Lørdag gælder det 5. etape i Colombia 2.1, 3. etape i Tour La Provence, 2. etape i Vuelta a Murcia samt 1. etape i Tour of Oman.

Tour La Provence - 3. etape

Ruten

Hvis rytterne syntes, at fredagens etape var hård, skal de ikke se frem til lørdag. Her venter nemlig endnu en meget udfordrende sag, der måske ikke har 2. etapes mange højdemeter, men som igen har en svær stigning tæt på mål. Dermed er der lagt op til endnu et slag mellem løbets klatrere i det, der meget vel kan blive den sidste store test inden søndagens lidt lettere afslutning.

I alt skal der tilbagelægges 181,1 km mellem Aubagne og motorsportsbanen Circuit Paul Ricard i udkanten af byen Le Castellet, hvor det meste af etapen afvikles på en svær rundstrækning. Fra starten går det mod sydøst via et let faldende stykke inden man snor sig igennem fladlandet mod øst frem mod rundstrækningen, der rammes allerede efter knap 20 km. Herefter kører man ind på motorsportsbanen, hvor dagens første spurt er placeret efter 23,1 km.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Efter passagen af mål afsluttes løbet nu med fem omgange på den 29,9 km lange runde. Den indledes med et længere let faldende stykke, der først fører mod sydøst og siden nordvest. I bunden kører man mod nordvest direkte ind på kategori 3-stigningen Sommet du Brulat (3 km, 7,2%), der har top 10,9 km fra stregen. Herfra kører man igennem fladt terræn mod sydøst frem til den flade motorsportsbane, hvor etapen afsluttes med, at man kører næsten en hel omgang. Banen er ganske teknisk med en del bløde kurver, herunder ét skarp sving og en U-vending på den sidste kilometer. Der er bjergpoint på bakken på 1., 3. og 5. omgang, ligesom der er indlagte spurter 3,7 km efter toppen på 3. og 4. omgang.

Etapen byder på i alt 2460 højdemeter.

Circuit Paul Ricard blev senest brugt til prologen sidste år, hvor Alexandre Geniez var hurtigst og lagde grunden til sin samlede sejr.

Vejret

Det forrygende februarvejr varer ved helt frem til slutningen. Også lørdag byder på en skyfri himmel og en temperatur på 16 grader. Der vil blot være en let vind fra vest og sydvest, hvilket giver med- og sidemedvind på turen frem til rundstrækningen. Her vil der hovedsageligt være sidevind, herunder på stigningen. Derefter vil der være medvind frem til banen, hvor der vil være modvind på den 330 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Dagens etape har i den grad lagt op til en forrygende afslutning på løbet. Efter en helkikser i sidste sving lykkedes det nemlig Thibaut Pinot og FDJ at formøble den overtalssituation, de helt som ventet havde frembragt, og fra at have kurs mod en førertrøje til kaptajnen står de nu som etapens store tabere med 2 sekunder, der skal hentes på Gorka Izagirre, som med en flot spurt sikrede sig de nødvendige 4 sekunder.

Det bliver ikke nødvendigvis let. Den sidste etape er slet ikke så hård som den foregående, og vi så jo i dag, at Pinot ikke på den meget stejle Cretes-stigning kunne ryste Izagirre, der altid virkede i kontrol. Omvendt er Astana-mandskabet alt andet end stærkt, og det skræmmende FDJ-mandskab burde nok kunne isolere den stakkels spanier, der nok kunne savne en mand eller to fra det Murcia-hold, der lige nu leger kispus med rivalerne.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Etapens forløb burde derfor også være temmelig ligetil. Terrænet indbyder til angreb, og vi forudser derfor en aggressiv start, inden et udbrud etableres. Herefter vil Astana kontrollere, men for dem vil det være ideelt, hvis en ufarlig gruppe holder hjem. Derfor er der andre hold, der skal i aktion, og det er i første række FDJ, der har brug for et knaldhårdt løb, men også EF, Movistar og Ag2r, der kan lugte et topresultat samt etapesejr.

Det betyder, at udbruddet ingen chance vil have, og derefter forventer vi, at FDJ virkelig vil lægge pres på på bakken de sidste to gange. Det betyder, at Izagirre meget vel kan være efterladt alene med Andrey Zeits, der til gengæld kan vise sig at være livsvigtig for baskeren. Formentlig vil der være styrke nok til at holde det nogenlunde samlet frem til sidste passage af bakken, og der vil det være op til FDJ at angribe i højre og venstre med deres fire klatrere.

Det bliver svært for Izagirre at svare på det hele, men samtidig ligner Pinot ikke en mand, der kan sætte sin spanske rival. Det er derfor mere sandsynligt, at enten Molard, Gaudu eller Reichenbach får lidt frihed, og det kan sagtens tænkes, at en af dem runder toppen med et forspring.

Herefter kan det flade stykke blive svært at kontrollere. Vi tror imidlertid, at der vil være allierede til Izagirre i det, der kan ventes at være en større gruppe end i dag. Således kan det tænkes, at Mikael Cherel og Axel Domont sidder hos Gallopin, Lluis Mas hos Edurard Prades og Pieter Serry hos Philippe Gilbert. Der er så mange, der har interesse i en spurt, at vi forventer en afgørelse i en lille gruppe, der dog er større end i dag. Vi udelukker dog ikke, at et par ryttere kan køre væk i en ukontrollerbar finale.

Selve spurten er en temmelig teknisk affære, som det var tilfældet i dag, og det er derfor lige så meget et spørgsmål om positionering som om fart. Det får os til at pege på Philippe Gilbert som vores favorit. Belgieren dummede sig i dag en anelse ved at angribe overraskende tidligt, og det kostede måske de kræfter, han manglede til slut. Han var imidlertid ikke langt fra at klare sig med til toppen med de bedste, og hans sene angreb vidnede om overskud. Morgendagens lettere etape burde give ham gode muligheder for at sidde med hjem til en spurt, også selvom der er bedre klatrere end ham. Feltets gode klatrere er temmelig jævnbyrdige i en spurt, og det er derfor et ret åbent slag, men Gilbert er på papiret den måske hurtigste. Først og fremmest er han dog en snu ræv i en teknisk finale, og det tror vi, at han kan udnytte til at spurte sig til sæsonens første sejr.

Hans værste rival kunne være Tony Gallopin. Dagens etape viste tydeligt, at franskmanden ikke er på toppen, men med fighterhjerte lykkedes det ham alligevel at komme tilbage. I morgen burde han derfor også kunne sidde med i en lettere finale, og denne gang kan han endda regne med støtte fra en velkørende Mikael Cherel frem mod spurten. Han viste i dag, at han er teknisk ganske stærk og samtidig stadig har lidt af sin gamle hurtighed. Det er den perfekte kombination til denne spurt, og kan han manøvrere lige så godt som i dag, står han med gode kort på hånden.

Det samme gør Simon Clarke, der trods vores store forventninger i dag gjorde det endnu bedre end håbet. Australieren kørte fremragende på stigningen, og dermed burde han også i morgen kunne køre finale. Hans hold er ikke stærkt, og derfor vil han formentlig være på egen hånd, men den situation viste han i dag, at han kan håndtere. Desværre blev han lukket inde i spurten, men normalt burde han sagtens kunne blande sig med folk som Gallopin og Gilbert. Han er samtidig teknisk glimrende og har stor erfaring. Med lidt mere held i afslutningen kan han sikre EF sæsonens 5. sejr.

Gorka Izagirre står i en svær situation, hvor han både skal koncentrere sig om at kontrollere FDJ og samtidig er nødt til at køre en god spurt for at vinde samlet. I dag viste han heldigvis, at han også i en flad spurt kan begå sig, selvom han er bedst på bakker. Han er også kendt som en eminent tekniker, men i dag manglede han aggressivitet i positionskampen. Den er han nødt til at finde, hvis han skal kunne vinde en spurt mod normalt lidt hurtigere folk. De tekniske evner rækker dog med sikkerhed.

I dag fik Eduard Prades den perfekte start på Movistar-karrieren, og der er god grund til at tro, at han kan gøre det igen. I dag viste han i hvert fald, at hans fart også i en flad spurt rækker langt i dette felt, selvom han egentlig er bedst kendt som puncheur. Problemet kan snarere blive den tekniske finale, for hans positionering har ikke altid været ideel. I dag var han da heller ikke uheldig i sidste sving, og vi tvivler lidt på, at han kan få det maksimale ud af sine hurtighed i denne afslutning. Forhåbentlig kan han få hjælp af Lluis Mas, hvilket vil øge chancerne betragteligt.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Lilian Calmejane rejste sig i dag ved at køre en flot etape, hvor han avr en af de klart stærkeste på stigningen. Til slut valgte han at køre offensivt i stedet for at satse alt på spurten, og det var måske dumt. På den anden side mangler han måske den sidste hurtighed for at kunne true de bedste. I morgen står han bedre i en teknisk finale, hvor det handler mere om positionering, og så kan han måske udnytte sit tidstab på 1. etape til at stikke af til sidst med sin vanlige aggression.

I dag kiksede Thibaut Pinot totalt i spurten. Et fint lead-out blev formøblet, og dermed blev hans begrænsede tekniske evner igen stillet til skue. Egentlig er han hurtig nok til at begå sig i en spurt i en lille gruppe, men den tekniske finale passer ham ikke. Han kan vente god støtte af sine mange klatrere, men de er ikke just skabt til at køre lead-out. Pinot virker selv til at have masser af overskud, og det skal da også være på hans power, at han kan spurte sig til en sejr i en afslutning, der ikke er skræddersyet til ham.

En dark horse kunne være Anthony Perez. Efter en skuffende præstation af hurtige Julien Simon ligner han bedste bud for Cofidis, og han burde have fine chancer for at sidde med de bedste hjem. I en spurt er han slet ikke langsom, hvilket hans spurtsejr over Greg Van Avermaet i Luxembourg og sejr i Gevaudan i 2017 begge viste. Han er bedre som puncheur, men han har i hvert fald en chance mod de andre favoritter i dette felt.

En anden joker er Jonathan Hivert, der i dag viste, at formen ikke er helt så ringe som frygtet. Det er stadig meget tvivlsomt, om han faktisk kan sidde med hjem, men lykkes det, er han farlig. Også han er bedst i en stigende spurt, men også i en flad finale kan han slå klatrerne i dette felt. Med hjælp fra Calmejane kan han blive livsfarlig, hvis han mander sig op og klarer bakkerne.

Endelig skal der peges på David Gaudu, Rudy Molard og Sebastien Reichenbach. FDJ må ventes igen at sidde i markant overtal, og da alle fire er velplacerede i klassementet, er der ingen grund til ikke bare at angribe konstant. Mens Pinot næppe får meget plads at røre sig på, kan de tre andre måske udnytte det tila at køre væk, som Gaudu næsten gjorde det i dag.

Eddie Dunbar, Mauro Finetto, Jimmy Janssens, Guillaume Martin og Cyril Gautier kan alle ende med at køre finale, men skal have held for at vinde. Efter dagens skuffende præstation er det til gengæld svært at tro meget på Julien Simon og Arthur Vichot, der ellers i kraft af deres hurtighed normalt ville stå godt på en etape som denne.

Feltet.dks vinderbud: Philippe Gilbert

Øvrige vinderkandidater: Tony Gallopin, Simon Clarke

Outsidere: Gorka Izagirre, Eduard Prades, Lilian Calmejane, Thibaut Pinot, Anthony Perez

Jokers: Jonathan Hivert, David Gaudu, Rudy Molard, Sebastien Reichenbach, Mauro Finetto, Guillaume Martin, Eddie Dunbar

Vuelta a Murcia - 2. etape

Ruten

Efter en relativt blød indledning er der lagt op til, at løbet skal afgøres på lørdagens sidste etape, hvor løbet vender tilbage til det format, vi kendte fra 2016-udgaven af løbet. Der venter naturligvis det klassiske besøg på løbets ikoniske Collado Bermejo-stigning, men det er den eksplosive finale med Cresta del Gallo-stigningen, der sammen med den efterfølgende nedkørsel vil krone vinderen af årets løb. I 2016 viste Philippe Gilbert, at det er en rute for ardennerspecialister, og det er derfor denne ryttertype, der ser frem til at boltre sig i området omkring Murcia.

I alt skal der tilbagelægges 177,3 km, som fører feltet fra Beniel til Murcia. Startbyen er en forstad til målbyen, og man indleder etapen med i fladt terræn at køre mod sydvest for at passere syd om storbyen. Herefter går det mod syd op over kategori 3-stigningen Alto de El Garruchal (6,0 km, 3,1%) med top efter 14,3 km, inden en ganske kort nedkørsel leder ned på et fladt plateau. Her går det mod sydvest, vest, sydvest og vest igennem helt fladt terræn forbi dagens spurt, der er placeret efter 34,7 km. Fladlandet leder nu videre mod nordvest frem til bunden af dagens hovedret.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Etapen ændrer karakter, når man rammer bunden af mægtige Alto Collado Bermejo, der her er inddelt i to. Først gælder det kategori 3-stigningen Alto del Morron de Totana (7 km, 4,5%), der har top efter 88,5 km, men aldrig bliver stejl. Et lille plateau venter, inden det går mod nord op til toppen af kategori 1-stigningen, der stiger med 6,9% over 7,5 km og har en ganske stejl nedre del med 3 km med mere end 8%, inden det flader en anelse ud nær toppen. I alt stiger det over 18 km med 4,8%, hvorefter der resterer hele 76,5 km. De indledes med en længere nedkørsel, inden det går igennem fladlandet mod nordøst med retning mod Murcia. Her kører man sydøst om byen, inden man drejer rundt for at køre mod sydvest op over kategori 2-stigningen Alto de la Cresta del Gallo, der over 4,4 km stiger med 6,6%. Toppen rundes med bare 12,1 km igen, og de indledes med en teknisk nedkørsel, der fører ned til udkanten af Murcia. Herefter går det mod nord ind gennem forstæderne i helt fladt terræn, inden der på de sidste 3 km venter sving med 2500 og 1000 m igen.

Etapen byder på i alt 2063 højdemeter.

Murcia har i alle årene som endagsløb været målby, selvom man i 2013, 2014 og 2015 sluttede på en stigning uden for byen. I 2018 kørte Luis Leon Sanchez væk fra Alejandro Valverde og hjem til en solosejr, mens Valverde leverede et enestående soloridt over mere end 70 km i 2017. I 2016 sejrede Gilbert som sagt, mens det blev til sejre til Rein Taaramae, Valverde og Daniel Navarro i årene med mål på stigningen. I årene som etapeløb sluttede løbet også altid i regionens hovedby, senest i 2012, hvor Alexander Serov slog Jonathan Castroviejo på den afsluttende enkeltstart.

Vejret

Det blæsende, men solrige vejr fortsætter endnu en dag. Lørdag byder kun på få skyer og en temperatur i Murcia på 18 grader. Igen vil der være en frisk til hård vind, denne gang fra øst. Det giver primært medvind på første del af ruten, sidevind på Collado Bermejo samt mod- og sidemodvind på turen tilbage til Murcia. I finalen vil der være sidemedvind på Cresta del Gallo og nedkørslen og dernæst sidevind på turen ind gennem Murcia, hvor der også vil være sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Den forventede sprinteretape endte med at blive langt mere dramatisk end ventet, og det hele endte i en total Astana-opvisning, der fortjent blev kronet med, at de ryddede podiet. Alejandro Valverde og Ruben Fernandez sov i timen, og det kostede dyrt for den spanske veteran, at Bilbao i et løb uden bonussekunder noteredes for en tidsgevinst på 3 sekunder. Dermed ærgrer han sig nok over, at det var ham, der tog initiativ til at splitte feltet på bakken, for han havde stået i en meget bedre position inden kongeetapen, hvis sprinterne i dag var kommet til fadet.

Nu bliver det overordentligt svært at vinde løbet. Fraværet af bonussekunder betyder, at han skal køre 3 sekunder fra Bilbao, og det bliver ikke let på Cresta del Gallo, der nok er svær, men ikke så vanskelig som Alcossebre-stigningen i Valencia, hvor Valverde og Bilbao som hhv. nr. 2 og 3 var adskilt af bare 2 sekunder. Samtidig er Bilbao som bekendt støttet af et skræmmende mandskab, der i den grad kan holde løbet i et jerngreb, og selv hvis han vitterligt skulle kunne køre væk på bakken, får han svært ved at holde Astana-toget bag sig på det flade.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Valverde vil dog under alle omstændigheder gerne vinde etapen på sin hjemmebane, og derfor burde etapens forløb være givet. Efter en aggressiv start vil Astana sikkert været fint tilfredse med at lade et udbrud køre hjem, men Movistar vil naturligvis gå efter sejren. Derfor vil de formentlig - måske med hjælp fra kasakkerne - sørge for, at gruppen hentes. Samtidig kan de ventes at lægge pres på på Collado Bermejo, men modsat tidligere år venter vi ikke angreb allerede her. Der er nemlig modvind hele vejen ind til Murcia, og Valverde har ikke mange chancer for at matche Astana over så langt et fladt stykke. I stedet vil Movistar nok alene forsøge at gøre løbet hårdt. Vinden vil igen være kraftig, men retningen er ikke rigtig til at skabe splittelse efter Collado Bermejo, og derfor vil det være stigningerne, der gør forskellen.

På Cresta del Gallo vil Ruben Fernandez formentlig forsøge at sætte Valverde op til et angreb, men vi tvivler som sagt på, at han kan køre alene væk. Selv hvis det lykkes, har Astana musklerne til at jagte på det flade, og da de denne gang ingen interesse har i offensiv kørsel, men blot skal køre sejren hjem for Bilbao, regner vi med, at de vil sikre, at det samles til en spurt i en lille gruppe.

Det får os til alligevel at pege på Alejandro Valverde som favorit. Vi udelukker ikke helt, at han faktisk som feltets indiskutabelt bedste på en stigning som denne kan køre fra alt og alle, ikke mindst fordi han også er en god nedkører, men hentes han, vil han satse på en etapesejr i en spurt. Denne gang ventes Astana blot at køre kontrollerende, og det vil gøre, at Valverde kan koncentrere sig om selve afslutningen. Her er han normalt den klart hurtigste blandt feltets klatrere. Derfor tror vi, at Valverde endelig får sin etapesejr, men at det ikke rækker til samlet gevinst.

Skal man pege på en mand, der kan slå ham, er Omar Fraile vel bedste bud. Blandt de fire Astana-klatrere er han den tungeste, og der er derfor ingen garanti for, at han klarer dagens strabadser. Til gengæld er han den hurtigste, hvilket han viste, da han sidste år i Romandiet besejrede selveste Sonny Colbrelli. Også i dag var han den hurtigste i den lille gruppe, og ikke mindst med støtte fra det stærke kollektiv har han en reel chance for at slå Valverde på stregen.

Sværere bliver det for Luis Leon Sanchez, der i de senere år ikke har spurtet helt optimalt. I år er det imidlertid gået langt bedre, og i Tour Down Under var han endda blot cm fra at slå Peter Sagan! Han klatrer bedre end Fraile, og selvom baskeren egentlig er den hurtigste, er det ikke utænkeligt, at man her kører for Sanchez, der er på hjemmebane. Det bør man i hvert fald gøre, hvis Fraile falder fra, og derfor kan det med lidt held ende til endnu en sejr til Sanchez i hjemmebaneløbet.

Patrick Konrad viste i dag den forventede styrke på stigningerne, men han kiksede til gengæld spurten totalt. Normalt er han ellers ganske hurtig på stregen, hvilket han blandt andet viste i dette løb i 2017, og han står bestemt ikke uden chancer mod de ovennævnte i en spurt. Det er klart, at han i finalen er temmelig alene og oppe mod nogle skræmmende kræfter, men Konrad kan med den rette timing godt vinde en spurt i en lille gruppe.

Efter et smart angreb står Pello Bilbao på tærsklen til en stor triumf, og hans eneste opgave er nu at holde sig til Valverdes baghjul. Det kan blive lidt af en opgave, men med opbakning fra Astana burde det kunne lade sig gøre. Normalt er han faktisk heller ikke langsom i en spurt, men i denne situation vil han formentlig bare koncentrere sig om ikke at tabe sekunder til verdensmesteren i stedet for at tage unyttige risici. Derfor tvivler vi på, at han satser alt på etapesejren, selvom han i en spurt ikke er helt uden chancer.

Det er svært at forestille sig andre vindere end disse, men en kandidat kunne være Jose Joaquin Rojas. Spanieren bekræftede i dag sin gode form, der gav en top i det hårdeste løb på Mallorca. Han får naturligvis svært ved at matche de bedste på Cresta del Gallo, men går det hele lidt i stå, kan han måske komme tilbage. Også han er på hjemmebane i Murcia, og i den situation kan man ikke udelukke, at Valverde vil give den hurtige holdkammerat en chance for at spurte sig til sejr.

I dag gjorde Matteo Trentin alt for at hænge på de bedste, men bakken blev alligevel for hård. Europamesteren er ellers i fremragende form, men mod disse klatrere er det ikke let. Forventningen er da også, at han i morgen får kam til sit hår og ikke kommer med de bedste hjem. Som for Rojas gælder det imidlertid, at mere defensiv kørsel fra Astana kan komme ham til gode, og lykkes det at komme op, bliver han svær i en spurt, også for Valverde.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

En spændende outsider kunne være Robert Stannard han viste ganske vist lidt blandede takter i Herald Sun Tour, men normalt burde dette være en god finale for en eksplosiv klatrer som ham. Han spurtede glimrende i Australien, og står ganske stærkt, hvis det skal afgøres i en lille gruppe, også selvom Valverde bliver svær at slå.

Det er også værd at holde øje med Ruben Fernandez. Han er på job for Valverde, men viste i dag fremragende form. Kommer han igen med hjem i en gruppe i finalen, kan der måske opstå en chance for at angribe til slut. Astana bliver svære at snyde, men koncentrerer de sig meget om Valverde, er døren måske åben for hjælperen.

Jakob Fuglsang skal naturligvis også nævnes, men det er svært at se ham vinde etapen. Han bør med sikkerhed køre finale, men som den langsomste af de fire klatrere fra det kasakhiske hold, ender han sikkert som slagtekvæg. Kun hvis de helt uventet vælger også at gå efter etapesejren med aggressiv kørsel, kan danskeren måske snige sig hjem til en solosejr.

Andre hurtige folk, der måske kan sidde med til sidst er specielt Dmitriy Strakhov, der dog ikke synes at være i god form, Loic Vliegen , Sergei Chernetckii og Thomas Sprengers. Riccardo Zoidl, Damien Howson, Serge Pauwels, Daniel Navarro, Simon Spilak og Alexander Vlasov kan alle køre finale, men de skal godt nok være heldige, hvis de skal snyde Astana.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Omar Fraile, Luis Leon Sanchez

Outsidere: Patrick Konrad, Pello Bilbao, Jose Joaquin Rojas

Jokers: Matteo Trentin, Robert Stannard, Ruben Fernandez, Jakob Fuglsang, Dmitriy Strakhov, Sergei Chernetckii

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Philippe Gilberts sejr i samme finale fra 2016.

Tour of Oman - 1. etape

Ruten

Det har været en hovedregel, at sprinterne har haft mulighed for at spurte om sejren på førstedagen, og det var kun i 2016, at man afveg fra den model. I år har man atter den velkendte formel med en relativt flad åbningsetape, der bør give de hurtige afsluttere muligheden for igen at få en enkelt dag i førertrøjen. Alligevel er der plads til nyskabelse, da det vil ske efter en helt ny og for Tour of Oman usædvanligt flad etape.

I alt skal der tilbagelægges beskedne 138,5 km, der fører feltet fra Al Sawadi Beach til Suhar Corniche, der som navnene antyder begge er lokationer ved den omanske kyst, hvor etaperne i Oman har for vane at slutte. Begge er de placeret vest for hovedstaden Muscat, og etapens nyskabelse består i, at man helt usædvanligt slet ikke begiver sig ind i landet. Tværtimod er strækningen usædvanligt enkel, idet den ganske enkelt består af en lang tur mod nordvest langs den flade kystvej.

Derfor er etapen også blottet for terrænmæssige udfordringer og må være den fladeste i Tour of Omans nu 10-årige historie. De eneste højdepunkter er de indlagte spurter, der kommer efter hhv. 32 og 106,5 km, hvorefter man fortsætter frem til byen Suhar. Her venter to sving i rap umiddelbart inden indgangen til byen, hvorefter man rammer den km lange og helt flade opløbsstrækning.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Etapen byder på i alt bare 147 højdemeter.

Suhar Corniche har aldrig tidligere været mål for et stort cykelløb.

Vejret

Som altid byder Oman rytterne velkommen med perfekt cykelvejr. Lørdag vil således blive skyfri med en temperatur på 26 grader. Til gengæld vil det være relativt blæsende med en frisk vind fra øst. Det giver sidemedvind hele dagen, og der vil også være sidemedvind på den meget lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Tour of Oman er et af de mest alsidige løb, og det byder på muligheder for snart sagt enhver ryttertype. Det gælder naturligvis også for sprinterne, der som regel har to chancer undervejs, og den første af disse kommer som regel på 1. etape. Det er også tilfældet i år, hvor der altså venter en for løbet historisk flad etape.

De hurtige folk skal også være klar. For de klassiske sprintertyper kan selv sidste etape nemlig i visse tilfælde vise sig for hård, og derfor kan det meget vel være eneste mulighed gennem hele løbet. Derfor vil der næppe heller blive taget chancer, og det vil være en overraskelse, hvis det ikke ender i en spurt.

Læs også

Kron før 2. etape: Håber på at vise noget

Det betyder imidlertid ikke, at dagen er ufarlig. Ganske vist har vinden sjældent spillet en rolle i Oman, men lige netop på denne etape kan traditionen blive brudt. Der vil nemlig være en ganske kraftig sidemedvind ind fra vandet hele dagen, og det vil utvivlsomt gøre dagen enormt stressende og nervøs. Om det vil være nok til at splitte feltet, er usikkert, men det kan sagtens ske. Samtidig vil det bidrage til, at det med vinden delvist i ryggen vil blive en lynhurtig etape, hvor udbruddet nærmest vil komme tilbage af sig selv, efter at UAE, Cofidis, Arkea, Vital Concept og muligvis Direct Energie og Bahrain ventes at have stået for det tidlige arbejde.

Det burde derfor ende i en spurt, men om det vil være i et fuldt felt er ikke sikkert. Under alle omstændigheder vil det være nogle mærkede folk, der skal spurte om sejren. Spurten i sig selv er en rigtig powerspurt helt uden sving, og derfor er det en dag for sprinterne med den højeste topfart og en finale, hvor et godt tog ikke er livsvigtigt.

Det får os til at pege på André Greipel som vores favorit. Det kan virke en anelse kontroversielt, al den stund at tyskeren bestemt ikke har haft en god sæsonstart. De manglende resultater i Afrika, hvor det kun blev til én sejr, skyldtes imidlertid hans evige problemer i positionskampen og ikke hverken form eller fart. Tværtimod var han i spurterne klart hurtigst, og han er da også altid i meget god form fra start. Også i Mallorca betalte han prisen for sit svage hold, og der er da også en risiko for, at det går galt igen her. Nu har han imidlertid endelig erfarne Robert Wagner ved sin side, og samtidig er der tale om en helt ukompliceret finale, som Greipel elsker dem. Her kan han virkelig lade sin fart tale, og han viste ved at slå Ewan og Gaviria to gange i sidste års Tour of Britain, at han stadig er en af verdens allerhurtigste. Også et hårdt sidevindsløb passer Greipel godt, og det er derfor en perfekt etape for ham. I positionskampen er der naturligvis ingen garantier, men er han velplaceret, burde han være feltets hurtigste.

På ren topfart er hans værste rival vel Nacer Bouhanni. Franskmanden meldte i løbet af vinteren ud, at han havde sat ny wattrekord allerede i januar, og det fyldte ham med optimisme forud for sæsonstarten i Valencia. Her viste han også god klatreform på 2. etape, hvor han desværre tabte den sidste boksekamp til Matteo Trentin og derfor gik glip af sejren. Til gengæld skuffede han på 5. etape, hvor hans tog startede for tidligt, men hvor han heller ikke i selve spurten så alt for overbevisende ud. Han har derfor endnu til gode at bevise, at han vitterligt kan genfinde sin gamle topfart, men formen er i hvert fald glimrende, og sejren i sidste års Vuelta viste hans konkurrencedygtighed. En powerspurt er ikke ideel for ham, og han har også begrænset støtte her, hvor han reelt kun har Geoffrey Soupe til finalen. Omvendt er han eminent i positionskampen, og på papiret er han trods alt en af de hurtigste i dette felt.

Alexander Kristoff har i de senere år udviklet sig til at være sprinterkongen i Oman, men i år er han oppe mod skrap modstand. Denne etape passer ham heller ikke specielt godt, og han har bedre chancer senere i løbet. Omvendt er et hårdt sidevindsløb godt for nordmanden, der altid er bedst efter en svær dag, og han er stærk i en powerspurt. Formen er også god, efter at han var mm fra at slå selveste Groenewegen på sidste etape i Valencia, og han kører altid stærkt i februar. Toget er ikke skræmmende, men i et felt uden de bedste lead-outs står han fint med hjælp fra Marco Marcato og Sven Erik Bystrøm, og han er måske feltets bedste til at positionere sig. Der burde være garanti for et topresultat, men at han også har den allersidste topfart mod de mere rene sprintere, skal han bevise.

Niccolo Bonifazio fik med sine tre etapesejre og den samlede triumf i Afrika en drømmestart på tiden hos Direct Energie, men det lykkedes ham ikke at følge op på de fine takter i Besseges. Hans spurter var egentlig ganske gode, men han havde det svært uden megen støtte i de meget kaotiske finaler. Her står han langt bedre, ikke mindst med hjælp fra Adrien Petit, men også med støtte fra Niki Terpstra, Pim Ligthart og Damien Gaudin. Faktisk har Direct Energie et af de bedste tog, og Bonifazio viste sidste år i Giroen, at han fortsat er en af de hurtigste i et felt som dette. Hans positionering plejer at være god, men til gengæld elsker han ikke en flad powerspurt som denne. Her kan han komme til kort over for de mere kraftfulde sprintere.

Etoile de Besseges var en blandet fornøjelse for Bryan Coquard, der på den ene side lagde ud med suvrænt at vinde 1. etape, men på 2. etape aldrig kom frem og på 3. etape blev sat klart til vægs. Det er derfor lidt svært at tro fuldt på, at Coquard vitterligt er på vej tilbage, og denne lette powerspurt er heller ikke just hans kop te. Omvendt ved vi, at hans form efter en vinter på banen altid er god, og faktisk vandt han netop 1. etape i Oman sidste år. Hans tog med Kris Boeckmans og Kevin Reza burde også stå ganske pænt i dette felt, men han har ikke samme støtte som i 2018. Om farten vitterligt rækker i en flad spurt som denne i dette selskab, har han tilg ode at bevise, men uden chancer er han ikke.

Sonny Colbrelli viste regulær storform i Valencia, og han er derfor et meget godt bud på en etapevinder i denne uge. Netop denne etape passer ham dog slet ikke ideelt, og han foretrækker betydeligt hårdere og mere udfordrende dage. Heldigvis vil sidevinden bidrage til at slide lidt på konkurrenterne, og bliver det meget hårdt, har Colbrelli før vundet flade spurter som denne. Hans positionering er dog ikke helt i top, og med et tog bestående kun af Yukiya Arashiro, skal meget flaske sig, hvis han faktisk skal vinde.

Magnus Cort har ofte vist, at han kan vinde spurter tidligt på sæsonen, og han efterlod da også formmæssigt et fint indtryk i Valencia. Desværre kiksede det som så ofte før totalt i spurterne, hvor han atter kom helt til kort i positionskampen. Man kan frygte, at noget lignende sker her, men heldigvis står han med støtte fra Davide Ballerini og Yevgeniy Gidich betydeligt bedre her. Finalen er heller ikke kompliceret, og selvom han foretrækker hårdere løb, burde der være en chance for Cort.

Læs også

Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia

Dimension Data er her egentlig med Giacomo Nizzolo som førstesprinter, men italieneren er stadig i elendig form efter knæoperationen i december. Derfor kan det meget vel ende med, at man i stedet kører for Ryan Gibbons, der som bekendt havde en fantastisk sæson i Australien, hvor han nærmest chokerende blev nr. 11 i Tour Down Under. Skal holdet vinde etapen, skal de utvivlsomt satse på Nizzolo, der er langt den hurtigste af de to og normalt med sin gode positionering vil være en af de helt tunge favoritter her efter en stærk afslutning på 2018. Gibbons kan med støtte fra Nizzolo komme langt, også fordi han positionerer sig godt, men farten rækker ikke til sejr.

Delko stiller med et stærkt hold omkring Eduard Grosu. En kombination af en sen punktering og dårlig positionering kostede ham i Besseges, men han viste dog en rimelig form. Han viste sidste år i Kroatien, at han kan vinde spurter på højt niveau, og selvom feltet her nok er en anelse for stærkt, skal han blive interessant at følge med støtte fra en formstærk Brenton Jones, der selv er plan B, samt Jeremy Leveau.

Ag2r stiller med Clement Venturini, der kommer til løbet med en podieplacering fra Besseges i bagagen. Franskmanden har i 2018 desværre vist, at hans fart ikke helt rækker på dette niveau, men i kraft af sin positionering ender han som regel ganske pænt. Det vil han sikkert også kunne gøre her, men i en finale som denne er han uden sejrschancer.

Endelig vil vi pege på Kenny Dehaes. Den belgiske veteran klarede sig efter lidt sygdom bedre end ventet i Besseges, hvor det blev til et par top 10-placeringer. Denne powerspurt passer ikke dårligt til en ren sprinter som ham, og han er som regel også god i sidevinden. Det har i de senere år knebet med positioneringen, men her står han faktisk godt med støtte fra erfarne Baptiste Planckaert, Emils Liepins og Lionel Taminaux.

Andre kandidater til spurten er Boy Van Poppel, der med sin gode positionering måske kan ende ret langt fremme, Alfdan De Decker, Boris Vallee, Enrico Battaglin, Nathan Haas, Milan Menten, Amaury Capiot, John Murphy, Ty Magner, Mikel Aristi, Daniel Viejoog Lukasz Wisniowski. De bør dog ikke kunne vinde.

OPDATERING: Arkea har sent føjet Maxime Daniel til holdet. Det styrker Greipels tog markant og øger derfor hans chancer betragteligt. Samtidig styrker tilføjelsen af Romain Cardis mulighederne for det ganske stærke Direct Energie-hold omkring Niccolo Bonifazio.

Feltet.dks vinderbud: André Greipel

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Alexander Kristoff

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Bryan Coquard, Sonny Colbrelli, Magnus Cort

Jokers: Giacomo Nizzolo, Ryan Gibbons, Eduard Grosu, Clement Venturini, Kenny Dehaes

Colombia 2.1 - 5. etape

Ruten

Efter fire dage uden de store terrænmæssige udfordringer er det i løbets afsluttende weekend endelig tid til at stifte bekendtskab med det, der i cykelmæssig sammenhæng definerer Colombia: bjerge. Ligesom sidste år er løbet nemlig skarpt adskilt i to dele, en indledende del for sprinterne og en afsluttende del for klatrerne. Modsat sidste år er der imidlertid kun to kuperede etaper på programmet, og af denne er det kun den sidste, der for alvor ventes at skabe de store forskelle. Man skal imidlertid ikke undervurdere lørdagens indledende klatreudfordring, der byder på en relativt lang, ganske vist ikke særlig stejl stigning i den absolutte finale, og selvom den næppe bliver afgørende, bør den give et fingerpeg om, hvem der vil vinde årets udgave af det colombianske etapeløb.

Etapen er med sin distance på 179,1 km en for løbet relativt lang sag, der afvikles med start og mål i La Union - en by, der ligger i bjergene lidt sydøst for La Ceja, som var vært for 2. etape og blev passeret på 3. etape. Som de foregående etaper er der i alt væsentligt tale om et rundstrækningsløb, men her anvendes samme model som på 2. etape, hvor rundstrækningsdelen suppleres med en indledende og afsluttende del, der skal tilbagelægges i hver sin retning.

Fra starten i La Union kører man således mod nordvest igennem fladt terræn frem til den lange nedkørsel ad Alto La Union, der senere i den absolutte finale skal bestiges fra den modsatte retning. Den fører ned til La Ceja, hvor dagens 38,6 km lange rundstrækning har sit udgangspunkt. Den skal tilbagelægges i alt fire gange og indledes med, at man kører mod nordvest ud ad byen op ad kategori 3-stigningen Alto El Nano (2,9 km, 5,4%), hvos top er placeret 29,9 km fra starten på rundstrækningen. Herfra fortsætter man via en længere, jævn nedkørsel mod nordvest til det nordligste punkt, inden det via fladt terræn går mod syd ned til El Retiro. Her indledes et let stigende stykke, der fører mod sydøst, inden rundstrækningen afsluttes ved, at man via en skarp nedkørsel og et kort, fladt stykke kører tilbage til La Ceja, hvor der er indlagt en pointspurt efter hhv. 49,6 km, 88,2 km og 126,7 km ved afslutningen på de første tre af de fire omgange.

Læs også

LIVE nu: Udbrud sætter Tobias Lunds førertrøje under pres

Efter at have tilbagelagt den fjerde og sidste omgang resterer blot 13,1 km, som består af præcis den samme strækning tilbage til La Union, som blev benyttet ved etapens indledning - nu blot i den modsatte og langt hårdere retning. Derfor drejer man mod sydøst for at give sig i kast med dagens væsentligste udfordring, kategori 2-stigningen Alto La Union, der over 7,4 km stiger med 5,3% i gennemsnit. Der er tale om en relativt regulær opkørsel med en stigningsprocent på 4-5 over de første 4 km og de lidt stejlere afsluttende 3400, der meget stabilt stiger med 6% hele vejen. Toppen rundes med 4,5 km igen, hvorefter der venter en minimal nedkørsel og slutteligt 2 flade kilometer. Vejen bugter sig til slut let, indtil man kort inden stregen drejer skarpt til højre.

Etapen byder på i alt 2906 højdemeter.

La Union blev ikke besøgt sidste år og er kun sjældent blevet besøgt af Vuelta a Colombia, senest i 2011, hvor Frank Osorio krydsede stregen først.

Vejret

Lørdagens vejrudsigt er praktisk talt en kopi af de foregående. Lørdag vil være skyet med enkelte kig til solen og en 30% risiko for tordenbyger sidst på eftermiddagen. Temperaturen i Medellin vil blot nå 23 grader, og der vil som altid være en let vind fra øst. Det giver på rundstrækningen sidemedvind på stigningen og det følgende stykke og derefter sidemod- og modvind. Der vil være sidemodvind på Alto La Union og på det afsluttende flade stykke.

Favoritterne

For anden dag i træk fik sprinterne sig en ubehagelig overraskelse, og det, der skulle have været en meget sprintervenlig første del af løbet, endte som lidt af en skuffelse for de mange hurtige folk, der var valfartet til Colombia. I stedet lavede Bob Jungels en af sine specialiteter og bragte Deceuninck-QuickStep tilbage i pole position med tidsgevinster til begge deres kaptajner, der dermed vandt yderligere tid på de mere rene klatrere inden weekendens to afgørende slag. Mere overraskende var det, at Miguel Angel Lopez valgte at bruge kræfter i dagens udbrud og dermed sikrede sig 8 bonussekunder, som han dog betalte ret dyrt for i form af brugt energi forud for de to vigtigste dage.

Læs også

Se Tobias Lund triumfere i Tyrkiet

Resultatet skaber en lidt interessant dynamik. I forvejen har Deceuninck ikke det stærkeste klatrehold, og nu får de endnu sværere ved at lægge en strategi. I udgangspunktet skulle der satses 100% på Alaphilippe, men med Jungels i førertrøjen fortjener også han nu beskyttelse. På en dag, hvor de meget stærke hold fra Movistar og Sky har flere kort at spille og har al mulig interesse i at angribe belgierne hårdt, kan det meget vel blive svært at forsvare sig, hvis ikke der er et klart hierarki.

Der er i hvert fald lagt på til lidt af en fest lørdag. Movistar kørte et katastrofalt holdløb og har derfor meget tid at vinde. De har nu i mange dage talt om de kommende to etaper, og de har utvivlsomt tænkt sig med Richard Carapaz, Winner Anacona og Nairo Quintana at angribe i et væk allerede lørdag. Skys hierarki kan til gengæld vise sig at være mere fast, efter at en formsvag Chris Froome ikke helt uventet smed tid i dag, og holdet har derfor nu meldt ud, at alle mand er bag Egan Bernal.

De seneste dage har vist os, at de store hold angriber fra start, og vi venter os endnu en aggressiv indledning. Det er meget tænkeligt, at vi igen får en ret stærk gruppe, og det vil gøre det til endnu en hurtig dag. Deceuninck vil skuile stå for en stor del af arbejdet, men det er meget tænkeligt, at Sky og Movistar giver en hånd med. Særligt spanierne har brug for bonussekunder og et hårdt løb, og derfor må de påtage sig en del af ansvaret, ikke mindst ved at sætte tempo på de tidlige stigninger.

Det er tænkeligt, at vi igen ser angreb fra klassementsryttere allerede sidste gang op ad den lille stigning i et løb, der har vist sig meget svært at kontrollere, og særligt Movistar og Sky kan vise sig aktive. Deceuninck, Astana, EF og UAE vil alle have mere interesse i defensiv kørsel, og derfor venter vi, at et decimeret felt rammer sidste stigning samlet.

Alto La Union er den første seriøse stigning i årets løb, men det er langt fra verdens sværeste stigning. Bedre bliver det ikke, at der vil være modvind. I mange tilfælde ville en sådan etape ende i en spurt i en lille gruppe af de bedste klatrere, ikke mindst fordi der heller ikke er mål på toppen.

Vi er imidlertid ikke helt så overbeviste om et sådant udfald. Etapen kan meget vel ende med at blive hårdere end som så. De sidste 3 km af stigningen er nemlig ikke helt lette, og dertil kommer, at man absolut ikke må undervurdere betydningen af højderne. Samlet set vil det gøre det vanskeligt nok til, at der kan skabes forskelle.

Vi forventer, at Movistar vil angribe i et væk med deres tre klatrere og forsøge at gentage succesen fra San Juan. Det kan bringe Deceuninck i defensiven, og det kan derfor meget vel være Sky, der har nøglen til forløbet. Skal alt satses på Bernal? Eller kunne man sende Ivan Sosa med i en Movistar-offensiv? Sker det sidste, kan etapen blive svær at kontrollere. Sker det første, ender det formentlig i et opgør mellem favoritterne.

Vi tror på, at det er alle mand bag Egan Bernal, og derfor peger vi på den forsvarende vinder som vores favorit. Bernal har følt sig velkørende de første dage, og det er trist nyt for alle rivalerne. Med det niveau, han viste i 2018, kan han blive meget svær at matche på stigningerne, og selvom denne ikke er den sværeste, tror vi på, at han, måske sammen med yderligere et par mand, kan bringe også Alaphilippe og især Jungels i vanskeligheder. Sammen med eksempelvis Miguel Angel Lopez og Nairo Quintana vil de have en interesse i allerede i dag at vinde tid og derefter afgøre det på kongeetapen. Derfor burde samarbejdet være fint, hvis først de kommer af med hurtige Alaphilippe. Franskmanden vil være mindre komfortabel i højderne, og vi tror, at han får det svært. Blandt de rene klatrere er Bernal den hurtigste, og vi vil heller ikke blive forundrede, hvis han faktisk er så god, at han kører alene hjem. Derfor tror vi på sejr til Sky-kaptajenn.

På papiret er det en perfekt etape for Julian Alaphilippe, der har været i skræmmende form fra sæsonstart. Også i dette løb har han været i hopla, og derfor burde en stigning som denne normalt ikke volde ham de store problemer. Lange stigninger har imidlertid aldrig været hans naturlige force, og særligt først på sæsonen har de voldt problemer. Højderne er også til ugunst for Alaphilippe, der allerede i San Juan kæmpede hårdt i de mere end 2000 m, og med tanke på, at Sky og Movistar vil gøre det hårdt, kan han få svært ved at hænge på. Omvendt er han så velkørende og stigningen så let, at det bestemt er muligt, og kan han holde det samlet på det flade - hvilket kan være rigeligt svært - er der naturligvis ingen, der slår ham i spurten.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut

Miguel Angel Lopez ligner en mand i hopla, efter at han har været i offensiven to dage i træk. Også sidste år kørte han meget stærkt i årets første løb, og sammen med Bernal og Quintana kunne han meget vel vise sig som stærkeste mand på stigningerne i de kommende to dage. Etapen her passer ham ganske vist ikke ideelt, men er der en mand, der kan knække Bernal, må det være Lopez. I en spurt er han normalt overmatchet af Bernal, men faktisk slog han Sky-kaptajnen i torsdagens massespurt. Derfor er det slet ikke umuligt, at Lopez ender med at vinde etapen.

Løbets tredje colombianske topklatrer er Nairo Quintana. Sammen med resten af Movistar han efter det svage holdløb meget tid at vinde, og der er derfor lagt an til en stor offensiv. Quintana kørte med stort overskud i San Juan, hvor han lignede en mand i god form, og han har også i dette løb givet udtryk for stor motivation. Desværre passer etapen her ham ikke ideelt, og det er nok tvivlsomt, om stigningen er så hård, at han faktisk kan komme af med hurtigere folk som Bernal og Lopez. Omvendt sidder Movistar med flere kort at spille, og det kan måske gøre det muligt for Quintana at snige sig væk, ikke mindst på det flade mod slutningen.

Løbets måske største joker er Sergio Henao. UAE-kaptajnen har haft nogle meget svære sæsoner, hvor han ikke har været i nærheden af sit gamle niveau. Han er i forvejen ikke en ren klatrer, og lange stigninger har aldrig været hans force. Omvendt har han været topmotiveret efter at gribe chancen som kaptajn på sit nye hold, og det kan have givet god grund til at ramme formen straks efter vinteren. Stigningen her er ikke så svær, at han ikke burde have en god chance for at sidde med, og knækker Alaphilippe i højderne, er Henao sammen med Bernal den klart hurtigste i en spurt

Winner Anacona har de foregående dage bekræftet det fine niveau, han viste i San Juan, hvor han leverede et mageløst soloridt på kongeetapen. Det har sikret ham en rolle som ligestillet med Quintana i dette løb, mens Richard Carapaz er holdets plan B. Anaconas store force er, at han stadig er den lille underdog, som et Movistar-hold i overtal kan spille tidligt ud. Vi så i San Juan, at det kan være meget farligt at lade den formstærke colombianer køre væk.

Daniel Martinez meldes at være i storform og var angiveligt en stor del af forklaringen på Efs sejr i holdløbet. Dermed er der god grund til at tro, at han kan blande sig med Bernal, Lopez og Quintana helt fremme på denne etape. Til gengæld står han en anelse svagere på et hold, der slet ikke har samme antal kort at spille, og han er også på papiret langsommere end både Bernal og Lopez på stregen. I et taktisk spil på det flade kan meget ske, men skal Martinez omsætte den gode form i en etapesejr, skal han formentlig have lidt held.

Sky har i Ivan Sosa en glimrende støtte til Bernal, men spørgsmålet er som sagt, hvilken rolle han får. Mest sandsynligt er det, at han ender som slagtekvæg, der skal sætte et hårdt tempo for sin kaptajn, men en anden model kunne være at sende ham med i et tidligt fremstød, eksempelvis sammen med Anacona eller Carapaz. Sker det, er det ikke helt indlysende, hvem der skal jagte, og efter det, han viste i 2018, er der al mulig grund til at tro, at supertalentet Sosa kan gøre arbejdet færdigt.

Mens Marc Soler har meldt ud, at han alene er for at hjælpe, er Richard Carapaz det tredje kort på Movistar. Hans form er endnu ikke på toppen, men hans offensive kørsel både her og i San Juan har vist, at han er konkurrencedygtig. Han vinder næppe alene på sin styrke, men som en del af Movistar er han en rytter, der kan spilles tidligt ud. Det profiterede Anacona af i San Juan, og det kan Carapaz gøre her.

Rigoberto Uran ville normalt være en af topfavoritterne til denne etape, der passer godt til en hurtig fyr som ham. Desværre meldes han ikke i storform, og han er her alene for at støtte Martinez. Omvendt kan det ikke være helt skidt, når EF sejrede på holdløbet, og hidtil har han da også virket ganske velkørende. Vi tror, at Uran loyalt skal arbejde for sin unge landsmand, men sidder han med til toppen, er han bestemt ikke uden chance i en spurt.

Skal man pege på en kandidat uden for WorldTour-holdene, falder Dayer Quintana i øjnene. Efter nogle svære år har han virket enormt stærkt både i San Juan, hvor han sammen med Alapphilippe og bror Nairo var bedst på kongeetapen, samt her, hvor han har angrebet igen og igen. Han ligner ubetinget en af feltets mest formstærke klatrere, men han har stadig til gode at vise sig frem på dette niveau. Han får i kraft af sin manglende hurtighed svært ved at vinde, men som underdog kan han måske få lidt frihed.

Det samme kan Oscar Sevilla, der så sent som i San Juan viste, at benene stadig kan trods den høje alder. Desværre er niveauet her en del højere og terrænet sværere, og vi så sidste år, at han her kom lidt til kort. I år virker han endda ikke helt til at være på samme niveau, men det betyder ikke, at han ikke bør være med fremme.

Andre kandidater til gode resultater er Cristian Munoz, Aristobulo Cala, Migiel Eduardo Florez, Juan Pablo Suarez, Danny Osorio, Alex Cano og Alejandro Osorio, men de får alle svært ved at vinde. Endelig tror vi, at den ellers velkørende Bob Jungels kommer lidt til kort på så lang en stigning i højderne, og han vil få nok at gøre med defensiv kørsel samt måske at køre spurt for Alaphilippe, når han ikke længere vil nyde samme frihed.

Feltet.dks vinderbud: Egan Bernal

Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Miguel Angel Lopez

Outsidere: Nairo Quintana, Sergio Henao, Winner Anacona, Daniel Martinez, Ivan Ramiro Sosa,

Jokers: Richard Carapaz, Rigoberto Uran, Dayer Quintana, Oscar Sevilla, Cristain Munoz,