Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fyldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

Ikke overraskende afvikles de fleste af de tilbageværende løb i det cykelgale Baskerlandet, der har en serie af endagsløb i sensommeren, hvor det hele kulminerer med Clasica San Sebastian. Dets største begivenhed er imidlertid Itzulia Basque Country i april, og det regionale etapeløb er både et af forårets helt store etapeløb på WorldTouren samt den vigtigste begivenhed i den største løbsserie på den spanske kalender.

Etapeløbet kommer som det helt store højdepunkt midt i serien, der startede sidste weekend med GP Miguel Indurain, mens Vuelta a la Rioja desværre var aflyst i år. Løbsserien slutter med det baskiske endagsløb, Klasika Primavera, der er det mindste af de tre, men tilbyder rytterne fra Itzluia en ekstra chance for at blive i regionen og få endnu en løbsdag i kuperet terræn.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Klasika Primavera har en lang historie, da det første gang blev afviklet i 1946, hvorefter Miguel Poblet vandt den anden udgave og blev den første store vinder. Der fulgte dernæst en otte år lang pause, men siden da har det været afviklet hvert år. Som navnet indikerer, afvikles det i foråret, hvor det sammen med Baskerlandet Rundt giver en uges cykelløb i den bjergrige region. Det har imidlertid hovedsageligt været en spansk affære, og den første udenlandske vinder var såmænd danske Jørgen V. Pedersen i 1987. Laurent Jalabert og Mauro Gianetti vandt løbet i 90erne, og i de senere år er løbet blevet mere internationalt med folk som Rui Costa, Giovanni Visconti og Jonathan Hivert som triumfatorer. Alejandro Valverde, Roberto Heras, Samuel Sanchez, Joaquim Rodriguez og Carlos Sastre er alle blandt de nylige vindere, hvilket siger meget om dets prestige.

Desværre har løbet ikke længere samme status, og startfeltet er nu om dage langt svagere. Af en eller anden grund vælger mange ryttere nu at tage hjem lige efter det baskiske etapeløb, og i de senere år har kun ganske få ryttere kørt alle ugens syv dage. I de senere år har det primært været en duel mellem Movistar og Caja Rural, men ligesom i 2018 betyder det lidt bredere spanske felt med fire professionelle hold, at der vil være seks hold fra de to øverste niveauer til start med Movistar i spidsen flankeret af de spanske Caja Rural, Burgos og Euskadi samt amerikanske Rally og colombianske Manzana Postobon.

Som vinderlisten viser, er ruten så kuperet, at rene klatrere endda kan vinde. Selvom den nu har et fast format, har den varieret lidt fra år til år, og nu om dage er den bedst for ardennerryttere, der kan spurte efter et selektivt løb. Derfor er det et typisk baskisk løb, der kommer som perfekt afslutning på en uge med kvalitetsløb i regionen.

Efter Costa vandt en reduceret massespurt i 2013, ændrede arrangørerne ruten, der var uforandret fra 2014 til 2017, inden man sidste år vendte tilbage til det gamle format. I 2014 vandt Pello Bilbao i tremandsspurt, mens Jose Herrada satte Evgeny Shalunov i finalen i 2015. I 2016 dominerede Movistar totalt, da Alejandro Valverde, Giovanni Visconti og Gorka Izagirre slæbte Sergio Pardilla med til stregen, og herefter havde Visconti ingen problemer med at vinde foran sin holdkammerat Izagirre og Pardilla. I 2017 fortsatte Movistar dominansen, da Izagirre kørte hjem til en solosejr foran en lille gruppe, hvis spurt blev vundet af Wilmar Paredes foran Rui Vinhas.

Også sidste år var Movistar. Andrey Amador og Alejandro Valverde kørte nemlig fra alt og alle, og herefter var det oplagt for Valverde at give sejren til sin costaricanske holdkammerat, inden Wilmar Paredes for andet år i træk spurtede sig til en podieplads som hurtigste mand i en kvintet. Amador vender tilbage for at forsvare titlen, men må i år klare sig uden Valverde. Efter sin positive dopingtest, der kom frem i sidste uge, er Paredes naturligvis heller ikke med denne gang.

Ruten

Som sagt ændrede arrangørerne ruten forud for 2014-udgaven, men det var af nød snarere end af lyst. Tidligere havde man benyttet en afsluttende rundstrækning med de to stigninger Montecalvo og Autzagane, men i fire år i træk kunne man ikke benytte sidstnævnte på grund af vejarbejde. Sidste år fik spanierne imidlertid afsluttet projekterne, og det betødt, at man kan vende tilbage til det gamle format. I stedet for i finalen at køre tre omgange på en rundstrækning med kun Montecalvo-stigningem, afsluttedes løbet nu med tre omgange på den gamle og hårdere rundstrækning. Den model gentages i 2019 på en rute, der er helt uforandret.

Løbet starter og slutter i Amorebieta og byder på i alt 171,6 km. Rytterne først kører en omgang på en flad 60 km lang rundstrækning i området sydøst for byen, hvor man igennem fladt terræn kører ud forbi byen Durango og tilbage igen. Dernæst tager de hul på en anden rundstrækning, der er 32 km lang, primært flad og placeret syd for byen, før de vender tilbage til Amorebieta efter i alt 92 km.

De sidste 80 km er de hårdeste, da rytterne bevæger sig fra Amorebieta ud til det kuperede område øst for byen. Her venter en 26 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges i alt tre gange. Den består først af Montecalvo-stigningen, som er løbets hovedudfordring. Den stiger med 7% over 3,7 km og er yderst regulær uden store udsving. Når toppen sidste gang rundes, resterer der bare 12,9 km, hvorefter man kører direkte ned til bunden af Autzagane, der over 4,4 km stiger med 4,2% i gennemsnit. Den kommer i to dele med en første kilometer på 5,1%, et relativt fladt mellemstykke og til slut 1400 m, der stiger med ca. 6,5%.

Den sidste passage af stigningen kommer med bare 4,7 km til mål., hvorefter det falder via en helt ukompliceret nedkørsel ned til de sidste 1300 m, der er flade. Der er et venstresving med knap 2 km igen og derefter en U-vending med bare 500 m til stregen.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Løbet byder på i alt 2043 højdemeter.

Vejret

Baskerlandet Rundt var hovedsageligt en våd affære, men sluttede med to solrige dage. Desværre for rytterne vender regnen tilbage denne søndag. Ganske vist bliver det i små mængder, men det ventes t regne let i løbets første halvdel, inden det burde holde tørt, men være skyet mod slutningen. Temperaturen vil nå 19 grader, og der vil blot være en svag vind fra nord. Det giver vind fra alle mulige retninger på de tre rundstrækninger. På den sidste vil der være modvind på Montecalvo og den efterfølgende nedkørsel, sidemedvind på Autzagane og til slut medvind på nedkørslen, indtil man får sidemodvind på de sidste 500 m.

Favoritterne

I de seneste par år har løbet som sagt været en duel mellem Movistar og Caja Rural, men Movistar har som regel haft overhånden. I 2016 endte det i et totalt Movistar-show, mens holdet i 2017 skulle slide lidt mere for sejren. Sidste år endte det hele i endnu en magtdemonstration, da man med Alejandro Valverdes tilstedeværelse atter kunne knuse rivalerne.

I år er løbet igen mere åbent. Det spanske storhold har nemlig ladet deres største stjerner blive hjemme og bruger i stedet som for to år siden løbet som en chance for hjælperne til at jagte lidt personligt succes. Samtidig er spillebanen igen i år lidt mere jævn, da der ikke blot er to professionelle mandskaber til start.

Desværre er der i skrivende stund end ikke offentliggjort en foreløbig startliste, og derfor kender vi kun ganske få af de deltagende ryttere. Derfor bliver denne optakt desværre også alt andet end ideel. Kun Movistar, Euskadi-Murias, Fundacion Euskadi og Kometa har således offentliggjort deres trupper, og derfor bliver det mere en gennemgang af disse holds chancer end nogen specielt kvalificeret analyse.

Fundacion Euskadi kommer med Sergio Higuita, der på baggrund af sin fremragende kørsel i år, meget vel kunne vise sig løbets stærkeste klatrer. Problemet for det colombianske supertalent er imidlertid, at han kører for et hold, der ikke kan yde ham megen støtte. Samtidig kommer Movistar med en bred og homogen, der må tænkes at ville gribe løbet offensivt an og ikke bare vente til sidste stigning. Det er meget tænkeligt, at både Euskadi-Murias har lignende planer, og derfor frygter vi for Higuita, at han kan havne i en situation, hvor en gruppe kører væk på en af de første omgange på den kuperede rundstrækning, og at de herefter skal afgøre løbet imellem sig, som vi så det i GP Miguel Indurain.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Hvis det derimod ender som et opgør mellem favoritterne, mår Higuita være manden, der skal slås. Hans kørsel lige siden sæsonstarten på Mallorca har været eminent, og siden da har han klatret med de bedste også i Valencia og Ruta del Sol, inden han vandt kongeetapen i Alentejo og senest blev nr. 3 i GP Miguel Indurain. Ruten måtte gerne have været hårdere, men i et løb uden topklatrere bliver han svær at følge på den sidste omgang. Samtidig har han vist, at han er ganske hurtig på stregen, og derfor tror vi, at han vinder, hvis de bedste ender med at afgøre løbet på de sidste stigninger.

Det tror vi imidlertid ikke bliver tilfældet. I stedet tror vi, at Movistar sender en gruppe i offensiven, og derfor bliver det også lidt tilfældigt, hvem af deres folk, der vil ende med en chance for at gå efter sejren. Faktisk er det kun Carlos Barbero, der ikke besidder de nødvendige klatreevner til at gøre arbejdet færdigt.

Vi tror dog mest på Carlos Betancur. Som altid ser det ud til, at den tykke colombianer er ved at finde formen i begyndelsen af april, og selvom han kom til kort på de sværeste etaper i Baskerlandet, viste han sin styrke, da han sad med de bedste på den hårde 4. etape. Stigningerne i Amorebieta minder mere om dem, vi fandt i første del i Baskerlandet og burde passe godt til den eksplosive Betancur, der samtidig er så hurtig på stregen, at han gøre det færdigt efter stigningen. Han vinder næppe et direkte opgør mellem favoritterne, men han er et godt bud på en mand, der kan gribe det offensivt an som led i en Movistar-taktik.

Det samme er Ruben Fernandez. Spanieren har efter nogle svære år lignet sig selv igen i begyndelsen af 2019. Han imponerede måske ikke stort i Baskerlandet, hvor han skuffede, men forinden havde han vist fin form i Coppi e Bartali. De ben burde i hvert fald gøre ham til en af løbets bedste klatrere, og da også han har en hæderlig afslutning, er han et stærkt Movistar-kort at spille.

Movistars mest formstærke rytter er unge Antonio Pedrero , der kørte fornemt på kongeetapen i Baskerlandet. Dermed viser han endelig nogle af de takter, han også viste i 2017-udgaven af Vueltaen, men som forsvandt helt i 2018. Desværre er han ikke specielt hurtig, og derfor skal han formentlig alene hjem for faktisk at have en sejrschance.

Havde han været i topform, ville Eduard Prades have været den klare favorit. Spanieren er nemlig skabt til dette eksplosive terræn, hvilket han viste med en meget flot 2018-sæson, hvor han tog samlede sejre i Norge og Tyrkiet. Desværre har han været skuffende i 2019, og senest faldt han igennem, da han ellers havnede i den gruppe, der kørte om sejren i GP Miguel Indurain. Det betyder ikke, at han i et taktisk løb ikke kan vinde, men formentlig vil det kræve, at han havner i en ikke alt for klatrestærke gruppe, der kan køre hjem.

Movistar har også den forsvarende vinder Andrey Amador og Winner Anacona . Begge kommer dog til løbet med lidt tvivlsom form. Amador måtte starte sin sæson sent som følge af en skade, og selvom han var til start i Catalonien, synes han endnu ikke at have sine bedste ben. Anacona kom stærkt fra start i Baskerlandet, men blev siden ramt af et styrt, der gjorde ham helt usynlig på bjergetaperne. Begge klatrer godt nok til at vinde i den rette gruppe, men usikkerheden om formen kan bringe dem længere ned i det interne hierarki.

Euskadi-Murias kommer med en meget velkørende Mikel Bizkarra, der netop har blandet sig med de bedste på de to bjergetaper i Baskerlandet. Han ligner derfor måske bedste bud på en mand, der kan matche Higuita til slut. Til gengæld er han enormt spurtsvag, og derfor skal han formentlig alene hjem for at vinde. Det vil nok kræve, at han kommer med i en gruppe, hvor Higuita ikke befinder sig.

Et andet bud er talentfulde Fernando Barcelo. Spanieren viste efter en svær tid god form i GP Miguel Indurain, men desværre styrtede også han slemt i Baskerlandet, hvorfor hans tilstand nok ikke rækker til at vinde. Også Sergio Samitier er en lovende klatrer, men han har desværre endnu til gode at vise det på højeste niveau.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Det sidste hold, der har sat navn på sine deltagere, er Kometa. Contadors talenthold har kun én rytter, der kan vinde på en rute som denne, men han er også yderst lovende. Den lille klatrer Juan Pedro Lopez kommer til løbet med en 14. plads fra Giro di Sicilia, hvor han desværre skuffede lidt på kongeetapen, men så stærk ud på løbets første kuperede etape. I år er han også blevet nr. 4 i Antalya, ligesom han sidste år blev nr. 7 i bjergløbet Giro della Valle d’Aosta. Som ren klatrer kan han dog mangle spurtstyrken til at vinde. Holdet har også Stefano Oldani, der måske har en lille chance for at være med.

I lyset af den manglende startliste giver det ikke mening at rangere favoritterne i en stjernevurdering, som vi plejer. Det vil dog være overraskende, hvis ikke vinderen er en af de ovennævnte eller en rytter fra Manzana Postobon, Lokosphinx eller Caja Rural, hvis trupper endnu ikke er kendt. Særligt kunne det være interessant, hvis Manzana Postobon møder med den formstærke Carlos Julian Quintero, der også har en hæderlig spurt, samt den ligeledes halvhurtige Aldemar Reyes. Lokoshinx kunne møde med den formstærke klatrer Alexander Vdovin samt måske Dmitry Sokolov og Savva Novikov, der begge har potentiale. Caja Rural møder formentlig med en del af truppen fra Baskerlandet - dog ikke Jonathan Lastra, der kører i Tyrkiet - og her ligner Alex Aranburu, Cristian Rodriguez og Julen Amezqueta deres bedste bud, ikke mindst førstnævnte, der også har en god spurt.

OPDATERING: Sent lørdag er der langt om længe kommet en startliste. På den baggrund har vi opdateret ovenstående favoritanalyse med følgende stjernevurdering:

***** Carlos Betancur

**** Ruben Fernandez, Eduard Prades

*** Antonio Pedrero, Sergio Higuita, Andrey Amador, Winner Anacona, Carlos Julian Quintero

** Jonathan Lastra, Alex Aranburu, Mikel Bizkarra, Fernando Barcelo, Juan Pedro Lopez, Txomin Juaristi,

* Julen Amezqueta, Cristian Rodriguez, Aldemar Reyes, Jhojan Garcia, Stefano Oldani, Angel Madrazo, Sergio Samitier

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.