DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Løbets rolle og historie

Selvom de fleste professionelle cykelryttere allerede har mange løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser i egne som Australien, Argentina, Mellemøsten, Algarve, Andalusien og den franske Cote d’Azur, har mange cykelfans stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været hen over de belgiske brosten for første gang i Omloop Het Nieuwsblad. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtillid, er det først lørdag, at de stærke drenge er under pres for for første gang at præstere i et stort løb, når Omloop indleder den belgiske klassikersæson, en helt unik del af den internationale kalender.

Situationen er lidt anderledes for sprinterne. For de hurtigere folk er kvantiteten af sejre ofte næsten lige så vigtig som kvaliteten, og derfor er mange af dem meget ivrige efter at tage de første sejre i løb, der for andre mere har karakter af forberedelse. Ikke desto mindre er det ofte den belgiske by Kuurne, der er rammen om det første store europæiske slag mellem de hurtigste mænd på to hjul - i hvert fald de mere hårdføre af slagsen

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Den belgiske åbningsweekend er en alsidig affære, der har lidt for enhver smag, og kombinationen med Omloop er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.

Det er ikke noget under, at mange hold gemmer deres sprintere til Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Da løb som Omloop, E3 Harelbeke, Flandern Rundt og Paris-Roubaix ofte er for hårde for dem, har de ikke mange muligheder for at få en stor klassiker på cv’et. Milano-Sanremo, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem giver muligheder senere på sæsonen, men de eneste rigtige sprinterklassikere er Scheldeprijs, Driedaagse De Panne-Koksijde og søndagens løb i Kuurne.

Det gør Kuurne-Bruxelles-Kuurne til en meget prestigiøs sag, der traditionelt har været et mål for de fleste af de hurtige folk, som de simpelthen må have på deres sejrsliste. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange holder sig væk fra lørdagens løb for at være 100% klar til søndagens opgør, og mange lead-out-ryttere gør det samme, hvilket giver anledning til en vis udskiftning på startlisten.

Der er imidlertid ingen garantier i Kuurne. Mens det er indlysende, at en ren sprinter aldrig vinder de hårdeste belgiske klassikere, og det næsten er sikkert, at Scheldeprijs skal afgøres i en massespurt, kan man aldrig vide, hvad der sker i Kuurne. Løbet er bestemt ikke fladt og inkluderer flere af de berømte hellingen - endda den berygtede Oude Kwaremont findes på ruten - og de giver klassikerrytterne en chance for at gøre en forskel. Den griber de ofte med begge hænder, men da løbet slutter med en lang, flad strækning, har sprinterholdene god tid til at forsøge at skabe samling. Hvis vejret er skidt, viser historien imidlertid, at de stærke folk har en chance for at vinde i Kuurne. Det var således tilfældet i 2020, 2019, 2017, 2016, 2014 og 2010, hvor Bobbie Traksel vandt en mindeværdig udgave i rædselsfuldt vejr med kun 25 fuldførende ryttere. I 2020 gjorde man endda ruten endnu vanskeligere i et forsøg på at ændre løbets ry som et sprinterløb.

Meget af løbets prestige stammer fra dets lange historie. Det blev første gang afviklet i 1945 og er siden kun aflyst tre gange, hver gang på grund af dårligt februarvejr. Som det er tilfældet for mange af de historiske løb - med Milano-Sanremo som den markante undtagelse - er navnet en anelse misvisende, da rytterne ikke længere når Bruxelles, inden de vender rundt og vender tilbage til Kuurne. I stedet er vendepunktet nu i Zottegem, ca. 25 km vest for den belgiske hovedstad. Ikke overraskende er sejrlisten domineret af belgiere, og mange af de største klassikerstjerner fra værtslandet har vundet i Kuurne mindst én gang. Den første ikke-belgiske og ikke-hollandske rytter, der vandt løbet, var tyskeren Gregor Brain i 1982, men i de senere år er løbet blevet langt mere internationalt.

Modsat Omloop Het Nieuwsblad arrangeres det ikke af den magtfulde organisation Flanders Classics, og det kan derfor ikke lukrere på deres stærke indflydelse i UCI. Det rangerer derfor en anelse under de største af de flamske løb og har da heller aldrig været en del af WorldTouren, ProTouren eller World Cuppen. Som et løb i den nye ProSeries må det leve med visse begrænsninger i forhold til deltagerreglerne men man har nu ingen grund til at klage. Efter af Omloop er blevet en del af det fineste selskab, havde det nemlig tre år i træk deltagelse af alle WorldTour-hold. Sådan var det dog ikke i 2021, hvor 17 af de 19 bedste mandskaber var repræsenteret, og i år har det sprinterløse Astana-mandskab valgt løbet fra.

Sidste års udgave var et godt eksempel på, hvordan løbet ofte udvikler sig. Efter et tidligt angreb fra Mathieu van der Poel, der satte løbet i brand tidligere end normalt, eksploderede feltet. Van der Poel-gruppen blev imidlertid hentet på det flade stykke, hvor en gruppe med Mads Pedersen også fik genvundet kontakten. Herefter endte det i en reduceret massespurt, hvor Pedersen kunne tage den anden danske sejr i træk, denne gang foran Anthony Turgis og Tom Pidcock. Pedersen vil imidlertid undgå at toppe for tidligt og skipper derfor sit titelforsvar, og derfor bliver Turgis og Pidcock de eneste gengangere fra sidste års podium.

Ruten

Kuurne-Bruxelles-Kuurne er en ægte flamsk klassiker i den forstand, at det afvikles i det samme lille område i De Flamske Ardenner, hvor de fleste af de store belgiske endagsløb finder sted, men det har alligevel en helt anden natur end løb om Flandern Rundt, E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Omloop Het Nieuwsblad. Disse løb har alle samme opbygning bestående af et indledende fladt stykke frem mod stigningerne, hvor man snor sig rundt i det kuperede område og benytter de samme veje og bakker igen og igen, inden man af flade veje bevæger tilbage til målbyen.

Som navnet afslører, har ruten til søndagens løb et langt mere uforandret format, hvor man fra starten i Kuurne bevæger sig mod øst, indtil man vender rundt og returnerer til startbyen. Ruten berører kortvarigt De Flamske Ardenner på vejen ud til vendepunktet og passerer så tværs gennem hjertet af klassikerterrænet på hjemturen, men der er mere tale om en direkte rejse mellem Kuurne og vendepunktet end den zigzaglignende tur, der kendes fra de andre klassikere. Ruten er ikke designet med det formål at gøre det så svært som muligt, og den mere direkte passage af området betyder, at der er langt færre stigninger på programmet. Hvis man dertil lægger, at de ekstra kilometer, der skal give en distance på mere end 200 km, traditionelt ikke er blevet fundet i den kuperede zone, men ved at køre to omgange på en flad 15,0 km lang rundstrækning i Kuurne, har man recepten til en løb, der er mere tilpasset sprinterne.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Arrangørerne varierer som regel ruten en anelse fra år til år, men de grundlæggende karakteristika har altid været de samme. I 2020 var man imidlertid fast besluttede på at komme af med rygtet som sprinterløb, og derfor fornyede man ruten med det mål, at chancerne for en massespurt skulle reduceres. Grundlæggende var formatet fastholdt, men nu kører man en mere direkte vej fra løbets nøglestigning, Oude Kwaremont, tilbage til Kuurne, hvor man samtidig skippede en omgang på den afsluttende rundstrækning. Det betød ganske vist, at man nu droppede de sidste stigninger, Tiegemberg, Holstraat og Nokereberg, efter den vanskelige Kwaremont-Kluisberg-duo, men det betød også, at Kwaremont nu passeredes med 60 km igen mod tidligere 85 km fra mål, og planen var, at det skal mindske chancen for at skabe samling. For at holde en nogenlunde fast distance på ca. 200 km forlængedes stykket inden nøglestigningerne med et par nye hellingen, men det samlede antal bakker faldt fra 13 til 11. Konceptet fastholdtes i 2021 med en næsten uforandret rute.

I år alt i en vis forstand forandret, selvom grundideen er den samme. Arrangørerne har givet udtryk for, at de hellere vil køre nogle knap så kendte stigninger end Kwaremont, der indgår i de fleste af de vigtigste brostensklassikere. Løbets absolutte nøglepunkt udgår derfor til fordel for nogle nye og knap så vanskelige bakker, og det betyder også et nyt indløb til målet i Kuurne, hvor man bruger mindre og mere kringlede veje. Samtidig øges antallet af stigninger igen til 11, og man holder fast i ideen om kun at køre én omgang på rundstrækningen i Kuurne - en rundstrækning, man har forkortet fra 15,0 til 12,6 km.

I alt skal der tilbagelægges 195,1 km, hvilket stort set er det samme som sidste år. Fra starten i Kuurne bevæger rytterne sig i en hovedsagelig østlig retning mod den belgiske hovedstad, Bruxelles. De passerer gennem klassiske cykelbyer som Harelbeke, Oudenaarde og Brakel, men i stedet for at passere tværs gennem De Flamske Ardenner, følger man en rute, der går nord om bakkerne, og derfor er Tiegemberg (1400 m, 4,0%, max. 8%) og den brostensbelagte Katteberg (900 m, 5,6%, max. 10,3%), der kommer efter hhv. 17,1 km og 35,2 km de eneste stigninger i første del af løbet, idet man dog umiddelbart efter Katteberg også skal over pavéen Holleweg (1500 m) efter 35,9 km. Bortset fra disse udfordringer er første halvdel af løbet helt flad, og medmindre det blæser meget, tjener denne del kun som formål at skabe det tidlige udbrud og opbygge træthed forud for finalen.

Rytterne når således aldrig frem til Bruxelles, men vender rundt ca. 20 km før den belgiske hovedstad. Nu drejer man mod nordvest for at passere Boembeek (1100 m, 4,8%, max. 8,2%) efter 56,6 km, hvorefter man kører mod sydvest med retning mod De Flamske Ardenner. Ligesom de seneste to år slår man en sløjfe først mod sydøst, hvor man skal over Boossenaarstraat (1300 m, 5,6%, max. 9%), der blev introduceret i 2020, efter 75,0 km umiddelbart efter den nye stigning Berg Ten Houte (1100 m, 6,2%, max. 13%), der er brostensbelagt med top efter 78,4 km. Kort efter kører man mod nord op ad endnu en ny stigning, La Houppe (1880 m, 4,8%, max. 10%), hvis top rundes efter 85,5 km. Nu går der mod syd og øst, inden man endelige skærer tværs gennem De Flamske Ardenner, idet man snor sig frem og tilbage i en generel nordvestlig retning.

Det indebærer, at man først skal over de nye stigninger Hameau des Papin (1200 m, 6,6%, max. 16,2%) og Le Bourliquet (1300 m, 6,8%, max. 15,3%) efter hhv. 103,4 km og 112,3 km. Nu går det kort efter op ad den velkendte og brostensbelagte Mont Saint Laurent (1300 m, 7,8%, max. 17%), der introduceredes i 2020 passeres efter 117,3 km. Nu går det mod nordøst og nordvest ind gennem Ronse, indtil man i udkanten skal over den brostensbelagte klassiker Kruisberg (1400 m, 5,3%, max. 10,9%) og Hotond (1200 m, 3,1%, max. 9%) - alt sammen fra den gamle rute. Det gælder også for Cote de Trieu (1260 m, 7,0%, max. 13%), der efter 135,5 km er næste udfordring, men herefter kommer nyskabelsen.

Man kører stort set samme finale som i 2020 og 2021, men når man ind til byen Kwaremont kører man uden om Oude Kwaremont. I stedet kører via den velkendte rute mod sydvest op over dagens sidste stigning, Kluisberg (1100 m, 6,0%, max. 11%), som har top efter 142,8 km. De sidste 52,3 km indledes nu med, at man kører ad smalle og snoede veje mod vest, inden man rammer en mere lige vej, der leder mod nordvest ind mod Kuurne. Her er eneste udfordring det lille brostensstykke Beerbosstraat (500 m), der kommer med 33,7 km igen, inden man når frem til Kortrijk, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Her kører man ca. en halv omgang, inden man efter 182,5 km krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes i år kun med én og ikke to omgange på en helt flad 12,6 km lang rundstrækning, som fører feltet fra Kuurne til Kortrijk og tilbage til Kuurne, og som altså er lidt kortere, end den vi kender. Bortset fra et par sving i de to byer, er den uden tekniske udfordringer, og således er det det perfekte sted at organisere en jagt i feltet. Derfor udvikler denne sidste fase af løbet sig typisk som en traditionel sprinteretape i en grand tour, hvor feltet jagter et tidligt eller et sent udbrud i et forsøg på at sikre sig en massespurt.

De sidste 5 kilometer er ganske nemme, idet rytterne drejer i en rundkørsel med 4500 m igen, inden de dernæst drejer til venstre 3200 m fra stregen. Herfra er det en lige vej frem til det sidste skarpe venstresving med 607 m til mål, hvorefter man er på opløbsstrækningen, der har været rammen om nogle dramatiske spurtopgør.

Løbet byder i alt på 1814 højdemeter, hvilket er knap 400 færre end før ændringen i 2020, men 100 flere end sidste år.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Der findes ikke mange løb, der er så følsomme over for vejret som Kuurne-Bruxelles-Kuurne. På en flot dag er det næsten altid ender i en massespurt, mens dårligt vejr kan gøre løbet yderst selektivt og dramatisk, som det eksempelvis skete i 2009, hvor kun 25 mand gennemførte. Derfor har alle sportsdirektører blikket stift rettet mod vejrudsigten.

Her vil de ryttere, der ønsker sig et hårdt løb, blive skuffede. Det flotte forårsagtige vejr i Europa fortsætter nemlig endnu en dag, og søndag bliver helt skyfri med en temperatur på for februar måned pæne 10 grader. Vinden vil være let til jævn (16-18 km/t) og komme fra sydøst. Det giver primært sidemodvind på udturen og primært sidemedvind på hjemturen, selvom der er mange vindretninger, når man kringler sig rundt. Fra bunden af Le Bourliquet vil der dog være enten direkte med- eller sidemedvind hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på første del og derefter sidemedvind, indtil man får sidemodvind på den 600 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Kuurne-Bruxelles-Kuurne har ry som et sprinterløb, men i de senere år er det blevet sjældnere og sjældnere, at det er blevet samlet til en massespurt. Således er det kun tre af de sidste otte udgaver, der er blevet afgjort af de hurtige folk, og det viser, at det bestemt er muligt at ændre på det ventede udkomme. Det kræver imidlertid som regel, at vejrforholdene er dårlige. Som nævnt ovenfor havde man i 2020 og 2021 den vanskeligste rute med en senere passage af Kwaremont, men alligevel var vi bare 3 sekunder fra at få en massespurt i 2020, og havde Kasper Asgreen ikke været i sit overmenneskelige hjørne, havde vi talt om Giacomo Nizzolo som vinder. Sidste år blev det ganske vist for hårdt for de fleste sprintere, men vinderen blev alligevel Mads Pedersen efter en reduceret massespurt.

Næsten hvert år er scenariet det samme, nemlig at Deceuninck splitter feltet på Kwaremont, hvorefter en lille gruppe etableres. Herefter går dem vilde jagt mellem en gruppe af klassikerspecialister og et felt, der forsøger at organisere sig omkring deres sprintere, og her bliver man ofte overraskede over, hvor kvæstede sprinterholdene er. Det så man eksempelvis i 2019, hvor adskillige hold forsøgte at køre Bob Jungels ind igen, men helt uden held, og det gentog sig i 2020, hvor Asgreen altså akkurat holdt feltet bag sig. Sidste år var det imidlertid en vis Mathieu van der Poel, man skulle hente, og det lykkedes alligevel.

Nu bliver alt så anderledes med fraværet af Kwaremont, og det bør give et nemmere løb. De nye stigninger er skam ikke nemme, men det er asfaltbakker, der ikke har samme sværhedsgrad som en af Flanderns vanskeligste stigninger. Afstanden til mål er stadig nogenlunde, som vi kender det fra den hårdere rute fra 2020 og 2021, men udfordringerne burde være lettere. De skal køre på mindre veje, hvilket vil gøre det vanskeligere for et felt at jagte, men hvis ikke den for alvor splitter på bakkerne, vil det ikke gøre det store froskel.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

I tillæg til ruten er det andet afgørende element altid vejret. I 2021 var det ganske blæsende, men alligevel fik vi næsten en spurt. Sidste år havde vi et vejr, der er stort set identisk med det, vi får i år, nemlig med solskin og ikke specielt meget vind. Igen i år er det heldigvis medvind på hjemturen, og det gør chancen for udskilning betydeligt større. I modvind kan det reelt være umuligt.

Som vi så sidste år, kan solskin og medvind godt give et selektivt løb, og det kan det formentlig også på den nye rute. Alligevel tror jeg, at en spurt bliver svær at undgå. For det første er fraværet af Kwaremont væsentligt, og for det andet er der i år virkelig mange hold, der vil spurte. Det gælder for Intermarché, Israel-PT, Alpecin, Cofidis og Bora. Lotto har ganske vist lovet at køre offensivt i klassikerne, men her kommer de med fuldt fokus på Caleb Ewan. Endelig er der selvfølgelig Quick-Step, der plejer at køre underholdende, men efter dagens lussing synes kaptajnerne så formsvage, at det vil være hovedløst ikke at satse på sejrsmaskinen Fabio Jakobsen. Jeg tvivler i hvert fald på, at det er dem, der splitter løbet, og selvom de sagtens kan få lov at gå med, når der angribes, er der en betydelig chance for, at de vil køre destruktivt og sætte sig på hjul, særligt hvis de sidder i gruppe med hurtige folk som Sonny Colbrelli og Tom Pidcock, der så stærke ud i dag.

Nej, min konklusion er, at interessen i en spurt er for stor. Ineos skal åbenlyst splitte løbet og var stærke i dag, og jeg vil tro, at de har en god allieret i Bahrain, der også var flyvende i dag, ligesom der måske er en allieret i Jumbo og i Stefan Küng, der virkede uhyggelig i dag. Hvis de kan få hjælp fra Deceuninck, er det måske muligt alligevel, men når de seneste to år gik spurtvejen - minus Asgreens overmenneskelige styrke i 2020 - når vejret er godt, når mange vil spurte, og når Kwaremont mangler, tror jeg på en spurt. Jeg tror også, at de tungere folk har en bedre chance for at overleve på denne rute, men man skal kunne klatre lidt. Det så vi særligt sidste år, men vi har altså også set både Dylan Groenewegen og Mark Cavendish vinde dette løb - endda med Kwaremont.

Derfor peger jeg på Fabio Jakobsen. Hollænderen er bestemt ikke verdens mest holdbare, men han har imponeret mig med sin klatring i år. Han siger også selv, at han er kommet styrket gennem Vueltaen og vinteren, og i det lys burde dette løb ikke være en udfordring. Han har været nærmeste skræmmende overlegen i sine spurter hidtil, som han også var det i Vueltaen, og det er bestemt sandsynligt, at han lige nu er verdens hurtigste. Tabet af Bert van Lerberghe, der efter sygdom i dag har meldt afbud, er stort, men et tog med Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Jannik Steimle, Yves Lampaert og ikke mindst Florian Senechal er stadig det måske stærkeste i løbet. Med Jakobsen på bagsmækken tror jeg på Quick-Step-revanche og hollandsk sejr.

Udvikler det sig hårdt, må Florian Senechal være manden. Han var den bedste i dag, og han er hurtigst i en spurt. Falder Jakobsen fra, vil han også kunne blande sig i en større spurt, men den får han nok svært ved at vinde i dette selskab. Naturligvis er Yves Lampaert, Kasper Asgreen og Zdenek Stybar også kandidater, da de er hurtige, men efter i dag må de tilskrives en mindre chance. Det er måske mere sandsynligt med Jannik Steimle, der har stort potentiale i disse løb, sad over i dag og er hurtigere end de tre i en spurt.

Værste rival må være Caleb Ewan. Med sin klejne statur er han ikke skabt til brosten, men med den forrygende form, han har vist på bakkerne i Var og Saudi Tour, burde han ikke få problemer, slet ikke nu, hvor de afgørende bakker slet ikke er på brosten. Han virkede også hurtigere end vanligt, da han kom blæsende op til Dylan Groenewegen, som ellers har virket enormt hurtig igen i år, på 3. etape af Saudi Tour, men i de seneste år har jeg siddet med fornemmelsen af, at Jakobsen både før og efter styrtet måske har været en anelse hurtigere. Det er dog uhyre jævnbyrdigt, og juryen er helt sikkert stadig ude. Det kan gå begge veje, men måske gøre det forskellen, at Ewan har et svagere tog. Det betyder meget med et relativt sent sving, og selvom han har Harry Sweeny samt Jasper de Buyst hos sig og måske kan regne med unge Arnaud de Lie, er det ikke Quick-Steps klasse. Det kan måske koste ham sejren. De Lie har jo vist sit uhyggelige potentiale med en sejr fra start, men her får han ikke en chance, og jeg regner ikke med, at holdet vil gå i offensiven undervejs, heller ikke De Buyst.

Den tredje supersprinter er Tim Merlier, men han fik baghjul af Jakobsen i Algarve. Han har heller ikke mange løb i benene og kommer fra en crosssæson, men han mente stadig selv, at han kunne have slået Jakobsen i deres opgør i Portugal. Nu er han helt sikkert også mere formstærk og med mere løbsrytme, og sidste år virkede han faktisk hurtigere end Ewan i Giroen. Det store problem er som altid hans ringe positionering, der kan blive dyrt med så sent et sving, og toget med Edward Planckaert, Tobias Bayer og Samuel Gaze, der sidste år ellers så god i den rolle, er meget urutineret. Med et sent sving kan det blive dyrt.

Dernæst peger jeg på David Dekker. Det meste af 2021 gik i vasken, men vi så i begyndelsen af året, at han er både lynhurtig og meget positioneringsstærk. Siden fik han reelt ikke kørt en spurt, men det burde han gøre nu. Han havde et grimt styrt i Valencia, men slap nådigt, og selvom han ikke har kørt løb siden, skulle han have trænet længe. Vigtigst er det, at toget med Tosh van der Sande , Christophe Laporte og Mike Teunissen virker skræmmende stærkt, særligt med Teunissen som sidste mand. Sættes han bedst om, kan han vise sig hurtig nok. Er han ikke kommet sig nok efter styrtet, kan Laporte spurte, men han vinder ikke i dette selskab. Til gengæld vil han med den form, han viste i 2021, være en af favoritterne i et hårdt løb, hvor også Teunissen med sin hurtighed kan gøre det færdigt. Det samme kan Van der Sande, selvom hani dag endte langt efter. Endelig har holdet den i dag så flyvende Tiesj Benoot , men han vil altid få svært ved at vinde dette løb.

Bliver løbet hårdt, er Sonny Colbrelli mit bedste bud. Italieneren bekræftede i dag sit enorme niveauspring, og det er svært at tro, at han ikke er fremme i et hårdt løb, hvor han formentlig også vil sidde som hurtigste mand. Han vil også kunne have selskab af Matej Mohoric og Fred Wright, der begge var uhyre overbevisende i dag, og Bahrain kan derfor måske ende i et overtal, hvor de kan angribe på skift - med Colbrelli som mest sandsynlige vinder. Til gengæld vil han i en fuld spurt nok komme til kort, selvom toget er stærkt. Ender det i en spurt, vil holdet også satse på Phil Bauhaus , hvis han overlever. Han styrtede i dag, men slog sig ikke. Til gengæld er hans holdbarhed begrænset, men den er kraftigt forbedret, og han kan sagtens komme med hjem. Her vil han så have et fremragende tog, og med den fart, han viste sidste år, vil han bestemt have en reel chance for at vinde, hvis han bevarer friskheden.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Ineos er et af de hold, der for alt i verden skal undgå en spurt. Hertil har de en fremragende kandidat i Tom Pidcock, der så godt ud i dag. Med sin hurtighed vil han også kunne gøre det færdigt på stregen mod hvem som helst. Vi så også i dag, at Jhonatan Narvaez bekræftede sin klasse i disse løb, og også han er lynhurtig. Han og Pidcock vil udgøre en farlig duo til sidst. Sidste år endte Pidcock som nr. 3 i en massespurt, men i dette selskab vinder han næppe en fuld spurt. Her vil holdet satse på Ethan Hayter, der utroligt nok endte langt fremme i dag, selvom han sad bagerst næsten hele dagen. Han vil have et solidt tog, men vi ved, at han næppe vinder en fuld spurt. Og formen rækker nok ikke til at være med i et hårdt løb. Ben Turner imponerende mig i dag, men han vil trods alt ikke køre sin egen chance, som det heller ikke vil blive tilfældet for Magnus Sheffield. De har den unge sprinter Kim Heiduk, men jeg vil tro, at de spurter med Hayter.

UAE mistede desværre Fernando Gaviria, da han brækkede kravebenet i dag, og det tager dem ud af billedet i en spurt. Her vil Matteo Trentin prøve, men i dette selskab vinder han ikke. Til gengæld var han klart en af de stærkeste i dag, og derfor vil han være en af favoritterne i et hårdt løb, hvor han med stor sandsynlighed vil være med. Han har spurtet skuffende på det sidste, men har arbejdet på sin spurt og bør kunne slå de fleste. Her vil holdet også kunne satse på Alessandro Covi, der også styrtede i dag, men vi ved, at han er flyvende form og ligeledes hurtig på stregen.

Arkea kommer med hele tre sprintere, men skal de vinde, skal de spurte med Dan McLay. Han er bestemt ikke holdbar, men efter hans kørsel i dag bør han kunne komme med hjem. Han er meget svag i positionskampen, men til gengæld viste han i Saudi Tour, at hans fart stadig fører ham meget langt, også i dette felt. Sidder han rigtigt med god hjælp fra Amaury Capiot og Hugo Hofstetter kan det blive rigtigt godt. Falder han fra, vil de to øvrige, meget holdbare folk spurte. De er begge sublime i positionskampen og derfor altid med fremme, men deres fart rækker ikke i dette felt.

Intermarché kommer med Alexander Kristoff , der styrtede i dag, men skulle være sluppet nådigt. Desværre stiller holdet uden den i dag ellers så flyvende Andrea Pasqualon, og det betyder, at det supertog, der har imponeret stort i år, har mistet deres vigtigste brik. Det er med Sven Erik Bystrøm, Gerben Thijssen, Boy van Poppel og Adrien Petit dog stadig et af de allerbedste, men desværre mangler Kristoff stadig noget topfart, og løbet er ikke hårdt nok til, at han for alvor kan lukrere på sin holdbarhed og styrke efter en svær dag. Han leverer garanteret et topresultat, men som vinder er han ikke helt så sandsynlig. Jeg regner ikke med, at holdet vil være aktive i et hårdt løb, da Sven Erik Bystrøm virkede fra den i dag.

Bora fik sig en lussing i dag, men de står bedre i morgen, hvor de kan satse på Jordi Meeus i en spurt. Belgieren har ikke rigtigt spurtet i år, men vi så sidste efterår, at han efterhånden kan nærme sig de bedste. Han manglede dog fortsat en del i forhold til Jakobsen, og det hul har han næppe lukket. Til gengæld ser togte med Nils Politt, Jonas Koch, Marco Haller og Martin Laas uhyre overbevisende ud, og det kan gøre forskellen. I Saudi Tour spurtede de en enkelt dag for Laas, men det vil næppe ske i disse løb, som Meeus har satset på. Til det hårde løb skal de satse på halvhurtige Marco Haller og Nils Politt, men efter i dag er det svært at tro på den strategi.

Israel-PT stiller med et hold bygget op om Giacomo Nizzolo, der vandt feltets spurt bag Asgreen for to år siden, men jeg er ikke for optimistisk. I år har hans positionering været bemærkelsesværdigt dårlig, og hans hold har et svagt tog. Han melder også om helbredsproblemer i optakten, og på baggrund af det, vi har set i de foregående spurter, bliver det derfor svært. I forvejen mangler han lidt fart i dette meget stærke sprinterfelt.

En anden god kandidat til et hårdt løb er Anthony Turgis. I dag var han uheldig, men med det niveau, han havde sidste år, burde han kunne være med i front. Han er også så lynhurtig, at han vil være meget svær at slå i en lille gruppe. Faktisk var han sidste år så hurtig, at han blev nr. 2 i massespurten, men i dette selskab vinder han ikke en spurt. Her vil holdets førstevalg også være Peter Sagan, men igen i dag så vi, at han har enorme formmæssige mangler. I dette lettere løb burde han dog have en fair chance for at komme med hjem, men i dette felt vinder han næppe en spurt, da han så vil være oppe mod de hurtigste, selvom hans positionering altid bringer ham langt. Skulle han være væk, regner jeg med, at de spurter med Turgis, også selvom Edvald Boasson Hagen skulle sidde med hjem.

Trek kommer med Edward Theuns, der må være deres bedste kort i dette løb. I hvert fald er det ham, der skal spurte, og han viste i Ungarn sidste år, at han stadig har en vis fart. Der er dog mange, der er hurtigere end ham, men til gengæld har han supertoget med Alex Kirsch og Jasper Stuyven, der sidste år flere gange var uhyggeligt gode. Det kan måske være vejen til i hvert fald et topresultat. Til et hårdt løb har holdet Stuyven, men han virkede bestemt ikke flyvende i dag, og der er risiko for, at der vil være hurtige folk end ham i en gruppe. Til gengæld imponerede Kirsch meget i dag, men selvom han kan spurte, får han nok svært ved at vinde.

Cofidis har Bryan Coquard, der trods sin form var usynlig i dag. Han får umiddelbart svært ved at vinde, hvis vi får den fulde massespurt. Nok er toget med særligt Simone Consonni stærkt, men han mangler fart mod de bedste. Skal det lykkes, skal han have et hårdt løb, men det er tvivlsomt, om han er stærk nok i positionskampen til at sidde med, når den knækker. Her er Consonni måske et bedre bud, men han synes ikke at have sin bedste form. Det kan heller ikke helt udelukkes, at de spurter med Consonni, men heller ikke han har farten, og meldingen inden sæsonen var, at Coquard er nr. 1.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Jeg er også nødt til at nævne Stefan Küng. Løbet passer ham uendeligt dårligt, men han var i dag lige så uhyggelig, som han var i Algarve. Han er slet og ret fremragende lige nu, og han vil være med til at gøre løbet hårdt. En snegl slår ham i en spurt, men Asgreen, Jungels og Stuyven har tidligere vist, at man kan vinde, hvis man har Küngs form - og særligt da når man kan køre alene bedre end næsten alle andre. Til ens spurt vil FDJ forsøge med unge Laurence Pithie, men han kommer næppe med hjem på dette niveau. O stedet ender det nok med den lovende Lewis Askey eller Fabian Lienhard, men de vinder ikke en spurt her.

Bingoal kommer med Timothy Dupont, der så hurtigere ud end længe i Valencia. Til gengæld er dette løb også på grænsen for ham med den holdbarhed, han har vist på det sidste. Hans positionering har også haltet, og topfarten rækker ikke til en sejr. Et mere holdbart alternativ er Milan Menten , men han er ikke i god form og for langsom i en flad spurt.

Endelig er der B&B. De har en ganske spændende kandidat i Pierre Barbier, der ofte har vist, at han er meget konkurrencedygtig på fart. Han er langt fra holdbar og falder sikkert fra, men kørslen i Provence giver mig et håb for, at han kan komme hjem. Med sin gode positionering er et godt resultat bestemt muligt. Holdet har et mere holdbart alternativ i Luca Mozzato, der bør komme med hjem, men han mangler den fornødne fart.

Jeg tror ikke rigtigt på Ag2r. Ganske vist fik de flotte resultater med Greg van Avermaet og Oliver Naesen, men de var bestemt ikke imponerende på bakkerne. Selv hvis de kører med i et hårdt løb, hvor Stan Dewulf og Damien Touzé måske også kan være med, vil de formentlig være oppe mod hurtigere og stærkere folk. Og selvom de nok vil køre en spurt med Van Avermaet til sidst, slår han ikke sprinterne. EF har ikke mange chancer, da Owain Doull ikke kan begå sig i en spurt her, og efter i dag kommer Jens Keukeleire og Michael Valgren næppe langt i et hårdt løb. Det er heller ikke et let løb for Movistar. Ganske vist har de Ivan Garcia Cortina til en spurt, men han slår ikke de bedste, og han har næppe formen til et hårdt løb. Det kan Alex Aranburu have, men han kommer til kort i positionskampen. BikeExchange kan spurte med Dion Smith, men de kommer aldrig i nærheden af sejren.  Det er også svært at tro på DSM, der mangler en mand til et hårdt løb, hvor John Degenkolb næppe kan være med. Han vil kunne spurte med god hjælp fra Casper Pedersen, men kommer til kort i positionskamp og på fart. Human Powered Health satser fuldt på en spurt med Arvid de Kleijn, men han klatrede så skidt i Antalya, at han næppe kommer med hjem. Det samme gjorde alternativet, Wessel Krul, og de mere holdbare Colin Joyce og August Jensen mangler fart. Uno-X er her uden deres sprintere, og det er nok kun halvhurtige Anders Skaarseth, der vil have en lille chance i et hårdt løb. Sport Vlaanderen skal drømme om en spurt med Sasha Weemaes , Jules Hesters eller Milan Fretin, men de vil formentlig få det for hårdt. Weemaes viste ellers fornem fart på Mallorca.

OPDATERING: Nils Eekhoff testede positiv for coronavirus og missede Omloop, men grundet flere negative tests er han i sidste øjeblik føjet til startlisten. Han er sammen med Degenkolb erklæret kaptajn for DSM, og jeg vil faktisk tro, at det er ham, der skal spurte. Men vinde i dette felt kan han ikke.

***** Fabio Jakobsen

**** Caleb Ewan, Tim Merlier

*** David Dekker, Sonny Colbrelli, Tom Pidcock, Matteo Trentin, Phil Bauhaus

** Dan McLay, Alexander Kristoff, Jordi Meeus, Anthony Turgis, Florian Senechal, Christophe Laporte, Alessandro Covi, Mike Teunissen, Giacomo Nizzolo, Peter Sagan, Edward Theuns, Ethan Hayter, Matej Mohoric, Jhonatan Narvaez, Jasper Stuyven, Bryan Coquard, Stefan Küng

* Timothy Dupont, Amary Capiot, Hugo Hofstetter, Pierre Barbier, Nils Eekhoff, Yves Lampaert, Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Fred Wright, Tosh van der Sande, Tiesj Benoot, Greg van Avermaet, Oliver Naesen, Stan Dewulf, Owain Doull, Ivan Garcia Cortina, Alex Aranburu, John Degenkolb, Arnaud de Lie, Ben Turner, Sven Erik Bystrøm, Martin Laas, Nils Politt, Alex Kirsch, Simone Consonni, Laurence Pithie, Lewis Askey, Milan Menten, Luca Mozzato, Arvid de Kleijn, Sasha Weemaes

Danskerne

Kasper Asgreen er i sidste øjeblik meldt til som erstatning for Bert van Lerberghe, og han er omtalt ovenfor. På DSM vil Casper Pedersen agere lead-out for John Degenkolb, der er den erklærede kaptajn, i en spurt, mens Tobias Lund Andresen også er med som hjælper på det hollandske hold. Hos Uno-X er man uden mange chancer, og derfor kan Morten Hulgaard, der dog nok er træt, Lasse Norman og William Blume Levy jagte udbrud. Michael Valgren er kaptajn på EF, men har med sin nuværende form næppe mange chancer i et løb, der passer ham dårligt, og endelig er Alexander Kamp på Trek hjælper for Jasper Stuyven og Edward Theuns.

Seneste udgaver af løbet

Du kan gense Mads Pedersens sejr fra 2021, Kasper Asgreens sejr fra 2020, Bob Jungels’ sejr fra 2019, Dylan Groenewegens sejr fra 2018, Peter Sagans sejr fra 2017, Jasper Stuyvens sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejre fra 2015 og 2012 samt Tom Boonens sejr fra 2014.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK