Grundet et stort arbejdspres i disse travle tider vil der være tale om kortere favoritvurderinger og ikke den vanlige detaljerede begrundelse for, hvorfor den enkelte rytter nævnes som muligt vinderbud.

Lørdag gælder det 4. etape i Tour de Slovenie samt 3. etape i ZLM Tour og La Route l’Occitanie.

Du kan læse overordnede optakter til  Tour de Slovenie, ZLM Tour og La Route de l’Occitanie.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Tour de Slovenie - 4. etape

Ruten

I et løb uden bjergafslutninger kan det være svært entydigt at udpege en klar kongeetape, men det er svært at komme udenom, at lørdagens 4. etape er den vanskeligste. Ganske vist er der heller ikke denne gang mål på toppen af en stigning, men til gengæld tårner løbets eneste kategori 1-stigning sig op i finalen, hvor toppen rundes med mindre end 25 km til mål. Her kan vi ventes os det sidste store slag i kampen om, hvem der skal vinde 2019-udgaven af Balkans største cykelløb.

Med en distance på bare 153,9 km er der atter tale om en kort etape, der fører feltet fra Nova Gorica til Ajdovscina. De to byer er næsten naboer, og derfor er ruten en kringlet sag, der fører feltet ud i det kuperede terræn. Fra start går det igennem fladlandet mod nordvest og nord op til det nordligste punkt, hvor dagens første spurt kommer efter 16,5 km. Her vender man rundt for at køre tilbage mod syd og sydvest ned til bunden af kategori 3-stigningen (5 km, 6,3%), der har top efter 28,3 km, hvorefter en nedkørsel leder mod sydvest ned til dagens anden spurt, der er placeret efter 35,7 km. Via en lille bakke kører man nu mod øst og sydøst, inden man kortvarigt skærer igennem Italien for at passere en bakke (1,8 km, 7,9%), inden en nedkørsel fører ned til den sidste spurt, der kommer efter 53,3 km. Herfra går det mod syd og sydøst ned langs grænsen til Italien igennem fladt terræn.

Etapen ændrer karakter, når man rammer kategori 3-stigningen Temnica (4,2 km, 7,8%), hvis top passeres efter 69,9 km. Herefter går det mod sydøst via et let faldende stykke, inden en skarp nedkørsel fører mod nordøst ned til bunden af kategori 3-stigningen Stanjel (5 km, 4,5%), der bestiges fra nordvest, og hvis top passeres efter 95,0 km. Herfra går det igennem let faldende og fladt terræn mod sydøst, nordøst og nordvest op til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 117,4 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 36,5 km lang rundstrækning, der indledes brutalt. Igennem let stigende terræn kører man nemlig mod nordvest og nord op til kategori 1-stigningen Predmeja (9 km, 8%), hvis top passeres, når der resterer bare 23,7 km. De fører først mod sydøst via et plateau, inden der venter en lang nedkørsel, der fører mod sydøst og vest ind til centrum af målbyen, men som ikke er specielt teknisk. Den vanskeligste del kommer i bunden med et sidste hårnålesving med 2 km igen, inden man rammer den sidste flade kilometer, hvor der er en rundkørsel bare 300 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2889 højdemeter.

Ajdovscina var senest målby i 2002, hvor Evgeny Petrov var hurtigste mand i en lille kvartet, og i 2001, hvor Seweryn Kohut var hurtigere end Vladimir Miholjevic i deres tomandsspurt.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Vejret

Efter nogle pæne dage venter der en våd lørdag. Gennem hele eftermiddagen er der nemlig en 80-90% risiko for tordenbyger, men en temperatur på hæderlige 26 grader. Vind vil der ikke være meget af, nemlig blot en svag vind fra øst, hvilket giver sidevind det meste af dagen. På rundstrækningen vil der være sidevind på stigningen, sidemodvind på første del af nedkørslen og medvind på anden del. Det varer ved, også på de sidste 5 km.

Favoritterne

Dagens etape viste os præcis samme billede, som vi så torsdag, nemlig at Diego Ulissi, Aleksandr Vlasov og Esteban Chaves er løbets bedste klatrere, nu med selskab fra en genfødt Tadej Pogacar. Denne gang fik vi imidlertid også etableret et internt hierarki, for det var mod slutningen ret tydeligt, at Vlasov var stærkest foran Ulissi, Pogacar og Chaves, der efter en lovende start eksploderede ret pludseligt.

Spørgsmålet er, om billedet vil være det samme på kongeetapen. Predmeja-stigningen er nemlig næsten dobbelt så lang som de foregående, og det er dermed den eneste stigning, der nærmer sig at kunne betegnes som et bjerg. Det bør i teorien være godt for folk som Vlasov, Chaves, Pogacar og Fausto Masnada, men knap så optimalt for mere eksplosive folk som Ulissi, Giovanni Visconti og Andrea Vendrame. Dermed kan hierarkiet sagtens forandre sig lørdag.

Hidtil har UAE kontrolleret de svære etaper, men i morgen vil det være i deres interesse at lade et udbrud køre væk og tage bonussekunderne. Alligevel tror vi på et slag mellem favoritterne. Vlasov har fået stor selvtillid i dag, og vi så også, at Androni var villige til at arbejde. Også Neri må kunne lugte en sejr med Visconti, og derfor bør der være 2-3 hold til at kontrollere etapen, og de er alle stærke nok til at gøre det.

Til slut venter vi et opgør som i dag, men nu altså på en længere stigning. Det får os til igen at pege på Diego Ulissi som vores favorit. Egentlig har vi en slem mistanke om, at han ikke vil kunne følge Vlasov på så lang en stigning, men vi så i dag, at UAE har det i særklasse bedste hold. Med folk som Tadej Pogacar og Jan Polanc ved sin side også i den absolutte finale, bør araberne kunne skabe samling og også undgå sene angreb til sidst. Med Ulissis hurtighed gør det ham til vores favorit.

Hans værste rival er Aleksandr Vlasov. Russeren lignede den stærkeste i dag, og det burde blive endnu mere udtalt på en længere stigning. Som ren klatrer bør han i hvert fald slikke sig om munden ved udsigt til en mere bjergagtig opkørsel, og han må derfor være bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem.

Giovanni Visconti har rejst sig i dette løb, men det er også tydeligt, at han mangler lidt i forhold til de bedste. Det vil han helt sikkert også gøre på morgendagens længere stigning, men til gengæld viste han, at han kan slå rivalerne, hvis en gruppe skal spurte om sejren. På flad vej er han i hvert fald normalt hurtigere end Ulissi.

Endnu hurtigere er Andrea Vendrame, selvom han i dag blev slået af Visconti. Til gengæld har han også klatret ringere end sin italienske rival, og han kan meget vel ende med at finde morgendagens lange stigning lidt for vanskelig. Det ændrer dog ikke på, at han altid vil være favorit, hvis han sidder i en gruppe, der skal spurte om sejren.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Egentlig skal Tadej Pogacar og Jan Polanc som udgangspunkt bare hjælpe Ulissi, men sidder de tre mand til sidst, kan man sagtens forsøge at udnytte overtallet uden at kompromittere Ulissis samlede sejr. Det kan give de to slovenere mulighed for at angribe på skift, og drømmen for UAE må vel være, at det bliver til slovensk hjemmesejr på sidste etape, samtidig med at Ulissi tager den samlede triumf.

Endelig er der Esteban Chaves, Fausto Masnada og Ben Hermans. Alle var de med i front i dag, men alle manglede de også lidt i forhold til de bedste. Især Chaves og Masnada vil stå bedre på den længere stigning, men da de alle var svagere end Ulissi i dag og ikke kan slå ham i en spurt, vil det blive svært at vinde etapen. Det vil kræve, at de stikker af, og det kan blive vanskeligt, hvis Ulissi har sine to slovenske hjælpere ved sin side.

Vi føler os overbeviste om, at feltet skal køre om sejren, og da det er svært at se andre være med fremme på morgendagens hårdere stigning, forventer vi, at vinderen vil være en af de ni, der kørte om sejren i dag.

Feltet.dks vinderbud: Diego Ulissi

Øvrige vinderkandidater: Aleksandr Vlasov, Giovanni Visconti

Outsidere: Andrea Vendrame, Tadej Pogacar, Jan Polanc

Jokers: Esteban Chaves, Fausto Masnada, Ben Hermans

ZLM Tour - 3. etape

Ruten

Hvert år siden 2005 har løbet om lørdagen, haft præcis den samme 186,7 km lange kongeetape fra Verviers til La Gileppe i Belgien, hvor blandt andet navnkundige Redoute har været på programmet. Den tradition brydes imidlertid i år, hvor kongeetapen i stedet har karakter af en miniudgave af Amstel Gold Race. Den afvikles nemlig i den kuperede Limburg-provins, hvor blandt andet den frygtede Eyserbosweg skal passeres to gange, men det hele slutter med en relativt flad finale, der kan gøre etapen knap så selektiv.

I alt skal tilbagelægges 171,4 km, der fører feltet fra Buchten til Landgraaf. Byerne ligger begge nord for den kuperede del af Limburg, og derfor består etapen af en stor sløjfe mod syd ned i bakkerne, inden man kører tilbage mod nord. Fra start går det således stik syd ned lang grænsen til Belgien og forbi Maastricht. Her skal man over Slingerberg (800 m, 6.3%), berygtede Cauberg (800 m, 7,3%) og Geulhemmerweg (1200 m, 4,7%) efter hhv. 16 km, 32,5 km og 37,5 km - stigninger, der alle kendes fra Amstel Gold Race - inden man når frem til Bemelerberg, hvor dagens første spurt kommer efter 44,4 km. Herefter flader det lidt ud, mens man kører ned til grænsen mod syd, som følges mod øst op over Loorberg (1700 m, 4,4%), hvor dagens anden spurt kommer efter 66,9 km, frem til rundstrækningen, hvor den væsentligste del af etapen afvikles

Her kører man nu næsten to omgange. På første omgang skal man over Camerig (2400 m, 6,5%), Gulpenberg (150 m, 10,4%), Plettenberg (700 m, 4,4%), Eyserbosweg (1200 m, 7.3%), Vrakelberg (400 m, 10,2%) og Koning van Spanje (1000 m, 5,2%) efter hhv. 68 km, 74,5 km, 89,5 km, 94,6 km, 96 km, 98,5 km og 108 km, og der er placeret en tredje pointspurt på toppen af den frygtede Eyserbosweg. Derefter kører man det meste af endnu en omgang, idet man dog skipper Gulpenberg og Koning van Spanje, men igen skal over Camerig (2400 m, 6,5%), Plettenberg (700 m, 4,4%), Eyserbosweg (1200 m, 7,3%) og Vrakelberg (400 m, 10,2%)  efter hhv. 118 km, 133,5 km, 135,5 km og 138 km. I stedet for at køre mod syd tilbage til Koning van Spanje fortsætter man mod nord og nordøst igennem det fladere terræn mod nord.

Efter 150,4 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 2,1 km senere krydser man stregen for første gang i forbindelse med den fjerde og sidste spurt. Etapen afsluttes nu med to omgange på den 9,4 km lange runde. Den indledes faldende, inden man med 6-7 km igen rammer en 600 m lang bakke, der stiger med 3,1%. Derefter flader det ud, inden de sidste 2-3 km er ganske let stigende. På de sidste 3 km er der sving med 3000, 2100, 1000 og 200 m igen.

Etapen byder på i alt 2114 højdemeter.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Landgraaf var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med de hollandske mesterskaber i 2009, hvor Koos Moerenhout akkurat snød sprinterne. Eneco Tour var forbi i 2007, hvor Pablo Lastras vandt fra et udbrud, i 2006, hvor Geroge Hincapie vandt en enkeltstart, og i 2005, hvor Allan Davis vandt en spurt. Det hedengangne Holland Rundt var næsten altid forbi, og her var de seneste vindere Erik Dekker (2004 og 2001), Bradley McGee (2003), Michael Boogerd (2002), Max van Heeswijk (2000) og Maarten Den Bakker (1999).

Vejret

Sommeren er kommet til Holland. Lørdag vil kun byde på få skyer og en temperatur på 25 grader. Der vil blot være en let vind fra nordøst, hvilket giver sidemedvind på første del og sidemodvind på turen frem til rundstrækningen med bakkerne. Her vil der være vind fra alle retninger, inden man får modvind på stykket ind mod Landgraaf. På rundstrækningen til slut vil man med 3 km igen dreje ind i sidemodvind, inden man med 2100 m til stregen får modvind. Der vil være sidevind efter sidste sving.

Favoritterne

Allerede den gamle kongeetape var svær at spå om, men det er bestemt ikke blevet nemmere med den nye. I gamle dage kunne man nemlig bare pege på puncheurtyperne, men nu er den ryttertype ude af billedet. I stedet er spørgsmålet, hvilke sprintere der kan klare stigningerne, og det er bestemt ikke helt klart på en rute som denne.

Uanset hvad bør det dog blive en spurt. Tidsforskellene er små, og derfor kan Jumbo ikke tage nogen chancer. Holdet har det i særklasse bedste mandskab, og da ingen sætter folk som Tony Martin, Mike Teunissen og Amund Grøndahl på bakkerne i dette felt, bør de kunne kontrollere etapen, også selvom der utvivlsomt kommer et hav af angreb i den kuperede zone, der dog ender med hele 40 km hjem, hvorefter der vil være en del modvind.

Det er derfor et spørgsmål, hvor stort feltet vil være. Der er ingen tvivl om, at særligt Lotto vil forsøge at gøre det hårdt for Groenewegen, men de har ingenlunde det mest klatrestærke hold. I det hele taget er det sløjt med klatrere i dette sprinterfelt, og derfor har vi svært ved at tro, at udskilningen vil være voldsomt stor. Vi forventer derfor en relativt stor gruppe til sidst i en finale, der igen er relativt teknisk.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Det får os til at pege på Dylan Groenewegen. Hollænderen har i BinckBank Tour vist, at han sagtens kan klare Limburgs bakker, og hans prolog forleden tyder på superform. I det hele taget er han blevet langt mere robust end tidligere, og med støtte fra det stærkeste hold, tror vi, at han klarer den. Derefter har han igen det suverænt bedste tog til finalen, og da han samtidig er den hurtigste, vil han være svær at slå.

Hans farligste rival er selvfølgelig Caleb Ewan . Australieren er blevet voldsomt holdbar, og for ham kan etapen kun være for let. Problemet er, at Lotto har svært ved at gøre det hårdt i fraværet af klatrestærke typer. Alligevel er det ikke usandsynligt, at vi ender med et felt med Ewan, men uden Groenewegen. I det tilfælde vil Ewan være hurtigst og formentlig også i klatrestærke Jasper De Buyst have den bedste lead-out man.

Sunweb har to kort. Max Walscheid er holdets kaptajn, men der er en vis sandsynlighed for, at det bliver for hårdt for tyskeren. Det kan åbne døren for Cees Bol, der i år vandt de tre første spurter, han fik lov at køre. Efter løbet i Norge er han ikke længere ubesejret, men han positionerer sig godt og er lynhurtig. Formentlig er det kun Ewan, han ikke kan slå på topfart. Walscheid har dog også en chance, men den forøgede holdbarhed, han viste i Kina sidste efterår. Lykkes det endelig for holdet at lave et godt lead-out med Bol som sidste mand, er Walscheid hurtig nok til at slå sine rivaler her.

Falder Groenewegen fra, er det Mike Teunissen, der skal spurte. Han har naturligvis ikke sprinternes fart, men derfor kan han godt vinde alligevel. I år har han fået to 3. pladser i spurter, Groenewegen har vundet, og det viser, at farten er høj. I en teknisk finale med en stærk lead-out man i form af Amund Grøndahl Jansen vil han med en god position kunne vinde alligevel

Jens Debusschere håber også på et hårdt løb, selvom han ikke er helt så robust som tidligere. Han slår naturligvis ikke Groenewegen, men skulle feltet komme hjem uden hollænderen, vil han stå godt. Han har ikke Ewans fart, men med et tog bestående af Jenthe Biermans, Mads Würtz og ikke mindst Marco Haller kan han vinde i en finale, hvor meget handler om positionen i sidste sving. Haller kan måske også komme i spil, hvis den lidt svingende Debusschere falder fra.

Emils Liepins skal nævnes igen. I dag havde letten ikke samme styrke i positionskampen som i går, men vi så, at han har farten til at være med helt fremme. Hans holdbarhed er meget svingende, men når han er i form, klatrer han godt, som vi så i sidste års Tour of Britain. Kommer han af med Groenewegen, synes han med lidt held til sidst at have farten til at vinde.

Boy Van Poppel burde egentlig have fordel af et lidt hårdere løb, men han har i år klatret meget skuffende. Etapen kan meget vel vise sig for hård for Boris Vallee, men han har de seneste dage vist, at han er blandt de hurtigste, hvis han klarer den. Milan Menten og Amaury Capiot har ikke farten til at vinde, men i et hårdere løb kan de være med længere fremme. Endelig har den lovende Arvid De Kleijn vist en holdbarhed, der måske kan gøre dette til hans bedste chance.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Cees Bol

Outsidere: Max Walscheid, Mike Teunissen, Jens Debusschere, Emils Liepins

Jokers: Boy Van Poppel, Boris Vallee, Milan Menten, Amaury Capiot, Arvid De Kleijn

Route de l’Occitanie - 3. etape

Ruten

Lørdag er altid dagen for løbets kongeetape, og det ændres der ikke på i år. Typisk skal man undervejs op over Col du Tourmalet, men den tradition blev brudt i 2018, og det sker igen i år. Det betyder dog ikke, at der ikke er svære stigninger på programmet, for dagen byder på to af Pyrenæernes frygtede bjerge i form af Houquette d’Ancizan og Port de Bales, inden man slutter med at klatre op ad den relativt ukendte Hospice de France, der formentlig vil bestemme, hvem der kan iføre sig den gule trøje ved løbets afslutning søndag.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

I alt skal der tilbagelægges 173,0 km, der fører feltet fra Arreau til toppen af stigningen Luchon - Hospice de France. Startbyen ligger midt i Pyrenæerne, og der lægges derfor benhårdt ud, når man kører mod sydøst og nordvest op ad kategori 2-stigningen Lancon (3,8 km, 7,3%), der har top allerede efter 8,9 km. En teknisk nedkørsel fører mod sydvest, inden man kører mod nordvest op ad den berømte kategori 1-stigning Hourquette d’Ancizan (10 km, 7,8%), hvis top rundes efter 28,8 km. Derefter venter en lang, let nedkørsel, der fører mod nordvest ud af Pyrenæerne og ned til den første spurt, der kommer efter 57,1 km i Bagneres-de-Bigorre.

Den følgende del af etapen afvikles i fladlandet nord for Pyrenæerne. Først kører man mod nordøst via en nedkørsel, inden man kører mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Capvern-les-Bains (6,6 km, 4,4%), hvis top passeres efter 79,3 km. Herefter går det igennem helt fladt terræn mod sydøst, inden man drejer mod vest for at køre ind i bjergene igen. Det sker, når man drejer mod sydvest og syd for at passere den berømte kategori 1-stigning Port de Bales (19,2 km, 6,2%), der er mest kendt som scenen for Andy Schlecks berømte tabte kæde.

Fra toppen resterer der stadig 31,6 km, som indledes med den velkendte tekniske nedkørsel, der fører mod sydøst ned til Bagneres-de-Luchon, hvor den sidste spurt er placeret med 11,6 km igen. Herefter kører man mod sydøst direkte op ad målstigningen, der er i kategori 1. Den stiger med 7,3% over 10 km, men er meget irregulær. Den starter stejlt over de første 1500 m, men dernæst er det ganske let. Med 4 km igen tager den for alvor fat, da de næste 3000 m stiger med 10%, og mod toppen er der endda lang stykker med mere end 12%. På de sidste 1000 m stiger de første 500 m med 12,4% og de sidste 500 m 6,4%, hvilket giver en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,4. Der er ikke mange sving på stigningen, og på de sidste 3 km er der kun to hårnålesving lige ved den røde flamme og et sving med 300 m igen, hvorefter vejen bugter sig let.

Etapen byder på i alt hele 4165 højdemeter.

Hospice de France-stigningen har kun én gang tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var i forbindelse med 2014-udgaven af U23-løbet Ronde de l’Isard, hvor Lilian Calmejane tog en solosejr med 24 sekunder ned til en trio bestående af Louis Vervaeke, Jeffrey Perrin og Tiesj Benoot.

Læs også

ColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende

Vejret

Efter nogle kolde dage kommer solen tilbage, men uden den varme, man ofte ser. Lørdag vil være relativt skyet med enkelte blik til solen og en temperatur i dalen på 26 grader. Der vil blot være en svag vind fra nord, hvilket giver sidemodvind på første del, sidemedvind på stykket nord for Pyrenæserne og medvind fra bunden af Port de Bales. Efter toppen vil der være sidemedvind både på nedkørslen og målstigningen.

Favoritterne

Allerede 1. etape gav et billede af klatrehierarkiet i løbet, men det kan sagtens være forandret på denne etape. Modsat i går byder morgendagen nemlig på en ”rigtig” bjergetape med hele tre stigninger, der alle er længere end 10 km. Det betyder, at det i mindre grad er en dag for eksplosive folk og snarere for rigtige klatrere.

En stor bjergetape som denne kan være svær at kontrollere, især fordi den starter benhårdt, men vi forventet, at det skal afgøres mellem favoritterne. I dette ret svage felt er de få, der klatrer godt nok til at vinde, alle så velplacerede i klassementet, at Movistar ikke kan lade dem køre. Og spanierne så så stærke ud på 1. etape, at de formentlig vil kunne kontrollere det hele. De kan endda vente sig hjælp fra EF og Ineos, der næsten er nødt til at gå efter sejren på denne etape.

Det næste spørgsmål er, om der kommer angreb på Port de Bales. Det er ret sandsynligt, at Ineos vil spille en af deres tre kaptajner tidligt ud, og her ligner Pavel Sivakov det bedste bud. Vi så dog også i går, at Rafael Valls og Antonio Pedrero var så stærke, at Movistar formentlig kan svare igen og sikre, at det skal afgøres mellem de bedste på sidste stigning.

Det får os til at pege på Alejandro Valverde som vores favorit. Inden løbet pegede vi ellers på Sosa, men efter at have se verdensmesteren på 1. etape har vi skiftet holdning. Her virkede spanieren nemlig til at være helt ovenpå pedalerne, da han svarede prompte på alle angreb og slutteligt spurtede sig til en klar sejr. Som skrevet i den store optakt er der stadig stor usikkerhed om Valverdes evner på lange stigninger, for det har i den grad knebet i 2017 og 2018. På det sidste bjerg er det imidlertid kun de sidste 4 km, der er stejle, og det er derfor en ret eksplosiv sag. Derfor tror vi, at Valverde med hjælp fra sit stærke hold kan overvinde problemerne med længden og spurte sig til endnu en sejr på toppen.

Vi holder til gengæld fast i, at Ivan Ramiro Sosa er værste rival. Stigningens karakter taget i betragtning klarede han sig fornemt på 1. etape, og det gør ham livsfarlig på en ”rigtig” bjergetape. Vi så i hvert fald sidste år, at han kunne slå Miguel Angel Lopez i Burgos, og har han vitterligt fået det boost, som en første grand tour ofte giver unge ryttere, er der grund til at have forventninger, hvis ikke han er for træt så tæt på Giroens afslutning.

Rigoberto Uran så ganske godt ud i går og kom med nogle ganske fine hug mod Valverde. Måske har han ikke klatret så godt siden 2017, men han i dette felt er manden, der for to år siden lagde grunden til en 2. plads i Touren i netop dette løb, uanset hvad en af de allerbedste i bjergene. I går var han bedre end Sosa, og lider Valverde på grund af stigningernes længde, står han i hvert fald næst i række til at tage sejren.

Det bliver meget spændende at se, hvordan Eddie Dunbar klarer den. I går var han sammen med Valverde og Uran stærkest, og han var den eneste, der i spurten kunne holde trit med verdensmesteren. Til gengæld har vi også set, at han indtil nu har været bedst i relativt eksplosivt terræn. Nu skal han vise, at han også kan klare sig på en ”rigtig” bjergetape.

I går var Pavel Sivakov lidt under niveauet hos de bedste, og han er tydeligvis træt efter Giroen. Omvendt har han den fordel, at han er del af et Ineos-hold, der meget vel kan sidde i overtal til sidst. Det kan han måske udnytte til at snige sig væk - måske allerede på Port de Bales - og denne etape burde i det hele taget passe hans dieselmotor bedre.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Det samme gælder for Rein Taaramae . Esteren havde det lidt svært med de mange temposkift i går, men han var langt bedre på Mont Ventoux i mandags. Han bør være mere komfortabel i disse bjerge, men han er helt sikkert ikke den bedste. For at vinde skal han nok tage en chance med et tidligt angreb, men det plejer han heller ikke at være bleg for.

Løbets store joker er naturligvis Jesus Herrada. Spanieren imponerede alle ved at slå Romain Bardet på Mont Ventoux, men i går havde han ifølge Luis Angel Mate en dårlig dag. Spørgsmålet er, om det bare var en enkelt kikser, eller om der er noget galt. Svaret får vi lørdag på en etape, der egentlig burde være for svær, men som kan vindes med de klatreben, han havde på Ventoux. Og hvis man skal pege på én rytter, som Movistar måske ikke kan hente fra et tidligt udbrud, må det være ham.

Tony Gallopin kørte en klog 1. etape, hvor han blev sat tidligt, men langsomt kæmpede sig tilbage. Det er samme tilgang, han brugte i Vueltaen, og som synes at være hans speciale. Det bliver svært at vinde med den taktik på en etape, der er lige voldsom nok for en fyr som ham, men med offensiv kørsel kan det lade sig gøre.

Det samme gælder for Elie Gesbert og Alex Aranburu. Begge kørte flot i går, men begge er de også eksplosive typer, der formentlig kan få det svært på længere stigninger. Det gælder især for Aranburu, for Gesbert har i år faktisk på Ventoux og i Ain vist evner i de høje bjerge også. Det kræver dog mod og taktik, hvis de skal slå løbets stjerner.

Endelig er det også værd at fremhæve Giovanni Carboni. Italieneren burde som ren klatrer være mere komfortabel på denne etape, og selvom han nok ikke vinder, kan det godt blive bedre end torsdagens 9. plads.

På baggrund af det, vi så i torsdags, vil vi blive overraskede, hvis ikke vinderen er en af de ovenfor nævnte. Alle andre manglede for meget i torsdags i forhold til det, de har vist i tiden op til løbet.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Ivan Ramiro Sosa, Rigoberto Uran

Outsidere: Eddie Dunbar, Pavel Sivakov, Rein Taaramae, Jesus Herrada

Jokers: Tony Gallopin, Elie Gesbert, Alex Aranburu, Giovanni Carboni