Klokken 8.30 lokal tid og 13.30 dansk tid bliver første kvinde sendt af sted i jagten på medaljer på enkeltstartsruten i og omkring Rio de Janeiro. 25 kvinder skal dyste om tre medaljer, så rent statistisk er der relativt gode chancer for at tage en podieplads i modsætning til de typiske enkeltstarter, som rytterne kører.

Skal vi begynde at snakke statistik, så bliver det dog lige pludselig en kende sværere at blive olympisk mester, efter Kristin Armstrong i 2015 annoncerede, at hun genstartede karrieren for at blive olympisk mester. Hvis hun gør det, vil det være tredje gang, hun vinder OL-guld i enkeltstart, og hun ville fortsætte trenden med at vinde, hver gang hun har stillet op.

Der er dog sket meget siden 2012, hvor Armstrong blev olympisk mester for anden gang. Kvindesporten er vokset, og de fleste af hendes daværende konkurrenter er enten forsvundet fra sporten eller har taget et skridt op ad rangstigen siden da. Niveauet er simpelthen steget, både topniveauet og bundniveauet, og der er lagt op til et åbent OL, hvor mange ryttere kan tænkes at køre med om medaljerne.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det er måske en kliché, men det er ikke desto mindre rigtigt. I modsætning til på mændenes side, hvor én eller to ryttere har domineret alle enkeltstarter hele året og derefter vundet VM, så er situationen noget anderledes på kvindesiden. De har slået hinanden på kryds og tværs gennem sæsonen, og nu gælder det så om at brænde igennem én dag på en enkeltstart, der er længere end dem, de normalt kører i etapeløb.

Ruten

Oven i købet er det ikke en klassisk enkeltstartsrute, der er på programmet. Ligesom herrerne skal de over de to stigninger Grumari og Grota Funda, som også var på ruten i lørdags og søndags, da der blev kørt linjeløb.

Det er godt nok kun 3,4 kilometer stigning i alt ud af 29,8 kilometer enkeltstart, men det er til gengæld nogle rigtig stejle bekendtskaber, og det bliver meget spændende at se, hvilken indflydelse de får på resultatet.

Kvinderne starter ved Praça de Pontal og kører langs kysten mod rundstrækningen i Grumari Nationalpark. Efter kun en håndfuld kilometer rammer de en lille bakke i starten af rundstrækningen, og derefter følger en kilometers nedkørsel inden tre flade kilometer hen til bunden af den frygtelige Grumari-stigning. 1,3 kilometer, 9,4 procent i snit og 24 procent som det maksimale. Puha.

Efter at have kørt ned ad den, er der cirka syv kilometers flad vej hen til bunden af Grota Funda, der stiger 6,8 procent over 2,1 kilometer. Fra toppen er 2,5 kilometer nedkørsel og syv kilometer hjem til målet i Praça de Pontal.

Foto: CyclingWeekly.com

Favoritterne

Det er altså en ganske varieret rute, som skal afgøre, hvilket tre kvinder der skal hyldes på podiet som olympiske medaljetagere i år, og det betyder også, at favoritværdigheden rykkes lidt rundt.

Hollandske Ellen van Dijk har været dominerende i tempokørslerne denne sæson. Hun har godt nok “kun” ét verdensmesterskab på sit palmarès tilbage fra 2013, da hun de sidste to år har fokuseret lidt mere på andre løb, men i år ser hun ud til at være tilbage som kvindecyklingens ukronede tempodronning. Hun har været meget velkørende og ser ud til at være klar til at hjemtage OL-guldet i enkeltstart i Rio.

Men som sagt kan ruten rykke ved det hele, og derfor udpeger vi Evelyn Stevens (USA) som vores favorit til at tage guldmedaljen. Hun var i blændende form i Giro Rosa, hvor hun vandt tre etapesejre, heriblandt en snæver sejr på den lange enkeltstart, og sådan en enkeltstart midt i et hårdt etapeløb er nok det nærmeste, vi kommer en afspejling af den svære enkeltstart til OL. Derfor må man forvente, at Stevens vil gøre alt for at snyde hollænderne for deres OL-guld.

Ved siden af står nemlig endnu en hollænder, Anna van der Breggen. Hun har ligesom Stevens en klar fordel af ruten, i og med hun også er blandt sportens bedste klatrere. Samtidig er hun en formidabel tempokører, hvilket hun blandt andet beviste med sølvmedaljen til VM i enkeltstart i 2015 og andenpladsen bag Stevens på enkeltstarten i Giro Rosa. Hun kommer til at vinde tid på den tungere van Dijk på stigningerne, men hun kan sandsynligvis ikke matche Stevens opad. Det ligner umiddelbart en meget tæt kamp mellem van der Breggen og Stevens med van Dijk lige efter.

Det er de tre store favoritter, men lige under dem befinder sig en bunke af ryttere, som kan tænkes at overraske og snuppe en medalje. Lisa Brennauer (Tyskland) blev verdensmester i enkeltstart i 2014-sæsonen, hvor hun vandt syv ud af ni tidskørsler, hun stillede op i, og blev nummer to i de sidste to. Siden har hun ikke udvist samme dominans, og i 2016 har tingene slet ikke flasket sig for tyskeren. Hun skal hive lidt af en kanin op af hatten, hvis hun skal stå med OL-guldet, men på den anden side er hendes topniveau så højt, at man ikke må afskrive hende.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Det samme gælder Kristin Armstrong (USA). I 2012 stillede hun op til OL efter at have været væk fra sporten i næsten tre år og først vendt tilbage året forinden - hun blev olympisk mester for anden gang i en alder af 38 år. Siden da er hun været igennem en række hofteoperationer og vendte tilbage til cykelsporten i februar 2015 med det ene mål for øje at vinde sin tredje olympiske guldmedalje i Rio - i mellemtiden er hun blevet 42 år, men Team USA tror på hende og har givet hende muligheden for at opfylde sit mål.

I 2012 kørte hun kun meget få løb forud for OL, og i år har man intet set til hende på de europæiske landeveje. Hun er blevet i USA hele sæsonen, og her er det kun blevet til en enkelt individuel sejr i et løb, hvor kun én OL-deltager var med. Det er derfor meget svært at vurdere hendes niveau, men mon ikke den amerikanske veteran har tænkt sig at gøre alt for at tage sin tredje olympiske titel.

Den forsvarende verdensmester og tidligere dansker Linda Villumsen (New Zeland) har igen i år kørt en sæson under radaren i USA. Sidste år var der intet i løbet af året, der indikerede, at hun skulle stå med regnbuestriberne efter VM, men det lykkedes altså - endelig! - for Villumsen, og mon ikke hun har planer om at lave samme nummer til OL.

Favoritvurdering

*****: Evelyn Stevens

****: Anna van der Breggen, Ellen van Dijk

***: Lisa Brennauer, Kristin Armstrong

**: Linda Villumsen, Ashleigh Moolman, Elisa Longo Borghini

*: Kartazyna Niewiadoma, Katrin Garfoot