Optakt: GP Industria & Artigianato 2023

Løbets rolle og historie

Italien har i mange år været kendt for sin imponerende kalender af endagsløb, men det seneste årti har tæret på den flotte løbsserie. Mange af løbene er forsvundet, og selvom enkelte har haft held til at vende tilbage, er kalenderen slet ikke, hvad den var i sin storhedstid.

Et af de mange løb, der led en krank skæbne, er GP Industria & Artigianato, der afvikles i byen Larciano. Efter skabelsen i 1977 blev det afviklet hvert eneste år, indtil arrangørerne i 2015 måtte kaste håndklædet i ringen og aflyse begivenheden. Heldigvis har de siden haft held til at bryde den kedelige tendens, og i 2016 genopstod løbet, endda i et langt stærkere format, hvor man havde samlet det stærkeste felt i mange år.

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

Optakt: Fleche Wallonne

Løbet blev faktisk allerede skabt under navnet Circuito di Larciano i 1967, hvor det opstod som en serie af gadeløb. I 1977 fik det sit nuværende navn, inden det i 1979 blev til et endagsløb. Straks fra start blev det en ganske prestigiøs begivenhed, der i de tidlige år blev vundet af navne som Frano Bitossi, Roger De Vlaeminck, Felice Gimondi og Francesco Moser, og man havde en vis Eddy Merckx på podiet, inden det blev til et endagsløb. Som så mange andre italienske endagsløb nød det aldrig den store internationale appel, og italienerne har domineret uafbrudt siden starten. Det har imidlertid som regel tiltrukket de bedste italienske klassikerryttere og er således i de senere år vundet af navne som Danilo Di Luca, Davide Rebellin, Damiano Cunego, Vincenzo Nibali og Filippo Pozzato.

Som så mange andre italienske endagsløb begyndte det i dette årtusinde gradvist at tabe status, og cykelsportens globalisering samt den økonomiske krise betød, at det i stigende grad blev svært at tiltrække udenlandske hold. Det blev ikke hjulpet af en usikker kalenderplacering. Indtil 2014 blev løbet betragtet som vigtig forberedelse til Giroen, og det blev i et par år afholdt sammen med Giro della Toscana i en weekend i april. I de år tiltrak man sig som regel et fint felt, og rollen som forberedelse til en grand tour gjorde det til et svært løb.

I 2014 blev løbet flyttet til juli og blev dermed afholdt under Tour de France. Det gav herved ryttere, der ikke var i Frankrig, en mulighed for at få løbskilometer i benene på en tid, hvor der ikke sker meget andet i den professionelle cykelverden, men det fik stort set ingen opmærksomhed. Derfor kom det ikke som en stor overraskelse, at løbet blev aflyst i 2015.

Annonce

Heldigvis er det lykkedes arrangørerne at genetablere begivenheden, da man traf den kloge beslutning at flytte det til marts. Efter Roma Maximas forsvinden for et par år siden var der en ledig plads søndagen efter Strade Bianche. I 2016 blev den 39. udgave afviklet i netop det tomrum, og det tog stjernerne godt imod. På denne tid af året leder mange ryttere efter muligheder for at forberede sig til større mål, og ved at slå pjalterne sammen med Strade Bianche, der i forvejen tiltrækker et fantastisk felt, kunne man i flere år tilbyde en weekend med to solide endagsløb som forberedelse til den følgende uges Tirreno-Adriatico. I 2021 blev Trofeo Laigueglia endda også flyttet til onsdagen forinden, og dermed havde man nu en solid italiensk løbsuge med tre relativt kuperede løb.

Blandt deltagerne i 2016 var Vincenzo Nibali, Rigoberto Uran, Diego Ulissi, Simon Gerrans, Adam Yates, Davide Formolo og Esteban Chaves, og feltet var således meget mere internationalt, end det tidligere havde været. Strade Bianches nye status som WorldTour-løb skadede bestemt ikke muligheden for at tiltrække internationale navne, og i 2017 havde man et felt, der havde hele syv af de 18 WorldTour-hold til start. Det var også tilfældet i 2018 og i 2019, men efter at løbet blev coronaaflyst i 2020, overgik det sig i 2021. De mange aflysninger i februar samt flytningen af Laigueglia var en sandsynlig forklaring på, at vi fandt hele ni af topholdene i et felt, der talte store stjerner som Mikel Landa, Vincenzo Nibali, Alejandro Valverde, Bauke Mollema, Simon Yates og Nairo Quintana samt yngre kometer som Andrea Bagioli, James Knox, Giulio Ciccone, Ethan Hayter, Matej Mohoric og Mauri Vansevenant.

Desværre tabte arrangørerne en magtkamp med Giro-arrangørerne fra RCS, da sidstnævnte i 2022 besluttede sig for at starte Tirreno-Adriatico allerede om mandagen. Det gjorde det helt umuligt at have endagsløb både lørdag og søndag, og derfor vil løbet fremover blive afviklet på den langt mindre attraktive plads om søndagen efter Coppi e Bartali. Herved kan man ganske vist fungere som en slags revancheopgør efter et etapeløb, der i de senere år endda har tiltrukket et fremragende felt. Desværre foregår der også løb i både Spanien og Belgien i samme uge, og for mange hold er kombinationen med Coppi e Bartali åbenbart for hård kost. I hvert fald var det i 2022 slet ikke alle WorldTour-holdene, der fortsatte videre til løbet i Larciano, hvor man blot havde fire af de bedste hold til start og slet ikke de samme stjerner som i tidligere udgaver. Det er ikke blevet meget bedre i 2023, hvor man må nøjes med fem hold fra den bedste række.

Løbet er et helt typisk italiensk endagsløb, idet det inkluderer en hård rundstrækning med en svær stigning tæt på en flad finale. Dermed er det endnu en begivenhed, der er som skabt til ardennerspecialister, som kan angribe på den sidste stigning eller bruge deres gode spurt til at vinde i en lille gruppe - nøjagtig som det er tilfældet i de fleste løb på den italienske kalender.

Sådan var det også i sidste års udgave, hvor det på sidste stigning regnede med angreb, men på toppen havde Marc Hirschi og Nicolas Edet et beskedent forspring på 5 sekunder. Det var slet ikke nok, og på nedkørslen samlede en gruppe på 14 mand, der spurtede om sejren. Her kunne Diego Ulissi køre først over stregen til sæsonens første sejr, da han var hurtigste mand foran Alessandro Fedeli og Xandro Meurisse. Ulissi vender i år tilbage for at forsvare titlen, og han vil igen være oppe mod Fedeli, men da Alpecin denne gang skipper løbet, skal de denne gang ikke slås mod Meurisse, der i stedet kører i Catalonien.

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Ruten

Som sagt er løbet et typisk italiensk endagsløb med en hovedsageligt flad første del og en vanskelig rundstrækning mod slutningen, hvor der venter en svær stigning samt en nedkørsel til en flad finale. Stigningen har imidlertid været sværere og er kommet tættere på mål, end den typisk gør i de fleste andre løb, og det har betydet, at GP Industria har været en anelse mere selektivt og mindre skabt til stærke sprintere end mange af de øvrige løb på den italienske kalender. Der har således været tale om et løb, hvor ardennerspecialister og klatrere har haft en langt bedre chance for at gøre en forskel, og det har været afspejlet i fem af de seneste udgaver, der er blevet vundet af folk som Mauri Vansevenant, Maximilian Schachmann, Simon Clarke og Adam Yates (to gange).

Formatet er blevet ændret lidt fra år til år, men nøgleudfordringen har altid været San Baronto-stigningen. En ny rute blev introduceret i 2014, og arrangørerne var så tilfredse med det det nye set-up, at man har genbrugt den i alle årene efter aflysningen i 2015 indtil 2021. Den bestod af først en flad og rundstrækning og siden en kuperet rundstrækning. I 2021 forkortede man den flade rundstrækning mod til gengæld at køre færre omgange på den, men den vigtige, kuperede rundstrækning var uforandret. Eneste effekt af ændringen var således, at løbet ”mistede” 5,8 flade kilometer først på ruten. Det format genbrugtes i 2022.

I år får løbet imidlertid sin første større overhaling siden 2014. Formatet er det samme, og den indledende, flade rundstrækning genbruges også i uændret format, men den kuperede rundstrækning er helt ny. Væk er San Baronto, og i stedet har man en langt fladere rundstrækning, der kun byder på den noget kortere Fornello-stigning, som endda også har top 13,9 km fra mål, mens San Baronto havde top bare 5,9 km fra stregen. Det samlede antal højdemeter falder også med ca. 200 i det, der må betegnes som en lettere udgave af løbet.

Det nu 199,8 km lange løb både starter og slutter i Larciano og kan inddeles i to dele. Først skal rytterne køre seks omgange på den nye 13,9 km lange rundstrækning i området syd for byen - en rundstrækning, der altså blev introduceret i 2021, hvor man forkortede den forrige. Her er terrænet helt fladt, de tekniske udfordringer er begrænsede, og der er stort set ingen klatring overhovedet, når rytterne snor sig i hovedsageligt nordvestlige og sydøstlige

Annonce

Anden halvdel af løbet er meget hårdere, da rytterne nu bevæger sig ind i bakkerne nordøst for byen, men det sker altså fra i år på en helt ny rundstrækning med en helt ny stigning. Den nye rundstrækning er med sine 29,1 km en anelse længere end den gamle, og det er faktisk bare en forlænget udgave af den flade rundstrækning. Den indledes med, at man kører mod først nordvest og siden sydøst på den første del af den flade runde. Faktisk kører man næsten hele vejen rundt, men når man er nået Larcianos naboby Lamporecchio kører man videre mod sydøst ind i bakkerne.

Umiddelbart herefter kører man mod øst op ad Fornello (2,7 km, 6,4%), der skal deles i flere dele. De første 500 m stiger med 6,7%, men derefter følger en kilometer med bare 3-4%, inden den tager fat igen med først 500 m med 6,2% og til slut 700 m med 10,4%, så den sidste kilometer i alt stiger med 9,1%.

Toppen kommer sidste gang med 13,9 km til mål, og herfra går det mod syd ad en teknisk nedkørsel ned til byen Vinci, der nås med 9,3 km igen. Herfra er det stort set helt fladt, når man kører ned til det sydligste punkt og derefter ad lige veje mod nordvest tilbage til den flade rundstrækning og byen Lamporecchio, hvor man kører den sidste del af den flade rundstrækning, som man skippede i første omgang. Det sidste sving kommer med 1,8 km, og derfra bugter vejen sig kun ganske let, idet den sidste kilometer stiger let med 1,1% i snit.

Løbet byder på i alt 1985 højdemeter mod 2207 højdemeter på den rute, der blev benyttet i 2021 og 2022.

Annonce

Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter nogle solrige dage i Coppi e Bartali er det slut med det gode vejr. Søndagen bliver overskyet med kun lidt sol mod slutningen og en temperatur på 16 grader, og samtidig vil der være en bygerisiko på 10-50%, men der er en sandsynlighed for, at den vokser til endnu mere mod slutningen. Det vil også være meget blæsende med en frisk vind (23-26 km/t) fra vestsydvest. Det giver på den flade rundstrækning primært med- og modvind med to korte stykker med sidevind. På finalerundstrækningen vil der være medvind på stigningen og sidevind på nedkørslen, inden man får sidemodvind i fladlandet, herunder på opløbsstrækningen.

Annonce

Favoritterne

Nu havde vi lige lært løbet at kende. Syv gange i træk benyttede man praktisk talt samme rute, men det er altså slut nu. Formatet er ganske vist det samme med den flade indledende rundstrækning og en afsluttende rundstrækning med en stigning, en nedkørsel og en flad finale, men det er klart, at det forandrer alt, at vi taler om en helt ny stigning.

På den gamle rute stillede man relativt store, men ikke skræmmende krav til klatreevnerne, for vi har haft folk som Ramunas Navardauskas, Jerome Baugnies, Marco Canola, German Nicolas Tivani, Sean De Bie, Paolo Toto og Andrea Vendrame med fremme, og heller ikke den nye rute synes at kræve, at man er en bjergged. Faktisk er kravene til klatreevnerne mindre. Den nye stigning er stejlere end den gamle, der kun havde et relativt kort stejlt stykke. Desværre for alle, der vil have et hårdt løb, kommer de stejle dele på den nye stigning også i to hug. Der er reelt tale om to kortere stigninger på først 500 m og siden 1200 m. Det er ikke voldsomt meget, selvom sidste del er stejl. Den gamle stigning kom også meget tæt på mål med næsten kun nedkørsel efter toppen. Nu er der et langt, fladt stykke på ca. 10 km, hvor de i år endda vil være en ganske kraftig modvind. Det taler for, at vi vil få en spurt i en større gruppe, end vi har været vant til.

Netop vinden kan faktisk være et tema. Den er så kraftig, at man ikke helt kan afvise sidevindskørsel, men det vil undre mig. Dels synes retningen aldrig at være rigtig, og dels er det bare meget sjældent med åbent terræn og sidevindskørsel i Italien. Jeg regner ikke sidevinden som en faktor, men det vil være afgørende, at vi har medvind på stigningen. Det vil gøre løbet hårdere og dermed give et mindre felt. Til gengæld bliver det også sværere at holde hjem efter et angreb, når der vil være modvind til sidst.

Grundlæggende er der vel stadig tre sandsynlige scenarier i dette løb: det mest sandsynlige er en spurt i en større gruppe end på den gamle rute, men det kan også lade sig gøre for de bedste at køre væk, hvorefter det kan blive afgjort i en spurt eller i det taktiske spil i den flade finale, hvor modvinden dog taler for en spurt. Endelig kan det måske åbnes tidligt, for i et felt med få stærke hold, kan en gruppe holde, hvis de rette hold alle er med.

Uno-X afslører vilde WorldTour-planer

Igen år har kalenderændringen betydet en markant svækkelse af feltet, og fra de ni i 2021 er vi igen i år nede på bare fire WorldTour-hold. Til gengæld har vi en meget bedre ide om formen, da de fleste hold bruger stort set samme trup, som var til start i Coppi e Bartali, hvis terræn minder meget om det, vi finder i dette løb. Man kan dog ærgre sig over, at de fleste af de store hold, som deltog i det uhyre stærkt besatte etapeløb, har fundet det for voldsomt at køre en ekstra dag. De erstattes af en række ProTeams og kontinentalhold, som ikke var til start i ugens første løb.

Annonce

Det svagere felt betyder, at det burde blive en mindre gruppe, end man kunne have tænkt sig, og det øger som sagt chancen for en taktisk afgørelse, hvor en gruppe kører væk på en af de tidligere omgange. Meget vil afhænge af, hvad det meget stærke hold fra UAE vil. De vil helt sikkert forsøge at gøre det knaldhårdt, men vil de bare spurte med Diego Ulissi, eller vil de også angribe med deres mange stærke folk? Jeg tror på det sidste, og det skaber åbninger for overraskelser, men mest sandsynligt er det med en spurt. Også EF vil formentlig hjælpe dem med at gøre det hårdt, og de vil helt sikkert angribe tidligt med deres mange folk.

Jeg vælger at tro, at Diego Ulissi kan forsvare sin titel, men det bliver vanskeligere på denne rute. Han risikerer med nogen sandsynlighed at skulle spurte med tungere folk, men i det mindste har UAE givet ham et klassehold til at skabe det hårde løb, han skal bruge. Han er slet ikke så hurtig som tidligere, men han har senest vundet en flot spurt i Oman og sidste år også i Limousin. Han vil tillige have Felix Grossschartner til at køre lead-out, og jeg tror på, at det er nok til, at han i et let stigende opløb, der passer ham, kan vinde igen trods de udfordringer, ruten giver ham.

Som sagt er UAE det stærkeste hold, og de har flere muligheder. Særligt Felix Grossschartner er oplagt at spille tidligt ud, fordi han også er hurtig nok til at gøre det færdigt. Det samme er naturligvis Marc Hirschi, som de også kunne spurte med, men dette er det første løb siden styrtet i Algarve. Der er ingen tvivl om, at de spurter med Ulissi, men er han længere fremme end ventet, kan han spilles tidligt ud. Det kan også Davide Formolo, der er i form, men han kan få svært ved at gøre det færdigt.

Jeg tror, at den værste rival er Walter Calzoni. Kometen imponerede igen i Coppi e Bartali, hvor han bekræftede, at han er blandt de hurtigste i dette felt. Han manglede dog desværre også lidt fart i forhold til de hurtigste, og det gør han nok også i forhold til Ulissi. Han har dog formentlig et meget stærkt tog med sidste års toer, Alessandro Fedeli, og Gianluca Brambilla. Begge er gode bud på tidlige angreb, da de også kan spurte, men hvor Brambilla er i form, har Fedeli skuffet fælt i år.

Bolton har en meget stor chance for at tage en stor sejr. Mark Stewart havde lidt svingende holdbarhed i Coppi e Bartali, men har han de ben, han havde på kongeetapen, kommer han med hjem her. Med den spurtstyrke, han har vist både i Alfredo-løbet og i denne uge, har han en reel chance for at vinde, selvom han vil være helt alene.

Annonce

Bliver det for hårdt for Filippo Fiorelli? Jeg tror det, når UAE og EF går til stålet, men han har i den grad fundet formen. Det så vi i Alfredo-løbet, og han har også netop næsten vundet i Slovenien. Han har for vane at skuffe i sine spurter, men han bør være den vel nok hurtigste, hvis han overlever. Derudover har Bardiani Alessandro Tonelli til et tidligt angreb, mens det nok bliver for hårdt for formsvage Henok Mulubrhan og Filippo Magli, mens klatreren Alex Tolio ikke kan spurte.

Trek kommer med Natnael Tesfatsion. Han vil savne den gamle rute, for nu frygter jeg, at det bliver for let. Vi har også i Coppi e Bartali set, at han mangler den sidste fart, og jeg tror, at han får svært ved at slå Ulissi. Kommer han væk i den rette gruppe, er han imidlertid livsfarlig. Her har holdet også to gode bud i Tony Gallopin og Mathias Vacek, der begge kan spurte og nok burde kunne være med på denne stigning

EF kommer til løbet med et meget formstærkt hold efter succesen i Coppi e Bartali, men de er uden deres hurtige Sean Quinn. Nu skal de formentlig spurte med formstærke James Shaw, der ikke er langsom, men får svært ved at slå de hurtigste. Skal han vinde, skal han nok afsted i en mindre gruppe. Her har de også de formstærke Ben Healy, der godt kan spurte, hvis modstanden er den rette, samt Mark Padun, der er langsom, samt Stefan De Bod , hvis han har fundet benene efter kollapset i Coppi e Bartali.

Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold

Bingoal har Remy Mertz , der passer godt til dette løb. Han er i hvert fald hurtig nok til at køre med om sejren, men han kan få svært ved at overleve. Han skuffede nemlig i sidste uge, men har han de ben, han havde på 2. etape og i Alfredo-løbet, kan han sagtens komme i spil på denne rute. Det bør Marco Tizza også kunne, men han var meget formsvag i Coppi e Bartali. Den mest holdbare af de hurtige er Lennert Teugels , men han er også den langsomste. Endelig har de Floris De Tier, der er i form, og fredagens sejrherre, Alexis Guerin, der kan angribe tidligt.

Da Alexandr Riabushenko i dag er alt for tung, og Igor Chzhan er uden form, har Astana kun Christian Scaroni som kandidat. Det er et godt løb for ham, da han har formen og evnerne til at overleve bakken og er hurtig nok til top 10. Skal han vinde, skal han dog nok afsted i en mindre gruppe med de rette folk.

Annonce

Kan man tro på Valerio Conti ? Næppe. Han var dog med de bedste på stigningen i Alfredo-løbet, indtil han styrtede, og det gik også hæderligt i Coppi e Bartali, indtil han blev syg. Sygdommen har næppe hjulpet, men overlever han, kan han spurte pænt. Til gengæld har Nicolas Tivani slet ikke vist de gode klatreben, han ellers før har haft i dette løb

Det er svært at tro på Eolo. De bør få Fernando Tercero, Davide Piganzoli og Alex Martin med hjem, men de er slet ikke hurtige. Novo Nordisk får ingen med hjem på denne rute, der bør være for hård også for Matias Kopecky. På kontinentalholdene skal vi holde øje med Sergio Meris, der blev nr. 5 i Alfredo-løbet. Derudover er der næppe hurtige folk, der overlever, men vi kan forvente, at Thomas Pesenti, Riccardo Ciuccarelli og Alessandro Monaco kan sidde med hjem.

***** Diego Ulissi

**** Walter Calzoni, Mark Stewart

*** Filippo Fiorelli, Natnael Tesfatsion, James Shaw, Felix Grossschartner, Gianluca Brambilla

** Marc Hirschi, Mathias Vacek, Tony Gallopin, Ben Healy, Remy Mertz, Christian Scaroni, Marco Tizza, Davide Formolo, Mark Padun, Lennert Teugels, Alessandro Fedeli, Valerio Conti, Sergio Meris

* Stefan De Bod, Alessandro Tonelli, Floris De Tier, Alexis Guerin, Fernando Tercero, Davide Piganzoli, Alex Martin, Alessandro Monaco, Thomas Pesenti, Nicolas Tivani, Alex Tolio, Henok Mulubrhan, Riccardo Ciuccarelli

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Diego Ulissis sejr fra 2022, Mauri Vansevenants sejr fra 2021, Maximilian Schachmanns sejr fra 2019, Matej Mohorics sejr fra 2018, Adam Yates’ sejre fra 2017 og 2014 samt Simon Clarkes sejr fra 2016.

Annonce

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER