SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

Løbets rolle og historie

Der findes vel næppe noget land, der har så righoldig en endagsscene som Belgien. Det er ikke tilfældigt, at de belgiske prokontinental- og kontinentalhold altid ender langt fremme på diverse UCI-ranglister, for de har i langt større omfang end rivalerne mulighed for at køre pointrige løb på hjemmebanen. Listen over 1.1-løb er ganske enkelt alenlang og består af et godt miks af mere attraktive løb som sidste tirsdags Le Samyn, der har ganske store navne til start, samt en række mindre begivenheder, som end ikke de lokale WorldTour-hold Deceuninck-Quick Step eller Lotto Soudal altid deltager i.

Det er først og fremmest efteråret fra midten af august og frem til begyndelsen af oktober, der er overfyldt med disse løb, mens der er mindre rum for den slags i et forår, hvor Belgien som bekendt er vært for et hav af verdens allerstørste cykelløb. Der er dog enkelte i marts, hvor Le Samyn to dage efter åbningsweekenden skyder showet i gang, og herfra er hullet mellem de største brostensklassikere, hvor Paris-Nice og Tirreno-Adriatico har stjålet stjernernes fokus, traditionelt blevet udfyldt af netop det løb samt Driedaagse van West-Vlaanderen, Nokere Koerse og Handzame Classic, inden WorldTour-løbet i De Panne om nu godt to en halv uge er den næste store belgiske klassiker.

Løbene tjener det vigtige formål, at de har været en god chance for mindre ryttere på de store hold til at få en personlig chance, mens stjernerne er travlt beskæftiget på WorldTour-scenen i Frankrig og Italien, samt helt essentiel forberedelse frem mod klassikerne for de mange franske, hollandske og belgiske prokontinentalhold, der kun for enkeltes vedkommende har adgang til de store etapeløb mod syd. Mens stjernerne således finpudser formen på stigninger i Sydeuropa, er det på de vindblæste belgiske veje, at man kan lure hvilke prokontinentalryttere, der måske kan levere en lille klassikeroverraskelse.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

I mange år var Driedaagse van West-Vlaanderen som et tre dage langt etapeløb det måske mest betydningsfulde i rækken, men desværre har det lidt en krank skæbne. Først måtte det for et par år siden reduceres til et endagsløb, der dog på sin position om søndagen efter åbningsweekenden stadig havde stærk deltagelse fra flere WordlTour-hold. Det var tillige en del af den nye belgiske løbsserie, Napoleon Games Cycling Cup, der har samlet flere af disse 1.1-løb i en serie, og som nu har skiftet navn til Bingoal Cycling Cup.

Desværre kunne det ikke lade sig gøre at holde løbet oven vande, og allerede i 2018 kom det frem, at det fra 2019 ikke længere ville være at finde på kalenderen. Det efterlod imidlertid en perfekt plads for andre løb, for mens WorldTour-holdene alle har travlt i disse dage, er de mindre hold på jagt efter løbskilometer andetsteds.

Det var arrangørerne af det relativt nye GP Jean-Pierre Monseré, der greb den chance. De skabte deres begivenhed i 2012 som et af de mange belgiske gadeløb, der ikke er en del af UCI-kalenderen, og som mange andre af den slags løb tiltrak det mange af de belgiske topnavne, der ofte bruger disse løb som god træning i løbsfri perioder. Således gav det i de tidlige år sejre til blandt andre Tom Van Asbroeck, Jurgen Roelandts og Lars Boom, men det kunne alligevel ikke tilfredsstille bagmændene, der havde større planer.

Derfor blev løbet rykket op på UCI-kalenderen forud for 2017-sæsonen, men som et 1.2-løb måtte det som pris indse, at det var slut med at tiltrække de store navne. Målet har da også været at avancere i hierarkiet, og det skete forud for 2019-sæsonen, hvor man med oprykningen til 1.1-status sikrede, at der i hvert fald nu er mulighed for at invitere WorldTour-hold. Samtidig har man grebet muligheden for at overtage kalenderens ledige plads, og løbet er endda også blevet en del af Bingoal Cycling Cup, hvor det i år er den anden begivenhed efter Le Samyn, og dermed er der sikret tv-dækning.

Trods oprykningen kom løbet ikke lovende fra start. I 2019 lykkedes det således kun at få deltagelse af Lotto Soudal fra højeste niveau, og helt galt gik det, da løbet som følge af stormvejr måtte afblæses om morgenen. Det har dog ikke afholdt arrangørerne fra at prøve igen og det endda med en vis succes, da man i 2020 fik deltagelse af begge de belgiske WorldTour-hold, Deceuninck-Quick Step og Lotto Soudal, samt i sidste øjeblik også Bora, selvom løbet stadig ikke har samme appel som forgængeren i Vestflandern, der trods alt havde en vis historie og også havde deltagelse af flere udenlandske storhold. Fremgangen fortsætter heldigvis i 2021, hvor man i tillæg til de nu tre belgiske WorldTour-hold også får besøg af Cofidis og Qhubeka ASSOS. De ledsages af en meget lang liste af prokontinentalhold, der for manges vedkommende kommer i en skarp opstilling, og de vil alle være sultne efter at gribe chancen for at vinde et stort løb.

Sidste år blev løbet en ret forudsigelig affære, da manglende vind gjorde en massespurt uundgåelig. Her var storfavoritten Fabio Jakobsen ganske suveræn og tog en klar sejr foran Circus-Wanty-duoen Timothy Dupont og Alfdan de Decker. Der var faktisk snak om, at uheldige Jakobsen kunne gøre comeback efter sin skade med nr. 1 på ryggen i dette løb, men sådan bliver det desværre ikke. Til gengæld er Dupont med igen, nu som Bingoal-rytter, og det samme er De Decker, der nu kører i mere ydmyge omgivelser på det lille Tarteletto-hold.

Ruten

Løbet har ikke blot overtaget kalenderplaceringen fra Driedaagse van West-Vlaanderen, det er også et løb af samme type. Langt de fleste af disse belgiske 1.1-løb finder nemlig sted i det relativt flade Flandern, hvor de ofte afvikles på rundstrækninger nær en given værtsby. Her afsøger man mulighederne for at finde, hvad der kan opdrives af små bakker og brosten, men trangen til at benytte rundstrækninger betyder, at man slet ikke kan inkludere de sværhedsgrader, man finder i de flamske storløb. Derfor er de fleste belgiske 1.1-løb relativt flade affærer, hvor det først og fremmest er vejret i kombination med bakker og brosten, der måske kan sætte sprinterne ud af spillet.

Det gælder også for GP Jean-Pierre Monseré, der afvikles på en 201,4 km lang rute, der ligesom sidste år helt og holdent afvikles på en 19,4 km lang rundstrækning omkring målbyen Roeselaere, og således er ruten helt uforandret i forhold til 2020. Starten går dog i Hooglede, der ligger midtvejs på rundstrækningen, og første del af løbet består derfor i, at man kører den lille halve omgang mellem de to byer, inden man efter 8,1 km krydser stregen for første gang. Faktisk starter løbet lige i bunden af dagens hovedudfordringen, den brostensbelagte Gitsberg (500 m, 3,3%), men derefter er resten af åbningen flad. Efter første målpassage venter 10 hele omgange på rundstrækningen.

Rundstrækningen er relativt enkel. Først kører man mod sydvest ind gennem Roeselaeres flade centrum via et par sving, inden man i udkanten af byen krydser floden Mandel, og derefter følger en lang og flad vej mod nordvest, hvor man undervejs passerer gennem startbyen Hooglede, hvor der er en lille bakke (600 m, 3,2%), som passeres med 12,5 km til stregen. Kort efter når man det nordligste punkt, hvorfra man kører mod sydøst ned gennem fladlandet frem til Gitsberg (400 m, 3,3%), der er brostensbelagt og har et maksimum på 5,8%.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Fra toppen resterer bare 7,1 km, der efter en kort nedkørsel består af fladt terræn, der leder mod sydøst ned til Roeselaere. Finalen er meget kringlet, da der er sving med 4700 m, 3800 m, 3500 m, 3300 m, 2400 m, 2300 m og 1700 m til mål, inden man med 900 m til stregen skal lige igennem en rundkørsel.

Løbet byder i alt på 636 højdemeter.

I forhold til 2018-udgaven har man fjernet hele det indledende stykke ude i terrænet, hvor man skulle over flere pavéer og i stedet gjort det til et rent rundstrækningsløb.

Vejret

I et løb som dette er det altid vejret, der har nøglen til udfordringerne, og derfor vil vejrudsigten blive studeret nøje, ikke mindst efter den vindbetingede aflysning i 2019. Heldigvis bliver betingelserne ikke lige så voldsomme denne gang, og faktisk må sprinterne knibe sig i armen over det gode vejr. Ganske vist vil den solrige formiddag blive aflyst af en relativt skyet eftermiddag med kølige temperaturer på bare 6 grader, men vinden vil bare være svag til let (knap 10 km/t) og komme fra nordøst. Det giver sidevind på stort set hele rundstrækningen, idet man på de sidste ca. 5 km dog har sidemedvind.

Favoritterne

Det kan godt være, at GP Monseré er en relativt ny sag og efter aflysningen i 2019 kun har været afviklet med deltagelse af WorldTour-hold én gang, men ser man på løbets karakter, er der ikke meget nyt under solen. Løbet er et af den slags 1.1-løb, som findes til overflod, særligt i august og september, og som afvikles på rundstrækninger i det relativt flade Flandern. Selvom arrangørerne altid forsøger at finde de bakker, de kan, som det også gælder her med den lille Gitsberg-stigning, ender den slags løb meget ofte i en massespurt, medmindre vejret vil det anderledes.

LIVESTREAM LØBET - SE FELTET.DKS EKSKLUSIVE DISCOVERY+ TILBUD

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det ville det som bekendt i 2019 - faktisk så meget, at løbet slet ikke kunne køres - men det vil det bestemt ikke i år. Vinden er reelt ikkeeksisterende og kan umuligt splitte feltet, og derfor skal ma være i det kreative hjørne, hvis man vil undgå en massespurt. Man kunne faktisk godt forestille sig, at det brølstærke Deceuninck-hold vil prøve et eller andet, men jeg tror nu, at også de helst vil spurte. Det samme vil Alpecin og Bingoal utvivlsomt, og da alle de bedste hold har en sprinter med, vil der altid være allierede til at jagte.

Jeg regner derfor med, at det bliver et ret kontrolleret og roligt løb, hvor vi måske kan se nogle forceringer på Gitsberg samt angreb fra ikke mindst kontinentalholdene, der skal vise sig frem, men massespurten bør være uundgåelig. Her vil et relativt friskt felt skulle spurte i en kringlet finale, hvor et godt hold er vigtigt, men på de sidste 1700 m er eneste udfordring en rundkørsel. Sidder man hæderligt efter de mange sving, er der tid og plads til at bevæge sig frem og lade farten tale i en lang spurt i den lette sidemedvind.

Det får mig til at pege på Tim Merlier. Belgieren var slet og ret flyvende i Le Samyn, og han er i særklasse feltets hurtigste, efter at han slog flere af verdens allerhurtigste ved flere lejligheder i 2020, blandt andet i Tirreno. Han har den evige udfordring, at hans positionering halter, og det er formentlig i dette felt det eneste, der kan koste ham sejren. Heldigvis er feltet ikke så stærkt, og her ser toget med hurtige folk som Roy Jans, Alexander Richardson, Lionel Taminiaux og Edward Planckaert ikke ringe ud. Kan de få anbragt Merlier ordentligt, er det svært at se, hvem der skal slå ham. Det kan sagtens gå galt, som det tit gør for ham, men han må være den klare favorit.

Hans værste rival er vel Gerben Thijssen. Den unge belgier har endnu ikke spurtet i år, men sidste år viste han sit store potentiale med en 2. plads i Gooik og ikke mindst i Vueltaen. Netop spurten i Gooik viser, at han kan slå alle i dette felt, for han slog faktisk også Merlier i det belgiske løb. Hans hold er relativt svagt, men han har i Jasper de Buyst en af feltets vel nok bedste lead-out men. Kan de positionere sig ordentlig, har Thijssen farten til at true Merlier.

De skal også frygte Timothy Dupont. Med sejr i Besseges, 5. plads i Almeria og en 9. plads i et for ham lidt for hårdt Le Samyn har han vist fin form, og sejren i Frankrig indikerer, at han må være den fartmæssigt største trussel mod Merlier. Han er også ganske god i positionskampen, hvor hans tog med Stanislaw Aniolkowski og Milan Menten dog ikke ser skræmmende ud. Dupont er dog selv så dygtig, at han bør sidde fornuftigt nok til at spurte med om den sejr, han var så tæt på sidste år - hvis man da kan sige, at nogen var tæt på Jakobsen. Aniolkowski er selv hurtig, men får næppe chancen.

Så oprandt dagen også, hvor man skal til at regne det for sandsynligt, at Mark Cavendish bryder sin tørke. Briten så meget bedre ud i Le Samyn, og selvom han igen fejlede i selve spurten, hvor han ellers var beskyttet, viste han så god form, at han bør kunne spurte i dette meget lette løb. Reelt har han været for så langt væk i spurterne, at han egentlig ikke burde have den store chance, men når man ser et tog, der er det i særklasse stærkeste, bør Cavendish have en glimrende mulighed, hvis han kan holde sig til hjulet på sidstemanden Bert van Lerberghe, der foran sig formentlig vil have først Jannik Steimle og siden Shane Archbold . Sandsynligheden for, at Cavendish sættes bedst op, er stor, og så må han vise, at han stadig er god nok til at vinde. Holdet har ikke meldt ud, hvem de satser på, men Cavendish var beskyttet i tirsdags, og de vil elske fortællingen om, at han vinder igen. Alternativet er vel først Archbold, dernæst Steimle og slutteligt Van Lerberghe, der alle kan få chancen og i givet fald står stærkt, men Cavendish er det mest sandsynlige bud.

Simone Consonni starter på Cofidis sin sæson relativt sent, og hans form er derfor helt ukendt. Derfor er det heller ikke sikkert, at han skal spurte, og man kunne sagtens give chancen til Szymon Sajnok eller Attilio Vivani, der også burde have en chance i dette felt, eller måske endda Emmanuel Morin, der dog er overmatchet. Jeg vil dog tro, at Consonni er manden, og selvom han ikke er verdens hurtigste i et let løb som dette, kommer han langt med et godt tog og en god positionering. Jeg vil faktisk tro, at Sajnok, der nok er plan B, har en lidt større chance i en boulevardspurt som denne - også fordi Consonni er en fremragende lead-outman - og Viviani, der ligner plan C, har også før vundet på dette niveau.

DELKO har en meget spændende duo i Pierre Barbier og Eduard Grosu, men det er uklart, hvem de kører for. Normalt er Grosu manden, men han har været formsvag i år og er nok ikke helt hurtig nok i denne boulevardspurt. Derfor tror jeg faktisk mere på Barbier, der blev nr. 2 bag Dupont på 2. etape i Besseges og kommer til dette lette løb med selvtillid. Samtidig er han god i positionskampen, hvor han i givet fald støttes af Grosu samt Dusan Rajovic og August Jensen, der her næppe får chancen.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE
 

Hvor hurtig er Kristoffer Halvorsen nu om dage? Efter et år væk fra feltet ved han det næppe heller selv, men hans kørsel i Kuurne tyder på, at formen ikke er helt ringe. I gamle dage ville han jo have været en af topfavoritterne i dette felt, og med lidt af den gamle hurtighed står han stærkt. Han har desværre haft det lidt svært i positionskampen, og der mangler hurtige folk til at hjælpe på et Uno-X-hold, der til gengæld har gjort det så fremragende, at de måske alligevel kan få anbragt kaptajnen ordentligt.

Arkea kommer med Amaury Capiot og Thomas Boudat, der begge har vist form i år - Capiot senest med 6. pladsen i Le Samyn og Boudat med podiepladsen i Marseille. Hvem der køres for, er ret åbent, men jeg hælder til at tro, at de går med deres franskmand, der var lovet rollen som andensprinter. Han er dog positioneringssvag og har næppe heller farten længere. Løbet er også lidt for let til, at Capiot for alvor bliver farlig, hvis han får chancen, men han er til gengæld god i positionskampen.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

B&B kommer med flere hurtige folk, men jeg tror, at der satses på Luca Mozzato, som de har tro på i fremtiden. Sidste år var han meget tæt på flere sejre i Frankrig, og han blev også nr. 4 i dette løb. En 2. plads i Poitou-Charentes viser, at han med lidt held kan vinde i dette felt, fordi hans lead-out ligner et af de bedste. Det kan dog ikke udelukkes, at holdet kører for formsvage Jens Debusschere , men han har ikke været tæt på noget i en spurt i lang tid, og det er en menneskealder siden sidste spurt for Jonas Van Genechten.

I UAE Tour viste Riccardo Minali slutteligt lidt fart igen, men han havde det svært i positionskampen. Det har han som bekendt altid, og det vil han også have i dette løb. Desværre er toget igen svagt, men han har dog hjælp af Pieter Vanspeybrouck og Wesley Kreder. Formentlig sidder han ikke godt nok, men UAE Tour giver håb om, at han kan gøre det hæderligt.

Qhubeka kommer uden en klassisk sprinter, men har tre hurtige folk i Reinardt van Rensburg, Carlos Barbero og Andreas Stokbro. I Vueltaen kørte de for Van Rensburg, der ligner manden til en flad spurt som denne, men selvom han har et godt tog, bør han mangle farten til at vinde. Det gør Barbero også i en flad spurt som denne. Det kunne være spændende, hvis de gav Stokbro chancen for at prøve sig af, men det er nok tvivlsomt.

De to øvrige professionelle hold får det svært. Total Direct Energie vil sikkert prøve med Florian Maitre, men han har ikke vist noget som professionel, og Geoffrey Soupe spurter aldrig længere. Hos Sport Vlaanderen kan man satse på Arne Marit eller som alternativ Jordi Warlop eller måske Ward Vanhoof, men de er chanceløse.

På kontinentalholdene skal man fremhæve Emiel Vermeulen. Belgieren er meget svingende, men han har før kørt gode spurter på dette niveau, og med held i positionskampen kan han lave et godt resultat. Derudover er der Tarteletto med Alfdan de Decker, der som lead-out man for Dupont faktisk blev nr. 3 sidste år, men uden støtte får det svært. Holdet har også Enzo Wouters , der også med lidt held kan lave et resultat. EvoPro har erfarne Michael van Staeyen, der efter skiftet til kontinentalniveau igen har kørt nogle udmærkede spurter, mens DSMs udviklingshold vil prøve med unge Marius Mayrhofer . BEAT vil formentlig køre for Jules Hesters, da løbet er for let for Piotr Havik, mens Canyon har Matthew Bostock, der kan begå sig fornuftigt. FDJs udviklingshold vil måske prøve med Rait Ärm, der har pæne resultater på 2.2-niveau. Metec har en hurtig man i Ramon van Bokhoven, mens de øvrige hold mangler en sprinter.

***** Tim Merlier

**** Gerben Thijssen, Timothy Dupont

*** Mark Cavendish, Simone Consonni, Szymon Sajnok, Pierre Barbier, Kristoffer Halvorsen

** Amaury Capiot, Eduard Grosu, Shane Archbold, Jannik Steimle, Attilio Viviani, Thomas Boudat, Luca Mozzato, Riccardo Minali, Emiel Vermeulen

* Reinardt van Rensburg, Alfdan de Decker, Jens Debusschere, Bert van Lerberghe, Enzo Wouters, Michael van Staeyen, Carlos Barbero, Andreas Stokbro, Emmanuel Morin, Jonas van Genechten, Florian Maitre, Arne Marit, Jordi Warlop, Marius Mayrhofer, Jules Hesters, Matthew Bostock, Rait Ärm, Ramon van Bokhoven

LIVESTREAM LØBET - SE FELTET.DKS EKSKLUSIVE DISCOVERY+ TILBUD
 

Danskerne

Andreas Stokbro er til start for Qhubeka, formentlig som lead-out man, men som nævnt ovenfor kan man ikke helt udelukke, at han får en chance. På samme hold skal Lasse Norman hjælpe i lead-outet. Tobias Lund Andresen gør debut for DSM, hvor han i spurten skal hjælper Marius Mayrhofer. Endelig stiller Riwal med Jesper Schultz og Rasmus Quaade, der på et hold uden sprinter vel skal vise sig frem i udbrud.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Fabio Jakobsens sejr fra 2020 i videoen tilknyttet denne artikel.