Det hele er omvendt. Efter et par forrygende linjeløb føler man sig egentlig færdig med landevejscyklingen. Fordi det er forkert: til verdensmesterskaberne køres enkeltstarten først. Det giver mening. Man lader op til den store begivenhed, til klimakset. 

Det er som bekendt ikke tilfældet til de Olympiske Lege, hvor man har indset, at linjeløbet er en helt fantastisk måde at introducere verden for værtsbyen. Cykelsporten er som skabt lavet til at fremme turisme. Så selvfølgelig starter OL med herrernes linjeløb, der giver værterne mulighed far at vise deres by frem over mange, mange timer, fra alle tænkelige vinkler. Der er intet forspil. Det føles lidt forkert, men det gør de bedste ting i livet typisk.

Så, ja, det hele føles bagvendt, for vi er jo slet ikke færdige. Vi mangler stadig årets enkeltstart. Efter linjeløbet er vi blevet en del klogere, ikke mindst fordi vi nu har haft mulighed for at inspicere ruten til enkeltstarten. Og vi ved, at brasilianske nedkørsler kan være drabeligt farlige og derfor desværre rigtig afgørende.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Vi ved også, at der ikke bliver skrevet historie i år. Greg Van Avermaet vandt en smuk sejr og kan nu kalde sig olympisk mester - Belgiens første siden 1952. Van Avermaet stiller ikke op til onsdagens enkeltstart. Det betyder, at der stadig ikke er nogen, der har formået at vinde både enkelstarten og linjeløbet til OL. Folk har ellers været tæt på. I 2008 vandt Fabian Cancellara bronze i linjeløbet ved den kinesiske mur og siden guld på enkeltstaren. Jan Ullrich var endnu tættere på i Sydney i 2000, hvor han vandt linjeløbet og siden fik sølv på enkeltstaren. 

Chris Froome blev af mange betragtet som det eneste realistiske bud på en mulig double. Historieskrivningen må dog vente fire år mere. Lørdag kunne briten intet stille op mod endagsspecialisterne, hvilket i bagklogskabens klare lys giver fuldstændig mening. Nu kan Froome få revanche i et løb, han er meget mere egnet til.

Årets OL i enkeltstar ligner en yderst åben affære. Det er der flere grunde til. Dels er der det faktum, at der er meget varmt i Rio. Flere favoritter har haft problemer i optaktsfasen, hvorfor der er usikkerhed om formen blandt flere af favoritterne. Der er også den evige krølle, at disse restituerede enkeltstarter simpelthen er en helt særlig kunst. Der sker ting til sådanne løb. Ting såsom at Vasil Kiryienka kan blive verdensmester. Alt er helt åbent.

Eller næsten helt åbent. Danmark får ikke medalje.

Ruten

Som så ofte i mesterskaber køres enkeltstarten på nogle af de samme veje som linjeløbet. I dette tilfælde køres enkeltstarten på den første af de to rundstrækninger fra lørdagens løb, nemlig ’Grumari rundstrækningen’. Løbet starter i Pontal-bydelen i Rio; en halvø i den vestlige del af Rio de Janeiro. Start og mål ligger langs strandpromenaden, hvorfra rytterne kører et par kilometer fra strandpromenaden (og igen til, når de bevæger sig fra rundstrækningen til målstregen). Rundstrækningen er på 24.7 kilometer og enkeltstarten er dermed 54,6 kilometer lang og indeholder grundlæggende to omgange af Grumari rundstrækningen.  

Dermed køres enkeltstarten i kuperet terræn. Først kommer Grumari-stigningen (1,3 km, 9,4 %, max 24 %). Siden følger Grota Funda (2,1 km, 6,8 %, max 10 %), inden rundstrækningen afsluttes med en nedkørsel og flad vej til målstregen.

Disse stigninger skal altså passeres to gange hver. Fire af den slags stigninger er meget på én enkeltstart. Bemærk at brostenspassagen fra linjeløbet er blevet modificeret af arrangørerne, hvorfor den ikke burde skabe de store problemer. Der vil både være lange, flade passager, hvor man skal være i stand til at modstå vinden, men samtidig vil rytmen ofte blive brudt af en kort, stejl stigning. Der er altså tale om en kompliceret rute, der kun tiltaler nogle særlige ryttere.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Favoritterne

Der er seks klare profiler: Chris Froome (Storbritannien), Tom Dumoulin (Holland), Rohan Dennis (Australien), Tony Martin (Tyskland), Fabian Cancellara (Schweiz) og Vasil Kiryienka (Hviderusland). Hvis ikke vinderen skal findes blandt disse ryttere, vil det være en stor overraskelse.

Det interne hierarki blandt disse favoritter er relativt klart: Froome og Dumoulin er storfavoritterne, men deres interne magtbalance har skiftet lidt de seneste par måneder.

Først det triste. Tom Dumoulin havde ramt sit livs form under årets Tour de France. Han kørte fabelagtigt opad og på enkeltstartscyklen. Det blev til to smukke etapesejre. Hen mod slutningen af Touren blev han med rette betragtet som klar storfavorit til OL-enkeltstarten, foruden at være en af de store outsidere til linjeløbet. Desværre styrtede Dumoulin på 19. etape og måtte udgå, hvilket har besværliggjort hans OL-forberedelser. Meldingerne har gået på, at Dumoulin hurtigt var i stand til at træne, men det kan ikke have været nogen ideel optakt.

Det er trist, for ikke nok med, at Dumoulin var i fantastisk form, så var OL-ruten ham skræddersyet. Tom Dumoulin er specialist på kuperede enkeltstarter. Hollænderen har motor nok til at hamre derud af på flad vej som Tony Martin, men er også let og stærk nok til at flyve over stejle bakker. Rytmeskift er lige ham. Denne Rio-rute passer ham simpelthen perfekt. Det gør den stadig, men Dumoulins skadesproblemer gør, at der er for megen usikkerhed. Han udgik hurtigt i lørdags for at spare sig til enkeltstarten. Vi ved stadig ikke, hvordan formen er. Det er en skam.

Af samme grund er favoritværdigheden skiftet til Chris Froome, der smed mere end et minut til Tom Dumoulin under Tourens lange enkeltstart. Ruten passer også Chris Froome rigtigt godt. Problemet er, at Froome sjældent dominerer enkeltstarterne disse dage. Han er stadig yderst konkurrencedygtig, men kan ikke længere betragtes som specialist.

Alligevel må Froome betragtes som favorit. Hos Froome er der færre uvisse faktorer. Vi ved, at Froome er i nogenlunde form. Ruten passer ham. Han har før gjort det godt til OL. Froome vinder formentlig en medalje. Den bliver sikkert af guld. Froome bliver sikkert slået til ridder. Men englænderne vil næppe nogensinde elske ham på helt samme måde, som de elskede Bradley Wiggins. Men et stykke OL-guld vil helt sikkert hjælpe.

Under disse to favoritter har vi to ryttere, der hæmmes af ruten. Rohan Dennis og Tony Martin er specialister. De har begge småirriterende efternavne, der lyder som fornavne. De kan begge træde voldsomt mange watt og de sidder begge perfekt på cyklen. Problemet er, at de også formentlig er en smule for tunge til virkelig at kæmpe med om sejren. Med til historien hører, at de begge har kørt middelmådigt på årets enkeltstarter. Omvendt er de netop specialister, der forstår at forberede sig til denne slags løb. Dennis og Martin er medaljekandidater, men ikke favoritter. VM i Qatar bliver en anden sag.

Vasil Kiryienka er årets store outsider, primært fordi han før har overrasket alt og alle. Hviderusseren var langt fra favorit til sidste års VM, men nu kører han altså i den regnbuefarvede trøje. Egentlig er man tilbøjelig til atter at afskrive ham. Siden han blev verdensmester, har Kiryienka ikke gjort meget væsen af sig. Han er nu 35 år gammel og har ikke været i nærheden af en sejr i den indeværende sæson. Han har heller ikke helt virket som den samme uopslidelige trækhest. Men Kiryienka har potentialet til at lave det spektakulære, hvorfor det ville være dumt helt af afskrive ham.

For mange cykelfans vil onsdagen markere enden på en æra. Fabian Cancellara afslutter sin karriere. Det er trist, for Cancellara er en af dette årtusindes absolut største profiler, men det er også på tide. Schweizeren er en dårlig imitation af den rytter, han engang var. Tænk tilbage til 2008: Fantastiske Fabian kunne det hele. Tyngdekraften gjaldt ikke helt for Cancellara. Men det er efterhånden flere år siden den schweiziske bjørn fokuserede på enkelstarten og resultaterne har været derefter. Med OL i tankeerne har Cancellara igen forberedt sig fokuseret enkeltstartscyklen og udgik endda fra Touren for at forberede sig, hvilket atter gør ham spændende. Det vil være en lille overraskelse, hvis Fabian Cancellara vinder en medalje i Rio, men det ville også være åh så skønt.       

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Blandt de store outsidere vil vi fremhæve den spanske duo bestående af Jonathan Castroviejo og Ion Izaguirre. Særligt Castroviejo har forberedt sig fokuseret på denne begivenhed og er en rigtig mesterskabsrytter. Man bør også holde øje med spaniernes Movistar-kollega, Nelson Oliviera, der sluttede lige efter Froome og Dumoulin på Tourens lange enkeltstart. Sidst skal man muligvis være lidt opmærksom på Primož Roglič, der har gang i lidt af en gennembrudssæson. Endeligt er der Geraint Thomas, der har fået lov til at stille til start i sidste minut.

Der er en dansker til start, nemlig Christopher Juul-Jensen, der kørte et endog rigtig smukt løb som hjælperytter i lørdags. Selvom danskeren sikkert vil køre røven ude af buskerne, så skal man ikke forvente noget topresultat - og en medalje er nogenlunde utænkeligt. Juul-Jensen er en solid allrounder, men i dette felt, blandt så mange specialister, vil han få det svært. En placering i den øverste halvdel vil være ganske godkendt.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Chris Froome

****: Tom Dumoulin

***: Rohan Dennis, Tony Martin

**: Fabian Cancellara, Vasil Kiryienka

*: Jonathan Castroviejo, Ion Izaguirre, Primož Roglič, Nelson Oliveira, Geraint Thomas