftig nordvestenvind og mange byger, er det helt anderledes i begyndelsen af denne uge. Det samme stabile vejr, som også rammer Danmark i disse vejr, vil vi også finde i Belgien, og det bliver således næsten vindstille. Vinden vil være så svag, at den end ikke vil skabe nervøsitet.

Årets felt er historisk stærkt. Løbets placering i VM-ugen har gjort det til et svagt besat løb med ofte kun 2-3 WorldTour-hold. I år raser pointkampen imidlertid. Det er i hvert fald ikke svært at regne ud, hvorfor Cofidis, Israel-PT, Movistar og BikeExchange, der ikke har for vane at køre løbet, er til start, og selvom Quick-Step skipper et hjemmebaneløb, kan man præsentere ikke færre end ni WorldTour-hold - altså præcis halvdelen. Det gør det til den klart stærkest besatte udgave i nyere tid.

Det betyder også, at vi formentlig kan glemme alt om en udbrudssejr denne gang. Den seneste udgave af startlisten, der er udsendt mandag, er svækket kraftigt, da der tilsyneladende er afbud fra den sygdomsramte Caleb Ewan og Jasper Philipsen, hvorfor Alpecin lidt overraskende møder op uden en af deres to supersprintere. Lotto kommer imidlertid stadig med Arnaud de Lie, og BikeExchange kommer med Dylan Groenewegen. Både Gerben Thijssen og Jordi Meeus har fået enorm selvtillid af weekendens sejre, og vi så allerede i Gooik, at Meeus troede så meget på sig selv efter lørdagens sejr, at hans hold pludselig tog ansvar. Vi har således fire hold, der vil arbejde for en spurt, og når man samtidig ser, hvor meget Movistar troede på Max Kanter i lørdags, er det på en dag uden vind svært at forestille sig, at vi ikke får en spurt efter en stille og rolig dag, hvor et udbrud vil blive kontrolleret og hentet i tide.

Selve spurten er ret kringlet. Det er helt afgørende at sidde rigtigt ved de tre sving ved den røde flamme, der kommer efter en lang, lige vej, og det bliver en ren spurt at nå frem hertil. Derefter er der yderligere et blødt sving med 300 m igen, hvor man heller ikke kan sidde for langt tilbage. Det ligner en spurt, hvor et godt tog er vigtigt og farten ikke helt så afgørende, selvom der er tid til at lade farten tale i en spurt, der dog foregår i modvind.

Tabene af Ewan og Philipsen er en skam, for det svækker sprinterfeltet markant, og derfor går jeg med Arnaud de Lie. Belgieren har vundet et hav af løb på dette niveau, og han viste imponerende fart, da han overspurtede Philipsen i Primus Classic i lørdags. Til gengæld så vi også i Gooik, at han er sårbar, når hans tog ikke er det stærkeste, og han er ikke den garanti i positionskampen, som eksempelvis Philipsen er. Her har han imidlertid storartet støtte af Michael Schwarzmann, Florian Vermeersch, Roger Kluge og ikke mindst Rudiger Selig, og det ligner løbets i særklasse bedste tog. Jeg føler mig ikke helt overbevist om, at han nødvendigvis er hurtigere end Thijssen og Meeus på ren fart, og jeg regner ham stadig som langsommere end Groenewegen, men det kan han sagtens være. I en finale, hvor toget er vigtigt, burde han være hurtig til med så stærkt et lead-out at tage endnu en sejr til den efterhånden lange række.

Disse løb har været ret frustrerende for Dylan Groenewegen. Både i Fourmies, Koolskamp og Gooik var han en enmandshær til sidst, og selvom det faktisk hver gang er lykkedes ham at undgå at blive lukket inde, hvorfor han er blevet hhv. nr. 2, 3 og 5, er han hver gang startet for langt tilbage. Det er ikke opløftende forud for så teknisk en spurt som denne, men måske er der håb. Luka Mezgec har ikke været udset til at skulle køre disse løb, men han står på den startliste, der er udsendt mandag. Er han med, begynder et tog med Kelland O’Brien, Elmar Reinders, Campbell Stewart, Kaden Groves og Mezgec at se lovende ud. Den lange spurt, han kørte i Fourmies, og den fine spurt, han på en defekt cykel kørte i Koolskamp, viser, at han formentlig stadig er hurtigst. Sidder han rigtigt, bør han vinde, og hvis Mezgec er med, er chancen større, end den plejer. Sker der noget med Groenewegen, er Groves som alternativ en reel vinderkandidat, men som vi så i Vueltaen, lider han også meget under sin positionering.

Det var herligt at se Jordi Meeus vinde i lørdags. Siden juni har han lignet en mand med farten til at slå de bedste, og det beviste han definitivt ved at overspurte Arnaud Demare i en direkte duel. Desværre har hans på papiret så stærke tog med Shane Archbold, Marco Haller og Martin Laas været rystende svagt, for de synes alle tre at være enormt formsvage. Til dette løb ventes de styrket markant med Ryan Mullen og Nils Politt, og efter et meget let og vindstille løb burde selv de tre formsvage lead-out men være med hjem. Mullen og Politt har ikke farten til sidst, men det har Haller og Laas. Sidder de endelig hos Meeus denne gang, hvad de ikke gjorde hverken i Koolskamp, Primus Classic eller Gooik, har de et tog, der kan true Lotto, og så er Meeus helt sikkert hurtig nok til at vinde.

Det er imponerende med Gerben Thijssen. Hans resultater er få, fordi han altid taber positionskampen, men når han endelig sidder rigtigt, er han lynhurtig. Det så vi med sejen i Polen, hvor han slog nogle store navne på ren fart, men det definitive bevis kom søndag, hvor han slet og ret overspurtede Philipsen. Når han kan det, er han hurtig nok til at slå alle her også, men i søndags havde han et gyldent våben, da Alexander Kristoff kørte lead-out. Hans tog med Tom Devriendt, Adrien Petit og Boy van Poppel er på papiret stærkt, men det lykkes aldrig med at bringe ham ordentligt frem. Det tvivler jeg desværre også på, at de vil lykkes med her, men skulle de ramme rigtigt i et løb uden alt for mange stærke, ved vi nu, at Thijssen har farten til at vinde.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Max Kanter er virkelig blomstret op hos Movistar og kommer til løbet med to podiepladser fra weekendens løb. Grundet sin efterhånden eminente positionering er han pokkers stabil, men han har endnu ikke vundet. Dertil mangler han den sidste fart, og derfor er det svært at se ham vinde onsdag i dette stærke felt. Omvendt er finalen så kringlet, at man kommer langt på positionering, og det har jo pludselig vist sig at være Kanters store styrke.

Jumbo møder med Mike Teunissen , der kører sit første løb siden Vueltaen, som han sluttede i fabelagtig form. Normalt er han ikke hurtig nok til at vinde disse spurter, og det er han nok heller ikke i dette felt. Han er dog fremragende i positionskampen, som vi senest så i Madrid, og et tog med Tosh van der Sande og Timo Roosen er ganske lovende. Den kringlede finale er en gave til ham, og det gør det muligt at slå hurtigere folk. Det er stadig svært at se ham vinde, men spurten på 2. etape i Vueltaen gør, at man ikke helt kan udelukke det.

Bingoal kommer med Timothy Dupont, der har kørt nogle meget lovende spurter, siden han tog sin flotte sejr i Mayenne. Senest blev han nr. 5 i det meget stærke felt i Koolskamp, og det vidner om, at hans fart rækker meget langt. Hans positionering er også gået godt på det sidste, og hans manglende holdbarhed vil ikke være et problem i dette løb. Hans tog er svagt, og han er ingen garanti i positionskampen, men hans fart fører ham langt. Holdet har også Milan Menten , men denne form for spurt er ikke ham, og normalt vil de køre for Dupont.

Uden Philipsen får Jakub Mareczko chancen hos Alpecin. Italieneren viste så megen fart i ZLM Tour, at han nok stadig har farten til at køre med om sejren i dette felt, men hans positionering er stadig en katastrofe. Derfor er denne tekniske finale slet ikke ham, og han ender næppe i top 10. Jeg finder lidt håb i et tog med Timo Kielich, Edward Planckaert og Jonas Rickaert, men det er nok tvivlsomt, om sidstnævnte, der er en god lead-out man, er stærk nok i sit første løb efter den lange skadespause. Toget giver ham en chance, men formentlig ender han ikke i top 10.

Det har været et elendigt år for Giacomo Nizzolo, der slet heller ikke har vist form efter sommerpausen. Der var dog opløftende tendenser ved hans kørsel i Quebec, og måske er han ved at finde bedre ben. Det er dog ikke så afgørende i dette lette sprinterløb, hvor det mest handler om fart og positionering. Begge dele har det knebet med i år, og det skaber tvivl, selvom han normalt er god i kringlede finaler. Han har dog her hjælp af sin vanlige lead-out man Rick Zabel, som sammen med Jenthe Biermans og Tom van Asbroeck har god erfaring med at køre lead-out. Det er svært at se ham vinde, men et godt lead-out fra Zabel bør kunne give et godt resultat. Holdet har også Itamar Einhorn, der i Vueltaen viste god fart, men det har knebet med hans positionering på det sidste, senest i sidste uge. Normalt kører de for Nizzolo, men grundet pointkampen er det muligt, at de begge spurter.

DSM kommer med både Sam Welsford og Cees Bol. I skrivende stund har de ikke meldt ud, hvem de kører for, men i fredags var det planen at køre for Welsford, og det vil det formentlig være igen denne gang, da Bol skifter hold. Desværre er det gået helt galt for australieren efter den lovende start i april og maj, og senest tabte han igen positionskampen i Koolskamp. Positioneringen har været så skidt, at det er svært at være særligt optimistisk i denne kringlede finale, men toget, der også tæller Bol, styrkes markant med Joris Nieuwenhuis, der kommer fra Vueltaen. Sidder han rigtigt, bør Welsford stadig have noget af den imponerende fart, han viste i foråret. Kører de i stedet for Bol, ser det vanskeligere ud, da han er endnu ringere i positionskampen og næppe heller helt så hurtigt i denne form for spurt.

Arkea stiller med Amaury Capiot, der efter sin skade er kommet hurtigt i form igen. Hans store styrke er den gode positionering, der ofte sender ham i top 10, men i dette skarpe felt mangler han farten til at vinde. Skulle han vinde, skulle han have det bedste tog, og det har han slet ikke, da holdet stiller med en svag formation. Formentlig ender han godt, men vinde kan han næppe.

Cofidis er i desperat jagt på point, og her kommer de med fire af deres fem sprintere. Normalt vil de satse på Bryan Coquard, men han er ikke hurtig nok til at vinde denne slags boulevardspurter. Til gengæld er et tog med Piet Allegaert, Max Walscheid og ikke mindst Simone Consonni, der er en god lead-out man, stærkt, og det er vigtigt i denne kringlede finale. Det kan derfor godt blive til et godt resultat, men sejren bliver det næppe til. Grundet pointjagten er det også muligt, at de spurter med flere mand, men heller ikke de øvrige er hurtige nok til at vinde. Allegaert og Consonni er normalt positioneringsstærke, selvom det har knebet lidt for italieneren på det sidste, mens det slet ikke gælder for Walscheid.

Human Powered Health har en god kandidat i Arvid de Kleijn, men han har ikke rigtigt tur i den i øjeblikket. Hans fart har i år ikke virket så god som tidligere, men normalt er han god i positionskampen. Det plejer at føre et godt resultat med sig, men også på det område har han svigtet lidt på det sidste. Det gør ham til et mere usikkert, end han som regel er. Holdet har også Matthew Gibson, men normalt kører de for De Kleijn.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Sidste år så Arne Marit så lovende ud, men han er faldet helt sammen. Det har dog været bedre på det sidste, og hans 9. plads i Gooik giver et vist håb. Holdet er svagt, og da han har haft det svært i positionskampen, går det i denne kringlede finale formentlig galt, men efter søndagens resultat er der et lille håb. Som alternativ har holdet Jules Hesters, men han går sjældent i top 10 i disse løb.

Total har Niccolo Bonifazio på den opdaterede startliste, men da han tages af den ene startliste efter den anden i disse dage, er det svært at tro, at han kommer til start. Hvis han gør, har han været ude så længe, at vi næppe skal have spor af forventninger. I stedet vil holdet formentlig ende med at køre for Lorrenzo Manzin , der fik sin sejr i Poitou-Charentes. Han mangler masser af fart i denne slags finaler, men han har positioneret sig hæderligt i år.

De øvrige hold får svært ved at vinde. Uno-X vil prøve med Erlend Blikra, Bolton med Luke Mudgway, Elevate med Davide Bomboi og Roubaix med Emiel Vermeulen, der plejer at kunne begå sig i disse felter, men har skuffet i år, Minerva med Gil D’Heygere og Metec måske med Lars Hohmann. Geofco og Tarteletto er uden sprinter.

OPDATERING: Den endelige startliste er endnu ikke kommet. Går det, som det plejer med disse belgiske løb, kommer den først i løbet af onsdagen, hvor jeg vil opdatere optakten.

Foreløbig ved vi dog, at Alpecin alligevel stiller med Jasper Philipsen. Hans tog er ikke imponerende, og hans seneste spurter har skuffet en anelse. Jeg hælder til at gøre ham til favorit, men De Lie slog ham klart i lørdags, og han blev overspurtet af Thijssen søndag. Hans positionering gør ham til et pokkers stærkt kort, men i kraft af Lottos tog holder jeg fast i De Lie. Han erstatter Mareczko. Derudover ved vi, at Nizzolos chancer svækkes markant af fraværet af Zabel. Til gengæld har holdet udtaget en dog formsvag joker i Rudy Barbier, der er hurtig og positioneringsstærk, og som i jagten på point formentlig kører sin egen spurt. Welsfords og Bols chancer styrkes af, at John Degenkolb hentes ind til toget. Lidt overraskende er Bonifazios deltagelse bekræftet, men hans tilstand er stadig ukendt. Er han ikke for formsvag til selv dette lette løb, vil holdet formentlig køre for ham.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet. Væsentligst er det, at Philipsen mister Kielich, hvormed hans tog svækkes. Han er dog stadig selv meget stærk i positionskampen. Derudover er Bingoal uden plan B, Menten, Boras tog svækkes af Archbolds fravær, mens Bolton er uden deres sprinter, Mudgway.

***** Arnaud de Lie

**** Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen

*** Jordi Meeus, Gerben Thijssen, Max Kanter, Mike Teunissen, Timothy Dupont

** Giacomo Nizzolo, Sam Welsford, Amaury Capiot, Rudy Barbier, Bryan Coquard, Itamar Einhorn, Kaden Groves, Arvid de Kleijn, Cees Bol, Simone Consonni, Niccolo Bonifazio, Max Walscheid, Piet Allegaert, Arne Marit, Lorrenzo Manzin

* Erlend Blikra, Emiel Vermeulen, Davide Bomboi, Gil D’Heygere, Lars Hohmann, Martin Laas, Luka Mezgec, Rudiger Selig, Tom Devriendt, Boy van Poppel, Jules Hesters, John Degenkolb, Laurenz Rex, Edward Planckaert

Danskerne

Mathias Norsgaard har indgået i Max Kanters tog de seneste dage, og det vil han hos Movistar skulle igen. Christopher Juul skal føre tidligt for BikeExchange og Dylan Groenewegen, og endelig skal Asbjørn Kragh på DSM støtte Sam Welsford og måske Cees Bol.

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE