STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Udover de mange UCI-løb har Belgien også en stor scene af løb, der afvikles uden for UCI-regi. I kraft af dets position som et sportens historiske nationer har landet en kalender med masser af landevejs- og gadeløb, som giver amatører chancen for at vise sig frem og af og til endda måle sig op imod de professionelle.

Endagsløbet Heistse Pijl er en af disse begivenheder. Det blev første gang afviklet i 1947 og var en årligt tilbagevendende begivenhed indtil 1983. Dengang forsvandt det imidlertid fra kalenderen, indtil det blev genskabt i 2008 som del af fejringen af ”1000 jaar Heist”.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Løbet har ikke været en del af UCI-systemet, men det har ikke forhindret de belgiske stjerner i at stille op. Efter Gert Omloops sejr i 2008 har folk som Greg Van Avermaet, Aidis Kruopis, Björn Leukemans, Maxime Vantomme, Tom Boonen (to gange) og Sander Armee alle været først over stregen, hvilket siger en del om løbets status som mere end en amatørbegivenhed. Som juni måneds gadeløb i Gullegem har det været en fast del af kalenderen for begge de store belgiske mandskaber, Quick-Step og Lotto Soudal.

I 2016 fik løbet imidlertid endnu mere prestige, da det blev føjet til UCI-kalenderen for første gang. Arrangørerne søgte om en plads på UCI Europe Tour, og den gik glat igennem. Da løbet i 2020 grundet pandemien blev afviklet uden for UCI-regi for kun belgiske ryttere, er det altså i år syvende gang, at løbet er et 1.1-løb, og således kan man nu tiltrække udenlandske WorldTour-hold. Det lykkedes i 2016, hvor både Cannondale og LottoNL-Jumbo gjorde de belgiske tophold selskab, men desværre var skabelsen af Hammer Series, der afvikledes i samme periode i begyndelsen af juni, dyr for det belgiske løb. Således var der i 2017 og 2018 kun ét WorldTour-hold, Lotto Soudal, i feltet, og end ikke Quick-Step var med.

I 2019 var rejste løbet sig dog med deltagelse af tre af de store hold, og efter 2020-sæsonens meget lokale udgave, der ikke talte i regnskabet, var løbet i 2021 tilbage i en lidt stærkere udgave. Det skyldtes ikke mindst, at pandemien betød, at løbet hurtigt blev udsat fra begyndelsen af juni til juli måneds sidste dag i en uge, hvor der ikke var mange andre cykelløb. Lidt overraskende valgte Lotto alligevel løbet fra, men til gengæld gjorde Jumbo de to øvrige belgiske storhold, Deceuninck og Intermarché, selskab i et ganske pænt felt.

Nu er løbet tilbage på sin vante plads i den stille uge efter Giroen. Her er det nu en del af en stadig rigere serie af belgiske endagsløb, som i maj og juni leder frem til landets nationale rundtur, Belgium Tour, og de belgiske mesterskaber, der afvikles over to uger fra midten af juni og frem mod Touren. Serien indledtes i Giroens anden uge med Circuit de Wallonie og grusvejsløbet Antwerp Port Epic, der blev fulgt op i den efterfølgende uge med Van Merksteijn Fences Classic og om mandagen Ronde van Limburg, og nu følger så to løb i weekenden, idet Heistse Pijl er det første i rækken som optakt til den ældgamle klassiker Brussels Cycling Classic, der søndag for anden gang afvikles om sommeren. Serien fortsætter i næste weekend, hvor det gælder seriens næststørste løb på grusvejene i lørdagens Dwars door het Hageland forud for søndagens Elfstedenronde, inden Belgium Tour starter den følgende onsdag. Som noget nyt rundes series af i ugen op til Touren med efterårsløbet Circuit Franco-Belge, der for første gang afvikles om sommeren.

Tilsyneladende har denne placering i en stille uge som del af en intens løbsblok og med synergi til et af Belgiens største løb haft en fantastisk effekt, for med hele syv WorldTour-hold var feltet i 2022 det i særklasse stærkeste hidtil. Endnu bedre er det i år, hvor ikke færre end ni af de bedste hold er med, hvilket er ganske usædvanligt for et 1.1-løb, men kan formentlig forklares med Brussels Cycling Classic, der stadig tiltrækker mange af de store hold trods den nye placering.

Tidligere var løbet kendt som en sag for sprintere, da Heistseberg, løbets vigtigste stigning, var placeret først på rundstrækningen. I 2012 blev ruten imidlertid ændret, således at stigningen nu var på programmet to gange på hver omgang, og nye bakker blev også inkluderet. Dermed håbede man at skabe et mere selektivt løb, og det er lykkedes i årene før opgraderingen i 2016. Siden løbet er blevet en del af UCI-kalenderen, er det dog fire ud af seks gange endt med en spurt, mens det i 2017 lykkedes 17 mand at afgøre løbet, og vi i den specielle juliudgave i 2021 fik et vildt udskilningsløb, hvor blot to mand spurtede om sejren. I andre år er det også først i sidste øjeblik, at der er blevet skabt samling.

Sidste års udgave med det stærkere felt endte imidlertid meget kontrolleret. Alligevel splittedes feltet en smule på Heistseberg lige inden mål, hvor flere blev fanget i positionskampen, men det skete ikke for Arnaud De Lie. Den belgiske komet sad perfekt placeret og havde til slut ingen problemer med at tage endnu en sejr i sin formidable debutsæson ved at henvise Giacomo Nizzolo og Mark Cavendish til de sekundære podieplaceringer. De Lie er jo desværre ude efter sit grimme styrt i Dunkerque, og da både Astana skipper løbet, bliver Nizzolo eneste genganger fra det seneste podium.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt forsøgte man for et par år siden at omdanne det traditionelle sprinterløb til en mere selektiv affære, men effekten har ikke været alt for stor. Nu om dage er nøglepunktet en rundstrækning, der inkluderer den brostensbelagte Heistseberg som eneste stigning. Den kommer imidlertid til allersidst, inden det falder ned mod mål, og det sætter scenen til et lidt mere uforudsigeligt og åbent løb end den helt klassiske sprinteraffære. Den er blevet brugt i uforandret format i flere år, hvor kun den indledende strækning er ændret, og i 2022 var ruten endda præcis den samme som i 2021.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

I år sker der imidlertid lidt. Man modificerer kun ganske, ganske let på den indledende del, men til gengæld forlænger man finalerundstrækningen fra 15,7 km til 20,7 km. Prisen er, at man kun kører seks og ikke syv omgange, hvorfor bakken skal forceres en enkelt gang mindre end vanligt. Til gengæld forøget distancen med 5,9 km.

I alt skal der tilbagelægges 198,7 km med start i Vosselaar og mål i Heist op den Berg. Indledningsvist gælder det en 74,5 km lang strækning mellem start og mål, og den byder ikke på mange terrænmæssige udfordringer. Efter at være køre en tur mod sydvest snor man sig mod sydøst, syd og sydvest ned til byen Westerlo, der nås efter 36,1 flade kilometer. Herfra går det mod først nordvest, siden sydvest og slutteligt sydøst igennem fladlandet’, indtil man i byen Itegem efter 71,2 km rammer rundstrækningen, hvorefter man kører de sidste kilometer i ind til mål, hvor stregen krydses for første gang efter 74,5 km, hvilket betyder, at man umiddelbart forinden skal over Heistseberg for første gang.

Det hele afsluttes med seks omgange på den 20,7 km lange rundstrækning i området nordøst målbyen. Den er hovedsageligt flad og uden væsentlige tekniske udfordringer. Først går det ad lange, lige veje mod sydøst ned til Booischot, hvor man sætter kursen mod nord for at køre igennem fladlandet. I udkanten af byen Wiekeworst med ca. 10 km igen rammer man den gamle rundstrækning, og umiddelbart herefter kører man ad en lang og lige vej mod vest, indtil det slutteligt går ad lige veje mod syd tilbage til målbyen, hvor den tekniske og eksplosive finale venter.

Med 3,8 km igen drejer man til venstre i en rundkørsel, hvorefter man følger en lang og lige vej, indtil man med 1,8 km igen drejer til venstre ind på den brostensbelagte Heistseberg (500 m, 4,4%), hvorefter der på selve bakken også er sving med 1600 m, 1500 m og 1400 m igen. Efter toppen begynder det at falde hele vejen ned til mål, idet der er et sidste skarpt sving med bare 400 m igen.

Løbet byder på i alt 515 højdemeter, hvilket er ca. 30 færre end i 2018, 2021 og 2022 og ca. 180 færre end i 2019. I alle årene var rundstrækningen den samme, men den indledende strækning lidt anderledes, hvad der altså ikke gælder i år.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Vejret

Ligesom i alle andre fladere belgiske endagsløb er vejret nøglekomponenten, men i sommerperioden er risikoen for dårligt vejr betydeligt mindre. Rytterne kunne da heller ikke ønske sig meget bedre betingelser. Lørdagen bliver helt skyfri med en temperatur på 22 grader, men det vil være en smule blæsende med en jævn vind (18 km/t) fra nordøst. Det giver i den indledende fase skiftevis med- og sidevind. På rundstrækningen vil der først være sidevind, siden sidemodvind og slutteligt sidemedvind hele veje frem til sidste sving, hvorefter der vil være sidemodvind over de sidste 400 m.

Favoritterne

Det er lidt en skam, at det lige netop er i Belgien og mere specifikt i Flandern, at alle disse mange mindre 1.1-løb afvikles. Det betyder nemlig, at de alle bliver en smule ensformige, for lige så spændende den flamske cykelkultur er, lige så trivielt er terrænet. Ganske vist er der det ganske lille område i De Flamske Ardenner, hvor man kører de fleste af de store brostensklassikere, men derudover er det bare fladt, fladt og fladt.

Derfor er de fleste af disse 1.1-løb også ret ensartede. De ender som regel i en spurt, hvis ikke vejret vil det anderledes. Med en placering om sommeren er det klart, at Heistse Pijl kun i begrænset omfang har kunnet drage fordel af dramatisk vejr.

Det kan løbet heller ikke i år. Ganske vist bliver det ikke vindstille og ganske vist vil der særligt tidligt i løbet være en del sidevind, men vinden bør ikke være stærk nok til at skabe splittelse. Den er stærk nok til at skabe noget nervøsitet, men chancen for splittelse må være lille. Udfordringen vil heller ikke for alvor være varmen på denne flotte belgiske sommerdag, for de fleste ryttere har efterhånden kørt løb i højere temperaturer og er ved at vænne sig til, at sommeren har meldt sin ankomst.

Feltet er som nævnt i afsnittet ovenfor langt stærkere end tidligere og særligt meget stærkere, end det var i årene mellem 2016 og 2018. Med hele ti WorldTour-hold er en massiv opgradering, og det er endda flere end sidste år, hvor de syv hold fra højeste niveau i forvejen var en markant styrkelse, men den slags har sjældent en god effekt på underholdningen i et løb som dette. Et stærkt felt på en flad rute i godt vejr plejer at betyde massespurt, som vi også så det sidste år.

Den sidste rundstrækning er dog ikke triviel med den sene brostensbakke, og løbet plejer at være ret aggressivt. Ofte er der først blevet skabt samling til allersidst, men billedet er også ret klart. I fire af de seks udgaver som UCI-løb er det endt i en massespurt, der endda er blevet vundet af tungere folk som Dylan Groenewegen, Emils Liepins og Alvaro Hodeg. Til gengæld er det gået anderledes to gange, først i 2017, hvor Jasper De Buyst var stærkest i et udbrud på 17 mand. Selv i 2021, hvor alle øjne var på Groenewegen og Fabio Jakobsen, kunne det ikke kontrolleres, men det skyldes primært, at et styrt sendte Jakobsen til tælling, hvorfor Quick-Step pludselig ville køre aggressivt.

Denne gang er det næsten umuligt at snyde sprinterne. Sidste år betød det stærke felt, at der skete meget lidt, og med det stærke felt vil vi formentlig se det samme denne gang - særligt nu, hvor der endnu længere mellem passagen af bakken, end der plejer. Løbet er kendt som et sprinterløb, og det kan ses på startlisten. Jumbo, Soudal, Bora og Intermarché vil formentlig lægge løbet i et jerngreb, og jeg forventer derfor et lige så kontrolleret sprinterløb som i 2022 og slet ikke 2021-udgavens vilde ræs. Kun uventet sidevindssplittelse kan gøre det anderledes.

Spurten er til gengæld tricky. Det vil være altafgørende at komme godt ind på bakken, for derefter bliver der ikke megen plads til at komme frem. Bakken er fyldt med sving og brosten, og derefter går det bare lynhurtigt ned mod det sidste sving med bare 400 m igen. Bakken stiller visse fysiske krav, men det er mest af alt positionen, der er vigtig i denne finale - både på bakken og frem mod det afgørende sving, hvorefter den 400 m lange spurt ikke giver meget plads til at komme frem heller, selvom modvinden vil gøre timingen tricky. Faktisk er det i en finale som denne, at man godt kan lave et hul i toget og lade en rytter snige sig væk til sejr, fordi det er så svært at gå forbi, men det er tvivlsomt, om vi vil se det.

Netop betydningen af position får mig til at pege på Olav Kooij. Vi så i Paris-Nice, at Tim Merlier formentlig er hurtigste mand, men da de mødtes i Dunkerque, endte den 2-1 til Kooij, fordi Merlier to ud af tre gange slet ikke kunne komme til at spurte. Kooij kikser derimod meget sjældent i positionskampen. Denne gang er hans tog ikke alt for stærkt, men vi så i Paris-Nice, at han kan klare sig stort set uden støtte, og han har trods alt glimrende hjælp fra Jos van Emden, Tosh van der Sande, Timo Roosen og Tim van Dijke. Havde det været en mere enkel finale, havde jeg nok peget på Merlier, men i så teknisk en finale som denne tror jeg, at positioneringen tipper balancen til fordel for Kooij.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Den største trussel er naturligvis Tim Merlier. Vi så i Paris-Nice, at han havde et ganske betydeligt fartoverskud i forhold til Kooij, men Dunkerque afslørede som nævnt igen hans svaghed, nemlig positioneringen. Merlier vil elske en bakke som denne, men den tekniske finale er en lille katastrofe. Heldigvis er toget med Stan Van Tricht, Jannik Steimle og Bert Van Lerberghe i forhold til Dunkerque styrket med Jordi Warlop, og på papiret er de altså stærke. Vi så på sidste etape også, at det skam sagtens kan lade sig gøre, særligt med Van Lerberghe som en del af ligningen. Jeg vil forvente, at Merlier vinder, hvis han klarer positionskampen.

Bora kommer med et lille hold på fem mand, men med en meget stærk kandidat. Jordi Meeus har i år haft en fart, der ikke bringer ham alt for langt fra Kooij og Merlier, hvad han senest viste på sidste etape i Norge, hvor han med ordentlig position havde vundet ganske klart. Han mangler det sidste på farten, men det kan han måske vinde på position. Han er nemlig god i positionskampen og vil elske den sidste bakke, men det er en bekymring, at holdet er så lille. Heldigvis er Shane Archbold og særligt Jonas Koch en hæderlig støtte. Lidt held skal der nok bruges, men har han det, har han også farten til at vinde.

Efter mandagens sejr kommer Gerben Thijssen til løbet med stor selvtillid. Vi ved, at han også har farten til at true Merlier og Kooij, men som altid er det positionen, der kan blive et problem. Han har hele sit tog med Julius Johansen og Boy van Poppel til rådighed, og de styrkes endda med Arne Marit. Det er gået hæderligt i de seneste to løb, men her er feltet desværre meget stærkere. Han viste i mandags, at bakken næppe er et problem, men som altid skal han have held i positionskampen, og det er en stor udfordring i denne meget tekniske finale. Kikser det for Intermarché, kan Marit selv spurte sig til et resultat, men farten til at vinde har han ikke.

Jeg er et spændt på Erlend Blikra, der virkelig er kommet på sporet. I Dunkerque blev han nr. 2, 4 og 8 i tre meget kaotiske spurter, og det vidner om, at han pludselig er blevet ret stærk i positionskampen. I dette løb genforenes han jo endda med Stian Fredheim, der med sine sublime evner afleverede ham (og sig selv) til en dobbeltsejr i en teknisk finale i Pays de la Loire. I lyset af at resten af toget også virker meget overbevisende, og at finalen er så teknisk, virker det ikke helt umuligt, at Blikra måske kan vinde igen, ganske enkelt fordi han har Fredheim ved sin side. Skulle de blive adskilt i finalen, har Fredheim også selv farten til at komme meget langt.

Jeg er meget spændt på Jarne Van De Paar, der her få en sjælden chance. Han viste uhyre lovende takter med sin 3. plads på Mallorca, og siden har han også vundet på lavere niveau. For nylig blev han nr. 6 i Veenendaal, hvor han igen viste sig konkurrencedygtig på fart, selvom han ikke er den hurtigste af alle. Hans tog med Jarrad Drizners og ikke mindst Rüdiger Selig ser stærkt ud, og det kan være det, der sikrer ham et topresultat i denne tekniske finale, selvom hans manglende erfaring og togets begrænsede længe på et ungt hold også skaber betydelig usikkerhed og tvivl om, hvorvidt det vil lykkes.

Sidste år blev Giacomo Nizzolo nr. 3 i løbet, og det er da også en finale, der passer ham. Han har altid elsket de kringlede afslutninger, og den lille bakke tiltaler ham også. Han har også et stærkt tog med Taj Jones, Mads Würtz, Tom Van Asbroeck og ikke mindst Rick Zabel, og det stiller ham endnu bedre, selvom han ikke positionerer sig som tidligere. Til gengæld var jeg meget skuffet over hans fart i Wallonie, hvor han kun gled baglæns, samt senest i Antwerpen. Jeg finder et håb i, at han slog De Lie i Tro-Bro Leon, men det var et helt anderledes hårdt løb. Lige nu synes han ikke hurtig nok efter et let løb, heller ikke selvom den tekniske finale hjælper ham.

Mayenne var en frustrerende oplevelse for Nacer Bouhanni, der ikke kom frem i de to spurter. Her led han imidlertid også under et meget svagt tog, men her står han helt anderledes stærkt. Faktisk ligne et tog med Jenthe Biermans, Clement Russo, Matis Louvel og David Dekker et af de allerstærkeste, og Bouhanni har altid været som en fisk i vandet i tekniske finaler. Desværre har de mange styrt tilsyneladende gjort ham mere forsigtig, og derfor er han et mere usikkert kort end vanligt, men med dette tog har han en af de bedste chancer indtil nu i denne sæson. Hvor meget af sin fart, han fortsat har, skal han til gengæld bevise. Skulle der gå noget galt, viste Dekker i Giroen, at han har genfundet en fart, der kan bringe ham langt, men det er meldt ud, at der køres for Bouhanni.

I gamle dage havde jeg afskrevet Max Walscheid i en teknisk finale som denne, men han har virkelig fået lært at positionere sig. Denne lille bakke kan heller ikke genere den ellers meget tunge tysker, der tillige har et meget stærkt våben i Piet Allegaert, der selv kan lave en top 10, hvis de misser hinanden i finalen. Hans spurt på 1. etape i Dunkerque vidner også om, at han har genfundet lidt af sin gamle fart, selvom jeg tvivler på, at farten rækker helt i dette stærke felt.

Bingoal har Matteo Malucelli, der på 2. etape i Mayenne endelig fik bekræftet, at hans fart fortsat fører langt. Til gengæld har han det sværere i positionskampen, end han plejede. I dette løb kører han første gang med Kenneth Van Rooy, og det giver ham en bedre chance end vanligt, men de seneste spurter har desværre vist, at han oftere misser ud end rammer rigtigt, hvorfor denne finale er et problem.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Alpecin kommer med Jakub Marezcko, men dette er virkelig ikke en finale for ham. Det er næsten dømt til at gå galt i så teknisk en afslutning, hvor bakken heller ikke er til hans fordel, selvom den er så let, at den ikke eliminerer ham. Han har heller ikke spurtet specielt overbevisende i å, men når der alligevel er håb, skyldes det toget med Simon Dehairs, Dries De Bondt og Axel Laurance. De burde have et vist potentiale, men med Mareczko bagerst er chancen for, at det lykkes, meget lille. Til gengæld fører hans fart trods alt et ret langt i dette felt. Går det galt, vil Laurance utvivlsomt kunne komme et stykke i dette felt, selvom løbet nok er lidt for let.

Omvendt er det med Casper van Uden. Hollænderen har skuffet ufatteligt meget på sin fart i år, men til gengæld har han et stærkt våben i Tobias Lund, der har vist sig som en meget stærk lead-out man. Resten af toget er desværre svagt, men Pavel Bittner giver dem alligevel lidt ekstra styrke. De mangler noget rutine, men med Lund ved sin side har Van Uden god chance for at sidde rigtigt. Desværre synes farten ikke at række hele vejen. Lund har meldt ud, at de kører for Van Uden, men skulle noget gå galt, viste danskeen i Norge, at han har en fart, der fører relativt langt, selvom dette felt er betydeligt stærkere end det norske.

Med en hæderlig spurt på 2. etape viste Jason Tesson livstegn i Mayenne, men vi så også, at hans holdbarhed stadig er helt væk. Heldigvis er dette et meget let løb, og det burde han nok kunne klare. Man må stadig tro, at hans fart fører ret langt i dette felt, og sidste år var han også god i positionskampen. Det helt store våben her er et tog, der tæller Dries Van Gestel, Geoffrey Soupe, Emilien Jeanniere, Anthony Turgis, Lorrenzo Manzin og Sandy Dujardin, og som synes at være et af de allerstærkeste. På baggrund af sæsonen indtil nu er optimismen begrænset, men med så stærkt et tog kan det være hans chance for at rejse sig. Kikser han igen, kan formstærke Dujardin komme et stykke, men løbet er for let til, at han kan være med helt fremme.

Timothy Dupont har vist, at han sagtens kan være med på dette niveau. Han er endt i top 10 i de tre 1.1-løb, han har kørt de seneste uger, og særligt 4. pladsen i lørdags var meget lovende. Problemet er den tekniske finale, for her lider han under sit meget svage hold, og han positionerer sig heller ikke så godt som tidligere. Det gør ham mere usikker, end han tidligere var, men de seneste løb har vist, at det sagtens kan gå pænt, selvom han har så begrænset en støtte.

Endelig er der Marc Sarreau. Det har slet ikke fungeret siden lange skadespause, og i forvejen er denne tekniske finale slet ikke noget for den positioneringssvage franskmand. Sidste år viste han til gengæld noget af tidligere tiders fart, og derfor bør han stadig komme relativt langt, hvis han har held i den kringlede finale. Denne gang er der heldigvis grund til lidt ekstra håb, fordi han har støtte fra Pierre Gautherat, Andrea Vendrame og Clement Venturini, der selv kan ende i top 10, hvis toget går i stykker, men det er stadig svært for alvor at tro på ham i en afslutning med så mange sving.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Hos Human Powered Health har det været en skidt sæson for Sasha Weemaes , der får det meget svært i denne tekniske finale, og Flanders er kommet til start helt uden sprinter og med Ward Vanhoof som bedste bud. Dupont er klart bedste kandidat fra kontinentalholdene, men derudover er der Yoeri Havik, der for nylig har vundet, Emiel Vermeulen, der viste lidt livstegn i mandags, samt Lars Oreel, der har gjort det pænt på det sidste. Andre, der måske vil blande sig, er Joris Nieuwenhuis, Pim Ronhaar, Ryan Kamp, Dennis van der Horst, Tibor del Grosso, Gil D’Heygere, Len Dejonghe, Enrico Dhaeye, Lars Hohmann, Stefano Museeuw, Samuel Leroux, Håkon Aalrust og Eirik Lunder.

BEMÆRK: Den endelige startliste er fredag aften ikke kommet og kommer formentlig først lørdag formiddag. Kommer den ikke i aften, får jeg ikke opdateret optakten inden løbsstart, men den vil blive opdateret hurtigst muligt.

OPDATERING: Thijssen er uden Johansen og Marit, hvorfor hans tog ser ganske svagt ud. Det stiller ham endnu ringere i denne tekniske finale, hvor han ser meget skrøbelig ud.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet. Mest markant er det, at Human Powered Health er uden Weemaes. Jeg vil tro, at de nu spurter med unge lovende Scott McGill, men det kan også blive med Matthew Gibson eller Wessel Krul. Flanders har alligevel udtaget en sprinter i form af Jules Hesters, der dog får de svært, mens D’Heygere, Kamp og Ronhaar ikke deltager. Endelig svækket Merlier betydeligt af et afbud fra Warlop.

***** Olav Kooij

**** Tim Merlier, Jordi Meeus

*** Gerben Thijssen, Erlend Blikra, Jarne Van De Paar, Giacomo Nizzolo, Nacer Bouhanni

** Max Walscheid, Matteo Malucelli, Jakub Mareczko, Casper van Uden, Jason Tesson, David Dekker, Timothy Dupont, Marc Sarreau, Axel Laurance, Piet Allegaert, Tobias Lund, Sandy Dujardin

* Scott McGill, Clement Venturini, Kenneth Van Rooy, Andrea Vendrame, Jules Hesters, Tim van Dijke, Stian Fredheim, Bert Van Lerberghe, Rüdiger Selig, Matthew Gibson, Wessel Krul, Yoeri Havik, Emiel Vermeulen, Lars Oreel, Tord Gudmestad, Rick Zabel, Pavel Bittner, Matis Louvel, Jenthe Biermans, Dries Van Gestel, Lorrenzo Manzin, Anthony Turgis, Dries De Bondt, Boy van Poppel, Jonas Koch, Ward Vanhoof, Joris Niewenhuis, Dennis van der Horst, Tibor Del Grosso, Len Dejonghe, Enrico Dhaeye, Lars Hohmann, Stefano Museeuw, Samuel Leroux, Håkon Aalrust, Eirik Lunder

Danskerne

Trods succesen i Norge har Tobias Lund meldt ud, at han på DSM skal køre lead-out for Casper van Uden. På Israel-PT skal Mads Würtz støtte Giacomo Nizzolo, og endelig skal Niklas Larsen, William Blume og Lasse Norman på Uno-X støtte Erlend Blikra.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud De Lies sejr fra 2022 og Pascal Eenkhoorns sejr fra 2021.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE