Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb i februar er Trofeo Laigueglia, kun Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo har overlevet i marts, og i april er der kun Giro dell’Appennino tilbage. Siden det nye etapeløb Adriatica Ionica Race i juni har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.HC og WorldTour udgør på mindre end en måned en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen. Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien. I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det er Il Lombardia, der lukker ballet den 13. oktober. Dermed afvikles der hele 12 endagsløb i perioden mellem d. 15. september og den 13. oktober i det, der er en af de travleste cykelperioder i et enkelt land på hele året.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uge med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte tjener som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

I sidste weekend blev serien indledt med Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi, og i denne uge intensiveres aktiviteterne inden en VM-pause. Således køres der hele fire løb, onsdagens Giro della Toscana, torsdagens Coppa Sabatini, lørdagens Memorial Marco Pantani og søndagens Trofeo Matteotti, og dermed er der i den grad lagt op til VM-forberedelse i en løbsblok, der byder på et spændende miks af ruter med appel til forskellige ryttertyper.

Da Marco Pantani døde i 2004, var det næsten oplagt, at der skulle skabes et løb som en hyldest til en af Italiens største ryttere nogensinde, og da Giro d’Italia senere det år passerede gennem Cesena, begyndte tankerne at få momentum. Præsidenten for en lokal cykelklub, borgmesteren i Cesena og en lokal forretningsmand slog sig sammen med Gruppo Sportivo Emilia, der har ansvaret for adskillige store løb på den italienske kalender, herunder Giro dell’Emilia, GP Beghelli og Settimana Internazionale Coppi e Bartali, med det mål at arrangere første udgave af løbet senere på året, og siden da har det etableret sig som en vigtig del af den italienske efterårskalender. I 2006 kom det på UCI-kalenderen som et 1.2-løb, og i 2007 blev det rykket op i hierarkiet til 1.1-status. Damiano Cunego vandt den første udgave, og siden da er det blevet vundet af nogle af de største italienske navne som Gilberto Simoni, Daniele Bennati, Franco Pellizotti, Roberto Ferrari, Elia Viviani, Fabio Felline, Sacha Modolo, Sonny Colbrelli og Diego Ulissi, der alle er at finde på vinderlisten.

Pantani var kendt som klatrer, men Memorial Marco Pantani er ikke et løb, den italienske stjerne ville have kunnet lide. Det starter og slutter i byen Cesenatico, hvor Pantani boede, og det betyder, at der ikke er store stigninger på programmet. Mange af Pantanis træningsstigninger er med, men finalen i Cesenatico er flad. Det betyder, at det er et helt typisk italiensk endagsløb. De fleste af de italienske klassikere har en kuperet midtersektion og en flad finale og ender derfor i en dyst mellem en lille gruppe angribere og et reduceret felt. Memorial Marco Pantani følger den trend og er både blevet vundet af et udbrud og i en reduceret massespurt.

Det er dog sprinterne, der har haft overhånden. Siden 2009 er de hurtige folk kun blevet snydt to gange. Det skete første gang i 2015, hvor det italienske landshold knuste al modstand. Diego Ulissi, Giovanni Visconti og Vincenzo Nibali kørte et lille holdløb fra bakkerne hjem til Cesenatico, hvor de krydsede stregen næsten side om side i den rækkefølge.

Kunststykket blev gentaget sidste år, hvor Marco Zamparella, Diego Ulissi, Egan Bernal og Mattia Cattaneo nåede mål 45 sekunder inden feltet. Her slog Zamparella de tre langt mere etablerede navne og sikrede sig karrierens største sejr foran Ulissi og Bernal. Det sikrede ham dog ikke en kontrakt med et større hold, og efter at være skiftet til Sovac-mandskabet forud for 2018 har han knap kørt løb i år. Han forsvarer da heller ikke sin titel. Heller ikke Bernal, der efter sit styrt i San Sebastian fortsat ikke er tilbage i konkurrence, er med denne gang, men det er både Ulissi og Cattaneo, hvoraf førstnævnte altså jagter sin anden sejr i løbet.

Ruten

Memorial Marco Pantani har i de senere år været afviklet på stort set samme rute med start og mål i Cesenatico og med flere passager af den berømte Montevecchio-stigning inden en flad finale. I år har man imidlertid nytænkt løbet ved at flytte starten væk fra målbyen. Det giver en mere kuperet start på løbet, men sidste del med passagerne af Montevecchio samt den flade rundstrækning i Cesenatico vil være den samme som tidligere.

I år skal der tilbagelægges 199,8 km mellem den nye startby Castrocaro Terme og Cesenatico. Fra starten køres fem omgange på en helt flad 3,8 km lang rundstrækning i startbyen, inden man kører mod sydøst ind gennem bjergene lige syd for Po-sletten i den østlige del af den italienske støvle. Her skal man med det samme op af en stigning, der over 2,1 km stiger med 5,4% og har top efter 23,7 km, inden man forsætter med Rocca delle Caminate (7,3 km, 4,1%) og Monte Cavallo (7 km, 5,3%), der har top efter hhv. 36,0 og 56,7 km.

Herfra går det videre mod sydøst ned til løbets nøglerundstrækning, der er 33,9 km lang og skal tilbagelægges i alt to gange. Den består i alt væsentlig af en tur op ad Montevecchi (4,1 km, 7,4%), der var en af Pantanis yndlingsstigninger og byder på fire kilometer med gennemsnitlige stigningsprocenter på hhv. 8,3%, 9,7%, 5,8% og 5,8%, efterfulgt et let kuperet stykke, en nedkørsel og en flad sidste halvdel.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Efter de to hele omgange tager man hul på en tredje omgang, der betyder, at man for tredje og sidste gang når toppen af Montevecchio, når der resterer 62,5 km. Efter nedkørslen forlader man imidlertid rundstrækningen og fortsætter dernæst mod øst og sydøst via en lille bakke ud til Po-sletten. Herfra går det igennem helt fladt terræn mod nord ud til kystbyen Cesenatico, hvor målstregen krydses for første gang efter 179,8 km. Løbet afsluttes nu med fire omgange på en helt flad 5,0 km lang rundstrækning, der byder på hele seks skarpe sving. Det sidste af disse kommer med knap 1500 m til stregen.

Løbet byder på i alt 2860 højdemeter.

Den nye rute betyder, at den mere kuperede start giver flere højdemeter. I mere end fem år har løbet imidlertid inkluderet de tre passager af Montevecchio og de fire omgange på den flade rundstrækning i Cesenatico, og det vil altså også være tilfældet i år.

Vejret

Det flotte italienske sommervejr fortsætter endnu en dag. Lørdag bydes der på lidt mere skyet vejr, men også en del sol samt en temperatur på 28 grader. Der vil være en let til jævn fra nordøst og øst, hvilket giver sidemod- og modvind på turen frem til rundstrækningen. Her vil der være modvind på stigningen og sidemodvind på nedkørslen, mens der vil være sidevind og sidemodvind på det flade. Der vil være mod- og til slut sidevind på turen ud til Cesenatico, hvor der vil være sidemodvind på første del og sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Memorial Marco Pantani er som sagt et klassisk italiensk endagsløb, der både kan ende i en reduceret massespurt eller blive afgjort i et angreb. Historien viser klart, at sprinterne har overtaget, men det er bestemt ikke en sag for en hvilken som helst sprinter. Montevecchio er en meget svær stigning, og havde den ikke været placeret så langt fra mål, havde den kunnet skabe reelt kaos.

Nu kommer den imidlertid længe inden sidste passage af målstregen, og derfor viser historien helt klart, at man som regel får en eller anden form for samling. Alt afhænger imidlertid af den tilgang, de enkelte hold har, og i år har de med den betydeligt hårdere start bedre muligheder end tidligere for at skabe kaos. Faktisk er der denne gang bemærkelsesværdigt få afsluttere til start, og der synes at være mange mandskaber med interesse i at skabe splittelse. Det gælder det italienske landshold, Bahrain-Merida, Movistar og Fortuneo, og i virkeligheden er det vel kun Androni og Nippo, der kan se en soleklar interesse i en reduceret massespurt.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Derfor kunne det også blive et år, hvor der ikke skal spurtes om sejren. Senest så vi på den lignende rute i Coppa Agostoni, at det kunne lade sig gøre for Gianni Moscon og Damiano Caruso at køre fra alt og alle på stigningerne. Det er klart, at sammensætningen af de grupper, der vil blive etableret efter den kuperede fase, i høj grad vil være bestemmende for graden af samarbejde og dermed chancerne for en eller anden form for regruppering, men da det er de færreste af de klatrestærke folk, der har en klar interesse i en spurt, er chancerne for, at de stærkeste kan køre hjem, denne gang gode.

Det får os til at pege på Giovanni Visconti som vores favorit. Italieneren er i desperat jagt på den sidste plads på det italienske VM-hold, og han har denne weekend til at vise, at han har gjort sig fortjent til den. Efter en lang pause vise han fin form i Giro della Toscana, hvor han måske ikke kunne følge Moscon, Bardet og Pozzovivo på Monte Serra, men hvor han vandt spurten om 4. pladsen. Denne gang er klatreniveauet umiddelbart lavere, ligesom der er længere fra toppen af stigningen hjem til mål. Det øger chancen for, at Visconti, der i Pozzovivo, Matej Mohoric og Vincenzo Nibali er omgivet af flere ryttere, som i en finale vil kunne yde støtte, kan havne i en situation, hvor han i en mindre gruppe kan bruge sin gode spurt. I år har han været lynhurtig på stregen i mindre grupper, og blandt de mest klatrestærke i løbet er han umiddelbart den hurtigste. Derfor er han vores favorit.

En af de ryttere, han skal kæmpe med, hvis han vil til VM, er Gianluca Brambilla, der ligeledes er en af de 4, som aspirerer til den sidste plads på holdet. Han får chancen for at bevise sit værd på det italienske landshold, og han vil derfor være topmotiveret. I Vueltaen var han bedre, end han har været længe, og han blev sågar nr. 11 på den store Lagos de Covadonga-etape, hvor han tog kampen op mod favoritterne. Han falmede lidt mod slutningen, men det var forventeligt for en mand, der ikke er ren klatrer. Denne rute burde imidlertid passe ham fint, da han både kan klatre og spurte, og han ligner således bedste bud fra det meget stærke italienske landshold.

Det har længe været velkendt, at Marco Tizza er en holdbar sprinter, men hans holdbarhed i det knaldhårde Giro della Toscana må alligevel være kommet bag på de fleste. Her sad han nemlig med i den gruppe af klatrere, der spurtede om 4. pladsen, og faktisk var det kun Visconti, der her var hurtigere end ham. Dermed burde han også have glimrende chancer for at overleve den lettere rute i morgen, og selvom han næppe sidder med de allerbedste, vil han formentlig kunne klare sig så fint, at han vil kunne slå til, også hvis det er en relativt lille gruppe, der samles til sidst. Faktisk går Nippo ind til løbet med gode kort på hånden. De har nemlig også en formstærk Simone Ponzi¸ der var med helt fremme i Coppa Agostoni, og som ligeledes er hurtig på stregen. Bliver det endnu mindre selektivt, er der endda en chance for, at den genopstandne Juan Jose Lobato samt Marco Canola¸ der begge er ganske holdbare sprintere, vil kunne slå til.

Androni jagter endnu flere til den samlede Coppa Italia-stilling, hvor de har kurs mod samlet sejr og dermed et wildcard til næste års Giro. I dette løb sker det først og fremmest med Francesco Gavazzi, der burde fine muligheder for at gøre sig gældende. Montevecchio er så svær, at han helt sikkert ikke kan sidde med det bedste, men han klatrer fint nok til at kunne sætte sig igennem i en spurt i en mindre gruppe. Samtidig har han været flyvende på det seneste. Også Davide Ballerini, der dog er en anelse mindre holdbar, kan overleve og gøre sig gældende på stregen. Til gengæld er finalen for let til, at man kan have de helt store forhåbninger til Mattia Cattaneo, der heller ikke er blandt de allerbedste klatrere, mens løbet ventes at være lidt for svært for Manuel Belletti.

Efter fuldstændig forrygende kørsel i Giro della Toscana, hvor han kørte så stærkt, at kun kaptajn Moscon, Pozzovivo og Bardet kunne hænge på, får stortalentet Edward Dunbar her sin egen chance. Har han de samme ben som i onsdags, bliver han svær at køre fra på stigningerne, og dermed vil han i kraft af sine halvgode spurt være et godt vinderbud, hvis løbet bliver meget selektivt. Sky har også de relativt formstærke Diego Rosa og Sebastian Henao, men de hverken klatrer eller spurter godt nok til at have de helt store chancer.

Bahrain-Merida kører formentlig for Visconti, men man kan ikke udelukke, at Matej Mohoric kan fortsætte sit drømmeefterår med endnu en sejr. Vi har i flere løb, senest i Giro della Toscana, set, at han ikke kan følge de bedste på stigningerne, men hans gode nedkørsel giver ham gode muligheder for at komme tilbage. Denne gang er der for langt til mål til, at nedkørslen bliver afgørende, men da han er hurtig og aggressiv har han gode chancer i en ukontrollerbar og flad finale, i hvert fald hvis han ikke skal ofre sig for Visconti. Holdet har også formstærke Domenico Pozzovivo og Vincenzo Nibali, der så betydeligt skarpere ud mod slutningen af Vueltaen, men den flade finale betyder, at de skal lukrere på en del held i det taktiske spil for at vinde. Til gengæld har de sandsynligvis et overtal, der ikke gør det helt umuligt.

Et andet ganske stærkt bud er Ben Hermans, der efter en skidt sæsonstart endelig har fundet benene i løbet af sommeren, hvor han vandt i Østrig og blev nr. 2 i Burgos. Siden har der været en anelse mere stille om belgieren, der skuffede en anelse i Tyskland. En 2. plads bag Alaphilippe på kongeetapen i Slovakiet vidner dog om en vis form, og er den bare nogenlunde intakt, burde løbet passe ham. Han er god på stigninger som disse, og blandt de formstærke klatrere er han blandt de hurtigste.

Warren Barguil så meget overbevisende ud i Tyskland og Vallonien, men skuffede til gengæld stort i Toscana. Angiveligt led han i varmen, og han så da også fremragende ud i går, hvor han trods en undvigemanøvre i bunden af den afsluttende bakke på imponerende vis alligevel blev nr. 10. Han bør være en af de bedste klatrere i løbet, og han er også en glimrende afslutter. For at vinde skal han dog af med folk som Visconti og Brambilla, og han vil formentlig være temmelig alene til sidst.

Læs også

Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg

Landsholdet har Brambilla som stærkeste kort, men de har generelt et bredt hold, der kan tage kampen op mod Bahrain. Særligt Dario Cataldo burde have gode chancer efter en overbevisende Vuelta som støtte for Lopez, ikke mindst fordi han også er hurtig på stregen. Klatrerne Fabio Aru og Davide Formolo så imidlertid alt andet end overbevisende ud, og selvom Formolo her jagter en VM-plads, vil det kræve en del held i det taktiske spil, hvis de faktisk skal ende med sejren. Endelig har holdet Matteo Montaguti som stærk afslutter efter et hårdt løb, men han synes ikke at være i konkurrencedygtig form.

Movistar er her med et på papiret stærkt hold, men chancerne er begrænsede. Mikel Landa er milevidt fra sin bedste form, og det samme er Ruben Fernandez og Eduardo Sepulveda, der stort set intet har vist i år. Efter en trods alt fornuftig Vuelta må Nairo Quintana være blandt de bedste på stigningerne, men det er trods alt svært at se en formentlig temmelig ensom colombianer vinde et løb, der slutter med 60 km flad vej. Holdets bedste kort er derfor nok Jose Joaquin Rojas, der normalt vil være som skabt til dette løb, men den stærke spanier har haft et skidt år og har ikke spurtet godt i umindelige tider.

Wanty har i Xandro Meurisse og Dion Smith to ryttere, der kan spurte i mindre gruppe og samtidig overleve stigninger som disse. Smith er den hurtigste af de to, og efter en god præstation i Coppa Sabatini ligner han bedste bud. Meurisse er til gengæld den mest klatrestærke, og han viste med sit angreb i går også, at formen fortsat er ganske fornuftig. Normalt burde Andrea Pasqualon også vær et godt bud, men italieneren bekræftede i går, at formen slet ikke er på samme niveau som sidste, og han vil derfor kun have en chance, hvis løbet slet ikke bliver selektivt. Mest skuffende har Guillaume Martin dog været, og selvom han ikke er helt langsom, ligner han ikke en mand med formen til at vinde i en flad finale som denne.

Egentlig burde Arthur Vichot være skræddersyet til dette løb. Han er nemlig i stand til at vinde spurter i relativt stort grupper, og samtidig kan han på sine gode dage sagtens overleve bakker som disse. Egentlig så formen også fin ud, da han blev nr. 7 i Quebec, men siden da har der været langt imellem snapsene. Han er udgået af begge denne uges løb, og det er derfor hævet over enhver tvivl, at formen ikke er i top. Her burde han dog få en større chance for at køre for sig selv, og derfor kan han ikke udelukkes, hvis en større gruppe samles til sidst. Til gengæld har David Gaudu efter en ellers lovende præstation i Canada i Italien igen været skuffende.

***** Giovanni Visconti

**** Gianluca Brambilla, Marco Tizza

*** Francesco Gavazzi, Edward Dunbar, Matej Mohoric, Warren Barguil, Ben Hermans

**Juan Jose Lobato, Davide Ballerini, Simone Ponzi, Jose Joaquin Rojas, Marco Canola, Xandro Meurisse, Dion Smith, Arthur Vichot, Dario Cataldo, Vincenzo Nibali, Domenico Pozzovivo, Manuel Belletti, Andrea Pasqualon

* Nairo Quintana, Davide Formolo, Mattia Cattaneo, Fabio Aru, Guillaume Martin, Sebastian Henao, Diego Rosa, David Gaudu, Scott Davies, Alexandr Vlasov, Ivan Rovny

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.