Forårsbudbringeren er som sædvanlig Milano – San Remo, der køres ved den italienske riviera og selvom det er årets første store endagsløb, så giver man ikke rytterne en chance for lige at vende sig til de lange distancer. I stedet kaster rytterne sig direkte ud i 298 kilometer, hvilket gør Milano – San Remo til det længste endagsløb i kalenderen.

Sidste år afsluttede australieren Matthew Goss et fremragende forår ved at slå til med karrierens største triumf, foran en ellers velkørende Fabian Cancellara, der var tæt på at gentage triumfen fra 2008.

Ruten

Milano – San Remo er en sprinterklassiker, men med en ventet køretid på lige omkring de syv timer, siger det sig selv, at det kun er de mest hårdføre rytterne, der sidder med, når afgørelsen falder i San Remos gader.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Løbet er kendt for sine Capis, små stigninger, der kommer, når rytterne indenfor de sidste 70 kilometer, lige kører væk fra kysten og tur indad i landet, men ingen af disse stigninger er i sig selv faretruende. Det kræver til gengæld god placeringsevne, for netop placeringen over toppen på særligt de sidste to stigninger, Cipressa og Poggio, kan få afgørende betydning inden spurten.

Det hele starter tidligt lørdag morgen lidt uden for Milano og så står den ellers på 120 helt flade kilometer inden rytterne når frem til dagens første udfordring, løbets længste stigning Passo del Turchino, der med sin placering cirka halvvejs i løbet ikke får den store betydning.

60 flade kilometer følger inden den næste større stigning er på programmet, nemlig la Manie, der er en forholdsvis ny stigning i løbet, men som har vist sig at give rytterne den ekstra udfordring, der gør at især sprinterne er en smule mere udmattede, når de når ind i finalen. Stigningen har ingen direkte betydning for udfaldet, og efter den kommer tre små Capis, nemlig Mele, Cervo og Berta, hvoraf sidstnævnte er den sværeste, men dog også mest uinteressante, når snakken ikke drejer sig om cykling.

Efter Capo Berta kommer en kortere fladt stykke inden rytterne rammer Cipressa, den første af løbets to afgørende stigninger. Cipressa er sværere end den efterfølgende Poggio, men løbets konstruktion gør det svært for alvor at bruge Cipressa (5,7 km, 5,3 %) som affyringsrampe. I stedet er det set flere gange, at et af de hold, der ikke satser på en sprinter, sætter sig frem for at drive tempoet i vejret.

Efter Cipressa kommer endnu et kort, fladt stykke og så når rytterne frem til bunden af Poggio (3,6 km, 3,9 %). Nu er rytterne inden for de sidste 10 kilometer og angrebene vil komme over hele vejen. Poggio har sin top med 6,8 kilometer til mål, og fra toppen venter en teknisk nedkørsel inden det hele flader ud i San Remos gader.

Favoritterne

Den tidligere vinder, Fabian Cancellara (Radioshack) har vist storform indtil videre i foråret og fremstår som løbets helt store favorit. Schweizeren er hverken feltets hurtigste på en kort stigning og heller ikke den bedste sprinter. Til gengæld er han en fremragende nedkører og så har han tempoegenskaberne ti lat holde et jagtende felt bag sig de sidste par kilometer. Skulle Cancellara ikke få hul, så er Radioshacks sprinter, Daniele Bennati, et glimrende bud på en topplacering, selvom han måske ikke er den helt oplagte vinderkandidat.

Blandt sprinterne skal den regerende verdensmester, Mark Cavendish (Sky) selvfølgelig nævnes. Cavendish er tidligere vinder af Milano – San Remo og er ganske simplet verdens hurtigst, når målstregen nærmer sig. Når han ikke er i topform kan han have problemer med at holde sig til på selv kortere stigninger, og selvom han tog en etapesejr i Tirreno-Adriatico, så har formen ikke entydigt været fremragende.

En der til gengæld med garanti er i storform er Peter Sagan (Liquigas). Sagan tog cykelverdenen med storm sidste år og har fuldt op i starten af sæsonen med en serie af fremragende resultater. Det er svært engang imellem at huske på at sportens helt store talent blot er 22 år, men når det nævnes i denne sammenhæng, så skyldes det at mange unge ryttere får det svært i de store klassikere på grund af distancen. Der er dog ingen grund til at bekymre sig på langt sigt over Peter Sagan, der vandt den 252 kilometer lange klassikeretape i Tirreno-Adriatico.

En anden rytter der gjorde det fint i det italienske optaktsløb er Oscar Freire (Katusha), der ser ud til at have fået et friskt pust i karrieren, og med tre sejre i bagagen fra Milano – San Remo ved Freire mere end nogen anden, hvordan afslutningen i San Remo skal skrues sammen.

Listen af outsidere er lang og omfatter udover sidste års vinder, Matthew Goss (GreenEdge), også belgieren Tom Boonen (OmegaPharma-Quickstep), der som Freire også genoplever sin anden ungdom efter et suverænt forår. Milano – San Remo passer ikke optimalt til Boonens kvaliteter, men den hurtige belgier har alligevel gode muligheder for at sidde med til stregen og så er han stadig (igen) blandt feltets hurtigste ryttere. De to BMC-ryttere Philippe Gilbert og Greg van Avermaet skal også, men førstnævnte har indtil videre haft en forfærdelig start på året og ligner ikke den dominerende rytter fra sidste år.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Team SaxoBank har ikke meget at byde ind med på World Tour og heller ikke i Milano – San Remo formår de at stille til start med et hold, der kan være konkurrencedygtigt. Bedste bud er nok veteranerne Karsten Kroon og Matteo Tosatto og sidstnævntes landsmand Manuele Boaro, der kørte en glimrende enkeltstart i Tirreno-Adriatico. Holdet har også fire danskere til start (Anders Lund, Nicki Sørensen, Michael Mørkøv og Jonas Aaen) og selvom de hver især har evner til at sætte deres præg på løbet, så bliver det næppe til et topresultat. En anden dansker, Matti Breschel (Rabobank) har derimod alle muligheder for en topplacering efter at have vist sig godt kørende i det tidlige forår. Løbets sidste dansker, Lars Bak (Lotto) skal først og fremmest koncentrere sig om at holde holdets sprinter, Andre Greipel, fremme.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Fabian Cancellara

****: Peter Sagan, Mark Cavendish

***: Tom Boonen, Oscar Freire

**: Matti Breschel, Matthew Goss, Greg van Avermaet, Daniele Bennati

*: Andre Greipel, Philippe Gilbert, Filippo Pozzato, John Degenkolb, Tyler Farrar