Prøv vores nye app
Optakt: Omloop van het Houtland Lichtervelde
23. september 2021 15:00Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

August og september er fyldt med belgiske endagsløb, der er skabt til en blanding af sprintere og klassikerryttere, og selvom serien tager sig en lille pause i VM-ugen, er der alligevel en enkelt chance for at holde benene gående for ryttere, der ikke skal køre i Leuven på søndag. Torsdag er det atter tid til Omloop van het Houtland Lichtervelde, der som regel giver sprinterne en chance for at gå efter sejren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og i et år uden coronaaflysninger tilbyder RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

 

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

 

Serien af semiklassikere startede den 31. juli med Heistse Pijl, og igennem august gik det slag i slag med GP Jef Scherens, Egmont Cycling Race, GP Marcel Kint, Druivenkoers Overijse og seriens største løb, Brussels Cyling Classic. Siden har der været en lille pause, mens landet har haft blikket rettet mod Benelux Tour, men knap er det store etapeløb overstået, inden det går løs igen. Mellem den 12. september og den 10. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end ni endagsløb, hvoraf de seks kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche regnes som nogle af de større løb efter VM-løbet, hvor de kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem. Det hele rundes af med Memorial Rik van Steenbergen d. 10. oktober.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Under VM-ugen tager serien sig traditionelt en pause, og det gælder faktisk for det meste af cykelkalenderen. Der er dog tre undtagelser, som særligt giver sprinterne en chance for at holde gang i benene frem mod afslutningen på den relativt flade belgisk-franske kalender, der tager fat igen i oktober, og som kulminerer med Paris-Tours, mens klatrerne afslutter deres sæson i Italien. Tirsdag gælder det GP de Denain, der normalt er et forårsløb, men flytter på grund af coronakrisen, onsdag gælder det i Belgien Omloop van het Houtland Lichtervelde og søndag det franske Paris-Chauny, der alle har givet sig i kast med udfordringen at konkurrere om opmærksomheden med løbene i Flandern.

 

Omloop van het Houtland Lichtervelde betragtes måske som et af de mindre belgiske løb, men der er tale om en begivenhed med en flot historie, der rækker helt tilbage til 1945, hvor André Maelbrancke vandt den første udgave. Siden da har store navne som Roger de Vlaeminck, Patrick Sercu, Herman Van Springel, Walter Planckaert og Johan Museeuw alle vundet, men løbet har aldrig for alvor slået igennem internationalt. Faktisk var det frem til og med 2006 kun tre udgaver, der blev vundet af udlændinge, og to af dem var endda hollændere. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor løbet har vundet popularitet blandt ryttere, der ikke skal til VM, og faktisk er kun fem af de 13 udgaver blevet vundet af belgiere. Danske Martin Pedersen har sågar også stået øverst på podiet.

 

I kraft af løbets flotte og uafbrudte historie smertede det, da man i 2016 for første gang siden starten i 1945 måtte aflyse løbet. Løbet er en af de få belgiske semiklassikere, der var i fare for at forsvinde grundet økonomiske problemer, og da man måtte opgive at gennemføre arrangementet, frygtedes for fremtiden. Heldigvis kom man tilbage i 2017, og da det lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt med tre WorldTour-hold synes løbet igen at være tilbage i en god forfatning. I 2018 havde løbet det endda lidt lettere, da det grundet en generel forskydning af kalenderen afvikledes sammen med mange af de andre løb i ugen inden VM, og det gav et boost til startlisten, men nu er det tilbage i sin vanlige position midt i VM-ugen efter endnu en aflysning, denne gang grundet corona, i 2020. Løbet er fortsat et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Annonce

 

Mange belgiske endagsløb er meget flade og ender derfor ofte i en massespurt. Omloop van het Houtland Lichtervelde falder i denne kategori. Langt de fleste af de seneste udgaver er blevet vundet af sprintere - blandt andre har Marcel Kittel sejret to gange i de senere år - men det kan af og til lade sig gøre at snyde de hurtige folk. Det lykkedes blandt andet for Jelle Wallays, der var bedste mand fra et udbrud i 2014, og Tom Devriendt, der var hurtigt blandt tre mand i 2017.

 

Det skete endda også i den seneste udgave i 2019, selvom det alligevel var en sprinter, der vandt. Kraftig vind gav nemlig et gigantisk sidevindsræs, og efter at 20 mand var kørt tidligt væk, endte det med, at fem mand spurtede om sejren. Her var Max Walscheid i særklasse, og tyskeren sejrede foran Dries de Bondt og Taco van der Hoorn. Der bliver ikke noget titelforsvar til Walscheid, da hans Qhubeka-hold dropper løbet, men både De Bondt og Van der Hoorn er med igen i håb om at gøre det endnu bedre end for to år siden, selvom de meget let kan ende som hjælpere for deres sprintere.

 

Ruten

Omloop van het Houtland Lichtervelde følger samme model som mange andre belgiske semiklassikere. Det betyder, at det indledes med en strækning mellem start- og målbyen og derefter afsluttes med omgange på en afsluttende rundstrækning. Indtil nu har der både været start og mål i byen Lichtervelde, men i 2019 indgik man en aftale med kystbyen Middelkerke, der tidligere var vært for både det hedengange Driedaagse van West-Vlaanderen og det stærkt forkortede Driedaagse van de Panne, om, at byen i de kommende år vil genindtage sin plads på cykelscenen som vært for starten på dette løb.

 

Årets løb fører feltet over 190,0 km fra Middelkerke til Lichtervelde og indledes med tre omgange på en helt flad 16,4 km lang rundstrækning i det helt flade terræn syd for startbyen, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret. Efter 44,1 km er man tilbage i Middelkerke, hvor man tager man hul på endnu en omgang, men fortsætter midtvejs mod sydøst væk fra kysten. I byen Sint-Pieters-Kapelle drejer man mod syd, inden det i byen Beerst går mod nordøst ad en lineallige og flad vej frem til udkanten af den store by Torhout. Her venter en teknisk passage med et hav af sving, når man snor sig først nord og siden øst om byen, inden man rammer den afsluttende rundstrækning, hvor man lægger med at køre en halv omgang.

 

Målstregen krydses for første gang efter 93,2 km, og løbet afsluttes nu med otte omgange på den 12,1 km lange rundstrækning i området nord for Lichtervelde. Også den er helt flad og uden væsentlige tekniske komplikationer. Antallet af sving er få, men finalen er lidt teknisk. Efter at være kørt ad en lang og lige vej, skal man på tredjesidste kilometer dreje tre gange lige i rap og derefter igennem en rundkørsel, inden det går lige frem til et sidste sving med 800 m igen.

 

Løbet byder på i alt bare 742 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2019.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

I forhold til seneste udgave køre man nu tre og ikke to omgange på den første rundstrækning, men kører en direkte vej mellem de to rundstrækninger. For første gang i mange år har man ændret den afsluttende rundstrækning, der er forlænget, men hvis sidste halvdel er den samme, som den plejer.

 

 

 

Annonce

 

Vejret

Som i de fleste belgiske løb er det vejret, der kan skabe mere splittelse end ventet, som vi så det i 2019, og måske kan det ske igen i år. Efter en nærmest vindstille onsdag blæser det nemlig op på en torsdag, der vil være hovedsageligt skyet med kun lidt sol og en temperatur på pæne 21 grader. Vinden vil være jævn til frisk (19-22 km/t), en anelse aftagende og komme fra vest. Det giver primært sidemed- og sidmodvind på den første rundstrækning, mens der på stykket mellem de to rundstrækninger vil være først sidevind og dernæst medvind. På den sidste rundstrækning vil der være første sidemedvind og siden sidevind, indtil man får næsten ren medvind over de sidste knap 3 km.

 

Favoritterne

Omloop van het Houtland Lichtervelde har ikke uden grund ry for at være et sprinterløb. Ruten er helt flad, og derfor er det som regel kun vejret, der kan forhindre en massespurt. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste hold møder op med hurtige folk og har som intention at arbejde for en afgørelse blandt de skarpe afsluttere. I langt, langt de fleste tilfælde får vi en massespurt.

 

Ved den seneste udgave i 2019 fik vi imidlertid et gedigent sidevindsræs vundet af Max Walscheid, og det er muligt, at det samme vil være tilfældet i år. Vinden er ikke så stærk som for to år siden, og den ligger med en maksimal styrke på 22 km/t på grænsen af, hvad der kan trække en splittelse. I disse belgiske fladbaneløb, hvor terrænet typisk er ganske åbnet, plejer der dog at være en god chance for, at en sådan vind vil være nok til at skabe et hårdt løb.

 

Retningen synes heller ikke helt skæv. Der er allerede sidemedvind på den første rundstrækning, inden der venter et rigtigt sidevindsstykke og derefter medvind frem mod rundstrækningen. Det kan splitte allerede her, men sker det ikke, vil der være en chance for, at det kan ske på selve rundstrækningen. Der vil hovedsageligt være sidevind, og selvom rundstrækningen er modificeret i forhold til 2019, er det stort set den samme, som altså gav et selektivt sidevindsløb dengang.

 

Vinden bør i hvert fald være tilstrækkelig til, at en udbrudssejr kan udelukkes. Dertil vil feltet være for nervøst, og i øvrigt vil der også være alt for klare sprinterinteresser hos primært Alpecin, DSM og Intermarché, der nok skal kontrollere i det relativt store felt. Feltet kan allerede splitte tidligt på det første sidevindsstykke, men mest sandsynligt er det, at det vil ske på rundstrækningen, der utvivlsomt vil blive kørt uhyre nervøst.

Annonce

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

Sker det så? Mit bedste bud er ja, men det er ikke stensikkert. Dertil er vinden for svag, og det kan gå begge veje. Jeg tvivler på, at vi får et fuldt felt, men til gengæld er der også stor niveauspredning i et løb med bare tre mandskaber fra WorldTouren og otte professionelle hold. Det gør, at der er bedre plads til de store hold forrest i feltet, og risikoen for, at en favorit falder fra, er derfor knap så stor.

 

Får vi et sidevindsræs, er der to muligheder. Mest sandsynligt er, at vi får en spurt i en lidt større gruppe, som vi så det på 1. etape i Benelux Tour, hvor vinden havde en tilsvarende størrelse. Det er dog også muligt, at den splitter yderligere, som den gjorde i 2019, hvor kun fem mand spurtede om sejren, og i en sådan situation kan finalen blive så hård og ukontrollerbar, at det er muligt for en enlig mand at køre væk, som vi så med Yves Lampaert i det vilde sidevindsræs i De Panne sidste år.

 

Mest af alt tror jeg dog på det førstnævnte scenarium. Vinden er slet ikke så stærk som for to år siden, og det helt brutale udskilningsløb bliver nok svært at få. Mit bedste bud er altså, at vi enten får en fuld massespurt, eller at vi får en spurt i en mindre gruppe som i Benelux, men muligheden for en gentagelse af 2019 er til stede.

 

Selve spurten er lidt kringlet med de mange sving efter 3 km-mærket og slutteligt et sving med 700 m igen. Positionering er derfor vigtig, men i et felt med mange små hold vil der - særligt hvis der har været sidevind - være bedre plads. Chancen for, at farten bliver afgørende, er derfor god.

 

Derfor peger jeg også på Tim Merlier. Som vi senest så i Isbergues i søndag, kan han slås, fordi hans positionering fortsat halter, men der er ingen tvivl om, at han er hurtigst i dette felt. Det viste han blandt andet med sine to etapesejre i det uhyre stærke felt i Benelux, og jeg føler mig derfor overbevist om, at han vil vinde, hvis han sidder ordentligt. I dette felt er hans tog med Dries de Bondt og Jonas Rickaert også et af de bedre, og han burde derfor komme i position til at lade farten tale. Bedst vil det dog nok være med et hårdt sidevindsløb. Merlier viste i Primus Classic, at formen ikke er i top, men sidevind har han altid været god til, som vi så, da han vandt sidevindsetapen i Benelux. Sidevind betyder mindre positionskamp, og så bliver han svær at slå. Dermed er han favorit uanset omstændighederne og dermed mit vinderbud. Får vi det hårde sidevindsløb kommer De Bondt og Rickaert også i spil. Begge er gode i de betingelser, de er hurtige nok til at gøre det færdigt, og De Bondt var endda tæt på at vinde sidevindsræset for to år siden.

Annonce

 

Den værste rival kunne være Danny van Poppel. Hollænderen skuffede lidt i Primus Classic og har måske ikke samme form som i Benelux, men han har generelt haft et flyvende efterår. Siden sejren i Egmont Cycling Classic d. 17. august har han haft 13 starter, og han har været i top 8 hele 10 af gangene. Kun på enkeltstarten og ardenneretapen i Benelux samt i Primus Classic missede han ud, og senest viste han god fart med 2. pladsen bag Fabio Jakobsen i Gooik i søndags. Med sin nuværende form vil han elske et sidevindsræs, og han virker lige nu mere robust end Merlier. Samtidig vidner hans stabilitet om, at han stadig er god i positionskampen, og da hans tog med Baptiste Planckaert, Wesley Kreder, Pieter Vanspeybrouck, Jonas Koch og Tom Devriendt er et af de stærkeste, står han ned en chance for at slå Merlier, som han næsten gjorde det i GP Marcel Kint tidligere i år. I et hårdt sidevindsræs er det også værd at holde øje med Baptiste Planckaert og Taco van der Hoorn, men sidstnævnte mangler lidt fart. Også Boy van Poppel bør være god i sidevind og er hurtig, mens jeg tvivler på, at formen rækker hos Tom Devriendt og Jonas Koch, selvom de begge også har fart.

 

Måske burde Alberto Dainese være nr. 2. Italieneren har nemlig hævet sit niveau enormt siden Vueltaen, og han viste senest sin klasse med en 3. plads i det stærkt besatte løb i Isbergues. Vi så dog også i Vueltaen, at han manglede fart i forhold til de allerbedste, og dermed sikkert også i forhold til Merlier, men til gengæld er hans positionering blevet eminent, som vi så i søndags og i virkeligheden også i fredags, hvor han bare var uheldig med at have valgt det forkerte hjul, nemlig Jakobsens. Denne gang har han endda fordel af et tog, der med Jasha Sütterlin, Nico Denz, Nils Eekhoff og Casper Pedersen er det måske allerstærkeste, og det kan være det, der giver ham sejren. Mit problem er sidevinden. Han synes uhyre formstærk og bør klare den, men han er mindre robust end både Merlier og Van Poppel. Derfor ender han som nr. 3. I et sidevindsræs er det også værd at holde øje med særligt formstærke Pedersen og den knap så formstærke Eekhoff, der er hurtige nok til at gøre det færdigt, men også en velkørende Denz.

 

Sidevinden er et problem for Kristoffer Halvorsen , der i Slovakiet viste, at han lige nu er uden megen holdbarhed. Til gengæld så vi også med etapesejren i Slovakiet, at hans fart rækker meget langt, også i dette felt. Toget med Julius Johansen, Erlend Blikra og Daniel Hoelgaard ser også overbevisende ud, og derfor har han en reel chance, hvis det ender i den fulde massespurt. I et sidevindsræs ser det sværere ud, da holdets eneste formstærke og robuste rytter synes at være Erik Resell, og han er en usandsynlig vinder i kraft af manglende fart.

 

Lotto kommer med Gerben Thijssen, der i Fourmies viste, at han fart stadig fører langt. Han har haft det sværere i positionskampen, men her har han en fremragende lead-out man i Jasper de Buyst. Desværre er resten af toget nærmest ikkeeksisterende, og da han formentlig kun er fjerdehurtigst, er han en usandsynlig vinder. I sidevinden er han måske også sårbar, og det kan åbne døren for De Buyst. Desværre så vi i Luxembourg, at han stadig leder efter form som følge af sin skade. I sidevind er Frederik Frison altid god, men som spurtsvag er han en meget usandsynlig vinder.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Rally kommer med Arvid de Kleijn, der senest i Danmark Rundt, men også i Tyrkiet og Mayenne har vist, at hans fart rækker meget langt. I en stor spurt vil han med sin gode positionering kunne køre med om sejren, også selvom holdet er svagt. I sidevind burde han også være god, men formen synes desværre slet ikke i top efter det seneste styrt, og hans chance er derfor nok i den fulde massespurt. I sidevind står Rally i det hele taget svagt, medmindre Pier-André Coté har genfundet den form, han viste for nogle uger siden

Annonce

 

Bingoal kommer med deres to sprintere i form af Timothy Dupont og Stanislaw Aniolkowski, men de har begge en knap så god tid. Vi har i år set, at Aniolkowski mangler farten til at vinde, og her er Dupont utvivlsomt deres bedste bud. Desværre har hans positionering haltet i år, men i et svagere felt bør han have en god chance for at sidde rigtigt. Han har til gengæld ikke haft skyggen af holdbarhed og ligner et offer i sidevinden. Her viste Aniolkowski styrke i Benelux, men til gengæld viste spurten atter, at han mangler noget fart. I et sidevindsløb kan Tom Paquot måske også komme i spil, efter at han har vist hurtighed efter hårde løb på det seneste, ligesom spurtsvage Matthijs Paaschens også har råstyrken til at være med her. Til gengæld synes hurtige Sean de Bie slet ikke at have formen.

 

Som det er kutyme, ser det svært ud for Sport Vlaanderen, men man skal ikke afskrive Arne Marit. Belgieren har efter noget sygdom genfundet formen med to gode spurter i sidste uge, hvor særligt hans 4. plads i Gooik viste, at han kan være med i dette felt. Desværre mangler han nok både fart og positionering til at vinde. Holdet kan også får det svært i sidevinden, hvor Marit synes at være deres bedste option, men han viste faktisk god holdbarhed i august.

 

På kontinentalholdene er der særligt grund til at holde øje med den formstærke Campbell Stewart, der har både holdbarhed og fart, og ikke mindst Roubaix’ Emiel Vermeulen, der i en spurt kan være med helt fremme i dette felt, mens man hos Beat vil kunne vente sig noget af Piotr Havik, hvis det bliver et sidevindsræs. Hos EvoPro kan Michael van Staeyen spurt, men kun hvis løbet bliver let, men man hos SEG har Wessel Krul til en spurt og Milan Paulus til et hårdt løb samt alternativer i Sean Flynn og Jesper Rasch. Metec har Victor Broex til en spurt, mens Tarteletto kan spurte med Gil D’Heygere. Coop har den lovende sprinter Tord Gudmestad samt Louis Bendixen og Kristian Aasvold til et hårdere løb. Hos Lotto-Kern Haus har man hurtige Kim Heiduk og Christian Koch.

 

OPDATERING: Vermeulen og Heiduk stiller ikke til start. Rally har udtaget Colin Joyce som alternativ til De Kleijn.

 

***** Tim Merlier

**** Danny van Poppel, Alberto Dainese

*** Kristoffer Halvorsen, Gerben Thijssen, Arvid de Kleijn, Timothy Dupont, Arne Marit

** Stanislaw Aniolkowski, Nils Eekhoff, Casper Pedersen, Jonas Rickaert, Jasper de Buyst, Baptiste Planckaert, Campbell Stewart, Tord Gudmestad

* Dries de Bondt, Taco van der Hoorn, Boy van Poppel, Jonas Koch, Nico Denz, Jasha Sütterlin, Colin Joyce,Daniel Hoelgaard, Erlend Blikra, Pier-André Coté, Tom Paquot, Piotr Havik, Michael van Staeyen, Wessel Krul, Victor Broex, Gil D’Heygere, Louis Bendixen, Kristian Aasvold, Christian Koch

Annonce

 

Danskerne

Casper Pedersen bliver en vigtig lead-out man for Alberto Dainese på DSM, men får vi det hårde sidevindsræs, kan den formstærke dansker måske også selv gå efter et resultat. På Uno-X skal Julius Johansen støtte Kristoffer Halvorsen, mens Louis Bendixen på Coop burde have en god chance for at lave et resultat i en spurt, hvis ikke han skal køre spurten for holdets sprinter, Tord Gudmestad, som dog kan ryge af i sidevinden undervejs.

 

VM-optakt

Jeg varmer op til VM torsdag kl. 11.20 på Radio4.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Tim Merlier
Danny van Poppel, Alberto Dainese
Kristoffer Halvorsen, Gerben Thijssen, Arvid de Kleijn, Timothy Dupont, Arne Marit
Stanislaw Aniolkowski, Nils Eekhoff, Casper Pedersen, Jonas Rickaert, Jasper de Buyst, Baptiste Planckaert, Campbell Stewart, Tord Gudmestad
Dries de Bondt, Taco van der Hoorn, Boy van Poppel, Jonas Koch, Nico Denz, Jasha Sütterlin, Colin Joyce,Daniel Hoelgaard, Erlend Blikra, Pier-André Coté, Tom Paquot, Piotr Havik, Michael van Staeyen, Wessel Krul, Victor Broex, Gil D’Heygere, Louis Bendixen, Kristian Aasvold, Christian Koch
INFO
Optakter
Nyheder
Omloop van het Houtland Lichtervelde
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Følg en onsdag med reducerede massespurter i Romandiet og Tyrkiet
Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt

Annonce

Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det

Annonce

Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
Landevej
Pogacar pulveriserer konkurrenterne med den perfekte opskrift
Landevej
Sådan var Pogacar atter suveræn
Landevej
Vidunderbarn fuldender UAE-dominans i tilbagevendt løb
Landevej
Jakobsen fremhæver dansk stortalent efter første dsm-triumf
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund hjælpe Jakobsen til sin første sejr i år
Landevej
Topplacering giver dansk avancement på sidstedagen
Landevej
Video i artiklenFabio Jakobsen overlegen i Tyrkiet
Landevej
Optakt: Liege-Bastogne-Liege
Landevej
Optakt: Giro della Romagna
Landevej
Fléche Wallonne-vinder håber at kunne holde fast i momentum i Liége
Landevej
Van der Poel skal køre Liége-Bastogne-Liége på ny cykel
Landevej
Optakt: 1. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Van Gils kom på podiet i Fléche Wallonne, og nu vil han gentage succesen i Liége
Landevej
Quick-Step-profil: Kan jeg redde vores forår?
Landevej
Her er startlisten til Liège-Bastogne-Liège 2024
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
EF-profil tror på podiet, men 'Pogacar er i en liga for sig'
Landevej
Pogacar er glad for, at han sprang stort forberedelsesløb over
Landevej
Alaphilippe: Min moral blev knust

Lørdag den 20. april 2024

Landevej
21-årig hollænder vinder i hjemmebaneløb
Landevej
Benoot: Vi var virkelig overraskede over det
Landevej
Bora-stjerne afslører stort mål: Det bliver episk
VIS FLERE

Annonce