SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Løbets rolle og historie

Udover de mange UCI-løb har Belgien også en stor scene af løb, der afvikles uden for UCI-regi. I kraft af dets position som et sportens historiske nationer har landet en kalender med masser af landevejs- og gadeløb, som giver amatører chancen for at vise sig frem og af og til endda måle sig op imod de professionelle.

Endagsløbet Heistse Pijl er en af disse begivenheder. Det blev første gang afviklet i 1947 og var en årligt tilbagevendende begivenhed indtil 1983. Dengang forsvandt det imidlertid fra kalenderen, indtil det blev genskabt i 2008 som del af fejringen af ”1000 jaar Heist”.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Løbet har ikke været en del af UCI-systemet, men det har ikke forhindret de belgiske stjerner i at stille op. Efter Gert Omloops sejr i 2008 har folk som Greg van Avermaet, Aidis Kruopis, Björn Leukemans, Maxime Vantomme, Tom Boonen (to gange) og Sander Armee alle været først over stregen, hvilket siger en del om løbets status som mere end en amatørbegivenhed. Som juni måneds gadeløb i Gullegem har det været en fast del af kalenderen for begge de store belgiske mandskaber, Quick-Step og Lotto Soudal.

I 2016 fik løbet imidlertid endnu mere prestige, da det blev føjet til UCI-kalenderen for første gang. Arrangørerne søgte om en plads på UCI Europe Tour, og den gik glat igennem. Da løbet i 2020 grundet pandemien blev afviklet uden for UCI-regi for kun belgiske ryttere, er det altså i år femte gang, at løbet er et 1.1-løb, og således kan man nu tiltrække udenlandske WorldTour-hold. Det lykkedes i 2016, hvor både Cannondale og LottoNL-Jumbo gjorde de belgiske tophold selskab, men desværre var skabelsen af Hammer Series, der afvikledes i samme periode i begyndelsen af juni, dyr for det belgiske løb. Således var der i 2017 og 2018 kun ét WorldTour-hold, Lotto Soudal, i feltet, og end ikke Quick-Step var denne gang med.

I 2019 var rejste løbet sig dog med deltagelse af tre af de store hold, og efter sidste års meget lokale udgave, der ikke tæller i regnskabet, er løbet i år tilbage i en lidt stærkere udgave. Det skyldes ikke mindst, at pandemien har betydet, at løbet hurtigt blev udsat fra begyndelsen af juni til juli måneds sidste dag i en uge, hvor der ikke er mange andre cykelløb. Lidt overraskende har Lotto valgt løbet fra, men til gengæld gør Jumbo de to øvrige belgiske storhold, Deceuninck og Intermarché, selskab i et ganske pænt felt.

Tidligere var løbet kendt som en sag for sprintere, da Heist-op-den-Berg, løbets vigtigste stigning, var placeret først på rundstrækningen. I 2012 blev ruten imidlertid ændret, således at stigningen nu var på programmet to gange på hver omgang, og nye bakker blev også inkluderet. Dermed håbede man at skabe et mere selektivt løb, og det er lykkedes i årene før opgraderingen i 2016. Siden løbet er blevet en del af UCI-kalenderen, er det dog tre ud af fire gange endt med en spurt, mens det i 2017 lykkedes 17 mand at afgøre løbet. I andre år er det dog først i sidste øjeblik, at der er blevet skabt samling.

Også i den seneste UCI-udgave i 2019 endte det i en spurt. Her lykkedes det nemlig det stærke Deceuninck-hold at sætte Alvaro Hodeg i scene, så colombianeren kunne overspurte Jasper Philipsen og Rory Townsend og tage karrierens anden sejr. Hodeg kører dog i år Tour de l’Ain i stedet, hvorfor han ikke går efter endnu en sejr, og da Philipsen puster ud efter Touren, er Townsend eneste genganger fra den seneste UCI-udgave af løbet.

Ruten

Som sagt forsøgte man for et par år siden at omdanne det traditionelle sprinterløb til en mere selektiv affære, men effekten har ikke været alt for stor. Nu om dage er nøglepunktet en 15,4 km lang rudstrækning, der inkluderer den brostensbelagte Heistseberg som eneste stigning. Den kommer imidlertid til allersidst, inden det falder ned mod mål, og det sætter scenen til et lidt mere uforudsigeligt og åbent løb end den helt klassiske sprinteraffære.

I alt skal der tilbagelægges 192,8 km med start i Vosselaar og mål i Heist op den Berg. Indledningsvist gælder det en 98,5 km lang strækning mellem start og mål, og den byder ikke på mange terrænmæssige udfordringer. Efter at være køre en tur mod nordøst snor man sig mod syd ned til byen Westerlo, der nås efter 59,2 flade kilometer. Herfra gå det mod først nordvest, siden sydvest og slutteligt sydøst igennem fladlandet, indtil man i byen Itegem efter 91,8 km rammer rundstrækningen, hvorefter man kører de sidste kilometer i ind til mål, hvor stregen krydses for første gang efter 98,5 km.

Det hele afsluttes med syv omgange på den 15,7 km lange rundstrækning i området nordøst målbyen. Den er hovedsagelig flad og med en næsten trekantet form uden væsentlige tekniske udfordringer, når man har overstået den første kilometers penge inde i selve byen. Med 3,8 km igen drejer man til venstre i en rundkørsel og følger derefter en lang og lige vej, indtil man med 1,8 km igen drejer til venstre ind på den brostensbelagte Heistseberg (400 m, 4,8%), hvorefter der på selve bakken også er sving med 1600, 1500 og 1400 m igen. Efter toppen begynder det at falde hele vejen ned til mål, idet der er et sidste skarpt sving med bare 400 m igen.

Løbet byder på i alt 552 højdemeter, hvilket er ca. 150 færre end i 2019 og det samme som i 2018. I begge tilfælde var rundstrækningen den samme, men den indledende strækning lidt anderledes.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

Ligesom i alle andre fladere belgiske endagsløb er vejret nøglekomponenten, og den tyder på mere efterår end sommer. Efter en lang periode med varmt, men som bekendt også ustadigt sommervejr er belgierne som Danmark blevet ramt af køligere og mere blæsende vejr. Temperaturen vil nå bare 21 grader og efter en solrig formiddag ventes det at sky til ved middagstid, inden det ved 14-tiden ventes at begynde at regne med en nedbørsrisiko på 75-80% gennem resten af løbet, der starter kl. 14.00 og ventes afsluttet kl. 18.30.  Fra starten vil det være relativt blæsende (20-21 km/t), men vinden ventes at aftage til blot 13-14 km/t i finalen. Den vil komme fra vest, hvilket på den indledende strækning giver først sidevind, men derefter primært mod- og slutteligt medvind. På rundstrækningen vil der først være sidemedvind, siden modvind og med 2,8 km igen sidevind. På bakken får man sidemedvind og derefter sidemodvind, indtil man får sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er lidt en skam, at det lige netop er i Belgien og mere specifikt i Flandern, at alle disse mange mindre 1.1-løb afvikles. Det betyder nemlig, at de alle bliver en smule ensformige, for lige så spændende den flamske cykelkultur er, lige så trivielt er terrænet. Ganske vist er der det ganske lille område i De Flamske Ardenner, hvor man kører de fleste af de store brostensklassikere, men derudover er det bare fladt, fladt og fladt.

Derfor er de fleste af disse 1.1-løb også ret ensartede. De ender som regel i en spurt, hvis ikke vejret vil det anderledes. Med en placering om sommeren - normalt i juni, men denne gang grundet pandemien sidst i juli på tærsklen til august - er det klart, at Heistse Pijl kun i begrænset omfang har kunnet drage fordel af dramatisk vejr.

I år bliver vejret dog langt fra kønt. Egentlig vil formiddagen og aftenen være solrig, men akkurat mens løbet køres om eftermiddagen og først på aftenen skal der passere et regnvejr. Det giver en våd affære, men det er ofte mere vinden end regnen, der skal skabe udskilning. Desværre erstattes en decideret blæsende morgen gradvist med en næsten vindstille aften, og løbets sidste halvdel vil blive afviklet i så stille forhold, at vinden næppe kan gøre en forskel.

Det kan den måske fra start, hvor der venter et langt sidevindsstykke, men det kommer for tidligt til at skabe varig splittelse. Snart lægger vinden sig, og man drejer ind i modvind, og når først man efter knap 100 km har ramt rundstrækningen, vil vinden næppe være et tema.

Læs også

Quintana kører Giroen i en ny rolle

Feltet er som nævnt i afsnittet ovenfor denne gang stærkere, end det var i årene mellem 2016 og 2018, og vi har hele tre WorldTour-hold til start. Af disse vil det store fokus være på Deceuninck og Jumbo, der lægger an til et revancheopgør mellem Fabio Jakobsen og Dylan Groenewegen efter genoptagelsen af deres rivalisering i Vallonien i sidste uge. Man må derfor formode, at de to mandskaber vil kontrollere ret stramt.

Den sidste rundstrækning er dog ikke triviel med den sene brostensbakke, og løbet plejer at være ret aggressivt. Ofte er der først blevet skabt samling til allersidst, men billedet er også ret klart. I tre af de fire udgaver som UCI-løb er det endt i en massespurt, der endda er blevet vundet af tungere folk som Groenewegen, Emils Liepins og senest Alvaro Hodeg, og det var kun i 2017, hvor Jasper de Buyst var stærkest i et udbrud på 17 mand, at det gik anderledes.

Både Deceuninck og Jumbo har nogle meget stærke hold - særligt Deceuninck, der kommer med en del af brostenstruppen - og de kunne derfor godt køre løbet ganske aggressivt. Det tvivler jeg dog på. Særligt Jumbo har en ret klar interesse i en spurt, og Deceuninck kommer med hele det tog, der skal hjælpe Jakobsen i Vueltaen. Dette ligner deres sidste løb inden den spanske grand tour, og derfor er missionen formentlig ret klar: der skal øves lead-out!

Derfor tror jeg også, at de to store hold griber det kontrollerende an, og hvis det er tilfældet, bliver det svært. Langt de fleste af de øvrige hold vil formentlig køre aggressivt, men 12 af de 19 mandskaber er bare små kontinentalhold. Hvis Jumbo og Deceuninck vil spurte, bliver det sådan, og det tror jeg, at de vil.

Spurten er til gengæld tricky. Det vil være altafgørende at komme godt ind på bakken, for derefter bliver der ikke megen plads til at komme frem. Bakken er fyldt med sving og våde brosten, og derefter går det bare lynhurtigt ned mod det sidste sving med bare 400 m igen. Bakken stiller visse fysiske krav, men det er mest af alt positionen, der er vigtig i denne finale - både på bakken og frem mod det afgørende sving, hvorefter den 400 m lange medvindsspurt ikke giver meget plads til at komme frem heller.

Faktisk er det i en finale som denne, at man godt kan lave et hul i toget og lade en rytter snige sig væk til sejr, fordi det er så svært at gå forbi. Det skulle formentlig være Deceuninck, der laver den manøvre, men da de som sagt nok vil spurte, tvivler jeg på det.

I et felt uden mange sprintere er der ingen tvivl om, at det er et opgør mellem de to hollandske supersprintere, men det er til gengæld helt åbent. Selvom de vandt to etaper hver i Vallonien, spurtede de aldrig direkte mod hinanden. På 1. etape blev Jakobsen lukket ind, på 2. etape skete det for Groenewegen, på 4. etape var Jakobsen sat, og på 5. etape var det så Groenewegens tur til ikke at kunne følge med. Det gør det til et ret åbent opgør.

Min klare fornemmelse er, at Dylan Groenewegen lige nu har det fartmæssige overskud, han også havde i begyndelsen af 2020, hvor han slog Jakobsen klart i Valencia, men til gengæld har Deceuninck det bedste tog, hvilket er vigtigt til denne finale. Omvendt ser Jumbo altså også stærke ud med et hold, der kørte to fremragende lead-outs i Vallonien og nu endda er styrket med David Dekker og Olav Kooij.

Jeg tror dog stadig, at Deceuninck vil vinde positionskampen frem mod bakken, men Jumbo hjælpes af, at feltet er så svagt. Der er kun to meget stærke hold, og det burde gøre det muligt for hollænderne at sikre, at Groenewegen rammer stigningen helt fremme umiddelbart bag belgierne. Lykkes det, vil jeg tro, at han er stærk nok til at gå forbi, selvom opløbsstrækningen bare er 400 m lang. Modsat Jakobsen har han ikke haft et væsentligt fysisk tilbageslag og alene haft en lang pause, og noget tyder på, at han er tæt på den fart, der gjorde ham til verdens hurtigste.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Jeg tror også, at bakken taler til hans fordel. Nok faldt han fra i lørdags, men det skyldtes mest, at han gravede meget dybt dagen forinden. Her imponerede han til gengæld stort ved at overleve på den sværeste af de to sidste etaper, hvor Jakobsen ikke kunne være med. Det kan give ham den friskhed, der er nødvendig i en lidt krævende finale, hvor han tidligere har vundet. Jeg er altid bange for, at det går galt med hans position, men i et felt med få stærke sprinterhold tror jeg på, at han sidder så godt, at han kan vinde.

Rivalen er selvfølgelig Fabio Jakobsen. Jeg var meget positivt overrasket over ham i Vallonien. Det var ikke svært uventet, at han kunne vinde den lette 2. etape med så stærkt et tog, men at han klarede den svære 5. etape, var meget opløftende. I det lys bør Heistseberg ikke været noget problem, og han viste også i lørdags, at han har ganske meget af sin tidligere fart.

Alligevel tror jeg, at Groenewegen, men Jakobsen har noget andet, nemlig sit tog. Nok var Jumbo bedst af de to på 1. etape, men på 2. og 5. etape gjorde belgierne det ganske suverænt med Yves Lampaert, Florian Senechal og Bert van Lerberghe. Det er rigtigt, at Jumbo er styrket med Kooij og Dekker i tillæg til Pascal Eenkhoorn og Roosen, men de unge drenge mangler den enorme erfaring, som Lampaert, Senechal og Van Lerberghe har. Det kan gå begge veje, men vinder Deceuninck kampen om at ramme bakken først, er det i en så teknisk finale ganske sandsynligt, at Jakobsen vinder, også selvom han vitterligt viser sig at være langsommere.

Det er svært at se, hvem der skal true dem, men det bedste bud må trods alt være Timothy Dupont. Desværre viste Vallonien, at han mangler masser af form, men løbet her er så let, at han burde kunne klare den. Desværre er hans hold svagt, men i et felt med kun få stærke hold burde den normalt positioneringsstærke Dupont kunne sidde ordentligt. Med den nuværende form hjælper bakken ham næppe, men han bør være manden, der har farten til måske at true de to favoritter.

Jeg vil også pege på Luca Mozzato. Italieneren er bestemt ikke verdens hurtigste, men han rundede alligevel Vallonien af med to fjerdepladser. De blev netop sikret på dage, der var relativt hårde, og selvom dette løb er ganske let, er der trods alt en bakke i finalen. Det bør være til fordel for den relativt robuste Mozzato, der også støttes af et ganske stærkt hold med Bert de Backer, Jens Debusschere og Jeremy Lecroq. Han har nok ikke farten til at true hollænderne, men han burde køre med om podiet.

Da løbet sidste år blev kørt som en rent belgisk begivenhed, vandt Sasha Weemaes . Derfor vender hen helt sikkert tilbage med stor motivation og i hvert fald med 1-tallet på ryggen, og han har i år virkelig vist en flot fart med 3. pladsen i det stærkt besatte Elfstedenronde og 7. pladsen i det skræmmende stærkt besatte Belgium Tour. Han lider altid enormt under sin positionering, og derfor ender han sikkert uden for top 10, men der er ikke mange stærke hold her. Det vil i hvert fald hjælpe ham. Desværre gælder det ikke for bakken, der er en ulempe for den tonstunge belgier, selvom han vandt sidste år.

Jeg er lidt spændt på, hvad Alpecin gør. De stiller med de to fallerede sprintere Sacha Modolo og Roy Jans, der her begge kan få en sjælden chance. Mit bedste bud er dog, at de kører for Modolo, der kommer til start med Vallonien i benene, mens den i år meget skadede Jans kun har haft to løbsdage i år, helt tilbage i februar og marts. Også Modolo har haft problemer med helbredet de seneste to sæsoner, og derfor har han stort set ikke spurtet, men han fik faktisk en podieplads i Algarve, inden pandemien brød ud. Med erfarne Jonas Rickaert som lead-out man burde han kunne gøre det fornuftigt, for han viste rimelig form ved at sidde med feltet hjem på sidste etape i Vallonien, hvor han dog ikke lykkedes med at komme frem.

Intermarché kommer med en trup uden Danny van Poppel, og det betyder, at de skal spurte med enten erfarne Boy van Poppel eller Tom Devriendt. Umiddelbart taler meget for, at det bliver Van Poppel, der i år har nået sit måske højeste niveau nogensinde. Særligt i juni var han imponerende, men han kørte også en fin Tour, hvor han blandt andet spurtede sig til en top 10. Bakken taler til hans fordel, og han er god i positionskampen, men næppe hurtig nok til at vinde. Devriendt spurter stort set aldrig længere, men fik en 8. plads i spurten på Mallorca. Han har dog heller ikke farten til at vinde. Holdet har også Baptiste Planckaert, men han er stort set ophørt med at spurte og ligner mere en mand, der vil køre aggressivt.

Resten af feltet udgøres af kontinentalhold, der får det svært. Der er dog nogle interessante kandidater. Vigtigst er Emiel Vermeulen fra Roubaix. Nok er han faldet lidt af på den, men han har mange fine placeringer i felter som dette, og han kommer med en helt frisk sejr fra sidste uge. Den betyder utvivlsomt også, at Jordan Levasseur skal køre for ham.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørt præmiepenge i 2024

Canyon kommer med Matthew Bostock, der i år har gjort det godt også på højt niveau, og de har som plan B Rory Townsend, der endda blev nr. 3 i løbet for to år siden og kender finalen. Coop har den lovende Tord Gudmestad, der vandt to massespurter i Polen for 14 dage siden. EvoPro har erfarne Michael van Staeyen, der stadig kan gøre det hæderligt, samt en plan B i Oskar Nisu. Tarteletto stiller med de tidligere professionelle Alfdan de Decker og Enzo Wouters , der dog har haft det meget svært i år. Beat kan spurte med både Jules Hesters og Martijn Budding, og SEG har de spændende Wessel Krul og Dries de Pooter. Lotto-Kern Haus har Christian Koch, der vandt to spurter i Grækenland tidligere i år, mens VolkerWessels har erfarne Coen Vermeltfoort, der er kommet lidt tilbage i år. Endelig stiller XSpeed med Simon Daniels, der blev nr. 2 bag Vermeulen i sidste weekend.

Skulle løbet mod forventning glide sprinterne af hænde, vil det kræve, at Dececuninck og Jumbo begge er repræsenteret. De har da også nogle fremragende folk til at gøre det færdigt, hvis det sker, mest markant Florian Senechal, Pascal Eenkhoorn, Timo Roosen, Yves Lampaert, Bert van Lerberghe David Dekker og Olav Kooij. Ryttere, der måske kan snyde dem, er Baptiste Planckaert og Jonas Rickaert, der også vil stå stærkt i denne finale.

***** Dylan Groenewegen

**** Fabio Jakobsen, Timothy Dupont

*** Luca Mozzato, Sasha Weemaes, Sacha Modolo, Boy van Poppel,

** Emiel Vermeulen, Matthew Bostock, Tord Gudmestad, Coen Vermeltfoort, Simon Daniels, Christian Koch, Michael van Staeyen, Tom Devriendt, Roy Jans,

* Wessel Krul, Dries de Pooter Rory Townsend, Oskar Nisu, Alfdan de Decker, Enzo Wouters, Jules Hesters, Martijn Budding, Jordan Levasseur, Florian Senechal, Pascal Eenkhoorn, Timo Roosen, Yves Lampaert, Bert van Lerberghe, David Dekker, Olav Kooij, Baptiste Planckaert, Jonas Rickaert

Danskerne

Louis Bendixen er til start for Coop, hvor han formentlig skal arbejde for Tord Gudmestad i spurten, men på det lille hold kan han formentlig også få lov at køre aggressivt.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS