Prøv vores nye app
Optakt: Nationale enkeltstartsmesterskaber
21. juni 2024 18:00Foto: Dorte Adelfred
af Emil Axelgaard

De sidste styrkeprøver inden Tour de France-starten, der går om en god uges tid, står altid i de nationale mesterskabers tegn, og således vil der i denne uge over det meste af Europa blive fundet nye indehavere af de eftertragtede trikoter, som signalerer, at man er sin nations stærkeste rytter enten i linjeløb eller enkeltstart. I de fleste lande indleder man arrangementerne med kampen om titlerne i enkeltstartsdisciplinen, hvor vinderne hovedsageligt kåres fra onsdag til fredag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad der kan forventes på enkeltstarterne i de vigtigste lande. Artiklen vil løbende blive opdateret. Bemærk, at det kan være meget vanskeligt at få opdaterede startlister til nationale mesterskaber. Der tages derfor forbehold for ændringer i felterne.

 

BEMÆRK: I år rækker tiden desværre kun til optakter til de otte lande fra verdensranglistens top 10, der ikke allerede har kørt deres mesterskab, samt Tyskland.

 

Holland (onsdag d. 19. juni)

 

Læs også
Oversigt: Disse ryttere stopper karrieren

 

Forsvarende mester: Jos van Emden

 

Ruten: Holland er et af Europas fladeste lande, og derfor er enkeltstartsruten ofte en sag for de store maskiner, der endda typisk også får serveret en ganske lang distance. I 2022 var der ganske usædvanligt skruet ned for længen til bare 29,4 km, og i år er distancen også lidt kortere end vanligt. Således skal der køres 36,8 km omkring byen Steenbergen, og de er med bare 33 højdemeter helt, helt flade. Den ene halvdel af ruten er ret teknisk med ganske mange sving, mens den anden del bare består af lange, lige veje. Grundlæggende ligner det igen i år en sag for de store specialister, men tekniske egenskaber er ikke at foragte

 

Favoritterne: I gamle dage var de hollandske mesterskaber blandt de stærkest besatte, men sådan er det ikke længere. Landet har ikke længere de førende specialister, og i de seneste år har flere af de bedste også valgt løbet fra. Det gælder også i år, hvor vi vil savne navne som Thymen Arensman - den naturlige storfavorit - Wilco Kelderman, Mathieu van der Poel og Tim van Dijke.

Annonce

 

Det efterlader Daan Hoole med en stor chance. Hollænderen viste i Giroen, at han nærmer sig de bedste, En 13. plads på den lange, flade enkeltstart, der minder om denne, var der ikke andre i dette felt, der kunne levere. Udfordringen er, at han må være træt efter et vildt program med Giroen og Belgien, og jeg havde også ventet mig mere af ham i sidstnævnte, hvor han bare blev nr. 9 på enkeltstarten. En samlet 14. plads vidner dog om, at han ikke er død endnu, og i dette felt bør han med belgierformen kunne vinde.

 

Den værste rival er Bauke Mollema . Han genrejstes i Ardennerne og viste i Schweiz, at han er tilbage på et godt niveau på enkeltstarterne også. Ruten er ikke ideel, men da han vandt mesterskabet i 2022, skete det på en helt flad rute. Der er dog kommet store spørgsmålstegn, da han udgik af Schweiz med sygdom efter den fine start.

 

Feltets joker er Bart Lemmen. Han har ikke de allerstørste enkeltstartsresultater, men han har tidligt vist, at han har potentiale. Han skuffede mig i Emiraterne, men hans nylige 26. plads i Dauphiné var på et niveau, der gør ham til en reel vinderkandidat. Han havde dog nok gerne brugt lidt flere højdemeter.

 

I Giroen så vi, at Tim van Dijke havde nået et helt nyt niveau. Hoole var bedre, men en 18. plads mod Hooles 13. plads vidner om, at han har en chance, hvis han stadig er frisk. Jeg var dog lidt skuffet over ham på enkeltstarten i ZLM Tour, hvilket kan indikere træthed, og derudover styrtede han ud af det hollandske løb, hvilket skaber yderligere usikkerhed.

 

Den femte mulighed er Sjoerd Bax. Han har ikke tidligere været kendt som specialist, men han er blevet ret tempostærk. Han blev senest nr. 34 i Baskerlandet og sidste år nr. 10 til EM, nr. 22 i Renewi Tour og nr. 31 i Schweiz. Han har ikke samme topniveau som mine to favoritter, men underpræsterer de begge som følge af træthed og sygdom, har formstærke Bax en chance.

 

Endelig er der Roel van Sintmaartensdijk. Han har bestemt ikke været kendt som specialist, men han gjorde det ganske pænt i Giroen. Han var dog klart slået af Hoole, og da han kun blev nr. 7 i det meget svage felt i ZLM Tour, skal vi næppe vente os mirakler.

 

Læs også
Medie: Outsider dropper OL med andet mål for øje

 

Mick van Dijke er tilbage i sadlen efter sin lange pause, men han var for langt efter i Belgien til for alvor at ligne en kandidat. Unge Axel van der Tuuk er spændende, men en 8. plads i det svag ZLM-felt viser, at han ikke kommer hele vejen. Andre bud er den regerende U23-mester Enzo Leijnse, men han viste i Dauphiné, at han får svært ved at komme hele vejen. Også Pascal Eenkhoorn kører, men vi skal tilbage til 2020 og 2021 for at finde de ganske fine enkeltstarter, han kørte i den periode. Endelig skal Marien Bogerd, der blev en sensationel nr. 4 sidste år, samt måske Tim Marsman og Mike Vliek nævnes.

 

Feltet.dks vinderbud: Daan Hoole

 

 

Annonce

 

 

 

Storbritannien (onsdag d. 19. juni)

 

Forsvarende mester: Josh Tarling

 

Ruten: De britiske ruter er sjældent alt for komplicerede, men i år skruer man op for klatrekravene. Der skal køres to omgange på en 15,0 km lang rundstrækning omkring Catterick Garrison, og de er helt enkle ud fra et teknisk synspunkt. Det går ad lange, lige veje nærmest uden sving, men den første del er let stigende og kulminerer med Throstle Hill (900 m, 8,1%), men derefter er det fladt eller let faldende tonserterræn. I alt når man op på hele 449 højdemeter.

Annonce

 

Læs også
UAE-sportsdirektør forklarer, hvorfor Pogacar ikke satser på Vueltaen

 

Favoritterne: Briterne har altid haft et hav af tempospecialister, men løbet har lidt under, at navne som Chris Froome og Geraint Thomas kun sjældent har fundet tid til at deltage en uge inden Touren. I år stiller Thomas imidlertid op for blot tredje gang i karrieren og første gang siden 2018, hvor han tog sin hidtil eneste sejr bare uger, inden han vandt Touren. Hverken Thomas eller Froome er med i år, men der er ingen grund til at klage over feltet, der tæller de fleste af de britiske specialister.

 

Der er naturligvis en kæmpefavorit. Josh Tarling viste senest i Dauphiné, at han har bevæget sig helt op i eliten, og måske er det i dag kun Remco Evenepoel og Filippo Ganna, der kan slå. Som udgangspunkt skulle man mene, at denne rute kunne være for kuperet, men med de vilde klatreben, han havde i Dauphiné, bliver de mange højdemeter intet problem. Det vil være en overraskelse, hvis ikke han forsvarer titlen.

 

Tidligere ville man ellers have regnet det som tæt løb med Ethan Hayter. Han var endda måske blevet verdensmester i 2022, hvis ikke uheldet havde ramt ham, men desværre har hans enkeltstarter i 2023 og 2024 generelt været skuffende. Han viste dog i Baskerlandet og senest i Schweiz, at han stadig kan, og da han kom stærkt ud af det schweiziske løb, kan man måske drømme om, at han genfinder det topniveau, der vil kunne presse Tarling. Den kuperede rute generer ham bestemt ikke.

 

Derefter vil jeg pege på Connor Swift. Det er ikke altid, han får lov at give den gas, men sidste år blev han nr. 3 bag Ganna og Tarling i Vallonien og ikke mindst nr. 16 i det stærke felt i Schweiz. Sidste år blev han nr. 3 bag Tarling og Fred Wright, og det vidner om, at han også i år er den oplagte bronzekandidat. Hans form er dog usikker efter en hård Giro, og en fladere rute havde været gavnlig.

 

Jokeren er Sam Watson. Han viste i Schweiz, at han har bevæget sig op i eliten på korte enkeltstarter, men er denne ikke for lang? Det burde den være, men han blev faktisk nr. 36 i Schweiz sidste år. Siden har han udviklet sig, og han burde have en god chance for at slå Swift. I kampen mod ham kan den kuperede rute endda være en fordel.

Annonce

 

Hvad så med Ben Turner? Han er ikke specialist, men sidste år blev han nr. 27 i Renewi Tour i skrapt selskab. Det taler for, at han har forbedret sig ganske meget, men vi har ikke haft mulighed for at vurdere ham siden. Han klatrer vel bedre end Swift og Watson, og han har en klar fordel af distancen.

 

Kan man tillade sig at tro på Leo Hayter? Det tidligere stortalent har godt nok haft det svært som professionel, men sidste år blev han faktisk nr. 5 på den flade enkeltstart i Coppi e Bartali. Denne kuperede rute burde give ham en klar fordel, men i år har han været helt, helt fra snøvsen. Hans bedste resultat i et cykelløb er en 76. plads, og han har ikke kørt siden Ungarn.

 

Et andet bud er Ethan Vernon, men han har samme problem som Watson. Han er bedst over korte distancer, og derudover vil han kæmpe med de mange højdemeter. Vi ved heller ikke, hvor han står, da han ikke har kørt, siden sygdom tvang ham ud af Giroen.

 

En joker er unge Max Walker. Sidste år blev han kun nr. 2 i U23-mesterskaberne, men den nylige 4. plads i ZLM Tour vidner om stor fremgang. Han er dog en sprintertype, der nok vil finde ruten for lang og kuperet.

 

Læs også
Johansen millisekunder fra triumf og førertrøje

 

Naturligvis skal man også nævne sidste års overraskende nr. 4, Charlie Tanfield. Han er dog en meget tung type, der næppe klarer denne hårde rute så godt. Derudover var sidste års resultat også langt bedre end det, han tidligere har præsteret. En anden rytter er veteranspecialisten John Archibald, men han har vist set sin bedste tid og blev kun nr. 6 sidste år Endelig er der den formstærke klatrer Finlay Pickering, men trods de mange højdemeter, kommer han ikke alt for langt.

Annonce

 

Feltet.dks vinderbud: Josh Tarling

 

 

 

 

Annonce

 

Belgien (torsdag d. 20. juni)

 

Forsvarende mester: Wout van Aert

 

Ruten: I Belgien designer man oftest flade ruter til enkeltstarterne, men i år er der lidt flere højdemeter, end man nomalt ser det. Løbet er nemlig henlagt til Binche i Vallonien, hvor der skal køres to omgange på en 19,25 km, hvilket giver en klassisk distance på 38,5 km. Trods to U-vendinger på hver omgang er ruten relativt enkel, men det går let op og ned det meste af vejen, så man når op på i alt 264 højdemeter

 

Læs også
På én betingelse havde 41-årig legende fortsat et år mere

 

Favoritterne: I gamle dage var det belgiske enkeltstartsmesterskab ofte en perifer begivenhed, men i de senere år har det været det mest spændende af dem alle. Det skyldes, at landet har fået nogle tempogiganter i form af Wout van Aert, Remco Evenepoel, Yves Lampaert, Victor Campenaerts og Thomas De Gendt, og det har givet nogle meget imødesete opgør i 2019 og 2020, selvom det ærgerlige styrt betød, at vi savnede Evenepoel i 2020, mens Van Aert meldte afbud i både 2021 og 2022. Sidste år havde vi imidlertid igen både Evenepoel og Van Aert til start.

 

Desværre bliver årets udgave anderledes tam. Evenepoel og Van Aert har begge meldt afbud, og nu har et styrt i Schweiz også betydet et afbud fra Yves Lampaert. Det betyder, at titlen er sjældent billigt til salg, og der tegner sig en ret åben konkurrence.

Annonce

 

Jeg prøver at gå med Tim Wellens. Det havde jeg aldrig drømt om tidligere, men det er voldsomt, som han har forbedret sig som led i UAE-miraklet. Det så vi sidste år i Polen og særligt Renewi Tour, hvor han i skrapt selskab blev nr. 2 blev nr. 2 bag Josh Tarling. I år har han bare kørt én gang, nemlig da han for nylig blev nr. 19 i Dauphiné. Det var bestemt ikke hans bedste præstation, men det er formentlig et niveau, der er godt nok til at vinde i dette felt. Udfordringen er den lange distance, hvor han er ret uprøvet, men de flere højdemeter vil passe ham.

 

Den største trussel må være Rune Herregodts. Belgieren har været i krise, men rejste sig med sejren - i et meget svagt felt - i ZLM Tour og siden med 3. pladsen i Belgien, hvor han slog flere specialister. Hans krise er dog ikke slut, hvad vi så på kongeetapen i sidste uge, og det giver mig nok uro til, at jeg peger på Wellens, når distancen er så lang som denne.

 

Den anden trussel må være kometen Alec Segaert. Sidste år chokerede han mange ved allerede at blive nr. 2 bag Van Aert, og det vidner om potentialet, selvom feltet ikke var skræmmende efter Evenepoels styrt. For nylig er han blevet nr. 5 i Belgium Tour, hvor han slog blandt andre Kasper Asgreen, og det vidner om form og evner - men Herregodts slog ham. Terrænet passer ham fint, og han har vist, at han kan klare distancen, hvad der kan være en fordel i fordel til både Wellens og Herregodts.

 

Det er de tre åbenlyse medaljefavoritter. De andre kandidater tæller vel Brent Van Moer, der jo rejste sig i Vallonien sidste år, men den nylige 20. plads i Belgien vidner om, at han stadig ikke kan regnes som den specialist, han engang var. Et andet bud er Jenno Berckmoes, der er blevet ganske habil og har udviklet sig meget i år, men trods alt kun blev nr. 26 i Belgien. Her blev han endda slået af Vincent Van Hemelen, der som nr. 23 i samme løb gjorde det overraskende godt over en kortere distance, hvad der i øvrigt også gjaldt for den i år så velkørende Lars Craps, der blev nr. 30. I samme løb skuffede Sander De Pestel, der sidste år blev nr. 9 i et noget stærkere felt, og som i lyset af det, han viste i Besseges stadig må være kandidat til 4. pladsen. Det samme er Noah Vandenbranden, der dog nok vil kæmpe lidt med distancen. De sidste, der måske kan hævde sig, er Victor Vercuillie og Ward Vanhoof.

 

Feltet.dks vinderbud: Tim Wellens

Annonce

 

 

 

Læs også
Norsk mester snyder favoritterne på belgisk kongeetape – Dansker bliver firer

 

 

 

Slovenien (torsdag d. 20. juni)

 

Forsvarende mester: Tadej Pogacar

 

Ruten: I 2020 og 2023 afvikledes mesterskabet som en spektakulær bjergenkeltstart, og selvom den slags hører til sjældenhederne, er de slovenske ruter generelt ganske kuperede. I år er det dog meget enkelt. Jeg har ikke kunnet finde informationer om distancen, men der skal køres omgange på en 10,0 km lang rundstrækning ved byen Trebnje, og jeg vil tro, at man skal køres tre omgange for en samlet distance på 30,0 km. Man kører ad en lige vej frem til en U-vending, der foretages på toppen af en bakke (600 m, 6,7%), men derudover er det stort set fladt. Køres der tre omgange, har ruten 306 højdemeter.

 

Favoritterne: De slovenske arrangører havde sikkert drømt om at få Tadej Pogacar, Primoz Roglic og Jan Tratnik til start, men de må være slemt skuffede. Der tegner sig et pauvert felt med kun 8 deltagere, hvoraf kun to kører på WorldTouren

 

Derfor er det en gylden chance for Matej Mohoric til at få den første titel. Sloveneren er ikke specialist og viste endda bekymrende form i Tour of Slovenia, men i et felt uden specialister er det svært at se ham tabe. Han er to gange tidligere blevet nr. 2 bag hhv. Pogacar og Tratnik, og vi så sidste år i Polen, at han sagtens kan forsvare sig. Alene på materielfronten har han i forhold til det store flertal en enorm fordel, og derfor ligner det et af de mesterskaber, der har den største favorit.

 

Den værste rival er vel holdkammeraten Matevz Govekar. Han er sprinter og slet ikke specialist, men alene det forhold, at han i 2022 endte som nr. 4 bag Tratnik, Mohoric og Jan Polanc, fortæller, at det lugter af en sølvmedalje i et felt uden andre WorldTour-ryttere. Jokeren er, at han virkede meget formsvag i Slovenien.

 

Derefter er det mere mudret blandt kontinentalrytterne. Jeg vil gå med den talentfulde Jaka Primozic. Han er i hvert fald den stærkeste af kontinentalrytterne, og han kørte for nylig en fin enkeltstart i Luxembourg. Et alternativ er Matic Zumer, der blev nr. 5 på den seneste flade rute i 2022 bag de fire WorldTour-ryttere, og som også har kørt EM for landet. Det sidste bud er vel Marko Pavlic, der blev nr. 6 i samme løb, men det er svært at vurdere, fordi der nærmest ingen nylige resultater er til at vurdere niveauet.

 

Læs også
”Nederlagene har givet ham mere styrke”

 

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric

 

 

 

 

 

Italien (torsdag d. 20. juni).

Forsvarende mester: Filippo Ganna

 

Ruten: Italien er blandt de nationer, der ofte har ret kuperede ruter, som det også gjaldt sidste år. Det gør det til gengæld slet, slet, slet ikke i år. Her skal der køres 35,1 km omkring Grossetto, og med 21 højdemeter er de pandekageflade. Sving er der få af, så det er ret enkelt: dette er wattmonstrenes paradis.

 

Favoritterne: For nogle år siden var det italienske mesterskab i enkeltstart et af de mindre spændende, men det har i den grad ændret sig. I dag byder nationen nemlig på langt flere fine specialister, og selvom vi i år desværre må savne Mattia Cattaneo og Mateo Sobrero, kan man heller ikke brokke sig over feltets kvalitet. Nationens omdrejningspunkt er naturligvis Filippo Ganna, der vandt i 2019, 2020, 2022 og 2023, men som i 2021 blot blev nr. 4 bag de tre øvrige topryttere, Sobrero, Edoardo Affini og Cattaneo, da han smeltede sammen i varmen på en yderst kuperet rute. De seneste to år har han sikret sig titlen igen, først på en flad og siden på en benhård rute.

 

Tilsyneladende veksler man lige nu mellem lette og svære ruter. I hvert fald er årets rute vel den letteste, man kunne forestille sig, og derfor er Filippo Ganna storfavorit. I Giroen bekræftede han det, vi så i Vueltaen og ved VM, nemlig at han er tilbage ved fordums styrke, og hvis blot han kommer tæt på at køre som for en måned siden, får de andre ikke et ben til jorden. Ruten kunne ikke passe ham bedre, og i en tid, hvor fokus er på OL og dermed specialtræning, er det svært at tro , at han ikke tager sin femte titel i suveræn stil.

 

Læs også
Dansk hold tager til Frankrig: Vi vil ikke være statister

 

Den største rival er vel Edoardo Affini. Det er en fornøjelse at kunne skrive det igen, for han har været i en tempomæssig krise. Som i gamle dage er han ikke, men en 10. plads på den flade rute i Giroen og senest en 4. plads i Belgien vidner om, at han igen skal tages seriøst. Det skal han særligt på en flad tonserrute, selvom han historisk har været bedre på lidt kortere ruter. Han ligner favoritten til sølvet.

 

Jeg er ret spændt på Alberto Bettiol. Han er tilbage ved fordums styrke, som han også har vist med sin storform de seneste uger, men gælder det også på enkeltstarter? I Tirreno var han hæderlig, men ikke prangende, men han var flyvende på den 4 km lange tonserprolog i Schweiz. Det lover godt for hans evner på en fladbaneenkeltstart, og han har også vist, at han kan køre længere, flade enkeltstarter, som vi så, da han blev nr. 7 i Giroen i 2021. Ruten gør ham generelt ikke mange tjenester, men han er sølvkandidat i dette felt, hvis han er kommet sig over det styrt, der sendte ham ud af Schweiz.

 

Den fjerde kandidat er Lorenzo Milesi. Hans VM-titel sidste år var sensationel, men i Giroen så vi, at den måske ikke var så mærkelig endda. Han kørte i hvert fald to flotte enkeltstarter, og på den lange, flade enkeltstart blev han endda nr. 11 - slået med kun 2 sekunder af Affini. Det vidner om, at han skal tages seriøst som sølvkandidat, hvis formen er intakt.

 

Løbets joker er vel Jonathan Milan. At han er blevet en fabelagtig temporytter, viste han i Tirreno, men logikken tilsiger, at en fyr som ham skal have det svært over denne distance. Vi ved det bare ikke, for han gav den ikke gas på Giro-enkeltstarterne, og siden sit tempogennembrud i marts har han ikke kørt en lang enkeltstart. Derfor kan han overraske, hvis formen er intakt.

 

Derudover er det svært at se andre medaljekandidater. Det skulle være Alessandro De Marchi, der tidligere var en hæderlig specialist over længere distancer, men ikke er ved fordums styrke. Matteo Trentin har vist fine tempoevner i år, senest med en 22. plads på den flade enkeltstart i Giroen, men det bliver svært at få medalje. Filippo Baroncini har ikke kørt gode enkeltstarter i en længere periode, og Mirco Maestri kommer ikke på podiet i dette felt.

 

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

 

 

 

 

Læs også
Her er overblikket over alt cykling ved OL

 

 

Frankrig (torsdag d. 20. juni)

 

Forsvarende mester: Remi Cavagna

 

Ruten: I Frankrig designer man ofte længere og mere kuperede enkeltstarter end i mange andre lande, men for andet år i træk skruer man ned for distancen. Således skal der kun køres 35,2 km mellem Le Mont Saint Michel og Saint-Martin-de-Landelles. Efter en relativt flad første del bliver de sidste 15 km betydeligt mere kuperede, blandt andet med en længere bakke (1,5 km, 4,1%) nær anden mellemtid, der tages efter 24 km. Det giver i alt 395 højdemeter, men ruten er teknisk helt enkel.

 

Favoritterne: I tre år var løbet et opgør mellem Remi Cavagna og Benjamin Thomas, der endte 2-1 i Thomas’ favør. I 2019 startede Cavagna uhyre stærkt, men eksploderede totalt i en hede, der førte til fransk varmerekord, og han endte slet ikke med at få medalje. I 2020 fik han dog revanche i et uhyre tæt opgør, hvor han slog Thomas med bare 6 sekunder over de 43,6km. I 2021 gentog nedturen sig imidlertid, da han fik ødelagt sit løb af en defekt, men i 2022 fik vi en ny mand på banen, da Bruno Armirail slog de to favoritter, endda relativt klart. Sidste år rejste Cavagna sig dog med sin anden sejr, denne gang foran Armirail og Pierre Latour.

 

I år er hovedpersonerne næsten de samme, men jeg ser en lidt anden duel, nemlig mellem Kevin Vauquelin og Bruno Armirail. Her går jeg efter moden overvejelse med Armirail. Franskmanden viste skræmmende form i Dauphiné, hvor han blandt andet sluttede med en 17. plads på den sidste bjergetape, men jeg havde ventet mig mere af hans enkeltstart, der blot gav en 8. plads. Til gengæld overpræsterede han med sin 5. plads på den kuperede rute i Romandiet, og når man ser på de vilde enkeltstarter, han kørte i Giroen i 2022, ved vi, at han har et tårnhøjt topniveau. Distance og terræn passer, og da han ligner den mest formstærke af de to favoritter, bliver han mit bud.

 

Rivalen er altså Kevin Vauquelin. Sidste år var han ude med en skade, men han har med sine enkeltstarter i Polen og Tirreno bevæget sig helt ind i eliten. Han skuffede mig i Schweiz, men det var på en ultrakort enkeltstart. Mere problematisk var det, at han generelt var skuffende i det schweiziske løb. Da vi samtidig har en ubekendt i hans evne over længere distancer, hælder jeg til en sejr til Armirail.

 

Jeg tror, at de tager guld og sølv, og at bronzen går til Benjamin Thomas. Den dobbelte mester var i et par år en skygge af sig i disciplinen, da skiftet til Cofidis kostede på materiellet. Det er imidlertid blevet meget bedre i år, hvor han pludselig kørte fornemt i Romandiet med en 10. plads. Han viste intet i Giroen, men her så han ikke ud til at køre fuld gas. Han er ikke som i gamle dage, men kører han som i Romandiet, kommer han langt. Hans form er dog ukendt, da han ikke har kørt, siden sygdom sendte ham ud af Giroen.

 

Derefter er jeg vel nødt til at have Remi Cavagna som nr. 4, men det er svært at tro på ham. Alle hans enkeltstarter for Movistar har været deciderede katastrofer, og senest faldt han helt igennem i Belgien. I det lys er det svært at tro på ham, men han har før rejst sig til mesterskaberne

 

Læs også
Dansker vinder polsk åbningsetape

 

Jeg udelukker ikke helt, at Thibault Guernalec kan få bronze. Efter nogle svære år har han rejst sig i år med en 18. plads i Romandiet og en 27. plads i Dauphiné. Han har før kæmpet med distancerne ved mesterskaberne, som han også gjorde i Dauphiné, men i dette felt virker bronzen ikke helt på månen at forestille sig.

 

Det sidste podiebud er vel Ewen Costiou. Han blev br. 6 sidste år, men siden har han enkeltstarter mildt sagt været svingende. En hæderlig 29. plads på den lange enkeltstart i Giroen vidner dog om, at han - hvis han er i form efter Giroen - kan være med fremme og måske forbedre sidste års resultat.

 

En joker Quentin Bezza, der blev en ret sensationel nr. 11 i Belgien, hvor feltet var ganske pænt. Vores erfaring med ham er dog lille, særligt over lange distancer, og sidste år blev han bare nr. 21. Siden er det dog klart, at han har forbedret sig markant. En lignende joker er Baptiste Veistroffer, der sidste år blev nr. 10 i Poitou-Charentes

 

Derudover er der sidste års nr. 3, Pierre Latour, men hans krise er endeløs, og han var end ikke i top 100 i Belgien. Enzo Paleni og Clement Davy burde gå i top 10, men podiet ser svært ud. Jeg er ret spændt på Lenny Martinez, der viste klar fremgang på den kuperede rute i Romandiet, hvor han blev nr. 16, men denne er nok lidt for flad. Endelig er der Aurelien Paret-Peintre, der bør gøre det pænt, U23-mesteren Maxime Decomble, Eddy Le Huitouze, Thibaut Gruel, samt overraskelsen Mathias Ribeira Da Cruz, der sidste år blev nr. 10.

 

Feltet.dks vinderbud: Bruno Armirail

 

 

 

 

 

Læs også
Vilde anklager imod klassementsrytter i Touren - Han svarer iskoldt

 

Danmark (fredag d. 21. juni)

 

Forsvarende mester: Kasper Asgreen

 

Ruten: De danske enkeltstarter er af gode grunde relativt flade, og det gør sig bestemt også gældende i år, hvor der skal køres i området nord for Herning. Bare 124 højdemeter kan det blive til i det flade midtjyske terræn, hvor der skal køres 41,3 km. Ruten har flere sving undervejs, men består mest af alt af lange, lige veje, der vil passe wattmonstrene.

 

Favoritterne: I de seneste år har Kasper Asgreen været dominerende med tre sejre i træk mellem 2019 og 2021, men i 2022 måtte han abdicere, da en knæskade gjorde ham ude af stand til at forsvare titlen. Det skete i en udgave, der var den stærkest besatte i mange år, og hvor en stor del af de danske udenlandsprofesionelle deltog - måske med udsigten til at kunne bære dannebrogstrøjen ved Tour-starten. Desværre betød den voldsomme coronabølge og Asgreen skade også, at feltet ikke helt fik den tårnhøje kvalitet, det kunne have haft. Det havde det til gengæld sidste år, da Asgreen generobrede titlen i et meget stærkt felt, der talte næsten alle de førende danske specialister.

 

Arrangørerne må juble. I år er næsten alle de danske specialister nemlig igen til start, og dermed tegner der sig igen et af de stærkest besatte DM-løb. Således tæller feltet ikke færre end fire ryttere, der inden for det seneste års tid har leveret absolutte topresultater på højeste niveau, og alle må gives en helt reel chance for at vinde. Som altid er det ved DM wattmonstrenes paradis, denne gang i det midtjyske fladland, og som altid er det også en ganske pæn distance.

 

Det er derfor også med en del usikkerhed, at jeg peger på Mattias Skjelmose. Vi finder aldrig ud af, om det var punkteringen, der kostede ham sejren for et år siden, men det er i hvert fald ikke usandsynligt, at han allerede kunne have været danmarksmester én gang. Siden dengang har han kun sat en streg under sine tempoevner, selvom han ikke har kørt én eneste flad, lang enkeltstart siden dengang. På kuperede ruter har han imidlertid vist sig frem med top 10-resultater i Touren, Baskerlandet og senest på bjergenkeltstarten i Schweiz. De kan ikke sammenlignes med denne, men sidste års 2. plads fortæller, at han sagtens kan begå sig på denne rute også. I Schweiz lignede han også endelig en mand, der har fundet sidste års tårnhøje niveau, og lange distancer burde passe en mand, der altid synes at blive bedre og bedre, som enkeltstarter skyder frem. I lyset af hans kørsel på samme flade rute sidste, en tilsvarende form og knap så gode resultater fra konkurrenterne, tror jeg på, at han sikrer sig sin første titel i disciplinen.

 

Jeg tror faktisk, at jeg vil rangere Johan Price-Pejtersen som nr. 2. Det er egentlig ret ærgerligt, at vi aldrig har fået lov at se ham køre en lang, flad enkeltstart som denne, siden han med sin 5. plads i klassefeltet på 1. etape i Schweiz for et år siden viste, at han formentlig tilhører den absolutte elite. Alligevel har han styrket den opfattelse siden. Jeg har sjældent undervurderet en rytter så meget, som jeg gjorde inden enkeltstarten i Romandiet, hvor han endte som nr. 6 på en rute, der burde være alt for svær. Han fik en hjælpende hånd af vejret, men når han kan præstere sådan på en enkeltstart, der både er for kort og kuperet, og han sidste år i Schweiz kunne blive nr. 5 på en flad enkeltstart, der var for kort, tør jeg ikke tænke på, hvad han kan, når han endelig får en rute, der på alle parametre passer ham. Sidste år havde han uheld, hvorfor vi aldrig fik lov at se, hvad han kunne. Det får vi forhåbentlig i år.

 

Så er der den forsvarende mester. Sidste år undervurderede jeg Kasper Asgreen markant, og jeg har en frygt for, at jeg gør det igen. Heller ikke i år har han kørt op til tidligere tiders niveau, senest ikke i Belgien, men det forhindrede ham ikke i at vinde for et år siden. Den store forskel i forhold til de øvrige enkeltstarter er formentlig, at denne distance passer ham langt bedre, og derfor vil han formentlig præstere langt bedre til DM end på de øvrige enkeltstarter, han har kørt i år. Spørgsmålet er bare, om det er nok i dette klassefelt, for han synes desværre at have taget et skridt tilbage i forhold til sidste år.

 

Det siger lidt om det danske klassefelt, at jeg rangerer Mikkel Bjerg som nr. 4. Det er lidt af en kontrast i forhold til sidste år, hvor jeg havde ham som nr. 1. Dengang kom han direkte fra sit livs enkeltstart, hvor han havde slået Jonas Vingegaard i Dauphiné, men desværre havde han et skuffende DM, hvor det ”kun” blev til bronze. Siden dengang har han bekræftet, at han er en af feltets bedste temporyttere, men nogen Dauphiné-præstation har han ikke lavet. Senest havde jeg ventet lidt mere af ham i Giroen, og jeg tror, at han skal præstere bedre, end han gjorde dengang, hvis han vil vinde i dette felt - og så plejer en grand tour at være en knap så god optakt til mesterskabsenkeltstarter, som vi senest så tydeligt ved VM for et år siden.

 

Læs også
Evenepoel forklarer, hvorfor han og Pogacar ”kommer godt ud af det med hinanden”

 

Derefter skal jeg vel rangere Niklas Larsen, men det er på potentiale mere end sikker overbevisning. Sidste år endte han som nr. 4, og derudover viste han både i Dunkerque og Danmark Rundt, at han kan begå sig på højt, internationalt niveau også. I år har ví bare ikke haft mange chancer for at vurdere ham på en enkeltstart, og da han derudover blot kører som hjælperytter, går han ind til løbet som et spørgsmålstegn - men præsterer han, som han med en vis stabilitet gjorde i 2023, ligner han et godt bud på den sidste plads i top 5.

 

Ellers skal vi se i retning af Frederik Muff. Sidste år endte han lige bag Larsen, inden han i både Danmark Rundt og Chrono des Nations præsterede på højt, internationalt niveau. Med en nylig 2. plads i Bording i sidste weekend, har han vist, at han er klar til at jagte endnu en top 5.

 

Her blev han dog slået af veteranen Martin Toft Madsen med 7 sekunder. Den tid, hvor han kan køre med om titlen er ovre, men den nylige sejr i Bording og sidste års 6. plads var et klart bevis på, at han stadig i en alder af 39 er blandt Danmarks bedste temporyttere. Også han er derfor et godt bud på den sidste plads i top 5.

 

De øvrige kandidater til den plads må være 2022-mester Mathias Norsgaard, der sidste år endte som nr. 7, men som aldrig siden den gyldne junidag for to år siden har kørt en enkeltstart på samme niveau, heller ikke i år, hvor han senest blev nr. 36 i Belgien, Gustav Wang, der netop er blevet nr. 3 i Bording og endte som nr. 10 for et år siden, og Lasse Norman Leth, der stadig er en habil temporytter, som sidste års 8. plads viste. Andre kandidater til et topresultat er sidste års nr. 9, Julius Johansen, Magnus Bak Klaris, der blev nr. 15 i Danmark Rundt for et år siden, Carl-Frederik Bevort, der dog ikke har kørt løb i mere end to måneder, og måske Henrik Breiner Pedersen, der ikke var langt fra at sikre sig U23-titlen.

 

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

 

 

 

 

 

Læs også
Storhold skriver lang kontrakt med talent

 

Spanien (fredag d. 21. juni)

 

Forsvarende mester: Jonathan Castroviejo

 

Ruten: De spanske mesterskaber er næsten altid kuperede, men i år er det slet ikke slemt. Mesterskaberne er denne gang henlagt til Galapagar, hvor der skal køres 33,4 km i området syd for byen. Her køres der ad lange, lige veje nærmest uden tekniske komplikationer, og selvom det går let op og ned det meste af vejen, er der kun én længere bakke (1,0 km, 4,8%) mod slutningen. I alt skal der klatres 326 højdemeter.

 

Favoritterne: De spanske mesterskaber i enkeltstart har de seneste år været en lidt tynd affære, som er blevet droppet af mange af landets største navne. Det gælder også i år, hvor vi vil savne navne som Juan Ayuso, Pello Bilbao, Carlos Rodriguez, Marc Soler og den forsvarende mester, Jonathan Castroviejo.

 

Derfor tårner Oier Lazkano sig op som storfavorit. Et af elementerne i sidste års gennembrud var hans 2. plads i dette løb, bare 3 sekunder fra Castroviejo, men siden har han taget endnu et gigantisk skridt. Det så vi med hans vilde 5. plads i Dauphiné på en rute, der endda kan minde meget om denne, og hvis han kører op til det niveau her, kommer ingen i nærheden af ham. Da han er i storform frem mod Touren, er det svært at tro, at han vil gøre det meget ringere end i Frankrig, og derfor kunne det ligne en suveræn sejr.

 

Den største rival kunne være David de la Cruz . Han er ikke den specialist, han var engang, men i år er han altså blevet nr. 14 i Romandiet på en ganske kuperet rute. Vi ved, at han kommer til løbet i storform efter den sensationelle top 10 på bjergenkeltstarten i Schweiz, hvor han generelt viste, at han er tilbage på et fint niveau. Terrænmæssigt passede ruten ham bedre i Romandiet, men da denne heller ikke er helt flad, burde den ikke ligge helt elendigt til ham.

 

Den tredje kandidat er vel Raul Garcia Pierna. Arkea-rytteren chokerede, da han vandt titlen i 2022 i et ganske vist svagt felt, inden en defekt ødelagde sidste års titelforsvar. Efter skiftet til Arkea synes han at have forbedret sig med bedre materiel, hvad 20. pladsen i Romandiet vidner om. Samtidig kommer han til løbet i fornem form, da han klatrede sjældent godt i Schweiz.

 

En joker er Ivan Romeo. Han startede sæsonen som lyn og torden, men der har været mere stille om siden. I UAE Tour kørte han en fornem enkeltstart, og selvom det ikke var på samme niveau i Belgien i sidste uge, blev han trods alt nr. 13 i et ikke alt for svagt felt. Umiddelbart synes denne distance at passe ham bedre, men han har endnu ikke den helt store historik - og så synes han stadig ikke helt i samme form som i sæsonstarten.

 

Jeg skal vel også nævne Txomin Juaristi. Han er en ganske habil temporytter, som han viste med sejren i Portugal sidste år. Det var ganske vist i et betydeligt svagere felt, men i 2022 gjorde han det fint i stærkere felter i Luxembourg og Poitou-Charentes. Han viste fin form i Slovenien i sidste uge.

 

Læs også
Vingegaard afslører løbsprogram efter Tour de France

 

Mikel Azparren er ganske solid, som han senest viste med 5. pladsen i Galicien og sidste års 5. plads, men topspecialist er han ikke. I Galicien blev han sensationelt slået af Pablo Castrillo, men han har ikke vist meget på tempocyklen i andre løb, og den galiciske enkeltstart var speciel, fordi der kørte på almindelige cykler. Derudover kunne man nævne Victor de la Parte, der tidligere var en form for semispecialist, men som ikke er ved fordums styrke og blot blev nr. 7 for et år siden. Andre er Abel Balderstone og Albert Torres.

 

Feltet.dks vinderbud: Oier Lazkano

 

 

 

 

 

Tyskland (fredag d. 21. juni)

 

Forsvarende mester: Nils Politt

 

Ruten: De tyske mesterskaber er ofte relativt flade, og efter den meget kuperede rute i 2022 er det heller ikke i år alt for vanskeligt. Der skal køres 30,6 km fra Donaueschingen til Bad Dürrheim, og de byder på 251 højdemeter. Den første halvdel er stort set helt flad, men mod slutningen bliver det let kuperet, dog uden væsentlige stigninger. Teknisk er ruten ganske ukompliceret.

 

Favoritterne: Siden 2010 har Tony Martin vundet ti ud af tretten gange - kun Bert Grasch slog ham i 2011 - men med tempokongens karrierestop er den epoke nu slut. Det har tilsyneladende haft en gavnlig effekt på lysten til at deltage, for hvor man i tidligere år har haft temmelig pauvre felter, vil det meste af den tyske elite igen i år været samlet, akkurat som det gjaldt i 2022 og 2023. Da landet har relativt mange tempostærke folk, men ikke længere deciderede superspecialister, giver det et meget åbent løb med flere reelle vinderkandidater.

 

Jeg går med Nils Politt. Tyskeren vandt titlen sidste år, men at kalde ham specialist vil være en overdrivelse. I år er han ikke for alvor redet med på UAEs tempomirakel, men han reddes af sin form. Med udsigt til Tour-deltagelse om en uges tid, må han antages at være i den topform, han også viste i Dauphiné, hvor han trods alt blev en ganske hæderlig nr. 22 på enkeltstarten. Det et bestemt ikke prangende, men da jeg tvivler på formen hos hans rivaler, tror jeg, at det er nok til at forsvare titlen på en rute, der bør passe ham.

 

Egentlig ville jeg pege på Maximilian Schachmann, men jeg stoler ikke på hans form. Tyskeren blev genfødt i Baskerlandet, og den genfødsel fortsatte også i Giroen, hvor han slet og ret var fremragende på den første enkeltstart. Der er ingen tvivl om, at han vinder, hvis han leverer en tilsvarende præstation her, men kan vi regne med det? Han har mildt sagt været ustabil de seneste år, og han virkede træt mod slutningen af Giroen. Jeg har lidt svært ved at tro, at han er flyvende, når der ikke er store mål lige foran ham.

 

Samme usikkerhed har jeg om Max Walscheid. Den tyske sprinter, der tabte sine tempoevner efter skiftet til Cofidis, viste i Giroen, at Jayco delvist har bragt ham tilbage på temposporet. Han kørte bestemt ikke som i gamle dage, men det niveau, han viste på den lange enkeltstart, kan være nok til at vinde i dette felt, selvom han havde foretrukket en helt flad rute. Problemet er, at han ikke umiddelbart indgår i Tour-planerne, og derfor vil det undre mig, hvis formen rækker.

 

Lottokuponen er Marco Brenner. Han kommer til løbet i storform efter et fornemt Schweiz, men desværre kollapsede han - igen - på bjergenkeltstarten. Det vidner om, at han stadig er meget uforudsigelig, og hans præstationer på enkeltstarterne er mildt sagt svingende. Hans gode resultater kommer også alle på kuperede ruter, som da han i år blev en fornem nr. 12 i Romandiet, men i dette felt tør jeg ikke udelukke, at han kan vinde.

 

Et andet bud er Jannik Steimle . Nogen stor specialist er han aldrig blevet, og han blev da også kun nr. 5 sidste år. Han blev dog en ganske hæderlig nr. 25 i Tirreno, og denne rute bør ikke være alt for kuperet for ham. Han viste også god form i Bruxelles, men hans historik på lange enkeltstarter er for begrænset til, at jeg for alvor tror på ham. Omvendt er det klart, at den 12. plads, han fik i Dauphiné i 2022 vidner om, at han har en reel chance.

 

Endelig er jeg nødt til at åbne døren for Miguel Heidemann. Hans resultater fortæller egentlig, at han ikke bør have mange chancer mod de professionelle, men for bare et år siden var han meget tæt på at vinde foran Politt. Han har gjort det godt i år, og derfor skal han tages seriøst, men det er helt uklart, hvor han står efter en pause på mere end to måneder.

 

Jeg ville også gerne tro på Georg Steinhauser, der blev nr. 4 sidste år og kørte flotte enkeltstarter i Giroen, men han udgik af Schweiz efter en hård løbsperiode. Jonas Rutsch og Florian Stork er hæderlige temporyttere, men bør ikke være medaljekandidtaer.

 

Feltet.dks vinderbud: Nils Politt

INFO
Nationale mesterskaber
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. juli 2024

Landevej
Norsk sejrherre fik indfriet særligt mål med dagens triumf
Landevej
Storhold skriver lang kontrakt med talent
Landevej
Johansen millisekunder fra triumf og førertrøje
Udstyr og test
Stor konkurrence: Vind Cannondale-cykel til 22.000 kr
Landevej
Her er overblikket over alt cykling ved OL
Landevej
Dansker vinder polsk åbningsetape
Landevej
Norsk mester snyder favoritterne på belgisk kongeetape – Dansker bliver firer
Udstyr og test
ABUS sikrer kvaliteten i Italien
Landevej
Oversigt: Disse ryttere stopper karrieren
INTERVIEW MTB
Eksklusivt interviewDansk MTB-stjerne ser frem til OL: Jeg har udviklet mig sindssyg meget
Landevej
Her er danskerne, der skal køre Tjekkiet Rundt
Landevej
Første Vuelta-hold udtaget
Landevej
Dødsfald har sat sig i kæmpetalent: Foretrækker at holde mig bagest i feltet
Landevej
Få adgang til et annoncefrit Feltet.dk
Landevej
På én betingelse havde 41-årig legende fortsat et år mere
Landevej
”Nederlagene har givet ham mere styrke”
Landevej
UAE-sportsdirektør forklarer, hvorfor Pogacar ikke satser på Vueltaen
Landevej
Roglic afslører: Har brud på ryghvirvel
Udstyr og test
Test: Trek CarBack Radar Tail Light
Landevej
Italiener ramt af lastbil under træning

Tirsdag den 23. juli 2024

Landevej
Red Bull forlænger med belgisk profil
Landevej
Pogacar afviser rygte
Landevej
Danskernes Tour-historie: Én udgik, da cykelskoene forsvandt
Landevej
Etapevinder vil gøre alt for at beholde førertrøjen på hård etape
Landevej
Tidligere topsprinter vinder spansk endagsløb
Landevej
Stærk newzealænder tager både etapesejr og førertrøje i Belgien - Kron styrter i finalen
Landevej
Dansker leverer topplacering i Polen
Landevej
Tourens bedste franskmand kørte uden cykelcomputer: Vil ikke gøre min cykel tungere
Landevej
Sjældent set: Tidsforskellene illustrerer Pogacars suverænitet
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Ny Garmin Edge 1050 med højttaler
Landevej
Fuglsang og Juul udligner Riis og Holm
Motion
Cypern: Det oversete paradis for cykelryttere
Landevej
Evenepoel har stort mål efter Tour-podie: Det er en realistisk drøm
Landevej
Kun tre sekunder adskiller Vingegaard og Pogacar efter 13.667 kilometer
Landevej
Her er Pogacars efterårsprogram
Landevej
Roglic er endnu ikke tilbage på landevejen – Vueltaen er i fare
Landevej
Tour-Tadej i tal: Pogacars vilde bedrifter
Landevej
Pogacar runder vild milepæl mens de danske stjerner falder tilbage
Landevej
Fuglsang ærgrer sig over manglende OL-udtagelse
Landevej
Vingegaard beholder Tour-rekord

Mandag den 22. juli 2024

Landevej
Disse ryttere var mest i udbrud i årets Tour de France
Landevej
Belgisk kæmpetalent vinder sit tredje etapeløb i træk
Landevej
Pogacar skipper OL
Landevej
Belgisk sprinter tager overbevisende sejr - Kron i bjergtrøjen
Landevej
Medie: Alpecin må slippe kæmpetalent
Landevej
Tour de France-stjerneskud forlænger kontrakt
Landevej
Pogacar om rekorder: Det interesserer mig ikke
Landevej
Movistar-kaptajn har fået blod på tanden: Jeg vil vinde Vueltaen
Landevej
WorldTour-stjerner og danmarksmesteren: Brølstærkt landshold til Danmark Rundt
Landevej
Carapaz kom på podiet i Nice: Stolt over at bringe trøjen hjem
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFlyvende belgier sværger Remco og Wout troskab: Det er en ære
Landevej
Skuffet Van der Poel ser tilbage: Jeg har ikke været tæt på
Landevej
”Jeg måtte bare takke gud” - Ekstatisk sprinterstjerne holdt tårerne inde
Landevej
Historisk overblik: Sådan har danskerne klaret sig i Touren
Landevej
Stolt Van Aert lovpriser Vingegaard: Han er en mester
Landevej
Journalist: Ineos gør 29-årig historisk
Landevej
Total dominans: Så mange penge scorede Pogacar og UAE
Landevej
Stor oversigt: De varmeste transferrygter
Landevej
Evenepoel forklarer, hvorfor han og Pogacar ”kommer godt ud af det med hinanden”
Landevej
Fire danskere til start i Ethias-Tour de Wallonie

Søndag den 21. juli 2024

Landevej
Vingegaard afslører løbsprogram efter Tour de France
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewCort evaluerer på ”blandet” Tour de France
Landevej
Van Aert kritiserer: Nedkørslerne var forræderiske
Landevej
Pogacar om tredje Tour-sejr: I år gik alting perfekt
Landevej
Pogacar tager også sidste stik foran Vingegaard i sin tredje Tour-sejr
Landevej
Sådan kronede Pogacar Touren med sjette etapesejr
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewTrods corona: Mørkøv melder stærkt ud om OL
Landevej
Magtdemonstration: Hollandsk stjerne fuldender dominans
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewChris Juul har færdiggjort sin syvende Tour: De ville nok have givet deres højre ben for det
Landevej
Mørkøv bekræfter: Cavendish stopper karrieren
Landevej
Emma Norsgaard viser storform før OL
Landevej
UDSALG: 12 gode Tour-bøger - SPAR 15-60%
Landevej
Vingegaard frygter ikke Evenepoel, men ”man kan tabe meget tid på den her rute”
Landevej
Optakt: 21. etape af Tour de France
Landevej
Starttiderne på 21. etape af Touren
Landevej
Dansker slutter på podiet i Østrig
Landevej
Deltag i efterårsmanagerspillet - Præmier til top 50
Landevej
Fuglsang styrter før sidste etape i Touren
VIS FLERE

Annonce