Optakt: Milano–Sanremo

21. marts 2014 14:30Foto: Sirotti

Søndag formiddag er startskuddet på det, som i daglig tale kaldes klassikkersæsonen. Milano-Sanremo markerer altså starten på godt en måneds store, historiske endagsløb.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

["Milano-Sanremos m\u00e5lstreg ligger p\u00e5 Lungomare Italo Calvino, en boulevard opkaldt efter den store italienske forfatter. At <a href=\"rdb\/loeb\/2015\/milano-sanremo\/\" target=\"_blank\">Milano-Sanremo<\/a> slutter lige netop her, f\u00f8les umanerligt rigtigt, hvis man tager l\u00f8bets nuv\u00e6rende situation i betragtning.<\/p> \u00a0<\/p>I Hvis en vinternat en rejsende<\/i>, et af Italo Calvinos hovedv\u00e6rker, falder et \u201dDu\u201d s\u00e5ledes over 12 manuskripter, som hver is\u00e6r er skrevet i forskellige stilarter, lige fra Anton Chekhov til spaghettiwesterns. Hvert enkeltst\u00e5ende manuskript er levende og perfekt, men st\u00e5r samtidig alene og afsluttes til l\u00e6serens (og det fiktive du\u2019s) store irritation ikke. Hvert manuskript man falder over, er sin egen verden, sin egen historie, og man f\u00e5r s\u00e5ledes ingen egentlig forts\u00e6ttelse eller afslutning p\u00e5 de forskellige historier. Som l\u00e6ser er det\u00a0b\u00e5de sp\u00e6ndende\u00a0og lettere frustrerende.<\/p> \u00a0<\/p>Man har det lidt p\u00e5 samme m\u00e5de med Milano-Sanremo. Disse \u00e5r s\u00f8ger arrang\u00f8rerne at finde Milano-Sanremos endelige form og stil; en rute, der f\u00f8les rigtig i forhold til det moderne cykelfelt og l\u00f8bets status som rigtig<\/i> klassikker. Nogen afslutning p\u00e5 denne s\u00f8gen har ikke\u00a0v\u00e6ret fuldst\u00e6ndig im\u00f8dekommende, hvorfor der fortsat eksperimenteres. I \u00e5r vender vi s\u00e5ledes tilbage til en tidligere rute, en tidligere stilart, hvilket dog mest skyldes genstridigt vejr. Intentionen havde egentlig v\u00e6ret at fors\u00f8ge sig med en\u00a0ny (og h\u00e5rdere) stigning inden den klassiske finale, men sk\u00e6bnen ville det anderledes, og vi er s\u00e5ledes hoppet et kapitel tilbage. Som du\u2019ets jagt i Hvis en vinternat en rejsende, <\/i>bliver vi cykelfans egentlig altid godt forn\u00f8jet af hver ny version af Milano-Sanremo. Nogle ville m\u00e5ske mest af alt foretr\u00e6kke, at der bare var en bestemt rute, som vi kunne nyde \u00e5r efter \u00e5r, men omvendt er denne jagt ogs\u00e5 lidt sp\u00e6ndende, idet det er lidt uvist, hvilken udgave af Milano-Sanremo man g\u00e5r i m\u00f8de, n\u00e5r f\u00f8rst man p\u00e5begynder n\u00e6ste \u2019kapitel\u2019.<\/p> \u00a0<\/p>I forhold de andre store klassikkere, der typisk omtales som cykelsportens monumenter, s\u00e5 er Milano-Sanremo simpelthen noget helt s\u00e6rligt. Derudover er ruten sv\u00e6rere at tildele nogen s\u00e6rlig \u2019ryttertype\u2019. Det har ikke Paris-Roubaixs pav\u00e9er; Flandern Rundts hellingen<\/i>; Li\u00e8ge-Bastogne-Li\u00e8ges stejle bakker eller Lombardiet Rundts bjergrige afslutning. Hvad det har, er l\u00e6ngde: Milano-Sanremo er s\u00e6sonens klart l\u00e6ngste l\u00f8b.<\/p> \u00a0<\/p>Gennem sin mere end 100 \u00e5r lange historie er Milano-Sanremo mere eller mindre blevet vundet af alle cykelsportens ikoner, typisk gennem h\u00e5rdt k\u00f8rte cykell\u00f8b. I l\u00f8bet af 1990\u2019erne skiftede l\u00f8bet dog en anelse karakter og udviklede sig til \u2019sprinternes\u2019 klassikker, hvilket bl.a. udtrykte sig ved, at Erik Zabel vandt 4 gange i perioden 1997 til 2001, og n\u00e5ede sin yderste ekstrem, da Mario Cippollini form\u00e5ede at k\u00e6mpe sig med over Poggio i 2002.<\/p> \u00a0<\/p>Med disse rute\u00e6ndringer har arrang\u00f8rerne haft held med at g\u00f8re Milano-Sanremo mere \u00e5bent. De seneste ti \u00e5r er l\u00f8bet s\u00e5ledes blevet vundet p\u00e5 et v\u00e6ld af t\u00e6nkelige m\u00e5der. Sprinterne har stadig gode chancer, men det er samtidig ganske muligt for ryttere, der besidder en hidsig acceleration op ad bakke at g\u00f8re en forskel, ligesom der altid er chancen for, at en rytter som Fabian Cancellara spiller med musklerne og g\u00f8r noget genialt (som i 2008) eller \u00e5ndsvagt (som i 2012). Grundet vejrgudernes straf er \u00e5rets rute mere eller mindre identisk med den, som blev k\u00f8rt i 2007, og derfor ogs\u00e5 en anelse lettere end de seneste udgaver, men det g\u00f8r ikke n\u00f8dvendigvis l\u00f8bet mindre \u00e5bent.<\/p> \u00a0<\/p>Ruten<\/b><\/p>294 kilometer. Den tager vi lige igen: Hele 294 kilometer skal rytterne k\u00f8re s\u00f8ndag. L\u00f8bet starter lidt syd for Milano og g\u00e5r derfra lettere sydvest hele <a href=\"rdb\/loeb\/2010\/vejen\/\" target=\"_blank\">vejen<\/a> ned mod den italienske Riviera, lidt vest for Genova, der bl.a. er kendt for at huse fodboldklubben Sampdoria. F\u00f8r rytterne n\u00e5r kysten, skal de passere l\u00f8bets h\u00f8jeste punkt og h\u00e5rdeste stigning, Passo del Turchino. Da der fra toppen er godt og vel 150 kilometer til m\u00e5l, f\u00e5r Passo del Turchino dog ingen n\u00e6vnev\u00e6rdig betydning for l\u00f8bets udfald.<\/p> \u00a0<\/p>Det var oprindeligt planen, at feltet skulle passere Pompeiana-stigningen, hvilket formentlig havde gjort livet meget sv\u00e6rt for sprinterne. Feltet skal nu ej heller skal passere La Manie, som de seneste par \u00e5r har v\u00e6ret placeret p\u00e5 ruten med ca. 90 kilometer til m\u00e5l, og som ellers synes at have haft den intenderede effekt: At \u00e5bne l\u00f8bet op og g\u00f8re det sv\u00e6rere for sprinterholdene at kontrollere. \u00c5rets planlagte rute er i stedet nu n\u00e6rmest identisk med den, som Oscar Freire sejrede p\u00e5 i 2007. Feltets sprintere er alts\u00e5 blevet tilgodeset af, at Liguria-regionen de seneste par \u00e5r har v\u00e6ret ramt af historisk d\u00e5rligt vejr.<\/p> \u00a0<\/p>Konklusionen er, at de eneste betydelige udfordringer ligger placeret i Milano-Sanremos klassiske finale, der starter med tre gange capo: Capo Mele, Capo Cerva og Capo Berta. Herefter n\u00e5r rytterne til foden af Cipressa (5,6 km, 4,1 %), som typisk er det sted, hvor de aggressive og lettere ryttere vil fors\u00f8ge at s\u00e6tte eller i det mindste tr\u00e6tte feltets sprintere.<\/p> \u00a0<\/p>Oven p\u00e5 Cipressa vil der typisk v\u00e6re hidsig jagt mellem flere grupper, hvor der dog oftest vil ske nogenlunde samling inden bunden af Poggio (3,7 km, 3,7 %) n\u00e5s med cirka 10 kilometer igen. P\u00e5 Poggio plejer l\u00f8bet virkelig at eksplodere i atomer, men sj\u00e6ldent er tidsforskellene p\u00e5 toppen s\u00e6rligt store. Dern\u00e6st f\u00f8lger seks kilometer i flyvende fart, f\u00f8rst nedad Poggio og siden ind gennem Sanremos smukke gader, hvor det hele som altid afg\u00f8res p\u00e5 Lungomare Italo Calvino.<\/p> \u00a0<\/p><a href=\"http:\/\/www.feltet.dk\/nyheder\/ruten_i_milan-sanremo_igen_usikker\/\" target=\"_blank\">Onsdag<\/a> kom det s\u00e5 frem, at ruten, grundet nye vejrproblemer, m\u00e5ske laves om igen. Alt er provisorisk og p\u00e5 pr\u00f8ve i Milano-Sanremo. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at vejr og vindretning p\u00e5 Poggie formentlig har st\u00f8rre betydning end nogle af de skitserede rute\u00e6ndringer. Der er s\u00e5 mange variabler i Milano-Sanremo.<\/p> \u00a0<\/p>Favoritterne<\/b><\/p>I fjor stod tyske Gerald Ciolek bag en lille sensation, da han sikrede en stor sejr til sit lille sydafrikanske hold, MTN-Qhubeka. Selvom Ciolek ikke har imponeret synderligt sidenhen, s\u00e5 kan en gentagelse faktisk ikke afskrives, for han besidder alle de n\u00f8dvendige kvaliteter: Udholdenhed, hurtighed og god acceleration over bakkerne. Alligevel er der ingen tvivl om, at alles \u00f8jne i f\u00f8rste omgang vil v\u00e6re p\u00e5 f\u00e6nomenet Peter Sagan (Cannondale) og supersprinteren <a href=\"rdb\/ryttere\/mark_cavendish\/\" target=\"_blank\">Mark Cavendish<\/a> (Omega Pharma-QuickStep).<\/p> \u00a0<\/p>Det er sv\u00e6rt at forestille sig et scenarie, hvor Peter Sagan ikke vil slutte i top-5. Faktisk er det sv\u00e6rt at se ham ikke slutte p\u00e5 podiet. Sagan kan f\u00f8lge med n\u00e6rmest alle p\u00e5 stigninger som Poggio og besidder som bekendt en fantastisk afslutning. Kilden til en Sagan-sejr ligger i at s\u00e6tte sprintere som Cavendish og <a href=\"rdb\/ryttere\/andr_greipel\/\" target=\"_blank\">Andr\u00e9 Greipel<\/a> (Lotto-Belisol) og samtidig holde styr p\u00e5 en mindre gruppe. Omvendt var det lige netop det, der skete i fjor, hvor Sagan samtidig forspildte chancen. Slovakken er nu et \u00e5r klogere, men Sagans problem er stadig, at alle ved, hvor enest\u00e5ende en rytter han er, og selv en rytter som Fabian Cancellara - der til tider k\u00f8rer med hovedet under armen - har efterh\u00e5nden indset, at det ikke nytter noget at have ham med p\u00e5 sl\u00e6b. Sagan kan vinde p\u00e5 mange mulige m\u00e5der, men der er ogs\u00e5 mange ting, der kan g\u00e5 galt.<\/p> \u00a0<\/p>Der er ogs\u00e5 derfor, det faktisk ikke ville helt v\u00e6re urimeligt at have Mark Cavendish som l\u00f8bets st\u00f8rste favorit af den simple grund, at kommer et relativt stort felt samlet til Sanremo, s\u00e5 vinder han formentlig. Det, der taler for engl\u00e6nderen, er dels den lidt lettere rute. Samtidig er der det faktum, at en del potentielle animatorer p\u00e5 Poggio eller Cipressa er frav\u00e6rende eller ude af form, s\u00e6rligt Vicenzo Nibali. Sidst, men ikke mindst, s\u00e5 har Cavendish et fantastisk hold i ryggen, og s\u00e5 har han modsat Sagan faktisk vundet Milano-Sanremo.<\/p> \u00a0<\/p>Hvis det bliver en mere konservativt k\u00f8rt udgave i \u00e5r, som ingenlunde er ut\u00e6nkeligt, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at se forbi Cavendish. Om det bliver Cavendish eller Sagan, handler s\u00e5ledes meget om, hvordan l\u00f8bet folder sig ud - og hvilken rute, som vi ender med at blive pr\u00e6senteret. At der er to store favoritter, er dog ikke ensbetydende med, at andre ikke kan komme i spil. Fx er John Degenkolb (Giant-Shimano) et ganske anst\u00e6ndigt bud. Tyskeren er i fortrinlig form og kan p\u00e5 en god dag sagtens t\u00e6nkes at sl\u00e5 Sagan i et direkte spurtopg\u00f8r p\u00e5 flad vej. Liges\u00e5 med Sacha Modolo (Lampre-Merida), der trods et underv\u00e6ldende <a href=\"rdb\/loeb\/2020\/tirrenoadriatico\/\" target=\"_blank\">Tirreno-Adriatico<\/a> har en fin historik i Milano-Sanremo og har gang i en fin s\u00e6son.<\/p> \u00a0<\/p>Samtidig er det sv\u00e6rt at se bort fra tidligere vindere s\u00e5som Fabian Cancellara (Trek Factory Racing) og f\u00f8rn\u00e6vnte Ciolek. Det er is\u00e6r farligt helt at afskrive en Cancellara, der kan ting, som ingen andre i feltet kan. Der er dog uendelig mange ting, der skal g\u00e5 i hak f\u00f8r en sejr til den schweiziske bj\u00f8rn kan komme p\u00e5 tale, s\u00e5 han forbliver en st\u00e6rk outsider.<\/p> \u00a0<\/p>Michal Kwiatkowski (OmegaPharma-QuickStep) er udset en interessant rolle i s\u00f8ndagens klassikker. Hvor hans holdkammerater mest skal st\u00e5 for at indhente kontr\u00e6re ryttere som Cancellara, s\u00e5 kan man snildt forestille sig, at Kwiatkowski bliver beordret til at s\u00e6tte sig p\u00e5 hjul af Sagan - hvis han kan. Andre potentielle outsidere t\u00e6ller den ofte undervurderede Greg Van Avermaet (BMC) og den tossehurtige, til tider lidt tunge, men samtidige st\u00e6dige Andr\u00e9 Greipel.<\/p> \u00a0<\/p>Der er fire danskere til start, nemlig <a href=\"rdb\/ryttere\/lars_ytting_bak\/\" target=\"_blank\">Lars Bak<\/a> (Lotto-Belisol) samt Michael M\u00f8rk\u00f8v, Nicki S\u00f8rensen og Christopher Juul-Jensen (alle Tinkoff-Saxo). Lars Bak skal k\u00f8re for Greipel, hvilket betyder slid og sl\u00e6b. Juul-Jensen f\u00e5r sikkert lov til at g\u00e5 i et morgenhug, mens M\u00f8rk\u00f8v og S\u00f8rensen sikkert ogs\u00e5 f\u00e5r relativt l\u00f8se roller prim\u00e6rt af den grund, at deres hold ikke besidder nogle oplagte vinderkandidater. Man kan forestille sig, at Nicki S\u00f8rensen skal passe p\u00e5 Roman Kreuziger, mens Michael M\u00f8rk\u00f8v nok skal holde sig til Daniele Bennati. Blandt danskerne har M\u00f8rk\u00f8v de suver\u00e6nt st\u00f8rste chancer, prim\u00e6rt p\u00e5 grund af hans fine spurt, men det er desv\u00e6rre sv\u00e6rt at forestille sig en placering i top-10, men omvendt har M\u00f8rk\u00f8v det med at overraske positivt.<\/p> \u00a0<\/p>Favoritvurdering<\/b><\/p>*****: Peter Sagan<\/p>****: Mark Cavendish<\/p>***: John Degenkolb, Sacha Modolo, Fabian Cancellara<\/p>**: Michal Kwiatkowski, Greg Van Avermaet, Gerald Ciolek, Andr\u00e9 Greipel<\/p>*: Phillippe Gilbert, Diego Ulissi, Arthur Vichot, Jose Joquin Rojas, Tom-Jelte Slagter, Arnuad Demare, Simon Gerrans<\/p> \u00a0<\/p>Du kan tippe p\u00e5, hvordan l\u00f8bet ender. Spil med p\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.fanpicks.dk\">Fanpicks.dk<\/a>, du bestemmer selv, om du vil deltage i puljen, som er GRATIS, 20'er eller 50'er puljen. <\/b><\/i><\/p>"]

Milano-Sanremos målstreg ligger på Lungomare Italo Calvino, en boulevard opkaldt efter den store italienske forfatter. At Milano-Sanremo slutter lige netop her, føles umanerligt rigtigt, hvis man tager løbets nuværende situation i betragtning.

I Hvis en vinternat en rejsende, et af Italo Calvinos hovedværker, falder et ”Du” således over 12 manuskripter, som hver især er skrevet i forskellige stilarter, lige fra Anton Chekhov til spaghettiwesterns. Hvert enkeltstående manuskript er levende og perfekt, men står samtidig alene og afsluttes til læserens (og det fiktive du’s) store irritation ikke. Hvert manuskript man falder over, er sin egen verden, sin egen historie, og man får således ingen egentlig fortsættelse eller afslutning på de forskellige historier. Som læser er det både spændende og lettere frustrerende.

Man har det lidt på samme måde med Milano-Sanremo. Disse år søger arrangørerne at finde Milano-Sanremos endelige form og stil; en rute, der føles rigtig i forhold til det moderne cykelfelt og løbets status som rigtig klassikker. Nogen afslutning på denne søgen har ikke været fuldstændig imødekommende, hvorfor der fortsat eksperimenteres. I år vender vi således tilbage til en tidligere rute, en tidligere stilart, hvilket dog mest skyldes genstridigt vejr. Intentionen havde egentlig været at forsøge sig med en ny (og hårdere) stigning inden den klassiske finale, men skæbnen ville det anderledes, og vi er således hoppet et kapitel tilbage. Som du’ets jagt i Hvis en vinternat en rejsende, bliver vi cykelfans egentlig altid godt fornøjet af hver ny version af Milano-Sanremo. Nogle ville måske mest af alt foretrække, at der bare var en bestemt rute, som vi kunne nyde år efter år, men omvendt er denne jagt også lidt spændende, idet det er lidt uvist, hvilken udgave af Milano-Sanremo man går i møde, når først man påbegynder næste ’kapitel’.

I forhold de andre store klassikkere, der typisk omtales som cykelsportens monumenter, så er Milano-Sanremo simpelthen noget helt særligt. Derudover er ruten sværere at tildele nogen særlig ’ryttertype’. Det har ikke Paris-Roubaixs pavéer; Flandern Rundts hellingen; Liège-Bastogne-Lièges stejle bakker eller Lombardiet Rundts bjergrige afslutning. Hvad det har, er længde: Milano-Sanremo er sæsonens klart længste løb.

Gennem sin mere end 100 år lange historie er Milano-Sanremo mere eller mindre blevet vundet af alle cykelsportens ikoner, typisk gennem hårdt kørte cykelløb. I løbet af 1990’erne skiftede løbet dog en anelse karakter og udviklede sig til ’sprinternes’ klassikker, hvilket bl.a. udtrykte sig ved, at Erik Zabel vandt 4 gange i perioden 1997 til 2001, og nåede sin yderste ekstrem, da Mario Cippollini formåede at kæmpe sig med over Poggio i 2002.

Med disse ruteændringer har arrangørerne haft held med at gøre Milano-Sanremo mere åbent. De seneste ti år er løbet således blevet vundet på et væld af tænkelige måder. Sprinterne har stadig gode chancer, men det er samtidig ganske muligt for ryttere, der besidder en hidsig acceleration op ad bakke at gøre en forskel, ligesom der altid er chancen for, at en rytter som Fabian Cancellara spiller med musklerne og gør noget genialt (som i 2008) eller åndsvagt (som i 2012). Grundet vejrgudernes straf er årets rute mere eller mindre identisk med den, som blev kørt i 2007, og derfor også en anelse lettere end de seneste udgaver, men det gør ikke nødvendigvis løbet mindre åbent.

Ruten

294 kilometer. Den tager vi lige igen: Hele 294 kilometer skal rytterne køre søndag. Løbet starter lidt syd for Milano og går derfra lettere sydvest hele vejen ned mod den italienske Riviera, lidt vest for Genova, der bl.a. er kendt for at huse fodboldklubben Sampdoria. Før rytterne når kysten, skal de passere løbets højeste punkt og hårdeste stigning, Passo del Turchino. Da der fra toppen er godt og vel 150 kilometer til mål, får Passo del Turchino dog ingen nævneværdig betydning for løbets udfald.

Det var oprindeligt planen, at feltet skulle passere Pompeiana-stigningen, hvilket formentlig havde gjort livet meget svært for sprinterne. Feltet skal nu ej heller skal passere La Manie, som de seneste par år har været placeret på ruten med ca. 90 kilometer til mål, og som ellers synes at have haft den intenderede effekt: At åbne løbet op og gøre det sværere for sprinterholdene at kontrollere. Årets planlagte rute er i stedet nu nærmest identisk med den, som Oscar Freire sejrede på i 2007. Feltets sprintere er altså blevet tilgodeset af, at Liguria-regionen de seneste par år har været ramt af historisk dårligt vejr.

Konklusionen er, at de eneste betydelige udfordringer ligger placeret i Milano-Sanremos klassiske finale, der starter med tre gange capo: Capo Mele, Capo Cerva og Capo Berta. Herefter når rytterne til foden af Cipressa (5,6 km, 4,1 %), som typisk er det sted, hvor de aggressive og lettere ryttere vil forsøge at sætte eller i det mindste trætte feltets sprintere.

Oven på Cipressa vil der typisk være hidsig jagt mellem flere grupper, hvor der dog oftest vil ske nogenlunde samling inden bunden af Poggio (3,7 km, 3,7 %) nås med cirka 10 kilometer igen. På Poggio plejer løbet virkelig at eksplodere i atomer, men sjældent er tidsforskellene på toppen særligt store. Dernæst følger seks kilometer i flyvende fart, først nedad Poggio og siden ind gennem Sanremos smukke gader, hvor det hele som altid afgøres på Lungomare Italo Calvino.

Onsdag kom det så frem, at ruten, grundet nye vejrproblemer, måske laves om igen. Alt er provisorisk og på prøve i Milano-Sanremo. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at vejr og vindretning på Poggie formentlig har større betydning end nogle af de skitserede ruteændringer. Der er så mange variabler i Milano-Sanremo.

Favoritterne

I fjor stod tyske Gerald Ciolek bag en lille sensation, da han sikrede en stor sejr til sit lille sydafrikanske hold, MTN-Qhubeka. Selvom Ciolek ikke har imponeret synderligt sidenhen, så kan en gentagelse faktisk ikke afskrives, for han besidder alle de nødvendige kvaliteter: Udholdenhed, hurtighed og god acceleration over bakkerne. Alligevel er der ingen tvivl om, at alles øjne i første omgang vil være på fænomenet Peter Sagan (Cannondale) og supersprinteren Mark Cavendish (Omega Pharma-QuickStep).

Det er svært at forestille sig et scenarie, hvor Peter Sagan ikke vil slutte i top-5. Faktisk er det svært at se ham ikke slutte på podiet. Sagan kan følge med nærmest alle på stigninger som Poggio og besidder som bekendt en fantastisk afslutning. Kilden til en Sagan-sejr ligger i at sætte sprintere som Cavendish og André Greipel (Lotto-Belisol) og samtidig holde styr på en mindre gruppe. Omvendt var det lige netop det, der skete i fjor, hvor Sagan samtidig forspildte chancen. Slovakken er nu et år klogere, men Sagans problem er stadig, at alle ved, hvor enestående en rytter han er, og selv en rytter som Fabian Cancellara - der til tider kører med hovedet under armen - har efterhånden indset, at det ikke nytter noget at have ham med på slæb. Sagan kan vinde på mange mulige måder, men der er også mange ting, der kan gå galt.

Der er også derfor, det faktisk ikke ville helt være urimeligt at have Mark Cavendish som løbets største favorit af den simple grund, at kommer et relativt stort felt samlet til Sanremo, så vinder han formentlig. Det, der taler for englænderen, er dels den lidt lettere rute. Samtidig er der det faktum, at en del potentielle animatorer på Poggio eller Cipressa er fraværende eller ude af form, særligt Vicenzo Nibali. Sidst, men ikke mindst, så har Cavendish et fantastisk hold i ryggen, og så har han modsat Sagan faktisk vundet Milano-Sanremo.

Hvis det bliver en mere konservativt kørt udgave i år, som ingenlunde er utænkeligt, så er det svært at se forbi Cavendish. Om det bliver Cavendish eller Sagan, handler således meget om, hvordan løbet folder sig ud - og hvilken rute, som vi ender med at blive præsenteret. At der er to store favoritter, er dog ikke ensbetydende med, at andre ikke kan komme i spil. Fx er John Degenkolb (Giant-Shimano) et ganske anstændigt bud. Tyskeren er i fortrinlig form og kan på en god dag sagtens tænkes at slå Sagan i et direkte spurtopgør på flad vej. Ligeså med Sacha Modolo (Lampre-Merida), der trods et undervældende Tirreno-Adriatico har en fin historik i Milano-Sanremo og har gang i en fin sæson.

Samtidig er det svært at se bort fra tidligere vindere såsom Fabian Cancellara (Trek Factory Racing) og førnævnte Ciolek. Det er især farligt helt at afskrive en Cancellara, der kan ting, som ingen andre i feltet kan. Der er dog uendelig mange ting, der skal gå i hak før en sejr til den schweiziske bjørn kan komme på tale, så han forbliver en stærk outsider.

Michal Kwiatkowski (OmegaPharma-QuickStep) er udset en interessant rolle i søndagens klassikker. Hvor hans holdkammerater mest skal stå for at indhente kontrære ryttere som Cancellara, så kan man snildt forestille sig, at Kwiatkowski bliver beordret til at sætte sig på hjul af Sagan - hvis han kan. Andre potentielle outsidere tæller den ofte undervurderede Greg Van Avermaet (BMC) og den tossehurtige, til tider lidt tunge, men samtidige stædige André Greipel.

Der er fire danskere til start, nemlig Lars Bak (Lotto-Belisol) samt Michael Mørkøv, Nicki Sørensen og Christopher Juul-Jensen (alle Tinkoff-Saxo). Lars Bak skal køre for Greipel, hvilket betyder slid og slæb. Juul-Jensen får sikkert lov til at gå i et morgenhug, mens Mørkøv og Sørensen sikkert også får relativt løse roller primært af den grund, at deres hold ikke besidder nogle oplagte vinderkandidater. Man kan forestille sig, at Nicki Sørensen skal passe på Roman Kreuziger, mens Michael Mørkøv nok skal holde sig til Daniele Bennati. Blandt danskerne har Mørkøv de suverænt største chancer, primært på grund af hans fine spurt, men det er desværre svært at forestille sig en placering i top-10, men omvendt har Mørkøv det med at overraske positivt.

Favoritvurdering

*****: Peter Sagan

****: Mark Cavendish

***: John Degenkolb, Sacha Modolo, Fabian Cancellara

**: Michal Kwiatkowski, Greg Van Avermaet, Gerald Ciolek, André Greipel

*: Phillippe Gilbert, Diego Ulissi, Arthur Vichot, Jose Joquin Rojas, Tom-Jelte Slagter, Arnuad Demare, Simon Gerrans

Du kan tippe på, hvordan løbet ender. Spil med på Fanpicks.dk, du bestemmer selv, om du vil deltage i puljen, som er GRATIS, 20'er eller 50'er puljen.