L\u00f8bene tjener det vigtige form\u00e5l, at de har v\u00e6ret en god chance for mindre ryttere p\u00e5 de store hold til at f\u00e5 en personlig chance, mens stjernerne er travlt besk\u00e6ftiget p\u00e5 WorldTour-scenen i Frankrig og Italien, samt helt essentiel forberedelse frem mod klassikerne for de mange franske, hollandske og belgiske prokontinentalhold, der kun for enkeltes vedkommende har adgang til de store etapel\u00f8b mod syd. Mens stjernerne s\u00e5ledes finpudser formen p\u00e5 stigninger i Sydeuropa, er det p\u00e5 de vindbl\u00e6ste belgiske veje, at man kan lure hvilke prokontinentalryttere, der m\u00e5ske kan levere en lille klassikeroverraskelse.<\/p>","
I mange \u00e5r var Driedaagse van West-Vlaanderen som et tre dage langt etapel\u00f8b det m\u00e5ske mest betydningsfulde i r\u00e6kken, men desv\u00e6rre har det lidt en krank sk\u00e6bne. F\u00f8rst m\u00e5tte det for et par \u00e5r siden reduceres til et endagsl\u00f8b, der dog p\u00e5 sin position om s\u00f8ndagen efter \u00e5bningsweekenden stadig havde st\u00e6rk deltagelse fra flere WordlTour-hold. Det var tillige en del af den nye belgiske l\u00f8bsserie, Napoleon Games Cycling Cup, der har samlet flere af disse 1.1-l\u00f8b i en serie, der fra nu har skiftet navn til Bingoal Cycling Cup.<\/p>","
Desv\u00e6rre kunne det ikke lade sig g\u00f8re at holde l\u00f8bet oven vande, og allerede i 2018 kom det frem, at det fra 2019 ikke l\u00e6ngere ville v\u00e6re at finde p\u00e5 kalenderen. Det efterlod imidlertid en perfekt plads i kalenderen for andre l\u00f8b, for mens WorldTour-holdene alle har travlt i disse dage, er de mindre hold p\u00e5 jagt efter l\u00f8bskilometer andetsteds.<\/p>","
Det var arrang\u00f8rerne af det relativt nye GP Jean-Pierre Monser\u00e9, der greb den chance. De skabte deres begivenhed i 2012 som et af de mange belgiske gadel\u00f8b, der ikke er en del af UCI-kalenderen, og som mange andre af den slags l\u00f8b tiltrak det mange af de belgiske topnavne, der ofte bruger disse l\u00f8b som god tr\u00e6ning i l\u00f8bsfri perioder. S\u00e5ledes gav det i de tidlige \u00e5r sejre til blandt andre Tom Van Asbroeck, Jurgen Roelandts og Lars Boom, men det kunne alligevel ikke tilfredsstille bagm\u00e6ndene, der havde st\u00f8rre planer.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Derfor blev løbet rykket op på UCI-kalenderen forud for 2017-sæsonen, men som et 1.2-løb måtte det som pris indse, at det var slut med at tiltrække de store navne. Målet har da også været at avancere i hierarkiet, og det skete forud for 2019-sæsonen, hvor man med oprykningen til 1.1-status sikrede, at der i hvert fald nu er mulighed for at invitere WorldTour-hold. Samtidig har man grebet muligheden for at overtage kalenderens ledige plads, og løbet er endda også blevet en del af Bingoal Cycling Cup, hvor det for andet årr er den indledende begivenhed, og dermed er der sikret tv-dækning.
Trods oprykningen kom løbet ikke lovende fra start. Sidste år lykkedes det således kun at få deltagelse af Lotto Soudal fra højeste niveau, og helt galt gik det, da løbet som følge af stormvejr måtte afblæses om morgenen. Det har dog ikke afholdt arrangørerne fra at prøve igen og det endda med en vis succes, da man denne gang har fået deltagelse fra begge de belgiske WorldTour-hold, Deceuninck-Quick Step og Lotto Soudal, selvom løbet stadig ikke har samme appel som forgængeren i Vestflandern, der trods alt havde en vis historie og også havde deltagelse af udenlandske storhold. De to belgiske hold ledsages af en meget lang liste af prokontinentalhold, der for manges vedkommende kommer i en skarp opstilling, og de vil alle være sultne efter at gribe chancen for at vinde et stort løb.
Sidste år blev løbet som sagt aflyst, og derfor skal vi tilbage til 2018 for at finde den seneste vinder. Dengang var det som sagt kun på 1.2-niveau, og feltet var derfor betydeligt svagere. Det udnyttede den ellers stagnerede hollandske sprinter André Looij til at spurtbesejre talentfulde Pierre Barbier samt veteranen Kenny Dehaes. Looij kører i dag i Asien og forsvarer ikke sin titel, og da Barbier kører Paris-Nice, og Dehaes har stoppet karrieren, skal der således findes et helt nyt podium denne gang.
Ruten
Løbet har ikke blot overtaget kalenderplaceringen fra Driedaagse van West-Vlaanderen, det er også et løb af samme type. Langt de fleste af disse belgiske 1.1-løb finder nemlig sted i det relativt flade Flandern, hvor de ofte afvikles på rundstrækninger nær en given værtsby. Her afsøger man mulighederne for at finde, hvad der kan opdrives af små bakker og brosten, men trangen til at benytte rundstrækninger betyder, at man slet ikke kan inkludere de sværhedsgrader, man finder i de flamske storløb. Derfor er de fleste belgiske 1.1-løb relativt flade affærer, hvor det først og fremmest er vejret i kombination med bakker og brosten, der måske kan sætte sprinterne ud af spillet.
Det gælder også for GP Jean-Pierre Monseré, der afvikles på en 196,8 km lang rute, som modsat sidste år afvikles helt og holdent på en 18,9 km lang rundstrækning omkring målbyen Roeselaere. Starten går dog i Hooglede, der ligger midtvejs på rundstrækningen, og første del af løbet består derfor i, at man kører den lille halve omgang mellem de to byer, inden man efter 7,8 km krydser stregen for første gang. Faktisk starter løbet lige i bunden af dagens hovedudfordringen, den brostensbelagte Gitsberg (500 m, 3,3%), men derefter er resten af åbningen flad. Efter første målpassage venter 10 hele omgange på rundstrækningen.
Rundstrækningen er relativt enkel. Først kører man mod sydvest ind gennem Roeselaeres flade centrum via et par sving, inden man i udkanten af byen krydser floden Mandel, og derefter følger en lang og flad vej mod nordvest, hvor man undervejs passerer gennem startbyen Hooglede, hvor der er en lille bakke (600 m, 3,2%), som passeres med 12,5 km til stregen. Kort efter når man det nordligste punkt, hvorfra man kører mod sydøst ned gennem fladlandet frem til Gitsberg (500 m, 3,3%), hvis sidste 300 m er på brosten. Fra toppen resterer bare 6,6 km, der efter en kort nedkørsel består af fladt terræn, der leder mod sydøst ned til Roeselaere. Finalen er meget kringlet, da der er sving med 4700 m, 3700 m, 3400 m, 3200 m, 2300 m, 2200 m og 1600 m til mål, inden man med 900 m til stregen skal lige igennem en rundkørsel.
Løbet byder i alt på 733 højdemeter.
I forhold til sidste år har man fjernet hele det indledende stykke ude i terrænet, hvor man skulle over flere pavéer og i stedet gjort det til et rent rundstrækningsløb.
Vejret
I et løb som dette er det altid vejret, der har nøglen til udfordringerne, og derfor vil vejrudsigten blive studeret nøje, ikke mindst efter sidste års aflysning. Heldigvis bliver betingelserne ikke lige så voldsomme denne gang, men hvis nogen havde håbet på en stille dag for sprinterne, kan de godt tro om. Søndag minder nemlig mere om efterår end forår. Det vil starte med let regn, som langsomt vil aftage, og mod slutningen vil solen kunne nå at kigge frem, mens temperaturen vil kravle op på 12 grader. Udfrodringen vil være den meget kraftige sydvestlige vind på ca. 30 km/t. Det burde give sidevind på stor set hele rundstrækningen, selvom det vil have mere karakter af sidemodvind på de sidste 4 km, herunder på opløbsstrækningen.
Favoritterne
Det kan godt være, at GP Monseré er en relativt ny sag og efter sidste års aflysning ikke har været afviklet med deltagelse af WorldTour-hold endnu, men ser man på løbets karakter, er der ikke meget nyt under solen. Løbet er et af den slags 1.1-løb, som findes til overflod, særligt i august og september, og som afvikles på rundstrækninger i det relativt flade Flandern. Selvom arrangørerne altid forsøger at finde de bakker, de kan, som det også gælder her med den lille Gitsberg-stigning, ender den slags løb meget ofte i en massespurt, medmindre vejret vil det anderledes.
Det ville det som bekendt sidste år - faktisk så meget, at løbet slet ikke kunne køres - og også i år synes vejrguderne at ville spille sprinterne et puds. I en tid, hvor Nordeuropa er ved at drukne og blæse væk, byder de velkommende med endnu en blæsende dag, hvor rytterne endda kan se frem til regn under det mest af løbet også.
I det hele taget er alt lagt til rette for et hårdt løb. En ting er den voldsomme styrke på 30 km/t, der er rigeligt til at knuse et felt, noget andet er retningen, der er næsten helt perfekt. Det ser ud til, at der vil være sidevind stort set hele vejen rundt, og selvom der naturligvis vil være lidt læ ind gennem byerne, skulle det være så åbent, at vinden har masser af plads. Med undtagelse af de korte læperioder ind gennem Hooglede og Roeselaere kunne det altså se ud til, at der venter næsten 200 km med næsten uafbrudt sidevind.
Det bør nok kunne skabe sit drama. Vi så allerede, hvordan vinden spillede en rolle i Le Samyn, Kuurne og Omloop, og her er vindstyrken endda endnu kraftigere. Lægger man dertil, at feltet er relativt svagt med stor niveauforskel mellem de tre WorldTour-hold og de ikke færre end 13 kontinentalhold, burde der kunne skabes en del spredning.
Noget kunne derfor tyde på, at vi får et rigtigt udskilningsløb, hvor særligt Deceuninck vil være toneangivende i at splitte feltet. Det betyder imidlertid også, at det ikke er helt så let at pege på favoritterne. Naturligvis er det oplagt, at holdbare sprintere altid vil have en fordel, da det meget vel kan ende i en spurt mellem de ryttere, der er tilbage, men pludselig kan man også vinde på ren råstyrke. Efter en hård dag i sidevinden er det altid muligt for enlige ryttere eller mindre grupper at køre væk, og er sammensætningen rigtig, kan de holde hele vejen. Mange vil måske huske sidste års Kampioenschap van Vlaanderen, der på mange måder kan minde om dette løb, og hvor vi så, at Jannik Steimle angreb fra en decimeret frontgruppe og kørte alene hjem.
Det gør det også til et uhyre åbent løb, hvor eneste sikre forudsætning er, at man skal være brølstærk for at kunne klare udskilningen. En god spurt er derefter altid at foretrække, men i et løb som dette kan sejre altså også opnås på ren råstyrke, hvis man samtidig har det held, der altid skal til for at time sit angreb rigtigt i en finale, der i en lille gruppe kan være svær at kontrollere.
Det gør det svært at pege på en entydig favorit, men naturligvis kan man ikke komme udenom, at Fabio Jakobsen må være manden, der skal slås. Det kan godt være, at Deceuninck får svært ved bare at køre det hele hjem til en massespurt, men Jakobsen kan også vinde efter et hårdt sidevindsløb. Han er nemlig slet ikke så uholdbar, som han senest viste det i Kuurne, og i sidste års Paris-Nice viste han stærke evner i sidevinden (manden er jo for pokker da hollænder!!!). Samtidig er han den suverænt hurtigste i et felt, der ikke tæller mange sprintere, og han bakkes op af det stærkeste hold. Det er klart, at omstændighederne kan forme sig anderledes, hvis det hele bliver taktisk, og Deceuninck spiller offensivt ud, som Steimle gjorde i omtalte Kampionenschap van Vlaanderen, og Kasper Asgreen gjorde i Kuurne, men sidder Jakobsen med hjem i den gruppe, de må være tilbage til sidst, er der ingen i dette felt, der slår ham.
Det er dog ikke stensikkert, at Deceuninck vil køre en eventuel spurt for Jakobsen. Holdet kommer nemlig også til start med Alvaro Hodeg, der kom meget frustreret ud af de sydamerikanske løb, hvor det ikke lykkedes ham at vinde én eneste af de mange massespurter, han kørte. Holdet kunne meget vel tænkes gerne at ville have colombianeren i gang, og vi har tidligere set Jakobsen køre for Hodeg i denne slags løb. Hodeg er slet ikke holdbar på bakker, men sidevind kan han godt finde ud af, og vi så i Le Samyn, at den form, han åbenlyst manglede tidligere, efterhånden er ved at være der, nu hvor styrtet sidste efterår er ved at komme på afstand. Der er ingen tvivl om, at han i en spurt bliver svær at slå, hvis Jakobsen, Jannik Steimle og Shane Archbold sætter ham op, og ellers er han også en perfekt mand for belgierne at bruge offensivt.
I det hele taget kan alle Deceuninck-rytterne dog vinde et sidevindsløb, hvor de vil sidde i overtal og kan angribe skift. Mest oplagt er det at pege på Jannik Steimle, der jo allerede én gang er kørt alene hjem i efter sidevindsløb som dette, og som også er så hurtig, at han kan slå de fleste på stregen. Det samme kan Shane Archbold, der viste fornem form med sin flotte sejr ved de newzealandske mesterskaber, og han er derfor ligeledes en god mand at spille ud. De to sidste ryttere, Ian Garrison og Stijn Steels, er begge brølstærke, men de skal formentlig alene hjem for at vinde, selvom Steels under de rette omstændigheder godt kan afslutte.
Circus står i samme situation i den forstand, at de har to sprintere. Egentlig var det vist planen, at Danny van Poppel og Timothy Dupont skulle køre separate programmer, men her er de til start sammen. Udgangspunktet er angiveligt, at Van Poppel er førstesprinter, men hollænderen har i sæsonstarten været lige så svingende, som han plejer. En fin 4. plads i Almeria viser dog, at han stadig må regnes som den største trussel mod Deceuninck i en spurt, særligt da han normalt også er meget holdbar. Dupont er imidlertid næststørste udfordrer til det belgiske storhold og langt mere stabil end Van Poppel. Han har virket formsvag i sæsonstarten, men gjorde det godt i Le Samyn og er et langt mere sikkert kort end den ustabile hollænder. Endelig kan holdets lead-out man, Boy van Poppel, komme i spil i et sidevindsløb, da han viste sine evner i den discipliner i Omloop.
Bora blev først i sidste øjeblik en del af feltet, og da deres sprintere kører i Frankrig, har de ikke det stærkeste mandskab. Et hårdt sidevindsløb er dog perfekt for Daniel Oss, der måske er feltets stærkeste rytter. Samtidig er han ganske hurtig, for selvom han ikke længere kører massespurter, har han utallige top 10-placeringer fra spurter tidligere i sin karriere. Italieneren er i hvert fald en mand, man skal holde sig til, når det hele splitter, og når der angribes i finalen. Sidevinden bringer også brølstærke Marcus Burghardt i spil, men han skal alene hjem for at vinde. Man kan også håbe, at den fallerede Oscar Gatto kan vise lidt af fordums styrke. Med sin spurt er han i hvert fald en mand, man med fordel kan sende i offensiven. Endelig kan Patrick Gamper faktisk også afslutte, men det vil stadig være usandsynligt, hvis han vinder.
Arkea skulle have stillet med Nacer Bouhanni og Dan McLay, men efter Tirreno-aflysningen er de sendt til Paris-Nice i stedet. Det åbner til gengæld døren for Christophe Noppe, der viste fin form i Omloop, indtil uheld satte ham ud af spillet. Han burde kunne klare vinden og er utvivlsomt en af de hurtigste i dette felt. Endnu hurtigere er Bram Welten, og selvom han er tung på bakkerne, burde han være ganske glimrende i sidevinden. Til gengæld er det første løb for Benjamin Declercq efter en skadepause, og derfor skal vi næppe forvente noget fra den kant.
Normalt skal man regne Boris Vallee som en tung sprinter, men han viste overraskende god form med sin flotte kørsel i Kuurne. Klatre kan han ikke, men sidevind burde han kunne finde ud af. Som sprinter har han sjældent fået mange muligheder, men når han får dem, har han ofte gjort det godt. Han ligner derfor et godt bud på et topresultat. Bingoal har dog også en alternativ sprinter i Lionel Taminiaux, der også har en vis robusthed, samt Aksel Nommela , der dog synes at være gået i stå. Til gengæld synes det halvhurtige Dimitri Peyskens og Kevin Ista at være formsvage.
Lotto kommer også til dette løb med en svag trup, men de er dog blevet markant styrket af at have hentet Nikolas Maes ind. Belgieren kører stort set kun som hjælper, men han har flere fine placeringer i disse mindre belgiske løb. Han er nemlig både stærk i sidevinden og ganske hurtig, og han er derfor en mand, der kan køre væk i en gruppe efter et hårdt løb. Også Stefano Oldani er en mand, der kan afslutte, og endelig er Brent van Moer og til dels også Brian van Goethem stærke nok til at køre finale, selvom deres manglende spurt gør det svært at vinde.
Sport Vlaanderen møder med et relativt svagt hold, men de har den meget spændende Kenneth van Rooy, der gjorde det så flot i Tyrkiet forleden. Siden har han desværre misset de første belgiske løb grundet sygdom. Det har helt sikkert kostet på formen, men normalt er han hurtig efter en hård dag. Holdet har også den mere klassiske sprinter Sasha Weemaes , men han overlever næppe i sidevinden.
Riwal ville have elsket at have Arvid de Kleijn med til dette løb, men må nu satse på August Jensen i en spurt. Det er heller ikke nødvendigvis noget dårligt alternativ, da nordmanden efter nogle svære kom ganske fint i gang i Saudi Tour, og efter en hård dag er han stadig ganske hurtig. Holdet kan også håbe, at Sondre Holst Enger vågner op til dåd, men sæsonstarten giver ikke meget grundlag for optimisme. Bliver det et hårdt sidevindsløb, er halvhurtige Martijn Budding heller ikke et ringe kort, og han er sikkert opsat, efter at uheld satte ham ud af spillet i Le Samyn. Endnu bedre i et sidevindsløb er brølstærke Piotr Havik¸ men hollænderen er grundet helbredsproblemer slet ikke kommet i gang endnu.
B&B kommer med Jonas van Genechten, der på papiret ligner en af feltets hurtigste og en stærk kandidat til en spurtafgørelse. Desværre har han været uhyre formsvag siden sine skadesproblemer sidste år, og han ligner ikke en reel kandidat. I stedet skal man se i retning af hurtige Jeremy Lecrocq, der efter et svært 2019 kørte flot i Langkawi, hvor han viste lidt af sin gamle hurtighed, samt hurtige Luca Mozzato, der viste flot kørsel med angreb i finalen af Le Samyn. Brølstærke Johan Le Bon viste efter sine mange skader livstegn med sejren i Malaysia, men han er desværre en mand, de skal alene hjem for at vinde. Erfarne Kris Boeckmans er en skygge af sig selv, men på dette niveay kan han godt levere et resultat.
På kontinentalholdene er det Emiel Vermeulen, der skiller sig ud. Belgieren viste forrygende form med en 5. plads i den knaldhårde spurt på 2. etape i Besseges, men desværre har han ikke gennemført et løb siden da og måtte udgå af Le Samyn. Derfor er hans form ukendt, men han er en af de hurtigste i dette felt. Som alternativ har Roubaix-mandskabet den hurtige Jeremy Leveau samt Pierre Idjouadienne, der er ganske holdbar og kan spurte i en mindre gruppe. Det kan formstærke Matthias de Witte også, men han er nok ikke helt hurtig nok til at vinde.
Derudover må man fremhæve Coops Trond Trondsen, der er en holdbar og ganske hurtig sprinter, samt danske Louis Bendixen , der flere gange i 2019 viste sig ganske hurtig. Hos Tarteletto har vi den tidligere Lotto-sprinter Enzo Wouters , der er kommet stærkt fra land med en sejr og en 2. plads i mindre belgiske løb, samt Michael van Staeyen, der vil være plan B i en spurt. Bike Aid har sprinteren Lucas Carstensen, der imponerede ganske meget i Saudi Tour, og den halvhurtige Aaron Grosser, mens Canyon har den meget lovende Rory Townsend¸ der burde hurtig i et sidevindsløb, samt den knap så holdbare sprinter Jacob Hennessy og Jacob Scott, der ikke er hurtig, men i storform. Det er deres holdkammerat Jerome Baugnies il gengæld slet ikke.
Wouter Wippert er til start for EvoPro, men kender vi ham ret, er han ikke i form overhovedet til sin sæsondebut, mens det på CCCs udviklingshold er værd at holde øje med Stanislaw Aniolkowski, der dog også gør sæsondebut. Metec stiller med Jason van Dalen, der også kan afslutte, og hurtige Marijn van den Berg, mens A Bloc har Adriaan Jansen¸ der viste god form i Zwolle i weekenden, og Ivar Slik er også en rytter, der kan køre et hårdt sidevindsløb.
BEMÆRK: I lyset af aflysningen af de italienske løb er arrangørerne i forhandlinger med flere WorldTour-hold om deltagelse. Torsdag fik Bora en plads, og der kan komme flere hold til i løbet af fredag og lørdag, hvor trupperne også kan blive justeret for at give plads til ryttere, der skulle have kørt i Italien. Optakten vil blive opdateret.
OPDATERING 1: Van Poppel-brødrene er blevet udtaget til Paris-Nice, som Circus i sidste øjeblik har fået wildcard til. De deltager såleder ikke.
OPDATERING 2: Deceuninck har udtaget Florian Senechal som 7. og sidste mand. Han må være deres bedste bud på en mand, der kan køre væk og vinde et løb, der ikke ender i en massespurt.
OPDATERING 3: Arkea har udtaget Thomas Boudat, der må antages at være førstesprinter, men som nok ikke har samme styrke i sidevinden som Noppe, der må være plan B. Derudover har de hentet Kevin Ledanois ind, og han kan spilles ud i et sidevindsræs. Le Bon stiller ikke til start, men erstattes af Bert de Backer, der virker formsvag, men ellers burde være god i et sidevindsløb. Circus har udtaget Alfdan de Decker som lead-out man for Dupont samt Loic Vliegen, der kan komme i spil, hvis det splittes til atomer. Riwal er uden Enger.
***** Fabio Jakobsen
**** Alvaro Hodeg, Timothy Dupont
*** Florian Senechal, Daniel Oss, Jannik Steimle, Shane Archbold, Thomas Boudat
** Christophe Noppe, Boris Vallee, Bram Welten, Lionel Taminiaux, Emiel Vermeulen, Nikolas Maes, Kenneth van Rooy, August Jensen, Jeremy Lecroq, Stijn Steels, Oscar Gatto, Marcus Burghardt, Stefano Oldani, Trond Trondsen
* Luca Mozzato, Stanislaw Aniolkowski, Enzo Wouters, Alfdan de Decker, Kris Boeckmans, Michael van Staeyen, Rory Townsend, Jeremy Leveau, Aksel Nommela, Martijn Budding, Loic Vliegen, Jacob Hennessy, Wouter Wippert, Sasha Weemaes, Kevin Ledanois, Ian Garrison, Brent van Moer, Patrick Gamper, Pierre Idjouadienne, Jonas van Genechten, Dimitri Peyskens, Louis Bendixen
Danskerne
Rasmus Byriel Iversen er til start for et svagt Lotto-hold, der ikke har en udpræget kaptajn, og danskeren kan måske få lov at vise sig frem i udbrud. Louis Bendixen er med hos Coop, hvor holdet forventes at køre for sprinteren Trond Trondsen, men hvor hurtige Bendixen kunne ligne en plan B. Hos Riwal ventes Tobias Mørch Kongstad, Torkil Veyhe og Jesper Schultz at skulle køre for August Jensen eller Sondre Holst Enger i en spurt, mens Martijn Budding også kan være kandidat i et hårdere løb.