Optakt: Nationale linjeløbsmesterskaber
26. juni 2022 16:30Foto: Feltet.dk
af Emil Axelgaard

De sidste styrkeprøver inden Tour de France-starten, der går om en uges tid, står altid i de nationale mesterskabers tegn, og således vil der i denne uge over det meste af Europa blive fundet nye indehavere af de eftertragtede trikoter, der signalerer, at man er sin nations stærkeste rytter enten i linjeløb eller enkeltstart. Efter kampene om titlerne i enkeltstartsdisciplinen gælder det over de kommende dage de endnu mere prestigiøse linjeløbstrøjer, der signalerer, at man er sit lands stærkeste rytter og kan bæres med stolthed næsten i hvert eneste løb i de kommende 12 måneder.

Annonce

Livestream udvalgte nationale mesterskaber uden afbrydelser

 

Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad der kan forventes i linjeløbene i de vigtigste lande. Artiklen vil løbende blive opdateret. Bemærk, at det kan være meget vanskeligt at få opdaterede startlister til nationale mesterskaber. Der tages derfor forbehold for sene ændringer i felterne.

 

Holland (fredag d. 24. juni)

Arnaud Demare er fransk mester efter flot spurt

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Forsvarende mester: Timo Roosen

 

Ruten: I de seneste to år er de hollandske mesterskaber blevet afviklet på en bare 7,3 km lang rundstrækning, der kunne helt afspærres for publikum. Det behov har man ikke længere, og derfor vil man i år bruge den 14,3 km lange rundstrækning, der oprindeligt var planlagt i 2020. Mab lægger ud med at køre fra starten i Westerbork frem til en første passage af målstregen på toppen af den kunstige Vamberg (400 m, 5,8%), der har 200 m med brosten, hvor stregen krydses for første gang. Løbet afsluttes derefter med 13 omgange på rundstrækningen for en samlet distance på 194,5 km. I alt bydes der på 1372 højdemeter.

 

Favoritterne: Det er tredje år i træk, at mesterskabet slutter på Vamberg, men det er alligevel et helt anderledes løb. Sidste år kørte man ikke færre end 27 omgange på en halvt så lang rundstrækning, og bakken blev derfor forceret cirka dobbelt så mange gange. Resultatet var et løb, der havde 2268 højdemeter over 197,1 km, men i år er der blot tale om 1372 højdemeter over 194,5 km. Det giver et helt anderledes og meget lettere løb end de foregående år, hvor vi i 2020 så Mathieu van der Poel levere et gigantisk soloridt, men hvor vi også i 2021 så Jumbo fange ham i det taktiske spil og tage en udbrudssejr med Timo Roosen i kraft af deres suveræne overtal.

Annonce

 

I år er Van der Poel ikke til start, og det fjerner løbets omdrejningspunkt. I stedet vil fokus være rettet mod Jumbos overtal, og de stiller i år til start med hele 11 mand. De har måske endda også de allerbedste afsluttere på Vamberg, og dermed står de med de bedste kort på holdet.

 

De har flere veje til sejr. Den lettere rute gør det muligt at kontrollere løbet, men formentlig vil de undgå den situation. Meget taler for, at de igen vil forsøge at skabe et udbrud, hvor de kan sidde med mindst to mand. Der er ikke mange hold med styrken eller antallet til at hente et sådant udbrud, og derfor kunne meget tale for en gentagelse af sidste års løb, hvor et udbrud skal afgøre det, enten i en spurt eller i en taktisk finale, hvor overtal er vigtigt. En samlet spurt i et større felt kan dog ikke udelukkes på denne rute.

 

Egentlig ville jeg gerne pege på Pascal Eenkhoorn, der har været flyvende på det sidste, men selvom han står på startlisten, skulle han ikke komme til start. I stedet kunne Mike Teunissen være bedste bud. Hollænderen har ikke ramt sin bedste form, men han er skabt til denne afslutning og vil være perfekt til at gøre det færdigt fra et udbrud. Det samme vil den forsvarende vinder, Timo Roosen, der dog ikke har haft sit bedste år, samt Mick van Dijke og Tim van Dijke. I en udbrudssituation kan også stærke Jos van Emden og måske endda Gijs Leemreize, der ikke passer særligt godt til ruten, blive farlige, selvom de ikke er gode afsluttere. Samles det vil holdet have den måske allerbedste afslutter på Vamberg i form af Olav Kooij, der formentlig spares til en spurt. Det burde også være en god spurt for David Dekker, men han har slet ikke fundet formen i år.

 

De øvrige profesionelle er på små hold. Fabio Jakobsen er alene og kan ikke gøre meget andet end at vente i feltet og håbe, at der bliver samling. Han kan få svært ved at slå Kooij på denne bakke, men den er så kort, at han vil have en chance. Det samme gælder for Dylan Groegewegen, der dog nok står endnu dårligere til denne spurt, men til gengæld har støtte fra Jan Maas, der faktisk også kunne være et godt kort fra et udbrud.

 

Trek kommer med en stærk duo i den nykårede enkeltstartsvinder, Bauke Mollema, og Daan Hoole. Ingen er ideelle til løbet, men Mollema kan godt afslutte på en bakke, og de vil i det taktiske spil i et udbrud kunne gøre det færdigt. Det vil også være vejen til sejr for altid stærke Taco van der Hoorn, der hos Intermarché også har Boy van Poppel til en spurt, han dog nok får svært ved at vinde. Hos DSM vil Martijn Tusveld være en oplagt mand til et udbrud, på samme måde som hurtige Joris Nueuwenhuis vil være det, og så er det faktisk en rigtig god spurt for Cees Bol, der bestemt kan vinde he, men som var meget formsvag i Schweiz.

 

FDJ har et par gode afsluttere i Bram Welten og Ramon Sinkeldam, men de får svært ved at vinde en spurt på en bakke, mens Lars van den Berg har haft et svært år. Bedre ser det ud for Marijn van den Berg, der burde elske denne spurt, men har haft et svært først år som professionel. Han støttes af Sebastian Langeveld og Julius van den Berg, der nok får svært ved at vinde på denne rute.

 

En god kandidat er også den uhyre formstærke Oscar Riesebeek, der vil være brølstærk i et udbrud, men mangler en afslutning og kun støttes af Sjoerd Bax. På samme måde er det en god finale for den i år så stærke Elmar Reinders, som også kan afslutte, men han støttes kun af Martijn Budding, der også passer godt til denne rute. Vokerwessels har et stort hold med et par gode afsluttere i Coen Vermeltfoort og Daan van Sintmaartensdijk, men de kan finde bakken for hård. Hos Beat har man altid stærke Jan-Willem van Schip og sprinteren Yoeri Havik, der dog vil finde finale for hård, mens Metec har stærke Rick Ottema til et udbrud. Hos Abloc passer ruten ganske godt til hurtige og stærke Joren Bloem, mens den også er god for ensommere Jeroen Meijers. Også Niki Terpstra vil som ensom ulv forsøge at finde et moment til at køre alene, som også ensomme Wesley Kreder vil det. Endelig er der sprinteren Arvid de Kleijn, men han bør finde finalen lidt for hård.

 

OPDATERING: Den uhyre formstærke Pascal Eenkhoorn stiller alligevel til start. Som nævnt ovenfor må han være min nye favorit.

 

Feltet.dks vinderbud: Pascal Eenkhoorn

 

Annonce

 

 

 

 

Belgien (søndag d. 26. juni)

 

Forsvarende mester: Wout van Aert

Annonce

 

Ruten: Belgien har ofte meget varierede mesterskaber, hvor der veksles mellem flade sprinterruter samt løb, der kan sammenlignes med enten en brostens- eller ardennerklassiker. I år har sprinterne grund til at juble over den 208,7 km lange rute med start og mål i kystbyen Middelkerke. Her lægger man ud med at køre en tur ind i landet, inden man krydser stregen for første gang efter 126,1 km. Løbet afsluttes nu med seks omgange på en 13,8 km lang rundstrækning. Det hele er så fladt, at løbet blot byder på 196 højdemeter trods den lange distance.

 

Favoritterne: Det er altid lidt et mareridt at skulle forsøge at spå om de belgiske mesterskaber. Ofte bliver de nemlig meget taktiske. Ruterne er som regel meget flade, og da Belgien er overraskende sprinterfattigt, er det uhyre sjældent, at de to store hold, Lotto Soudal og Deceuninck, har en interesse i en massespurt. Således ser man ofte, at et stort udbrud kører tidligt i løbet, og selvom der ofte kommer nogle af de bedre folk op bagfra, ender det ikke sjældent med, at vinderen er en af de ryttere, der har været med i morgenudbruddet. Det skete endda så sent som i 2020, da Dries de Bondt var bedste mand fra et udbrud. Massespurter er nærmest chokerende sjældne, selvom ruterne meget ofte lægger op til netop det.

 

Det gør den også i år. Ruten i Middelkerke er endda endnu fladere end vanligt, og det er i den grad sprinterterræn. Det bliver ren lille smule blæsende, og man kan ikke helt udelukke, at der vil kunne skabes nogle splittelser i sidevinden, men formentlig er det taktik, der skal forhindre en spurt.

 

Også i Belgien er løbet præget af enorme forskelle i holdstørrelser. Sport Vlaanderen kommer med 20 mand, Lotto med 17, Alpecin med 13 (21, når man tæller udviklingsholdet med), Bingoal med 14, Quick-Step med 12 og Intermarché med 13. Dertil kommer så alle de udlandsprofessionelle, der kører alene eller i meget små formationer.

 

Denne gang tror jeg, at chancen for en spurt er god. Alpecin kommer som sagt med reelt 21 ryttere, og med både Tim Merlier og Jasper Philipsen i truppen vil det være det glade vanvid ikke at satse 100% på en spurt. Det vil Lotto næppe, men når man har Arnaud de Lie, vil man bestemt heller ikke frygte en spurt. Det er til gengæld klart, at Quick-Step vil gøre alt for at skabe et udbrud, der kan holde, og naturligvis er det muligt, at der som så ofte før kører et udbrud, som alle kan leve med, men chancerne for en spurt må være historisk gode.

Annonce

 

Derfor peger jeg på Jasper Philipsen. Alpecin har ikke meldt ud, hvordan de satser, og det er meget muligt, at de spurter med begge deres stjerner, som de før har gjort. Philipsen viste imidlertid storform i Belgien, og Tim Merlier havde et forfærdeligt løb i Slovenien, hvor han indså, at han har et stykke vej efter den grimme skade, der kostede ham Giroen. Merlier må stadig antages at være den hurtigste af de to, men da Merlier er på vej væk, og Philipsen har forlænget og skal til Touren, taler alt for, at holdets prioritet bliver at vinde med ham. Derfor tror jeg, at han bliver mester. Holdet har dog også optioner til et udbrud, særligt udbryderkongen Dries de Bondt, Gianni Vermeersch, Lionel Taminiaux, Timo Keilich og Edwad Planckaert, der alle også kan gøre det færdigt til sidst.

 

Truslen mod dem i en spurt er Arnaud de Lie. Vi har på det seneste set, at han ikke er så dominerende, når han er oppe mod de bedste, og vi så også i foråret, at han flere gange blev slået af Merlier. På flad vej vil jeg tro, at Philipsen og Merlier begge er hurtigere, men han har bestemt en chance. Lotto har dog også optioner til et udbrud, særligt hurtige Floiran Vermeersch, Philippe Gilbert og måske endda Cedric Beullens, mens Jasper de Buyst må være for formsvag. Tim Wellens og Victor Campenaerts kan heller ikke afskrives, men ruten er bestemt ikke ideel.

 

Vi så senest på sidste etape i Belgien, at Gerben Thijssen måske kan vinde en spurt, hvis det flasker sig. Han er dog svag i positionskampen og har ikke det bedste tog. Intermarchés bedste chance er via udbrud, særligt med formstærke Quinten Hermans, men måske også med Baptiste Planckaert, Tom Devriendt, Loic Vliegen og Jan Bakelants.

 

Quick-Set skal undgå en spurt, hvor de vil forsøge med Bert van Lerberghe eller Stan van Tricht, men her kan de ikke vinde. Begge vil til gengæld være gode bud fra udbrud, som også formstærke Yves Lampaert er det. Det mest spændende bliver at se, hvor mange gange Remco Evenepoel vil angribe, og selvom al logik siger, at han ikke vinder et fladbanemesterskab, fik han sidste år trods alt bronze på en fladbanerute. Intet er umuligt for vidunderbarnet. Måske kan halvhurtige Dries Devenyns eller stærke Tim Declercq spille deres kort rigtigt i et udbrud.

 

Bingoal har Timothy Dupont til en spurt, men selvom han netop har taget en stor skalp ved at slå Kooij og Viviani i ZLM Tour, får han svært ved at vinde. I stedet kan de satse på udbrud, men det er kun Laurenz Rex, Milan Menten samt måske Remy Mertz og Tom Paquot, der synes at have en rimelig chance for at gøre det færdigt.

Annonce

 

Sport Vlaanderen har en endnu hurtigere mand i Sasha Weemaes, der er svag i positionskampen, men med det rette held måske kan overraske. Det er formentlig ham og ikke Arne Marit eller Jules Hesters, der satses på. Til et udbrud vil det være Rune Herregodts, Milan Fretin og særligt formstærke Robby Ghys, der måske kan gøre det færdigt.

 

Blandt de udlandsprofessionelle er særligt Trek interessante. De har kun to mand, men både Jasper Stuyven og sidste års sølvvinder, Edward Theuns, der også vil kunne deltage i en spurt, har gode chancer for at gøre det færdigt i et udbrud. Vi så også i Dauphiné, at Jordi Meeus har farten til måske at vinde spurten, men han har kun én hjælper, og det gør det svært. Hos Alpecin vil Amaury Capiot kunne spurte, men hans sejr skal formentlig også komme via udbrud, som det skal for Israel-PT, hos hvem Sep Vanmarcke, der begynder at finde noget form, og Tom van Asbroeck kan gøre det færdigt. Hos Cofidis er den meget formstærke Piet Allegaert også en potentiel vinder fra et udbrud, som det hos Ag2r gælder for Greg van Avermaet, Stan Dewulf og Oliver Naesen, hvoraf ingen dog har imponeret på det sidste.

 

Jumbo er uden den skadede Wout van Aert og får svært ved at vinde. Nathan van Hooydonck og Tiesj Benoot er stærke, men mangler en spurt. Den har Tosh van der Sande, men han mangler stadig noget form. Endelig er der stortalentet Thibau Nys, der dog har skuffet på det sidste, samt de ensomme WorldTour- og ProTeam-ryttere Jens Keukeleire, Dylan Teuns, Dries van Gestel og Laurens de Plus, der får svært ved at vinde her.

 

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

 

Annonce

 

 

 

 

Slovenien (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Matej Mohoric

Annonce

 

Ruten: For to år havde slovenerne en meget spekatulær rute med en decideret bjergafslutning, men i år er det mere klassisk, når der skal køres på en rundstrækning omkring havnebyen Maribor. Den er 16,7 km lang og skal tilbagelægges ti gange for en samlet distance på 167,0 km. Det er en kuperet sag med to mindre bakker, hvoraf den sidste, Rospoh (600 m, 9,0%), er en stejl lille mur med top 6,5 km fra stregen, hvorefter det falder ned mod mål. I alt har løbet 1580 højdemeter.

 

Favoritterne: De slovenske mesterskaber er som regel svære at greje. På den ene side har landet relativt få professionelle uden specielt mange holdkammerater, hvilket giver dem en stor ulempe, når de skal tage kampen op mod særligt de mange ryttere fra Adria Mobil. På den anden side har feltet en ret beskeden størrelse, og derfor giver det altid et felt med meget få hjælperyttere - også hos Adria Mobil. Det bør kunne føre til et ret ukontrollerbart og tilfældigt løb, men alligevel sker det aldrig rigtigt, at det glider landets stjerner helt af hænde, og vi skal helt tilbage til 2014 for at finde den seneste sejr til en kontinentalrytter.

 

I år bør Bahrain dominere. Tadej Pogacar har meldt afbud, og dermed er UAE ikke den magtfaktor, de plejer. Startlisten er heller ikke denne gang offentliggjort - vi så jo eksempelvis på enkeltstarten, at Matej Mohoric pludselig stillede til start trods meldinger om det modsatte - men det må antages, at Bahrain kommer med alle deres fire mand.

 

Derfor er dem, der skal slås. Ruten er ikke den hårdeste, men i dette felt bør den være hård nok til, at vi får en lille gruppe til sidst. Her bør Bahrain sidde i overtal, og så skal de udnytte deres muligheder. På papiret er de eksplosive stigninger perfekte til både Matej Mohoric og Jan Tratnik, der begge kan afslutte, og i det taktiske spil kan det blive både den ene og den anden. Mohoric er utvivlsomt den mest formstærke efter et stærkt Tour de Slovenie, hvor han imponerede på sidste etape, og derfor er han den naturlige favorit, men det kan også sagtens blive til endnu en sejr til Tratnik. Holdet har også den formstærke Domen Novak, der ikke passer specielt godt til ruten, men i det taktiske spil kan han på disse bakker godt vinde, som han allerede én gang har gjort. Mindst sandsynlig som vinder er unge Matevz Govekar, men han vil være deres mand til en spurt.

 

Den største rival er Luka Mezgec, der er den hurtigste af alle og var fremragende i Slovenien i sidste uge. Han er dog helt alene, og det gør det svært, selvom det for ham er en ganske perfekt rute. Det kan meget vel ende som en kamp mellem ham og nogle Bahrain-ryttere, der vil angribe på skift. UAE får det sværere denne gang, fordi Jan Polanc er alene. Han er også ganske formsvag lige nu, men på disse bakker bør han kunne være med, og måske kan han udnytte magtkampen mellem Bahrain og Mezgec.

Annonce

 

Alle øvrige ryttere kører for kontinentalhold, og her er det Adria Mobil, der måske kan blande sig. De har de hurtige Tilen Finkst og David Per, men de kan få svært ved stigningerne. De har også klatrerne Gal Clibar og Kristjan Hocevar, men de skuffede lidt i Slovenien i sidste uge. En joker er veteranen Grega Bole, der vandt samlet i Sharjah i sit eneste UCI-løb i år og passer til ruten, men næppe kan være i nærheden af fordums styrke efter nogle løbsfattige år. En anden kandidat kunne være Jaka Primozic.

 

OPDATERING: Mohoric stiller ikke til start. Bahrain er derfor kun tre mand, og det øger chancerne for Mezgec ganske meget. Jeg vil dog stadig tro på Bahrains overtal og går derfor med Jan Tratnik. Risikoen er dog, at Mezgec vil overvåge ham meget, og det åbner døren for Govekar og måske særligt Novak.

 

Feltet.dks vinderbud: Jan Tratnik

 

 

 

 

 

Frankrig (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Remi Cavagna

 

Ruten: Franskmændene er kendt for deres lange distancer, som vi også finder i år, hvor der skal køres 240,0 omkring byen Cholet, der ligger i det franske fladland. Det er som altid et rent rundstrækningsløb, der består af 12 omgange på en præcis 20,0 km lang rundstrækning. De har to tidlige bakker med toppe efter hhv. 3,5 km (600 m, 5,2%) og 9,0 km (400 m, 6,7%), mne er derudover stort set flad. Til gengæld er ruten ret teknisk med mange sving og rundkørsler og en kringlet afslutning med mange sving tæt på stregen. Over den lange distance skal der klatres 2236 højdemeter.

 

Favoritterne: Det franske mesterskab er altid en meget speciel størrelse. De største franske hold har nemlig en kolossal overvægt af franskmænd, og det betyder, at det altid er nogle gigantiske mandskaber, der kommer til start. Årets løb er bestemt ikke en undtagelse, da den foreløbige startliste viser, at FDJ og Arkea stiller med 15 ryttere, Ag2r kommer med 16 mand, B&B kommer med 17, Total og Arkea med 14 og Cofidis med ”bare” 13 ryttere. Samtidig ser man ofte, at holdene med de bedste franske sprinter køre ret målrettet efter en spurtafgørelse, og med så mange ryttere til at kontrollere ender det derfor oftere end noget andet sted i en spurt.

 

Det er også dagordnen for FDJ i år. Arnaud Demare har allerede været mester tre gange, og hver gang har det været efter en dominerende holdindsats, hvor FDJ har arbejdet målrettet for deres kaptajn. På årets flade rute ligger det i kortene, at holdet vil satse på succes med deres uhyre formstærke franskmand, og jeg tror, at vi vil få et af de år, hvor FDJ jagter hele dagen. Med deres 15 mand og den generelt flade rute burde de have en god chance for at skabe samling. Der kan heller ikke være tvivl om, at Demare er hurtigste mand, den store favorit og også mit vinderbud, men helt så enkelt er det ikke. Hans supertog er nemlig udenlandsk, og han er her til start nærmest uden lead-out. Finalen er kringlet, og Demare er svag i positionskampen. Det er derfor ikke givet, at han vinder, hvis det samles, men i et løb med få, men meget store hold vil der også være knap så intens en kamp om positionerne. Derfor tror jeg, at Demare vil kunne gøre det færdigt med god støtte fra unge Paul Penhoet, Anthony Roux og Matthieu Ladagnous, og derfor tror jeg, at han tager en fjerde titel. Man ser dog også ofte, at FDJ sender nogle af deres folk med som gratister i udbruddene, så de er dækket ind, hvis det holder. Det kan åbne døren for formstærke Bruno Armirail, Olivier Le Gac, Valentin Madouas, David Gaudu og Quentin Pacher, der formentlig er tiltænkt den rolle, da de tre sidstnævnte også kan afsluttes, mens det nok ikke er i år, at Rudy Molard vinder.

 

Jeg tror faktisk, at truslen mod Demare i en flad spurt kan komme fra Jason Tesson. Blandt de øvrige sprintere er han den mest succesrige, og han har vundet over de fleste sprintere i dette felt, dog ikke Demare. Det er uklart, hvordan han klarer distancen, men han har et stærkt våben, da han har en decideret lead-out man i Romain Cardis. Auber vil formentlig tro så meget på ham, at de vil arbejde for en spurt.

 

Arkeas sprinter er Hugo Hofstetter, men han mangler fart på flad vej. Han er heller ikke sin bedste form, men til gengæld vil han elske den kringlede finale, da han er en ørn i positionskampen og har et af de to bedste tog.Holdet vil dog næppe satse 100% på ham, for de har også nogle oplagte udbrudsvindere i form af hurtige Matis Louvel, Kevin Vauquelin, Clement Russo, Laurent Pichon, Romain Hardy, formstærke Simon Guglielmi og måske endda den tidligere vinder Warren Barguil.

 

Der er grund til at frygte Rudy Barbier, der i Ungarn havde en hurtighed, som måske kan true Demare. Han er dog ikke spor holdbar, og de 240 km vil være skrap kost. Det største problem er dog, at han er helt alene, hvilket koster i den positionskamp, han heldigvis er god til, men også gennem resten af dagen, hvor han slet ingen hjælp vil få.

 

I år har Pierre Barbier kørt nogle skuffende spurter, men han fik håb sidste torsdag. Her var han overraskende tæt på at slå Demare på 1. etape i Occitanie, og det viser, at det kan lade sig gøre, særligt fordi han er god i positionskampen. Han har endda en af de bedste lead-out men i Jeremy Lecroq. B&B vil utvivlsomt også sende folk med i udbrud, og her ligner Franck Bonnamour, Cyril Barthe, Thibault Ferasse og måske Alexis Gougeard de bedste vinderbud.

 

Cofidis har Bryan Coquard, der har haft en lidt svær periode, men viste klar fremgang i Schweiz. Her kørte han en fornem spurt på 3. etape, men den var stigende. På flad vej har det været sløjt i år, og jeg har lidt svært ved at se ham slå Demare, også fordi han er svag i positionskampen uden meget tog. I denne teknsike finale er intet dog umuligt. Holdet har dog også to gode bud til udbrud i Axel Zingle og formstærke Benjamin Thomas, men også Anthony Perez kan vinde på en rute som denne.

 

Ag2r vil spurte med Marc Sarreau, men det har igen været et trist år. Han fik en vigtig sejr netop her i Cholet i marts, men i et meget svagt felt. Hans holdbarhed i år har været begrænset, han har manglet noget fart og er svag i positionskampen, men han har et af de stærkeste tog. Holdets bedste chance er dog via udbrud, hvor de har nogle fremragende kandidater. Det gælder mest af alt en dog ikke formstærk Benit Cosnefroy, men også Clement Venturini, Damien Touzé, Dorian Godon, Paul Lapeira og måske Lilian Calmejane.

 

Total vil spurte med Lorrenzo Manzin, der har haft et godt år. Vi har dog set, at han næppe har farten til at vinde, og han skal slå til via sit tog, der måske er det stærkeste. Som Ag2r står holdet bedst i et udbrud, da de har nogle fremragende og hurtige kandidater i formstærke Julien Simon, Anthony Turgis, Alexis Vuillermoz, Mathieu Burgaudeau, Sandy Dujardin, Pierre Latour og måske Valentin Ferron.

 

Mange øjne vil være på Quick-Steps tre mand, men de får det svært. Deres sprinter er Florian Senechal, men han vinder ikke en spurt i dette selskab med så lille en støtte. Til gengæld er han et fremragende bud på en udbrudsvinder. Det samme er Julian Alaphilippe, men han vil altid være ekstremt overvåget, og hans form er af gode grunde et stort spørgsmålstegn. Endelig er den forsvarende vinder, Remi Cavagna, altid farlig, selvom det er svært for ham så flad en rute.

 

Intermarché kommer med tre mand anført af Hugo Page, der spurtede så godt i Dauphiné, men dette selskab er for skrapt. Han og Adrien Petit skal vinde fra udbrud. Hos Nantes vil man spurte med Emmanuel Morin, hos Nice med Jonathan Couanon eller Tristan Delacroix og hos Roubaix med Thomas Boudat, men det vil være en overraskelse, hvis de vinder, som det vil være det med den ensomme sprinter Leo Bouvier.

 

OPDATERING: Rudy Barbier er ude med sygdom.

 

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

 

 

 

 

 

Italien (søndag d. 26. juni)

 

Forsvarende mester: Sonny Colbrelli

 

Ruten: De italienske mesterskaber er altid fascinerende, fordi man i landet er gode til at sammensætte meget varierende ruter. Også i år er det en rute med mulighed for et uforudsigeligt løb. Som altid er der tale om en lang distance, denne gang på hele 237,1 km, som indledes med et kuperet stykke,der fører fra Castellaneta Marina til målet i Alberobello. Her går det op eller ned det meste af vejen, primært via korte bakker, men også via en længere bakke (4,5 km, 4,5%). Efter første målpassage sluttes med en omgang på en 23,5 km lang rundstrækning, der ikke er alt for kompliceret, inden det gælder fire omgange på en 14,2 km lang rundstrækning. Den er generelt faldende, indtil man skal op ad Coreggia (1,4 km, 6,2%), der har top 5,5 km fra mål, hvorefter det først er let faldende og siden let stigende. I alt har løbet 2790 højdemeter.

 

Favoritterne: Det italienske mesterskab kan være en ret tricky sag at læse. I støvlelandet er de professionelle nemlig spredt betydeligt bedre ud, end de er i mange andre nationer, og det giver en mere lige magtbalance, end man ser i de fleste af de ovennævnte lande. Manglen på et italiensk WorldTour-hold gør dog også, at ingen af de største hold kommer til start med nogen stor trup, og det kan gøre det svært at rette op på taktisk ugunstige situationer. Taktik er derfor en ret væsentlig faktor, som vi blandt andet så, da Davide Formolo og Elia Viviani sejrede.

 

Årets rute er ikke let at blive klog på. Den sidste rundstrækning er ikke specielt svær, og de knap 3000 højdemeter over den lange distance er heller ikke skræmmende. Bakken skal dog ikke undervurderes, og selvom der er et stykke vej hjem, vil den være svær for mange sprintere.

 

Spurter i Italien er dog usandsynlige. Alle hold er små, og på denne slags ruter, der ikke er skræmmende svære, bliver det ofte lidt tilfældigt, hvem der vinder. Ingen andre hold end Bardiani, der kommer med mange mand, har antallet til at kontrollere løbet, og derfor ser man ofte, at der relativt tidligt kører en stærk gruppe, som afgør løbet i en som sagt ofte ret taktisk finale. Det gør det til lidt af et lotteri at pege på vinderen.

 

Det er derfor også med usikkerhed, at mit vinderbud bliver Andrea Bagioli. Efter en forfærdelig sæson så han ud til at have fundet formen i Dauphiné, hvor han i svært terræn klatrede meget bedre end tidligere. Dette er rigtigt Bagioli-terræn, da han har punchet på stigningen og kan slå næsten alle i en spurt. Samtidig er han på et af de stærkeste hold med kun fire, men til gengæld stærke folk. Det er også en glimrende rute for Davide Ballerini, der godt kan være med på denne stigning og var skræmmende i Giroens sidste uge. Vi så dog i de belgiske løb efterfølgende, at han var træt, og da han ikke har kørt i flere uger, kan han blive både fugl og fisk. Holdet har også de ganske velkørende Mattia Cattaneo og Fausto Masnada, men de vinder på denne rute kun via taktik.

 

Grundet corona stiller UAE bare med tre mand, men det er stærke folk. På papiret er ruten perfekt for Alessandro Covi, der deler karakteristika med Bagioli, men han har haft en vanvidskalender og har virket meget træt efter Giroen. Derfor er jeg mere lun på Matteo Trentin, der passer storartet til denne rute, men han efterlod et svingende indtryk i Schweiz. Sidste rytter er den tidligere vinder Davide Formolo, hvis form er ukendt, og som kun vinder via taktik og det stærke hold.

 

Intermarché har også to gode kandidater i Lorenzo Rota og Andrea Pasqualon. Ruten kan være for svær for sidstnævnte, men han er i flyvende form lige nu og kan slå næsten alle på stregen. Rota er et mere sikkert kort, da han bekræftede sit niveau i Belgien, men selvom han er hurtig, har han ikke helt Pasqualons fart. De støttes af blandt andre Domenico Pozzovivo, der dog får meget svært ved at vinde her.

 

Alpecin har kun to mand, men de passer perfekt til ruten. Bedst chance har Stefano Oldani, der er holdbar og kan spurte, og han så i Schweiz ud til fortsat at have lidt at skyde med. Alternativet er Nicola Conci, der kørte så fint i Slovenien, hvor han også viste både det punch og den fart, der gør ham til en kandidat på en rute som denne.

 

Andrea Vendrame minder om Pasqualon, men klatrer betydeligt bedre, og derfor står han på papiret stærkere. Han er dog Andrea Alene i Verden, og det gør det svært i de taktiske finaler. Han har evnerne, men formen virkede heller ikke overbevisende i sidste uge.

 

Giacomo Nizzolo er tidligere blevet mester på en rute som denne, men han har ikke haft noget stort år. Han kom tilbage efter sit tidlige Giro-exit i Belgien, men han efterlod fortsat et skuffende indtryk. Har han fundet formen, vil han dog være farlig, selvom han lider under at være frygtet og kun have én holdkammerat. Det kan måske til gengæld åbne døren for et angreb fra Alessandro de Marchi, der dog ikke er flyvende nu.

 

Cofidis har en stærk kandidat i Simone Consonni, der i år har imponeret med sin holdbarhed, men efter Giroen sendte han blandede signaler. Ruten er nok på grænsen for ham, men er han i form, er den inden for rækkevidde. Han har dog kun en formsvag Davide Cimolai ved sin side.

 

Trek kommer med et stort hold med fem mand, og de har den store joker i Filippo Baroncini. Italieneren passer perfekt til løbet og er hurtig, men er han allerede klar til at vinde over næsten 250 km? Formen så dog god ud i sidste uge. Han ledsages af særligt Giulio Ciccone og Antonio Tiberi, men de vinder kun via holdets kollektiv og via taktik.

 

Bardiani har et gigantisk hold, men de får svært ved at vinde. Bedst chance har nok Filippo Fiorelli, der er en af de allerhurtigste, men jeg tror, at ruten bliver lidt for hård. Bedre chance kan Davide Gabburo derfor have, da han er i form og kan spurte, men han mangler den sidste fart. Holdet har også en meget formstærk Filippo Zana samt de velkørende Alex Tolio og Alessio Martinelli, men de vinder næppe på denne rute, der passer til Enrico Battaglin, som desværre er meget formsvag.

 

Vincenzo Nibali drømmer og at vinde sit sidste mesterskab, men han er alene, og det skal virkelig flaske sig i det taktiske spil, hvis det skal lykkes. Som han har kørt i år, vil Elia Viviani nok finde ruten for hård, og Salvatore Puccio og formsvage Matteo Sobrero er også usandsynlige vindere. Eolo giver debut til Alessandro Fedeli, der passer til ruten, men må mangle noget efter sin lange løbspause, og ruten bør være for hård for Niccolo Bonifazio og den Daniel Oss, vi kender i dag.

 

BEMÆRK: Startlisten er ikke offentliggjort, og både Diego Ulissi og Alberto Bettiol ventes at være ude grundet corona. Begge vil dog være oplagte vinderkandidater på denne rute, hvis de stiller til start i frisk tilstand.

 

OPDATERING: Eolo har naturligvis også udtaget Vincenzo Albanese og vil køre hele løbet for ham. Ruten passer ham som fod i hose, og han var i storform i Slovenien. De har mange mand til at støtte ham, og han er den eneste af favoritterne med et helt hold til at bakke sig op. Han har dog for vane at blive slået, hvor han burde vinde, og det vil trods alt være lidt overraskende, hvis han tager sin første sejr, siden han blev professionel i dette selskab. Jeg holder fast i Bagioli, men Albanese er en seriøs trussel.

 

OPDATERING 2: På den endelige startliste er der mange flere ryttere end først angivet. Astana kommer med en stærk blok, der i tillæg til Nibali tæller Samuele Battistella, der må være en af de helt store favoritter, samt Fabio Felline og Simone Velasco, der også kan vinde på denne rute. Bora kommer med Giovanni Aleotti, der har været formsvag hele året. Jumbo har Edoardo Affini, der dog nok er lidt for tung og desuden alene, mens Intermarché er uden Pozzovivo. Alpecin er uden Oldani, men har foruden Conci en ikke helt formstærk Kristian Sbaragli, der passer til ruten, mens Marco Tizza kunne være en outsider for Bingoal. Gazprom-rytterne Marco Canola og Cristian Scaroni er outsidere på denne rute

 

Feltet.dks vinderbud: Andrea Bagioli

 

 

 

 

 

Storbritannien (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Ben Swift

 

Ruten: De britiske mesterskaber er sjældent de allervanskeligste, og det er de heller ikke i år, hvor der skal køres på to rundstrækninger omkring Castle Douglas i Skotland. Først køres fire omgange på en 22,9 km lang rundstrækning med to bakker, inden der sluttes med otte omgange på en 13,7 km lang rundstrækning, der midtvejs har en længere, men blød bakke, hvis data jeg ikke har kunnet finde, inden de sidste 4 km er flade. Det giver et løb med 1479 højdemeter over 201,2 km.

 

Favoritterne: I ethvert britisk mesterskab er Ineos favorit, og det gælder også i år, men det er mere jævnbyrdigt end som så. De kommer bare med fire mand, og det er ikke mange flere end EF og Quick-Step, der har tre. Derudover har kontinentalholdene et hav af ryttere.

 

Fordi de store hold altid har relativt få mand, ender løbet aldrig i en spurt, selvom ruterne aldrig er specielt svære. Årets rute kunne sagtens lægge op til en spurt, men vi vil formentlig se det sædvanlige billede, at et udbrud kører relativt tidligt og herefter afgør det mellem sig i en finale, der handler om både taktik og styrke. Det gør det til et lotteri at gætte vinderen.

 

Ineos står dog uhyre stærkt med tre gode kandidater. Mest sandsynlig som vinder er Ethan Hayter, der kan slå de fleste i en spurt, men han vil være overvåget. Det kostede ham sejren sidste år, og derfor går jeg med Ben Turner. Den unge brite har været uhyggelig i år, så formstærk ud i Holland forleden og har også en god spurt. Han vil være mindre overvåget end Hayter, og han vil formentlig have carte blanche til at angribe i det udbrud, der nok igen skal afgøre det mellem sig. Naturligvis er chancerne for en sejr til Hayter også gode, og det er bestemt også muligt med et hattrick til Ben Swift, der ligeledes er en af de hurtigste. På denne rute må Ben Tulett nok regnes som hjælper.

 

Rivalerne kunne komme fra FDJ, der har hele fem mand. Af dem er Jake Stewart det oplagte valg, da han er holdbar og hurtig, men det samme er Lewis Askey, hvis form dog har været knap så god. Unge Samuel Watson har imponeret så stort, at han trods sin status som udviklingsrytter også kan vinde, som Askey næsten gjorde sidste år, da han også har farten til at gøre det færdigt.

 

Bahrain kommer med en meget spændende kandidat i Fred Wright, der også er skabt til denne rute og har farten, og han vil være revanchelysten efter sidste års sølvmedalje. Han har dog ikke kørt løb i snart to måneder, og da han skippede enkeltstarten, er det tvivlsomt, om han vil være til start. Han ledsages af Stephen Williams, der jo vandt i Schweiz, men han blev coronaramt og passer ikke specielt godt til denne rute.

 

Arkea har to meget stærke mand. Næst efter Mark Cavendish er Dan McLay vel feltets hurtigste, men han kan finde ruten for hård. Han har dog vist stigende holdbarhed i år. Han ledsages af Connor Swift, der tidligere har vundet og passer glimrende til ruten, selvom andre er hurtigere end ham. Han har dog ikke været flyvende på det sidste.

 

Quick-Step stiller med tre mand, og de vil drømme om en spurt med Mark Cavendish. Ruten er ikke uoverkommelig for briten, men som sagt er en større spurt usandsynlig. Cavendish har tidligere begået sig i et hårdt løb også, men spørgsmålet er, om han stadig har den fornødne styrke. Et alternativ er Ethan Vernon, der er en af feltets allerhurtigste, men også han har en begrænset holdbarhed. Formsvage James Knox må være hjælper.

 

EF har også lidt at spille med, da de er til start med tre mand. Ruten passer glimrende til Owain Doull, der stadig har en vis fart og holdbarhed og ikke synes helt formsvag. Han får her en sjælden chance for at kørefor sig selv. Han ledsages af James Shaw, der bestemt ikke er flyvende for tiden, men fik en fin 3. plads på enkeltstarten og også har en hæderlig spurt. Til gengæld er det ikke noget for Simon Carr.

 

Alex Dowsett er alene, men i et taktisk løb har han med sin power en chance for at vinde. Matthew Walls er alene og uhyggeligt hurtig, men da vi næppe får en spurt, mangler han formentlig holdbarheden. Sværere ser det ud for den sidste WorldTour-rytter, Mark Donovan, der ikke rigtigt passer til denne rute. Det gør Scott Thwaites, men spørgsmålet er, om han fortsat har den fornødne styrke. Det samme gælderr for Chris Lawless. Blandt kontinentalrytterne vil meget fokus være på kometen Leo Hayter, men ruten er nok ikke helt ideel. Andre interessante navne er Mark Stewart, sprinterne Matthew Bostock og Matthew Gibson, Robert Scott, Sean Flynn, Thomas Gloag, de tidligere WorldTour-ryttere Gabriel Cullaigh og Charlie Quarterman, Alex Peters og den tidligere WorldTour-rytter Harry Tanfield, der var tæt på sidste år.

 

Feltet.dks vinderbud: Ben Turner

 

 

 

 

 

Spanien (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Omar Fraile

 

Ruten: Spanien har sjældent flade mesterskaber, og det har man heller ikke i år, hvor løbet er henlagt til Mallorca, men det er bestemt ikke de vanskeligste mesterskaber i løbets historie. Her skal der køres 186,1 km mellem Sant Llorenc og hovedbyen Palma. Først kører man på tværs af ørens fladere og vestlige del, hvor det kun er småkuperet, inden man efter 98,9 km krydser stregen for første gang. Løbet afsluttes derefter med fire omgange på en 21,8 km lang rundstrækning, der består af en tur op ad Coll de Sa Creu (6,1 km, 5,1%), der undervejs har 1000 m med 8,0% i snit, en nedkørsel og et fladt stykke. Toppen kommer med 13,1 km igen, nedkørslen er ret teknisk, og det er først med 5 km igen, at det flader ud, inden de sidste 3 km er let faldende. I alt har ruten 2501 højdemeter.

 

Favoritterne: De spanske mesterskaber udvikler sig næsten altid til et opgør mellem Movistar og resten af feltet, og oftest ender det med sejr til det spanske storhold. Indtil Gorka Izagirre snød dem i 2018, skulle vi faktisk helt tilbage til Ruben Plazas sejr i 2009 for at finde deres seneste nederlag.

 

Til gengæld er det gået baglæns. Holdet er blevet slået tre af de seneste fire gange, og det er bestemt heller ikke indlysende, at de vinder i år. De kommer nemlig uden to af deres topnavne, Alejandro Valverde og Enric Mas, men de kan stadig præsentere en potent trup med ni ryttere.

 

Årets rute er lidt lettere, end vi ofte ser det, fordi det meste af løbet er relativt fladt. Den sidste stigning er ikke voldsomt stejl, men den er svær nok til at gøre betydelig skade. Den kan både bruges til angreb og til at rense ud i frontgruppen.

 

Det spanske mesterskab er ofte lidt mere kontrolleret end andre løb, hvis Movistar kører for en kaptajn. Denne gang vil de formentlig også satse ret klart på Alex Aranburu og Ivan Garcia Cortina, og det kan betyde, at vi ikke som i andre lande ser et tidligt udbrud løbe med sejren. Jeg vil tro, at Movistar vil holde det nogenlunde samlet frem til rundstrækningen, men her regner jeg også med en angrebsfest. Kører der en stærk gruppe med ryttere, som særligt Movistar og de fleste af de andre spanske professionelle hold er tilfredse med, kan løbet være afgjort her.

 

Ruten burde dog være så hård, at afgørelsen bliver mindre tilfældig end i andre løb. Det bør være et løb for de stærkeste. Derfor peger jeg på Juan Ayuso, men det er med tvivl. Hans enkeltstart var nemlig uhyre skuffende, og derfor er han måske mere mærket af den sygdom, der tvang ham ud af Dauphiné, end som så. Han så dog flyvende ud i det franske løb, og han er skabt til dette løb, da han kan slå næsten alle på stregen. Han har det alvorlige problem, at han er alene, da det ikke ventes, at Marc Soler stiller til start - i modsat fald udgør de en stærk duo, hvis Soler har fundet den form, han slet ikke havde i Schweiz - men i et mere fysisk løb, hvor klatrerne fra de udenlandske hold let kan indgå en alliance mod Movistar om at afgøre det til sidst, tror jeg på, at han kan gøre det færdigt.

 

Cofidis kommer med en stærk kandidat i Jesus Herrada. Han har ikke virket flyvende på det sidste, men han blev trods alt nr. 3 i Occitanie. Han har ikke fordums hurtighed, men blandt klatrerne i dette løb kan han slå de fleste, og holdet kan sidde i overtal i finalen. De har nemlig også en ligeledes formsvag Ion Izagirre, der trods formen burde køre finale og også kan vinde, selvom han skal alene i det taktiske spil. Også Jose Herrada kan måske spille en rolle til sidst, mens formen synes at halte for meget hos Ruben Fernandez.

 

Movistars bedste kort på være Alex Aranburu. Han så stærk ud i Schweiz, men vi har stadig ikke set ham klatre på sit topniveau i år. Jeg frygter, at denne stigning kan være for svær, når han skal følge klatrerne, men han har holdet og kan slå næsten alle i en spurt. Formen er usikker efter en svag enkeltstart og et hedeslag, der sendte ham ud af Schweiz. Alternativet er Ivan Garcia Cortina, hvis form er et åbent spørgsmål, da han missede Schweiz med helbredsproblemer, men denne stigning bør være for hård for ham med det niveau, han har vist i år. Jose Joaquin Rojas overlever næppe i dag disse stigninger, og trods en god enkeltstart har Oier Lazkano skuffet i år. Klatrerne Oscar Rodriguez og Antonio Pedrero er ikke flyvende og vinder næppe på denne rute.

 

Skal der være en rytter, der kører alene på sidste stigning, er det nok Carlos Rodriguez. Han skuffede mig lidt på enkeltstarten, men i Occitanie var han flyvende og slog blandt andre Herrada klart. Han skal alene hjem for at vinde, men det er stigningen måske også svær nok til, at han kan komme. Han ledsages af den forsvarende vinder, Omar Fraile, men han virkede meget formsvag i Schweiz, hvilket er en skam, for ruten passer ham. Ligesom Carlos kan også formstærke Cristian Rodriguez måske gøre forskellen på stigningen, men også han vil være meget alene, da Victor de la Parte er formsvag, og han skal alene hjem.

 

Kern Pharma har en spændende rytter i Roger Adria, der endelig er sig selv igen. Med etapesejren i Occitanie viste han, at han har farten, og han klatrer så godt, at denne stigning er inden for rækkevidde, selvom der er bedre klatrere end ham. Hans hold er stort, men det er nok kun Igor Arrieta, der trods en ikke prangende form måske kan spille en rolle hos ham i finalen, da vi endnu ikke har set noget til Hector Carretero i år.

 

Caja Rural har også en meget stærk kandidat Fernando Barcelo, der blev nr. 3 på kongeetapen i Slovenien. Han synes at klatre bedre end nogensinde, og også han kan slå de fleste på stregen. Han ledsages af formstærke Joel Nicolau, der dog er en usandsynlig vinder, som også Mikel Nieve er det. Formen synes ikke at række hos Jonathan Lastra. Mindre optimistisk er jeg for Burgos hos hvem kun Ander Okamika synes at have formen til måske at spille en rolle i finalen. Hos Euskaltel er det formentlig kun Mikel Bizkarra, der kan være med på denne stigning, men han vinder aldrig et løb som dette.

 

Det forlyder, at Bahrain slet ikke stiller til start, men det er klart, at Pello Bilbao og en i Dauphiné velkørende Luis Leon Sanchez vil være blandt favoritterne, hvis de møder op - måske endda som de største rivaler til Ayuso. Til gengæld er det ikke en rute for Mikel Landa, og det er det heller ikke for David de la Cruz, hvis han møder til start.

 

Feltet.dks vinderbud: Juan Ayuso

 

 

 

 

 

Danmark (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Mads Würtz Schmidt

 

Ruten: Det danske mesterskab er af indlysende grunde som regel en flad affære, og efter sidste års usædvanligt kuperede løb i Give med ca. 2500 højdemeter bliver det på årets rute i Aalborg mere traditionelt. Ganske vist er det ikke helt fladt, når man lægger ud med at køre entur rundt i terrænet sydvest for værtsbyen, men det er klassisk dansk småkuperet terræn, der i det professionelle felt vil blive betegnet som fladt. Efter 130 km krydser man stregen, men herefter afsluttes det 210,5 km lange løb med syv omgange på en 11,5 km lang rundstrækning, der ikke er helt let. Umiddelbart efter mål venter en første bakke, Skovbakkevej (600 m, 6,5%), og efter nedkørslen skal man med det samme over endnu en bakke, Nordtoft (400 , 4,5%). Efter sidstnævnte resterer 7 km, og af disse er de sidste 5 stort set helt flade. I alt bydes der på 1696 højdemeter.

 

Favoritterne: Danmark var et af de lande, hvor ét stort hold længe var totalt dominerende, men efter Tinkoff-holdets kollaps er det hele blevet åbnet op igen. De professionelle er spredt ud på flere hold, hvilket var en af årsagerne til, at det i 2017 lykkedes Alexander Kamp at løbe med titlen foran de store navne fra udlandet.

 

Alligevel er billedet ret klart. De seneste fire gange er sejren gået til en WorldTour-rytter, og de store navne står måske endda endnu stærkere i år. Finalen med de to bakker er nemlig ikke så let, som vi af og til ser det, og det gør det mere sandsynligt, at de med deres formentlig overlegne fysik kan gøre en forskel og reducerede betydningen af taktik og tilfældigheder. Sidstnævnte er ellers den store chance for kontinentalholdene, som måske mangler lidt på styrke og fysik, men har en klar antalsmæssig fordel.

 

Ligesom i mange andre lande gør spredningen af de bedste ryttere og deres nærmest ikkeeksisterende støtte løbet til et større lotteri, end man ser i andre løb, og derfor kan ryttere, der ellers ikke er vindere, ofte løbe med en mesterskabstrøje foran mere indlysende favoritter. Den risiko består igen i år, men der er en chance for, at det bliver en anelse mere kontrolleret, end det plejer, hvor den afgørende splittelse som i mange andre lande ofte kommer tidligt. Denne gang kommer Trek nemlig med hele fem mand samt den måske største favorit, og de har derfor en reel chance for at give løbet en eller anden form for kontrol. Det bliver også enklere af det store antal afbud fra WorldTour-ryttere.

 

Jeg kunne godt forestille mig, at Trek vil forsøge at undgå en alt for tidlig åbning inden rundstrækningen. Det kan betyde et tab af kontrol, men kommer vi frem til bakkerne i Aalborg, kan de tro på, at deres ryttere kan gøre forskellen. Her kan løbet til gengæld blive åbnet, og det vil undre mig, hvis Trek satser på en samlet spurt i et stort felt. Nok er Mads Pedersen hurtig, men han er også stærk, og holdet er næppe stærkt nok til at kontrollere hele finalen. Pedersen må - og det vil han formentlig også gerne - selv være en del af den action, der vil forekomme på bakkerne.

 

Jeg tror på, at Mads Pedersen tager titlen. Han har været flyvende gennem hele året, og formniveauet var bestemt ikke blevet ringere i Belgien i sidste uge. Det er ikke indlysende, at han kan slå Michael Mørkøv og Magnus Cort på stregen, men han må vurderes at være den hurtigste, særligt efter et hårdt løb, hvor han også vil være en af de allerstærkeste på bakkerne. Holdets bredde øger hans chance yderligere, og derfor tror jeg, at han tager Dannebrog med sig til København om en uge. Trek har dog også en uhyre formstærk Mattias Skjelmose, der er helt oplagt at bruge i det taktiske spil, så holdet undgår at skulle kontrollere. Knap så formstærk er Alexander Kamp, men efter et godt Schweiz Rundt burde han være i stand til at spille en rolle i finalen som en - hurtig - tredje option. Til gengæld må Jakob Egholm og Asbjørn Hellemose regnes som holdets hjælpere.

 

Den største trussel må være Magnus Cort. Han er reelt alene, selvom han måske støttes lidt af udviklingsrytteren Oliver Wulff, og det gør det svært mod et Trek-overtal. Han vil også være overvåget, og strategien kan meget vel være at holde sig til Pedersen og tro på, at han kan slå ham i spurten. Det ser svært ud, men bør ikke være umuligt. Formen så fin ud på enkeltstarten.

 

Det er dog nok Michael Mørkøv, der har den største chance mod Pedersen i en spurt. Han har allerede brugt sin spurtstyrke til at blive danmarksmester tidligere, og det kan han gøre igen. Modsat Cort har han den store fordel, at han har en meget stærk holdkammerat i form af Mikkel Honoré, og det giver ham taktiske muligheder. Hans strategi kunne meget vel også være at holde sig til Pedersen, men her kan bakkerne blive et problem. De er dog så korte, at de bestemt ikke er uden for hans rækkevidde. Honoré så også velkørende ud i Dauphiné, selvom han ikke fik meget ud af det, og han er skabt til disse eksplosive bakker og har en god spurt. Til sammen udgør de en stærk duo med muligheder i alle scenarier.

 

Mathias Norsgaard viste storform på enkeltstarten, men han er alene og har ikke megen spurt. Han skal spille sine kort rigtigt i det taktiske spil, men det er måske også muligt, hvis de hurtigste kigger for meget på hinanden. Det samme gælder for sidste års nr. 2, Frederik Wandahl, hvis form dog er ukendt efter det styrt, der sendte ham ud af Schweiz. Det er også en god rute for den forsvarende vinde Mads Würtz Schmidt, der jo også er ganske hurtig, men efter at corona har ødelagt hans form og tvunget ham til et Tour-afbud, vil det nok være overraskende, hvis han vinder. Derudover kommer Intermarché med Julius Johansen, der ikke passer helt dårligt til ruten, men er alene og skal spille sine kort rigtigt mod stærkere folk, mens DSM er til start med den unge, lovende og hurtige Tobias Lund Andresen samt sprinteren Frederik Rodenberg. Sidstnævnte kan få det for svært på bakkerne, men Lund har imponeret meget også i de professionelle løb og skal blive ganske interessant at følge.

 

Uno-X er med sine otte ryttere en magtfaktor i løbet, men de mangler den indlysende vinder og skal nok udnytte deres overtal. Jonas Gregaard har været flyvende i år, men trods bakkerne er det ikke rigtigt hans rute, og det samme gælder for Anthon Charmig og Jacob Hindsgaul. Holdets på papiret bedste mand er Niklas Larsen, men han har haft et svært år, senest med to DNFs og et afbud til enkeltstarten. Stærke Morten Hulgaard og måske Lasse Norman Hansen, der har fundet noget form, men haft det svært i årets linjeløb, skal forsøge at komme væk i det taktiske spil i finalen,som også William Blume skal det.

 

Coop kommer med en stærk og hurtig duo i form af Andreas Stokbro og Louis Bendixen, hvoraf særligt førstnævnte har imponeret i år. Også han kan få det svært mod de bedste på bakkerne, men det er ikke terræn, der burde sende ham alt for meget til tælling.

 

Hos de hjemlige kontinentalhold kommer Riwal med vores nye supersprinter, Alexander Salby, men selvom han imponerede i det hollandske fladland, taler meget for, at han kan få det svært på bakkerne, når WorldTour-rytterne åbner for gassen. Også Mathias Bregnhøj har kørt en god sæson, men det er ikke rigtigt hans rute. ColoQuick har Sebastian Changizi, der er hurtig og er i gang med en fornem sæson, samt Jeppe Aaskov Pallesen og Mads Østergaard. BHS har hurtige Nils Nyborg Broge, Mads Rahbek, der blev nr. 2 i GP Herning, samt Emil Toudal, mens det hos Restaurant Suri må være Mathias Larsen, Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin, der må tilskrives de største chancer.

 

OPDATERING: Larsen, Charmig og Wandahl kommer ikke til start.

 

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

 

 

 

 

 

Tyskland (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Maximilian Schachmann

 

Ruten: Tyske mesterskaber er ofte sprintervenlige, men sådan var det bestemt ikke sidste år, og sådan bliver det bestemt heller ikke i år. Her bydes der nemlig på en helt lille bjergafslutning på Altastenberg i 838 m højde, og det er et sjældent mesterskabsløb næsten helt uden rundstrækning. I alt skal der klatres hele 3832 højdemeter over 189,0 km, og de kommer på en dag, hvor det praktisk talt går op og ned hele dagen, dog kun via små, ofte stejle stigninger. Umiddelbart inden målbjerget kører man to omgange på en 13,0 km lang rundstrækning med stigningen Brunskappel (1,9 km, 7,6%), inden de sidste 15 kmalle er stigende. Det er dog en jævn opkørsel uden stejle procenter, men de sidste 2,5 km op til toppen af Altastenberg stiger med 5,0% i snit. Den passeres med 5,5 km igen, men herefter fortsætter det med at stige, de sidste 1,4 km med 4,8%.

 

Favoritterne: Der er en grund til, at Marcel Meisen, Pascal Ackermann og André Greipel tilsammen har vundet fem af de seneste ni mesterskaber. Det mest af Tyskland er relativt fladt, og kombinationen af flade ruter og mange topsprintere har gjort det tyske mesterskab til en sprintervenlig affære.

 

Nu er det imidlertid andet år i træk, at sprinterne bliver snydt. Måske er den sidste stigning relativt blød, men det samlede løb er så hårdt, at det næppe bliver et specielt taktisk løb, som man ser i mange andre lande. Allerede sidste år var ruten meget hård, og her var det slet og ret de stærkeste, der overlevede i et udskilningsløb. Denne rute er så kuperet, at det samme formentlig vil gælde her, og det giver ganske få potentielle vindere.

 

Bora er igen i år mandskabet, der skal slås, men de er kraftigt svækket af Maximilian Schachmanns coronarelaterede afbud. De har dog stadig det klart stærkeste hold og formentlig også de to bedste klatrere. Jeg vil tro, at de vil kontrollere for Lennard Kämna og Emmanuel Buchmann, der så skal gøre forskellen til sidst. Det kan sagtens være, at de reelt selv kan bestemme, hvem der skal vinde, og jeg kan se pointer i en sejr til dem begge. Kämna skal formentlig til Touren og har endnu ikke vundet mesterskabet, og det vil gøre det oplagt at give sejren til ham. Omvendt har Buchmann haft en lang og svær tid, og endnu et tysk mesterskab vil lune. Stigningen passer meget bedre til Kämna, som også beviste sin form på enkeltstarten, mens vi ikke aner, hvor Buchmann står. Trods Kämnas form peger jeg på Buchmann, for Kämna har allerede sin sejr, og Buchmann trænger virkelig til den, men det kan sagtens være, at det taktiske spil (eller fysikken) i stedet giver sejren til Kämna. De ledsages af klatrestærke folk som Ben Zwiehoff og i mindre grad Anton Palzer, men de må regnes som hjælpere.

 

Den største trussel er vel Simon Geschke. I Dauphiné havde han ikke drømmeformen fra Romandiet, men han var konkurrencedygtig og formentlig bedre nu. Han vil være alene stort set hele dagen, og det kan gøre ham sårbar i det taktiske spil mod Bora til sidst. Til gengæld bør han stadig være så hurtig, at han vil kunne vinde en spurt til sidst.

 

Den anden trussel er Georg Zimmermann, der var tæt på at snyde Bora sidste år. Han kan finde ruten lidt for svær, men de korte stigninger passer ham, og han hjælpes af, at finalebjerget er let. Han er den hurtigste af favoritterne, og derfor skal han ”bare” overleve. Han lider dog meget under at være alene.

 

DSM kommer med mange mand, men de får det svært i dette terræn. Holdets klatrer er Marco Brenner, der endelig viste livstegn i Norge, men efter et meget skidt Dauphiné skal forventningerne nok dæmpes. Nikias Arndt og Nico Denz leverede begge vilde klatrepræstationer i Schweiz, men det må trods alt være umuligt for dem at vinde på denne rute. EF har klatreren Georg Steinhauser, der er et stort talent og burde køre med om medaljerne, men han har passet sin skole i foråret og så skidt ud i Occitanie. Han ledsages af Jonas Rutsch, der kan klatre ret bemærkelsesværdigt, men som Arndt og Denz næppe vinder på denne rute. Den er også så hård, at jeg har svært ved at se andre end de nævnte blande sig i kampen om medaljerne.

 

Feltet.dks vinderbud: Emanuel Buchmann

 

 

 

 

 

Schweiz (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Silvan Dillier

 

Ruten: Schweiz er et af de lande, der ofte har en meget kuperet rute, og det har de efter et fladere 2021-løb igen i år. Her skal der køres otte omgange på en 24 km lang rundstrækning omkring byen Steinmaur for en samlet distance på 192 km. Den indledes relativt fladt, indtil man midtvejs skal over Siglistorf (1,3 km, 7,4%), hvis top rundes md 11,5 km igen. Derefter venter en nedkørsel, inden det stiger let over de sidste 10 km frem til mål. I alt skal der klatres 2721 højdemeter.

 

Favoritterne: Som Slovenien ovenfor hører Schweiz til et af de lande, hvor antallet af professionelle er ganske få og spredt ud på mange forskellige hold, der omgives af en stribe mindre navne. I det 113 mand store felt er der således blot 13 professionelle, og af dem har kun fire holdkammerater. Den slags plejer at gøre løbene temmelig taktiske, hvis ikke ruten er hård nok til, at fysisk styrke alene gør forskellen.

 

Er den så det i år? Det kunne den godt være. Vi taler om næsten 3000 højdemeter, og selvom der kun er én rigtig stigning med stejle procenter, burde det være muligt at skabe så hårdt et løb, at det vil handle mere om fysik og mindre om taktik. Det gør det hele lidt lettere at forudse, end man så det i bl.a. sidste års løb.

 

Det ser ud til, at formstærke Stefan Küng bliver hjemme ved sit nyfødte barn, og derfor må Mauro Schmid. Han har fået et stort gennembrud i år, hvor han har været helt ustyrlig, særligt i Giroen, og senest vandt han Belgium Tour. Til gengæld skuffede han meget på enkeltstaten, og det indikerer, at han kan være træt. Heldigvis er modstanden begrænset, og ruten er så hård, at han forhåbentlig ikke lider for meget under at være alene. Hurtig er han som bekendt også.

 

Jeg ville gerne pege på Marc Hirschi, når nu Schmid er træt, for han er stærk i dette terræn, og ruten burde være hård nok til, at han kan gøre forskellen. Formen var ikke i top i Schweiz, men så god at han sammen med Schmid bør være bedst her, også fordi han støttes af vinderen af enkeltstarten Joel Suter, der måske kan bruges i det taktiske spil. Det kræver dog, at han er frisk og klar efter sit coronaforløb, og den usikkerhed gør, at jeg pege på Schmid i stedet. Det er også fortsat uklart, om han overhovedet stiller til start.

 

Hvem kan true de to favoritter? Matteo Badilatti er den eneste klatrestærke rival, men han er dieselklatrer og var formsvag i Schweiz, og ruten er for hård for holdkammeraten Fabian Lienhard. Snarere skal vi se i retning af Alexandre Balmer, der endelig viste lidt at klatreevnerne i Slovenien, men som bør være overmatchet, samt den forsvarende vinder Silvan Dillier og Simon Pellaud, der kan begå sig i dette terræn. Det samme kan veteranen Michael Schär, der efter en svær tid så bedre ud i Schweiz. Ruten er til gengæld for hård for Reto Hollenstein og Tom Bohli, mens Gino Mäder og formentlig også Stefan Bissegger er ude med corona.

 

Ruten er så hård, at kontinentalholdene bør få begrænset udbytte af deres overtal. De mest interessante navne bør være Roland Thalmann, Yannis Voisard og Lukas Rüegg.

 

OPDATERING: Hirschi stiller til start, men hans form er ukendt.

 

Feltet.dks vinderbud: Mauro Schmid

 

 

 

 

 

Portugal (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Bruno Neves

 

Ruten: Portugal har ofte nogle af de hårdeste mesterskaber, og heller ikke i år er det helt let. Her skal der først køres en kuperet tur rundt i terrænet omkring værtsbyen Mogadouro, inden man krydser stregen efter 78 km. Det 167,5 km lange løb afsluttes da med fire omgange på en 21,5 km lang rundstrækning, der indledes med en nedkørsel, inden man rammer en stigning (3,9 km,3,7%). Toppen rundes med 8 km igen, men faktisk stiger det let hele vejen op til de sidste 3 km, der er stort set flade. I alt skal der klatres 2558 højdemeter.

 

Favoritterne: Det portugisiske mesterskab er altid et af de vanskeligere at vurdere. De hjemlige portugisiske hold er nemlig ret stærke, og de har altid en antalsmæssig overhånd i forhold til de få professionelle. Denne gang er der endda kun fire WorldTour-ryttere til start - det er i hvert fald min forventning, men alt er oppe i luften, da end ikke en foreløbig startliste er tilgængelig - og samtidig er W52 tilbage ved fuld styrke efter deres dopingsag. Det plejer at betyde, at de e dominerer, selvom deres enkeltstart fredag er set bedre.

 

Ruten er svær at vurdere. Der er mange højdemeter, og derfor er det et svært løb, men det er bløde procenter og ikke terræn, hvor bedste mand bare sætter sig igennem. Det kan gøre det taktisk og betyde, at vi skal se i retning af de hold, der har overtal.

 

Her tror jeg mest på W52, men grundet løbspausen er det med usikkerhed. Vi så dog i dag, at den forsvarende vinder, Jose Neves, ikke er i dårlig form, og som formentlig stærkeste mand i dette terræn for det stærkeste hold, må han være min favorit. Holdet har dog også klatrerne Joao Rodriguez og Ricardo Vilela samt måske Joni Brandao, Amaro Antunes, Ricardo Mestre og Jose Goncalves, der skippede enkeltstarten, og de er alle stærke nok på denne halvhårde rute til at udnytte overtallet til at vinde.

 

Rivalerne kommer formentlig fra Glassdrive. Ruten burde være god for vinderen af enkeltstarten, Rafael Reis, der i hvert fald er i form, men han er ikke voldsomt hurtig. De har også den altid stærke klatrer, Frederico Figueiredo, der om W52-drengene dog nok havde ønsket sig en hårdere rute, samt Antonio Carvalho. Efapel har et par stærke folk i Tiago Antunes, Joaquim Silva, Joao Benta og Henrique Casimiro, mens Radio Popular må satse på den holdbare sprinter Daniel Freitas, der dog nok kan få det for hårdt.

 

Blandt WorldTour-rytterne vil alle øjne være på Joao Almeida, men han viste på enkeltstarten, at han efter sin covidsygdom er langt fra formen. Denne gang har han til gengæld lidt at spille med, da UAE er til start med tre mand. Han støttes nemlig af Ivo Oliveira og Rui Oliveira, men de kan få det for hårdt mod de hjemlige klatrere. Ender Almeida på egen hånd, tror jeg ikke, at han har formen til at gøre det færdigt, selvom det ikke er umuligt. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at Oliveira-brødrene kan være med. Den sidste WorldTour-rytter er Antonio Carvalho, men han har haft det svært som professionel.

 

OPDATERING: Rui Costa stiller til start, og dermed er UAE pludselig fire mand. Det burde være nok til at konkurrere med de lokale hold, også selvom Almeida og Costa ikke synes på toppen. Da Almeida nok vil være mest overvåget, og Costa vel er den mest formstærke, går jeg med ham.

 

Feltet.dks vinderbud: Rui Costa

 

 

 

 

 

Norge (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Tobias Foss

 

Ruten: De norske mesterskaber har været afviklet på ruter af stærkt varierende sværhedsgrad, og dette ås rute ser hård ud. I alt skal der over 189,6 km klatres 2976 højdemeter omkring byen Skogn. Man lægger ud med at køre fra starten i Levanger frem til en tidlig målpassage efter 30,8 km, og derefter venter syv omgange på en 21,5 km lang rundstrækning. Den er først stigende over ca. 10 km, inden en lille nedkørsel leder ned til Markabygd (1,4 km, 6,6%). Toppen rundes med 8,1 km igen, hvorefter det falder let ned til den sidste kilometer, der er flad.

 

Favoritterne: I Norge ser man relativt ofte overraskelser. Ganske vist har Edvald Boasson Hagen vundet to af de seneste otte gange, men i samme periode har vi set to sejre til mindre kontinentalryttere. Selvom man før har set, at WorldTour-rytterne har fået hjælp af nogle af de lokale klubber, er de nemlig antalsmæssigt klart overmatchet af kontinentalholdene, der har så stor klasse, at de også er i stand til at vinde.

 

Siden sidste år er dynamikken forandret yderligere til ugunst for WorldTour-rytterne. Nu er der nemlig kommet en gigantisk magtfaktor i form af Uno-X, der stiller til start med 13 af de ganske få professionelle. Dertil kommer endda to ryttere fra udviklingsholdet, og det gør det lokale hold til løbets altdominerende faktor. De har endda været nådige og har skruet ned for antallet for ikke at være alt for overlegent et kollektiv.

 

Ofte er ruterne i Norge ikke så svære, at en spurt burde være umulig, men det lykkes kun sjældent for sprinterne. Alexander Kristoff burde i så fald have vundet et hav af titler, men han har kun vundet to gange i 2007 og 2011, begge gange endda inden han fik sit helt store gennembrud. Andre gange har ruten været for hård, eller han er blevet fanget i det taktiske spil.

 

Årets rute ser hård ud. Ganske vist er der kun én rigtig stigning, som end ikke er alt for stejl, men det er aldrig fladt, og der skal klatres 3000 højdemeter. I et løb med så skæv en vægtning vil kollektivet og taktik med de bløde bakker stadig spille en rolle, men det vil i være lettere at gøre forskellen på sin fysik.

 

Uno-X må dog være holdet, der skal slås, og jeg går med Tobias Johannessen. I dette felt har han klatret suverænt bedst i dette felt, og ruten burde være hård nok til ham. Han bakkes op af det stærkeste hold og kan slå alle klatrere i en spurt. Måske bliver han fanget på taktik, men skal det afgøres på fysik, må han være favoritten. Jeg tror på, at ruten er svær nok til, at han kan vinde. Holdets øvrige gode kandidater må være broderen, Anders Halland Johannessen, der har de samme karakteristika, men ikke har imponeret i år. Et bedre kort er nok hurtige Anders Skaarseth, der burde kunne være nogenlunde med i dette terræn og var tæt på at vinde i Dauphiné. Det samme gælder for ligeledes hurtige Rasmus Tiller, der dog stadig mangler sin allerbedste form, og som Skaarseth kan finde højdemeterne lidt for mange. Idar Andersen vil være det femte oplagte bud efter en god periode i maj, selvom han havde det svært i i Dauphiné. Også Ådne Holter og Fredrik Dversnes kan spille en rolle i dette terræn.

 

Den største rival kan være Odd Christian Eiking. Han er desværre alene - dog med lidt støtte fra udviklingsrytteren Trym Brennsæter - men han viste i Occitanie, hvor ruten var lidt for svær, at han er i form. Dette er rigtigt Eiking-terræn, og han er vel manden, der måske kan slå Johannessen på stregen og samtidig matche ham på stigningerne.

 

Den største rival er vel den forsvarende vinder, Tobias Foss. Han har dog haft et skidt, skidt år, og selvom han vandt en svagt besat enkeltstart, aner vi ikke, om han er tilbage på sit niveau. Han har det problem, at han skal væk fra Johannessen, og det er tvivlsomt, om han er god nok til det, når han vil være overvåget. Han er dog ikke alene, da han bakkesop af den unge Johannes Staune-Mittet og juniorverdensmesteren Per Strand Hagenes, og her har Staune-Mittet i år vist et niveau, der gør ham til en mulig vinder via det taktiske spil.

 

Ruten passer godt til Sven Erik Bystrøm, men han er først på vej tilbage efter sine mange problemer, og selvom han var hæderlig i Belgien, vil han nok mangle for meget, når hans frihed er begrænset. Han ledsages af Alexander Kristoff, men jeg vil blive overrasket, hvis han kan vinde på denne rute.

 

BikeExchange kommer med Amund Grøndahl Jansen, men han har stadig ikke vist sit gamle niveau efter de mange helbredsproblemer. Den ligeledes ensomme Carl Fredrik Hagen har været bedre i år, men stadig ikke vist et niveau, der gør det sandsynligt, at han kan vinde mod Uno-X. Det samme gælder for ensomme Kristian Aasvold, der ikke har haft et stort år. Til gengæld var der livstegn at spore fra Edvald Boasson Hagen i Dauphiné, men jeg vil blive overrasket, hvis han over 3000 højdemeter kan måle sig med Uno-X. Ruten er nok også for hård for ensomme Jonas Hvideberg.

 

Endelig er der Coop, der har et kollektiv. Stærkeste bud er Embret Svestad-Bårdseng, der klatrer godt og har haft en god sæson, mens de øvrige kandidater vel er Håkon Aalrust og André Drege, men de hjælpes ikke af den hårde rute. Endelig skal det blive spændende at følge klatreren Torbjørn Røed, der i år har imponeret stort i USA.

 

OPDATERING: Anders Johannessen stiller ikke til start.

 

Feltet.dks vinderbud: Tobias Johannessen

 

 

 

 

 

USA (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Joey Rosskopf

 

Ruten: Amerikanerne har gjort brug af den samme rute i flere år, og igen i år benyttes rundstrækningen i Knoxville, hvor der skal tilbagelægges i alt 186,6 km fordelt over 15 omgange på den 11,0 km lange runde, som dog er forkortet en anelse uden væsentlige konsekvenser. Kort efter målstregen skal man over den korte, stejle Sherrod Road (900 m, 7,4%), men derefter er der kun nogle ganske små bakker i hovedsageligt fladt terræn, dog med en teknisk finale med fire sene sving. Den sidste kilometer er ganske let stigende som afslutning på et løb, der har i alt 3059 højdemeter.

 

Favoritterne: Efter flere år med den samme rute ved vi efterhånden, hvad vi skal forvente af rundstrækningen i Knoxville. I 2017 lykkedes det akkurat for syv mand at forhindre en reduceret massespurt, og Larry Warbasse var den hurtigste af de tre, der spurtede om sejren. I 2018 var det atter en lille gruppe, der afgjorde løbet, og her lykkedes det højst overraskende Jonny Brown med et soloangreb at snyde de mere etablerede navne. I 2019 var det 12 mand, der satte feltet ud af spillet med flere minutter, og her lykkedes det EF at udnytte deres tilstedeværelse med tre mand til at sikre sejren med Alex Howes. Scenariet gentog sig sidste år i en lille gruppe, der til slut talte seks mand, og her sneg Joey Rosskopfsig væk til en solosejr. I alle tilfælde har det været relativt klatrestærke folk, der har afgjort det, men i 2017 var en relativt tung sprinter som Eric Young ikke langt fra at løbe med titlen, mens en lidt mere holdbar sprinter, Ty Magner, var tæt på i 2019.

 

Sherrod Road er stejl, men ruten er ikke så svær, at det ikke kan ende i en spurt i en større gruppe. Når det alligevel er usandsynligt, skyldes det, at der formentlig ikke er et hold med styrken til eller en helt klar interesse i at skabe samling. I stedet kan det som mange andre nationale mesterskaber ende som lidt af et indianerløb, hvor man skal have lidt held for at ramme rigtigt undervejs, og hvor man meget vel kan blive fanget på det forkerte ben, som det ofte er sket for WorldTour-rytterne.

 

Det dominerende hold er Human Powered Health, der stiller til start med otte stærke mand, men de har ikke den store interesse i en spurt. Blandt WoldTour-rytterne er det kun EF, der har mere end én mand, men de er bare to. Derfor har de ikke mange taktiske kort at spille.

 

Da Human Powered Health næppe vil spurte, forestiller jeg mig et løb i stil med det, vi havde i 2019 og 2021, dvs. at en gruppe med deltagelse af i hvert fald det store hjemmehold kører tidligt væk og afgør det. Hvem der rammer den rette gruppe, kan være lidt tilfældigt, når løbet i høj grad afgøres af taktik, men de seneste to gange var det nu alligevel mange af favoritterne, der endte fremme. Det skyldes naturligvis rutens sværhedsgrad, og selvom der kan være et stort navn eller to, der misser ud i det taktiske spil, vil jeg tro, at det vil være de stærkeste, der skal afgøre det.

 

Jeg peger på Magnus Sheffield igen. Ganske vist er han alene, men baseret på det, vi har set i år, er han den i særklasse stærkeste. Ruten er som sagt så hård, at det ofte er de stærkeste, der kører om det, og selvom det blandt dem ofte afgøres på taktik, har Sheffield været så stærk i år, at jeg tror på hans overlegne fysik. Han har nemlig evnerne til at køre alene fra distancen, og det kan være nødvendigt, hvis man vil overmande Human Powered Health.

 

Jeg tror, at den største trussel er Sean Quinn. Han er nemlig klatrestærk og har nu også lært at spurte - endda så meget, at han vel kan slå alle medfavoritterne. Han imponerede til gengæld ikke på stigningerne i Dauphiné, men terrænet her er lettere og niveauet meget lavere. Han støttes af den tidligere vinder Alex Howes, der næppe længere er god nok til at vinde.

 

Truslen kommer fra det store hjemmebanehold, men de mangler en indløsende favorit. De har kun én hurtig mand i form af Colin Joyce, men han har i år ikke vist en form, der gør det realistisk at se ham fremme i så hårdt et løb. Både Gavin Mannion og Keegan Swirbul viste endelig lidt form i Schweiz og bør have en god chance for at være del af et overtal i finalen, og det samme bør Chad Haga og Ben King, selvom de er faldet gevaldigt af på den. Modsat Sheffield er ingen af de fire dog hurtige. Kyle Murphy lignede til gengæld i Schweiz ikke en mand med den nødvendige form. Endelig har holdet udbryderkongen Robin Carpenter, men han har intet vist i år og er ét stort spørgsmålstegn, selvom han på papiret måske er deres bedste kort.

 

Lawson Craddock vandt enkeltstarten foran Sheffield og viste dermed endelig noget form. Han passer udmærket til ruten, men skal alene hjem i det taktiske spil, da han ikke har den bedste spurt. Derfor er Kevin Vermaerke måske farligere. Han er nemlig hurtig, og vi så i Dauphiné, at han endelig begyndte at kunne begå sig på den store scene. Han mangler noget rutine, men er nok sammen med Quinn og Sheffield, ingen vil spurte mod. Hans deltagelse er dog usikker, da han er udtaget til Touren, og selvom han er på startlisten, vil det undre mig, hvis DSM lader ham køre på den anden side af Atlanten fem dage før Tour-starten.

 

Resten af feltet udgøres af kontinentalryttere, og blandt disse er det i år Noah Granigan, Tyler Stites, Sean Gardner, Matthew Riccitello, der har vist mest i terræn som dette, mens vi også må holde øje med Samuel Boardman og ikke mindst Alexey Vermeulen, der begge kom langt sidste år.

 

OPDATERING: Vermaerkes deltagelse er bekræftet. Han bliver ganske farlig og er en meget god kandidat.

 

Feltet.dks vinderbud: Magnus Sheffield

 

 

 

 

 

Polen (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Maciej Paterski

 

Ruten: Bortset fra den sydlige del er det meste af Polen fladt, og det afspejles i årets rute, der igen synes at være en af de lettere. I alt skal der køres hele 225,9 km omkring Nowy Dwor Mazowiecki, hvor man lægger ud med at køre 15,5 km frem til en 24 km lang rundstrækning, hvo der skal køres otte omgange, inden man slutteligt kører de 15,5 km tilbage til start- og målomådet. Terrænet er kun ganske let kuperet, og trods distancen når man kun op på 1260 højdemeter.

 

Favoritterne: Selvom de bedste polske ryttere ofte har været uden megen støtte, er det alligevel af og til endt med, at de store stjerner er løbet med titlen. Det skete senest i 2018, hvor Michal Kwiatkowski sejrede foran Maciej Bodnar på en rute, der ellers ikke var alt for vanskelig. I de fleste tilfælde er de dog blevet udmanøvreret af mere talrige hold i det flade polske terræn.

 

De mange flade ruter burde egentlig betyde, at vi ofte får en spurt, men det sker alligevel sjældent. Dertil er løbene så lette og de stærke folk som isolerede, at det ofte ender med, at en gruppe kører væk og afgør det mellem sig. Det kan også ske i år, hvor det i hvert fald ikke ligger på den flade, at de professionelle bare kan sætte sig igennem på fysisk styrke, eller at den isolerede sprinter og 2020-vinder Stanislaw Aniolkowski kan få den spurt, han vil være favorit til at vinde.

 

Problemet er netop, at ingen har lyst til at spurte mod Aniolkowski. Derfor taler meget for endnu et taktisk løb, hvor det kan blive lidt tilfældigt, hvem der ender med at køre om sejren. Lettere bliver det ikke af, at startlisten ikke er offentliggjort, og det er eksempelvis helt uklart, om Michal Kwiatkowski kører løbet. Det plejer han at gøre, men da han skippede enkeltstarten og løbet i 2021, er det muligt, at han i disse coronatider dropper løbet igen.

 

De to dominerende hold er Voster og Mazowsze, og de skal begge være repræsenterede i den gruppe, der afgør det. Hvis løbet bliver taktisk, er det imidlertid på en flad rute ret umuligt at pege på, hvem der vil ende i en sådan. Derfor er det mavefornemmelsen, der får mig til at pege på Jakub Kaczmarek. Han er bestemt ikke den hurtigste i feltet, men han har en god spurt og er i gang med sin bedste sæson, blandt andet med samlet sejr i Bosniens største etapeløb. Han er en del af det meget stærke Mazowsze-hold, der vil kunne sidde i overtal i det afgørende udbrud, hvorfra han kan gøre det færdigt.

 

Holdet har imidlertid også andre optioner. Oplagt er holdets sprinter, Alan Banaszek, der også er flyvende i år. Han er hurtig nok til at true Aniolkowski i en spurt, men han kan måske også gå i udbrud. Det gjorde han nemlig sidste år, hvor han blev nr. 2. Ligeledes er tempospecialisten Marceli Boguslawski oplagt, da han er god at spille ud i en taktisk finale, og derudover har holdet de to øvrige og hurtige Banaszek-brødre Norbert Banaszek og Adrian Banaszek samt stærke Marcin Budzinski, Adam Stachowiak og den hensygnende klatrer Piotr Brozyna, der ikke rigtigt masser til ruten.

 

Rivalerne kommer fra Vosters. Deres bedste bud er den forsvarende vinder, Maciej Paterski, der sidste å gjorde det færdigt fra et udbrud og er hurtig, men han er faldet meget af på den. Meget stærkere i år har været Szymon Rekita, der er et godt bud på en vinde, samt Jakub Murias og måske Mateusz Gabis, Artur Sowinski og klatreren Pawel Cieslik.

 

Blandt de professionelle er det mest oplagte bud Stanislaw Aniolkowski, der formentlig er feltets hurtigste, men helt alene. Han kan satse på en spurt, men han kan blive tvunget til at køre offensivt. Den anden professionelle sprinter er Szymon Sajnok, der er i dag bae er lead-out man, men burde have en god chance for at vinde i dette felt. Bahrain har lidt at spille med, fordi de har både Kamil Gradek og særligt Filip Maciejuk, der virker fint kørende nu. Alene er til gengæld Lukasz Wisniowski, Lukasz Owsian,Maciej Bodnar og Cesare Benedetti, der skal spille deres kort rigtigt i det taktiske spil, men Wisniowski og Benedetti har begge en brugbar spurt. Det samme gælder naturligvis for Michal Kwiatkowski, hvos han stiller til start, men han vil være meget overvåget. Det vil undre mig, hvis Rafal Majka kører løbet, der slet ikke passer ham.

 

Feltet.dks vinderbud: Jakub Kaczmarek

 

 

 

 

 

Østrig (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Patrick Konrad

 

Favoritterne: Da det ikke er lykkedes mig at finde information om hverken rute eller startliste, udgår alpelandet fra årets optakt. Det vil dog være en overraskelse, hvis ikke Bora med deres fem mand, Patrick Konrad, Felix Grossschartner, Marco Haller, Lukas Pöstlberger og Patrick Gamper vinder. Er ruten hård, peger pilen på de to førstnævnte, mens særligt Haller vil være et godt bud i fladere terræn. Hovedrivalerne vil - afhængig af ruten - være Felix Gall, Tobias Bayer, Michael Gogl, Hermann Pernsteiner, Sebastian Schönberger, Gregor Mühlberger, Matthias Brändle samt kontinentalrytterne Rainer Kepplinger, Daniel AuER, Gelix Ritzinger, Alexander Hajek og Riccardo Zoidl.

 

Feltet.dks vinderbud: Bora (jf. ovenstående bemærkning)

 

 

 

 

 

Irland (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Ryan Mullen

 

Ruten: De irske mesterskaber er sjældent alt for kuperede, og heller ikke årets rute omkring Kanturk er skræmmende. Det 160,7 km lange løb indledes med, at man kører 102,5 km i relativt kupeet terræn med to relativt lange stigninger efter 21 km (2,4 km, 5,0%) og 62,5 km (2,4, 6,8%), inden løbet afsluttes med fire omgange på en 14,7 km lang rundstrækning, der indledes med en bakke (1,4 km, 4,7%), inden de sidste 13 km er ganske flade. I alt har løbet 1549 højdemeter.

 

Favoritterne: Irland er endnu et af de mange lande med meget få professionelle, men faktisk også meget får kontinentalryttere. Det gør det hele lidt mere ærligt, fordi det næsten altid alligevel ender med, at de største navne får placeret sig i en lille gruppe, der afgør det til sidst. Det sker typisk i en finale, hvor både taktik og styrke kommer i spil, og det gælder også på årets rute, der ikke er voldsomt svær.

 

Bora stiller ikke til start med deres to esser, Ryan Mullen og Sam Bennett. Det gør det naturligt at pege på Ben Healy, der er er én af blot to WorldTour-ryttere. Ireren vandt enkeltstarten og har imponeret ganske meget med sine udbrud i år, selvom han endnu ikke har fået en sejr. Han havde gerne haft en lidt hårdere rute, men i dette terræn er han formentlig den stærkeste af de startende. Han er ikke den hurtigste, men mange af de andre favoritter burde han kunne slå på stregen, og ellers må han køre alene i en finale, hvo fysikken i dette felt bør kunne gøre forskellen.

 

Den anden WorldTour-rytter er Eddie Dunbar. Han er lidt på udebane på denne rute, men han bør kunne køre med om sejren. Han kan faktisk godt spurte en anelse, men jeg vil tro, at Healy, der i hvert fald er mere kraftfuld på flad vej, slår ham.

 

Den største trussel er formentlig hurtige Rory Townsend, der også er ret holdbar i dette terræn, men han har ikke haft noget stort år. Han har dog den fordel, at han stiller til start sammen med Matthew Teggart,og de kan måske udnytte deres overtal. Alene ertil gengæld klatreren Jesse Ewart, der dog har haft et godt år, og i det taktiske spil burde kunne vinde. Man må også fremhæve sidste års sølvvinde, Daire Feely, sam måske særligt EvoPro, der kan spille på deres overtal med Cian Keogh, Mitchell McLaughlin og Jack Murphy, samt de unge talenter Tom Moriarty,Sean Nolan, Archie Ryan, Matthew Devins, Kevin McCambridge og Daren Rafferty.

 

Feltet.dks vinderbud: Ben Healy

 

 

 

 

 

Tjekkiet (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Michal Kukrle

 

Ruten: Det tjekkiske mesterskab har som regel haft en del stigninger, og i år har de lavet en meget svær rute. Her skal der køres 10 omgange på en 19,4 km lang rundstækning omkring Mlada Vozice for en samlet distance på 194 km, og den er ret enkel. Man lægger ud med at køre op ad Rodna (5,1 km, 4,4%), inden det falder hele vejen ned til de sidste 3 km, der er småkuperede. I alt byder løbet på hele 3566 højdemeter.

 

Favoritterne: Løbet i Tjekkiet er noget taktisk rod. De afvikles nemlig samtidig med det slovakiske mesterskab, og det er simpelthen tåbeligt, at der afvikles to løb i ét - ikke mindst hvis tjekker og slovakker kan indgå alliancer om at holde andre ryttere bag sig. Det skaber i hvert fald en helt andet taktisk situation, at en rytter som Peter Sagan pludselig har indgået i ligningen, fordi han har været en brølstærk og herlig allieret for nogle af de stærke WorldTour-ryttere, der ellers burde være hæmmet lidt af, at de ikke havde megen støtte. Tidligere har vi eksempelvis set, at Sagan og Roman Kreuziger i Tinkoff-dagene har samarbejdet, selvom de reelt deltog i to forskellige løb.

 

I år tror jeg dog ikke, at det vil påvirke løbet meget. Ruten er nemlig benhård, og der vil næppe være plads til megen taktik. Derudover er det slovakiske felt i år så svagt (Sagan deltager ikke), at jeg har droppet lande fra denne optaktsliste. Jeg vil tro, at de bedste tjekker skiller sig ud, og at vi får et meget ærligt løb, hvor bedste mand formentlig vil vinde.

 

Derfor peger jeg på Jan Hirt. Tjekken er ganske vist alene, og det er bestemt ikke en Hirt-stigning, da den aldrig stiger mere end 5%. Han risikerer at blive udmanøvreret i det taktiske spil, fordi han er oppe mod hæren fra Elkov-Kasper, hvoraf mange klatrer ganske pænt. Han bør - hvis han stadig er frisk - dog være så meget bedre end klatrer, at det burde komme til udtryk over en rute med 3500 højdemeter.

 

Quick-Step-duoen med Josef Cerny og Zdenek Stybar deltager angiveligt ikke, og derfor kunne værste rival være den forsvarende vinder Michal Kukrle. Han er ikke klatrer, men han kører pænt opad i dette terræn og har netop vundet et fransk etapeløb i sidste uge. Han er tillige på det brølstærke Elkov-hold, der også har Jakub Otruba, som også kan være med i dette terræn, erfarne Jan Barta, som dog nok vil finde ruten hård, og den hurtige Adam Toupalik, der også kan komme lidt til kort i dette terræn.

 

Det gør Vojcech Repa ikke. Som Hirt er han alene, men med sejren i ungdomskonkurrencen i Slovenien er han i sit livs form. Normalt burde det også være en rute for klatreren Michal Schlegel, der dog har haft et forfærdeligt år. Mere spændende er Gazprom-rytteren Mathias Vacek, der vandt i UAE Tour og har vist god form med en samlet 3. plads i Fredsløbet og sin sejr på U23-enkeltstarten i denne uge. Bakken kan være for svær, men det er ikke uoverkommeligt terræn. Spændende er den i år så velkørende og hurtige Tomas Kopecky, der også er alene, men nok vil finde ruten lidt hård, som det også gælder for sprinterne Pavel Bittner, Tomas Barta og Petr Kelemen. Jeg tror også, at den er en anelse for hård for den tidligere professionelle Daniel Turek.

 

OPDATERING: Peter Sagan kører alligevel som del af det slovakiske løb, men på denne rute vil det næppe influere taktikken så meget.

 

Feltet.dks vinderbud: Jan Hirt

 

 

 

 

 

 

Luxembourg (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Kevin Geniets

 

Ruten: Luxembourg er et land uden meget fladt terræn, og derfor er deres mesterskaber altid relativt kuperede. I år er det dog slet ikke slemt. Her skal der køres 140,0 km fordelt over 10 omgange på en 14,0 km lang rundstrækning omkring byen Nospelt. Den har tre ganske små bakker, hvoraf den sidste har top med 2 km. Herefter falder det let ned mod mål. Løbet byder på i alt 1558 højdemeter.

 

Favoritterne: Det luxembourgske mesterskab er en sær snegl. I 2018 vandt Bob Jungels nemlig med 13.52 ned til nr. 2, Alex Kirsch, og det siger alt om, hvor suveræn han ofte har været. Det er ikke uden grund, at han har, at han har vundet seks af de seneste ni mesterskaber.

 

Det skyldes, at to forhold karakteriserer det luxembourgske mesterskab. For det første er feltet meget lille med enorm niveauspredning på rytterne i miniputnationen. For det andet er ruterne ofte så hårde, at den taktiske ulempe, som de ensomme WorldTour-ryttere bør have, sjældent materialiserer sig. I Luxembourg er det ofte stærkeste mand, der vinder - og er man meget stærk, kan man vinde med 13.52 ned til nr. 2!!!

 

I år er ruten meget lettere end vanligt, og det øger betydningen af taktik. I dette beskedne felt bør der dog alligevel ikke være tvivl om, at landets få stjerner kan gøre forskellen, hvorefter de vil kunne slås om sejren. Tidligere har Jungels kunnet vinde på sin styrke, men det bliver vanskeligere i år. Her kan taktik, held og spurtstyrke i højere grad komme i spil.

 

Derfor peger jeg på Alex Kirsch. Trek-rytteren har imponeret mig stort i år, og dette burde lige være terræn for ham. Senest var han en meget stærk hjælper for Mads Pedersen i Belgien i for ham svært terræn, og det vidner om god form. Blandt WorldTour-rytterne i dette felt er han formentlig også den hurtigste, og derfor har han meget gode kort på hånden.

 

Jeg tror, at den værste rival er den forsvarende vinder, Kevin Geniets, der kan lave hattrick. Han var fabelagtigt kørende i Dauphiné, hvor han klatrede bedre end nogensinde, og han er også ganske hurtig. Jeg udelukker ikke, at han kan slå Kirsch på stregen, men ellers må han via styrke og taktik komme af med Trek-rytteren.

 

I Schweiz var Bob Jungels pludselig genfødt, men han er stadig et stykke fra fordums styrke. Samtidig er konkurrencen fra Kirsch og Geniets meget skrappere end for få år siden, og på denne rute kører han næppe bare væk. Han er dog åbenlyst velkørende og en mester i at køre alene i taktiske finaler. Langsom er han heller ikke, men de to rivaler er nok hurtigere.

 

Der er også den formstærke klatrer Michel Ries, men det er slet ikke hans rute. Han kan dog måske lukrere på, at de tre favoritter ser på hinanden. Luc Wirtgen har haft et godt år og er hurtig, men han var ikke formstærk i Belgien. Til gengæld har han fordel af hjælp af brormand Tom Wirtgen, og på denne rute kande måske bruge den taktiske fordel.

 

Det er svært at se vindere uden for gruppen af profesionelle, men det er vel Arthur Kluckers, Colin Heiderscheid, Tom Thill, Loic Bettendorff og Tom Paquet, der kan komme længst.

 

Feltet.dks vinderbud: Alex Kirsch

 

Livestream udvalgte nationale mesterskaber uden afbrydelser

INFO
Optakter
Nyheder
Nationale mesterskaber
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Lørdag den 02. juli 2022

Straf til europamester efter nakketag
Landevej
Video i artiklenModige Lefevre: Danskerne flyver en halv meter
Landevej
Rørt Holm: Største sejr var - han overlevede
Landevej
Video i artiklenSe Magnus Cort blive iført prikker
Landevej
Norske roser: Magnus var super stærk
Landevej
Asgreen: Det er jeg rigtig stolt over
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour de France
Landevej
Pogacar: Flashback til sidste år
Landevej
Video i artiklenBjergkongen Cort: Stemningen er skør i vejkanterne
Landevej
Tour de France-analyse: 696 dage der gjorde en verden til forskel
Landevej
Følg Mads P.'s jagt på sejr i Sønderborg
Landevej
Wout van Aert: En af ​​de mest ikoniske ting
Landevej
Jakobsen efter sejr: Tak til Danmark
Landevej
Eksklusivt interviewHonoré om publikum: Giver ekstra watt i benene
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenMads P tæt på sejr da sidevinden udeblev på Storebælt
Landevej
Bliver tredje gang lykkens gang for Emil Axelgaard?
Landevej
Wilfried Peeters: Stor tiltro til Mørkøv
Landevej
Valverde påkørt i hit-and-run episode
Landevej
Dansk talent bliver europamester: Det var mega fedt
Cross
Mission fuldført: Magnus Cort er i bjergtrøjen
Landevej
Norsgaard rammer fronten for tidligt og misser topplacering i hollandsk Giro-sejr
Landevej
Mads Pedersen drømmer om sejr og sidevind
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de France
Landevej
Tour de France-analyse: Slovensk varselsskud i dansk lotteri
Landevej
Vingegaard forudser flere scenarier: Vil ikke overlade noget til tilfældighederne
Landevej
Livestream Touren uden afbrydelser til halv pris
Landevej
Eksklusivt interviewKim Andersen før 2. etape: Vi er meget nervøse
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewBjerg og UAE vil være tilfredse med status quo efter etapen
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewCort vil i prikker og bekræfter: Jeg vil forsøge
INTERVIEW Landevej
Tour de France og COVID-19: Forstå UCI-reglerne
Landevej
Froome overlevede 1. etape: Sidste år fyldte mine tanker
Landevej
Stjerne tager ransagninger med ophøjet ro
Landevej
Kostede uheld verdensmesteren sejren på 1. etape?
Landevej
Fuglsang høster roser: Han har power
Landevej
Dansker fik "uforglemmelig oplevelse" i København
Landevej
Eksklusivt interviewTempostjerne skuffede i København efter følelsesladet optakt
INTERVIEW Landevej
Gav odds 35 - men han overraskede ikke Van Aert
Landevej
Honoré forklarer sit styrt
Landevej
Eksperten vurderer: Hvad kan vi forvente os af Mørkøv i Touren?
Landevej
Mads P. om 2. etape: Broen gør ikke den største forskel
Landevej
Made in Denmark: CeramicSpeed fejrer det danske brands ophav
Udstyr og test

Fredag den 01. juli 2022

Efter stor triumf: Coronasmitte rammer Quick-Step Alpha Vinyl
Landevej
Tadej Pogacar: I morgen vil blive stressende
Landevej
Fuglsang hylder København: Den flotteste enkeltstart jeg har kørt
Landevej
Lampaert i tårer: Mit hoved eksploderer
Landevej
Kæmpe belgisk Tour-overraskelse - to danskere i top 10
Landevej
Vingegaard: Det er os imod ham
Landevej
Her er starttiderne til Tour-enkeltstarten i København
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de France
Landevej
Eksklusivt interviewKron håber: Alle kommer hel igennem
INTERVIEW Landevej
Europol og Eurojust: Næsten 500 kapsler med uidentificeret stof beslaglagt
Landevej
Verdensmesteren slog til kvindernes Giro
Landevej
Tour-profil skriver ny kontrakt
Landevej
Eksklusivt interviewBreschel: Alt kan ændre sig på en time
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewTour-dansker fra regnen i København: Jeg har det fantastisk
INTERVIEW Landevej
Cykelduellen: Stem på din Tour de France-vinder
Landevej
Medie: Startbyen for Giro d´Italia 2023 er fundet
Landevej
Test: Pirelli P Zero Race 4S
Udstyr og test
Statistikken taler: Han vinder i København
Landevej
Filippo Ganna får supersonisk dragt til Tour de France-enkeltstarten
Landevej
Asgreen og co. får ny hjelm til enkeltstarten
Udstyr og test
Vindmålinger og data fra lufthavnen - sådan vil EF Education vinde enkeltstarten
Landevej
Nyt i Bahrain Victorious-sagen
Landevej
Michael Mørkøv udgiver selvbiografi - SPAR 20%
Landevej
Ikke en Tour - uden at vinde et multisportsur
Motion
Ingen har gjort det i 25 år: De løber stor risiko
Landevej
Overblik: Den ultimative Tour de France-guide
Landevej
Managers på Tour: Hvad er den bedste optakt til Tour de France?
Landevej
Sæt dit Tour-managerhold - Præmier for over 100.000 kroner
Landevej
Målrettet Mads P.: Jeg ved det bliver svært
Landevej
Storfavorit lægger en dæmper på forventningerne inden enkeltstarten
Landevej
Gravelruter og gourmetmad
Gravel

Torsdag den 30. juni 2022

Startliste til Tour de France 2022
Landevej
Asgreen efter svær sæson: Det går mig godt på
Landevej
Eksperten analyserer: Sådan skal Vingegaard vinde Tour de France
Landevej
Eksklusivt interviewBreschel nedtoner Corts chancer i Danmark: Han skal lige ind i løbet
INTERVIEW Landevej
Medikamenter beslaglagt hos Tour-hold
Landevej
Ganna udpeger sin største konkurrent til 1. etape
Landevej
Tour-dansker øjner muligheder i anden uge
Landevej
Cort ser muligheder for at komme i prikker i Danmark
Landevej
VIS FLERE

Annonce