Løbets rolle og historie

Belgien er om noget verdens centrum for endagsløb, og landet er uden sammenligning det, der har flest af disse fordelt ud over sæsonen. Det naturlige fokus er naturligvis forårsklassikerne, og perioden fra Omloop Het Nieuwsblad og frem til Liege-Bastogne-Liege er rammen om nogle af verdens største løb i en yderst pakket kalender, hvor en hel serie af nogle af de vigtigste begivenheder afvikles i landet over et relativt kort tidsrum.

I resten af sæsonen får landet mindre opmærksomhed, men det betyder ikke, at der ikke er løbsaktivitet. Tværtimod byder landet gennem det meste af året på et hav af 1.1-løb, der måske ikke altid tiltrækker de bedste feltet, men med deres mange point er meget vigtige for særligt de professionelle kontinentalhold, der tidligere har kæmpet om sejren i Europe Tour, og som fra i år har særligt blik på ranglisterne, der kan være vejen til direkte adgang til grand tours i de kommende år. Selvom løbene ofte har svært ved at tiltrække WorldTour-hold og stort set kun har interesse fra Lotto Soudal, Deceuninck-Quick Step og i et vist omfang Jumbo-Visma, er de således for mange mandskaber nogle af sæsonens vigtigste begivenheder.

Mest kendt er nok serien af løb i august, september og oktober, hvor der næsten hver eneste uge er et relativt stort endagsløb i landet, og hvor det ældgamle Brussels Cycling Classic vel er det naturlige højdepunkt. I de senere år er der imidlertid også blevet bygget en ganske interessant serie op i maj og juni, hvor der ellers traditionelt har været mere stille i landet. Den eneste større begivenhed har traditionelt været Belgium Tour, der er blevet afviklet i Giroens tredje uge, men nu har landets nationale rundtur fået selskab af en række 1.1-løb.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

I år er Belgium Tour som noget nyt rykket til juni, og det har givet en lille ændring i kalenderen, der nu indledes denne søndag med GP Marcel Kint. Den efterfølgende torsdag er der så blevet plads til Circuit de Wallonie, inden Ronde van Limburg følger d. 10. juni efter en lille pause. I samme uge afvikles Belgium Tour, inden Dwars door Het Hageland, Heistse Pijl, Elfstederonde og til slut som altid Halle Ingooigem mellem den 21. og d. 26. juni fungerer som de sidste muligheder for at finpudse formen inden de nationale mesterskaber.

Det er som sagt GP Marcel Kint, der skyder fest i gang, og selvom det først i de senere år er steget i hierarkiet, er det et gammelt løb, hvis første udgave blev afviklet helt tilbage i 1930 i byen Zwevegen. I langt den største del af tiden har det imidlertid ikke været en del af UCI-kalenderen, og det var først i 2016, at man blev en del af det internationale program. Efter sejre til Jan-Willem Van Schip og Jonas Rickaert i de to første år, hvor løbet var rangeret som 1.2, tog det yderligere et skridt i 2018, hvor avancerede til 1.1-status og samtidig blev en del af Napoleon Games Cycling Cup, der fra i år hedder Bingoal Cycling Cup og er en samling af 1.1-løb i Belgien. Også i år løbet en del af den nu otte løb store serie, hvor det er nr. 2 i rækken, men efter aflysningen af det vindblæste GP Monseré i marts er det nu faktisk i stedet den første begivenhed.

Løbet er et rigtigt belgierløb i den forstand, at det meget ofte er en sag for sprinterne. Selvom det har centrum i Kortrijk, der ligger tæt på Harelbeke lige nord for de berømte Flamske Ardenner, afvikles det nemlig hovedsageligt på en flad rundstrækning. Derfor byder det ikke på mange terrænmæssige udfordringer, og det er derfor meget naturligt, at det er et af de mange belgiske løb, som de hurtige folk kan stræbe efter at vinde.

Sådan var det også sidste år, hvor den første udgave som 1.1-løb endte i den forventede massespurt. Her tankede Nacer Bouhanni vigtig selvtillid efter en svær sæsonstart, da han spurtede sig til sejr foran Cees Bol og Dries De Bondt. Efter en lovende indsats i Tour of California vender franskmanden tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod De Bondt, der nu kører for Corendon-Circuis. Til gengæld er der ingen Bol, hvis nye Sunweb-hold ikke deltager i løbet.

Ruten

Som sagt er GP Marcel Kint med sit flade terræn et typisk belgierløb, og det har også samme opbygning som mange af de andre 1.1-løb i landet. Løbet består således først af en indledende strækning, der fører frem til en første passage af målstregen. Herefter afsluttes løbet med omgange på to forskellige rundstrækninger, og da der for dette løb er tale om helt flad ruter, er det ikke mærkeligt, at løbet er et oplagt mål for sprinterne.

Det 188,1 km lange løb har Kortrijk som centrum, og der er både start og mål i byen. Starten går i byens vestlige udkant, og derfra kører man en runde i det flade terræn syd for byen, inden man kører mod nord og siden vest ind til mål i byens østlige del, hvor stregen krydses for første gang efter 38,4 km. Herefter kører man en omgang på en 47,7 km lang rundstrækning, der blot er en forlænget udgave af den indledende strækning, og derefter krydses stregen for anden gang efter 86,1 km.

Løbet afsluttes nu med fem omgange på en 20,4 km lang rundstrækning. Også den er næsten helt flad og henlagt til området vest for målområdet. Ruten har flere steder en del sving, og derudover er der to ganske små bakker midtvejs. De sidste 3 km er flade og byder på to sene sving ved den røde flamme og med 700 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til mål.

Løbet byder på i alt 882 højdemeter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

I et løb som dette er det kun vejret, der for alvor kan sætte en kæp i hjulet for sprinterne. Søndag ser imidlertid pæn ud, for selvom dagen starter overskyet med 25% risiko for en byge, bør det være tørt det meste af eftermiddagen, hvor solen endda kan kigge frem til allersidst. Temperaturen vil nå 20 grader, men det vil ikke være helt stille med en jævn til frisk vind fra vest. Det giver vind fra alle retninger på de to rundstrækninger, men dog hovedsageligt med- eller modvind. Til sidst vil der være sidemed- og medvind, indtil man til slut drejer ind i sidemodvind på de sidste kilometer.

Favoritterne

Mange af disse belgiske 1.1-løb ender i en massespurt, og det er ikke uden grund. Deres rundstrækningsformat i det relativt flade Flandern betyder, at der som regel skal dårligt vejr til for at sætte de hurtige folk ud af spillet. Alligevel bliver man forbløffet over, hvor ofte man faktisk får et andet udfald, men det ændrer ikke på, at sprinterne oftest får det sidste ord.

GP Marcel Kint er et af de fladere af slagsen, og i den hidtil eneste udgave som 1.1-løb endte det da også i en spurt. Generelt er det vanskeligere at snyde sprinterne, når feltet er stærkere, og derfor burde chancerne for en udbrudssejr være mindre, nu hvor løbet er avanceret i graderne. Ganske vist er der ikke WorldTour-hold til start, men med et relativt bredt felt af prokontinentalhold skal der meget til for at undgå den spurt, vi også fik sidste år.

Den væsentligste udfordring er naturligvis vinden, og søndag bliver faktisk ikke en helt stille dag. Spørgsmålet er bare, lom det er nok til at skabe andet og mere end nervøsitet og stress. Det er ikke ogen voldsomt blæsende dag, og der er flere af de stærkeste hold, der vil arbejde målrettet for en massespurt. Det gælder Cofidis med den forsvarende vinder, Nacer Bouhanni, Wanty med en formstærk Niccolo Bonifazio, Vital Concept med Bryan Coquard og Wanty, der med Timothy Dupont flere gange kredsede om en sejr i Dunkerque. Det betyder, at i hvert fald fire af de 11 professionelle hold kan tænkes at tage del i føringsarbejdet, og da hold som Androni og Wallonie måske også vil spæde til, forventer vi et nervøst og aggressivt løb, der ender i en massespurt.

Selve spurten er relativt teknisk, og det betyder, at positionering spiller en væsentlig rolle. Det er altså ikke nok at have høj topfart, man skal også besidde et stærkt tog til at holde sig fremme inden de tre sene sving. Det gør det kompliceret, ikke mindst i et ret bredt felt, hvor der ikke er et supertog, der kan styre løjerne.

Det er derfor heller ikke med den allerstørste overbevisning i stemmen, at vi peger på Nacer Bouhanni som vores favorit. Franskmanden er som sagt forsvarende mester, og det bør betyde, at hans kaptajnrolle ikke er til diskussion, selvom også Hugo Hofstetter er til start. Efter en svær tid, hvor magnesiummangel satte ham tilbage, viste han pludselig storform i Tour of California, ikke mindst da han klarede muren på 5. etape. Til gengæld kneb det i spurterne, og selvom han viste god fart med en 4. plads på 4. etape, ser det ud til, at han har tabt sin gode næse for positionering.

Det burde han dog nok kunne kompensere for her. Toget med Hofstetter, Zico Waeytens, Kenneth Vanbilsen og Bert Van Lerberghe ligner et af de stærkeste, og det er vigtigt i denne finale. Bouhanni viste trods meget begrænset støtte på 4. etape i Californien trods alt, at han stadig kan manøvrere, og når han er i form, er farten også god, som vi så det med sidste års sejr i Vueltaen. I dette felt er han helt sikkert en af de hurtigste, og med det stærke tog ved sin side tror vi, at han forsvarer sidste års titel.

Hans værste rival kunne være Niccolo Bonifazio. Den lille italiener kom flyvende fra start for Direct Energie, da han var totalt dominerende i Afrika tilbage i januar. Desværre kneb det lidt med at finde benene i de følgende måneder, hvor uheld også satte ham tilbage, men nu synes der at være hul igennem. I hvert fald vandt han en spurt i Madrid for et par uger siden, og det momentum tager han med sig til Belgien. Vi ved fra sidste års Giro, at han stadig er konkurrencedygtig på WorldTour-niveau, også selvom han ikke helt er ligeså hurtig som i gamle dage, hvor han satte folk som Ewan og Gaviria til vægs i Tour de Pologne. Samtidig elsker han tekniske finaler, og med erfarne Adrien Petit som lead-out man i et generelt stærkt tog står han med gode chancer for at tage sin anden sejr i denne uge.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

En anden god kandidat er Timothy Dupont. Belgieren er stadig ikke blevet den vindermaskine, han var i jubelåret 2016, men når han er i form, er han stadig ganske konkurrencedygtig. Efter en lidt skidt sæsonstart viste han fremragende form i Dunkerque, hvor det blev til placeringer som hhv. nr. 2, 3, 5 og 9. Ikke mindst hans spurt på sidste etape var god og er noget af det bedste, vi har set fra ham i lang tid. Denne gang er han ikke oppe mod fartmaskiner som Groenewegen og Sarreau og ligner en af de hurtigste i feltet. Til gengæld kniber det nu om dage lidt med positioneringen, og da hans tog er relativt svagt, skal han nok bruge lidt held for at få fuld glæde af sin høje topfart.

Det lykkedes ganske vist Bryan Coquard at vinde en etape i Dunkerque, men det skete på en af de hårde dage. Her viste han fornem form, men til gengæld skuffede han fælt i de klassiske spurter, ikke mindst på 1. etape, hvor han nærmest kun gled baglæns. En relativt let rute som denne er ikke just perfekt for Coquard, der heller ikke er flad for tekniske finaler. Til gengæld har han med Jonas Van Genechten, Jeremy Lecroq, Bert De Backer og Kris Boeckmans et bedre to end i sidste uge, og det kan måske være det, der kan kompensere for den sidste fart, som han i øjeblikket synes at mangle.

Efter at være blevet forbigået af Bora så Matteo Pelucchi ud til at være på vej mod en deroute, da han i starten af året intet leverede for sit nye hold, Androni. I de seneste uger er der imidlertid kommet gang i tingene, først med de to etapesejre i Tour de Langkawi og senest i weekenden, hvor han vandt sidste etapen i Aragonien. Han er måske ikke helt så hurtig som i gamle dage, men i efteråret slog han trods alt kometen Fabio Jakobsen i Slovakiet. Det viser, at farten stadig er der, men til gengæld kan selv et løb som dette være for hård for den ikke specielt holdbare italiener. Hans holdkammerat Marco Benfatto blev endda nr. 2 bag Pelucchi i Aragonien og vandt selv en spurt i Langkawi, men han må formodes i dette løb at skulle agere hjælper.

En sprinter, der endelig er begyndt at vise lidt efter en svær start, er Roy Jans. Således blev belgieren nr. 5 i Scheldeprijs, og da han for nylig var tilbage i konkurrence efter en lang pause, blev han nr. 3 og 4 i to spurter i Dunkerque. Det viser, at han har farten til at begå sig på dette niveau, og at formen er god. Toget med Jonas Rickaert, Joeri Stallaert, Maarten Van Trijp og Lasse Norman ser på papiret også ganske glimrende ud, men Jans har til gengæld ikke altid været helt stabil med sin positionering. Finder han det rette hjul, burde han dog med sin fine form kunne være med i kampen om sejren

En rytter, vi glæder os til at se, er Emils Liepins. Den lovende lette viste med sidste års sejr i Heistse Pijl, at han kan vinde disse belgiske 1.1-løb, og med sejren i Coppi e Bartali fik han atter dokumenteret sin klasse. I år er han også blevet nr. 8 i Scheldeprijs, ligesom han senest blev nr. 5 på 1. etape i Dunkerque. Han synes at have en tårnhøj topfart, og med et tog, der tæller Aksel Nommela , Baptiste Planckaert, Lionel Taminiaux og Kevin Ista har han god opbakning fra et hold, som imponerede i Dunkerque. Med et godt lead-out er Liepins formentlig hurtig nok til at vinde. Holdet kørte også enkelte spurter for Nommela i Dunkerque, men han viste, at han ikke har farten til at vinde her og bør derfor være hjælper.

Kan Wouter Wippert stadig vinde på dette niveau? Efter en lidt tung start hos sit nye lille EvoPro-hold har han vist fin form med to sejre i Belgrade Banjaluka og et hav af topplaceringer i Bretagne og Loir-et-Cher. Det er klart, at niveauet her er et helt andet, men sidste efterår viste han med sejren i Omloop Mandel, at han stadig kan vinde et løb på 1.1-niveau. Den tekniske finale er til ugunst for den positioneringssvage hollænder, men med et fint tog, der især tæller Aaron Gate, kan han måske få en position, hvorfra han kan vise sin hurtighed.

Pauwels stiller med Tim Merlier, der måske mest er kendt som crossrytter, men som også er en glimrende landevejssprinter. Det viste han sidste år, hvor han blandt andet vandt to etaper og pointtrøjen i Danmark Rundt og fik to 3. pladser i Belgium Tour. I dette løb blev han endda nr. 5, og han har derfor vist, at han kan begå sig her. Han er næppe i topform, da dette er hans første landevejsløb siden crosssæsonen, men det var også tilfældet i 2018, hvor han altså alligevel var med i front. Det kan han derfor være igen i år.

Sport Vlaanderen stiller med to sprintere i Christophe Noppe og Edward Planckaert. Af disse har Noppe virkelig hævet sit niveau på det seneste, og han kommer til løbet med tre fine resultater fra Tyrkiet i bagagen. Allerede hans 4. plads i Trofeo Palma i starten af året indikerede en vis fremgang, og efter en skadespause synes han at være klar til at bygge videre på de lovende takter. Planckaert har haft færre chancer i år, hvor han til gengæld har vist en øget holdbarhed, men han viste flere gange i 2018, at han har farten til at blande sig på dette niveau, og da han kommer fra Kortrijk, er det næppe motivation, der mangler.

Roompot stiller ikke med deres sprinter, Boy Van Poppel, og satser i stedet på Michael van Staeyen. Belgieren har i de seneste år primært ageret lead-out man, og hans resultater ligger derfor mange år tilbage. Han kørte dog tre hæderlige spurter i Dunkerque, hvilket viser, at han stadig har i hvert fald visse evner i positionskampen. De dage, hvor han kan vinde massespurter, må definitivt være ovre, men måske kan han overraske positivt og sikre en god placering.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Mange danske øjne vil være rettet mod Andreas Stokbro. Danskeren har generelt haft en flot sæson, men det er primært i hårde løb, at han har vist sig frem. I massespurterne har det knebet lidt på dette niveau, blandt andet på Sicilien, men i Yorkshire ramte han ”rigtigt” i en af de to spurter, hvor han blev nr. 6. Når det bliver til så får top 10-placeringer synes det at skylde positioneringen, men han viste også i Danmark Rundt sidste år, at farten bør række til en top 10 i et felt som dette.

Ser man på ryttere fra kontinentalholdene, bliver det særligt interessant at se Alexander Richardson samt Arvid De Kleijn. Richardsson imponerede ved at vinde det hollandske sprinterløb Arnod Wallaard Memorial, og selvom hans erfaring på landevejen er yderst begrænset, har han trods sin høje alder vist, at han kan være værd at holde øje med. De Kleijn er en af de bedste hollandske kontinentalsprintere, der i år allerede har vundet to løb og været i top 10 i 11 ud af årets 13 løb. Hans resultater på 1.1-niveau er mere begrænsede, men sejren i Nationale Sluitningsprijs i 2017 viser potentialet.

Andre kontinetalsprintere, der kan forsøge sig er Aaron Grosser, Jelle Mannaerts, Alexander Krieger, Piotr Havik og Lucas Carstensen.

OPDATERING: Direct Energie stiller også med Thomas Boudat som et alternativ til en spurt. Med Bonifazios nylige sejr in mente formoder vi dog, at de kører for italieneren.

OPDATERING 2: Neri Sottoli har udtaget den unge sprinter Moreno Marchetti, der netop har vundet en etape i Albanien. Det vil dog være en overraskelse, hvis han kan være med på dette niveau. Til gengæld stiller Tim Merlier ikke til start.

***** Nacer Bouhanni

**** Niccolo Bonifazio, Timothy Dupont

*** Bryan Coquard, Matteo Pelucchi, Roy Jans, Emils Liepins, Wouter Wippert

** Marco Benfatto, Christophe Noppe, Edward Planckaert, Thomas Boudat, Michael Van Staeyen, Andreas Strokbro, Arvid De Kleijn, Alexander Richardson, Aksel Nommela, Moreno Marchetti

* Aaron Grosser, Jelle Mannaerts, Alexander Krieger, Piotr Havik, Lucas Carstensen, Jonas Van Genechten, Baptiste Planckaert, Gianni Marchand

Danskerne

Lasse Norman Hansen skal forsøge at køre spurten for Roy Jans, men kan måske også få lov til selv at køre offensivt. Som nævnt kører Riwal spurten for Andreas Stokbro, der som holdkammerater har landsmændene Jonas Aaen, Andreas Kron, Tobias Mørch Kongstad og Rasmus Bøgh Wallin.