Løbets rolle og historie

I denne weekend har alle cykelfans blikket stift rettet mod VM, men der er andre vigtige løb andre steder i Europa. I Frankrig befinder de lokale ryttere sig således midt i en af årets vigtigste perioder. Coupe de France-serien er for de franske hold et stort mål, og i disse uger skal det hele afgøres.

Mange af løbene afvikles i foråret, hvor det traditionelt specielt er i april, at der er mange begivenheder med værdifulde point på spil. Den næsttravleste måned er imidlertid september, hvor de afgørende slag vinder sted.

Efter sommerpausen kom series i gang igen med La Polynormande i sugust, og efter yderligere en måneds pause når serien nu sit klimaks. For et par uger siden fandt det største løb, GP de Fourmies, sted, og for en uge siden gav Tour du Doubs klatrerne en sjælden chance for at tage en sejr. I denne weekend er GP d’Isbergues series næstsidste begivenhed, og til slut afgøres det hele af Tour de Vendeee den 6. oktober.

Læs også

Vingegaard udskrevet fra spansk hospital

Som mange andre Coupe de France-løb er GP d’Isbergues en relativt gammel begivenhed og blev første gang afviklet i 1945 i Pont-a-Balque. Siden dengang er det blevet afviklet hvert eneste år. Det etableredes hurtigt som et stort løb på den franske kalender, hvilket afspejles i vinderlisten, der tæller nogle af sportens største navne. Jan Janssen, Joop Zootemelk, Sean Kelly, Adri van der Poel, Phil Anderson, Jacky Durand og Peter Van Petegem er nogle af legenderne, der har stået øverst på podiet i et løb, der har en af de mest internationale sejrslister for noget fransk løb. Specielt belgierne har været dominerende i et løb, hvor de lokale ryttere har haft det svært. Det har været et 1.1-løb på UCI-kalenderen, siden det nuværende system indførtes i 2005, og blev en del af Coupe de France, da series blev skabt i 1992.

Grand Prix d’Isbergues afvikles i et af de fladeste områder af Frankrig, og selvom arrangørerne har forsøgt at finde et par stigninger i regionen, har det traditionelt været en sag for sprinterne. Faktisk er fem af de seneste syv udgaver blevet vundet af sprintere i form af John Degenkolb (2012), Arnaud Demare (2013, 2014), Nacer Bouhanni (2015) og Kristoffer Halvorsen (2016). I den forstand kommer det på et perfekt tidspunkt at sæsonen, hvor det vælter med relativt flade sprinterløb i Belgien. Sidste år var der et lille opbrud i kalenderen, som betød, at det blev skilt fra sine vanlige ”partnere”, men nu er det tilbage som sidste løb i en serie på tre fladbaneløb på tre dage startende med fredagens Kampioenschap van Vlaanderen og lørdagens Primus Classic. Derved har sprinterne adskillige chancer for at drage fordel af deres gode form sidst på sæsonen, hvor det hele kulminerer med Paris-Tours i oktober. Samtidig har GP d’Isbergues ofte været den sidste test for de franske sprintere forud for VM, hvilket dog i lyset af den relativt kuperede rute ikke vil være tilfældet i 2018.

I 2016 var feltet usædvanligt svagt, da Eneco Tour startede dagen efter. I 2017 og 2018 har løbet imidlertid fået et gevaldigt boost, og det gjaldt særligt sidste år, hvor sprinterne i kraft af VM-rutens beskaffenhed har disse mindre semiklassikere som efterårets mål. Derfor kunne man for 12 måneder siden præsentere et fremragende felt med hele 7 WorldTour-hold, hvilket er helt uhørt for et Coupe de France-løb, samt stjerner som Fernando Gaviria, Edvald Boasson Hagen, John Degenkolb, Jasper Stuyven, Oliver Naesen, Arnaud Demare og Pascal Ackermann. Sådan går det desværre ikke i år, hvor løbet har fået konkurrence af det voksende Gooikse Pijl, der har tiltrukket de fleste af stjernerne fra Primus Classic, og denne gang har man således blot fem WorldTour-jold og kun to større stjerner i form af John Degenkolb og Mark Cavendish i aktion, men sammenlignet med andre Coupe de France-løb er der stadig tale om et felt, som det vel kun er GP de Fourmies, der kan matche.

Nok er løbet et sprinterløb, men i de seneste to år er sprinterne faktisk blevet snydt. Mest mindeværdigt var det sidste år, hvor regn og ekstrem sidevind gjorde det til et episk udskilningsløb, hvor det hele til sidst endte i en duel mellem Philippe Gilbert og Christophe Laporte. Nærmest sensationelt sejrede belgieren i spurten i sit første løb siden et grimt styrt under Touren, inden Florian Senechal fem sekunder senere sikrede, at Quick-Step fik to mand på podiet på en dag, hvor rytterne kom i mål en og en og to og to. Quick-Step skipper i år løbet, hvorfor Gilbert og Senechal begge er fraværende, men Laporte er med igen i jagt på den sejr, han akkurat missede sidste år.

Ruten

GP d’Isbergues varierer ruten en anelse fra år til år, men grundlæggende er der tale om samme format og nogenlunde samme distance. I år skal der tilbagelægges 197,3 km med start og mål i Isbergues, og de består af tre forskellige rundstrækninger. Først tilbagelægges fire omgange på en 6,9 km lang, helt flad rundstrækning i byen, inden man bevæger sig ud på en lang rundstrækning på hele 98,3 km i det kuperede område sydvest for byen. Her skal rytterne over 6 kategoriserede stigninger. Først gælder Cote de Fiefs (1,4 km, 5,0%), Cote de Heuchin (1,2 km, 4,9%) og Cote de Hestrus (400 m, 8,0%) efter hhv. 49,3 km, 59,9 km og 72,1 km, inden man når det sydligste punkt. Herefter går det tilbage mod nord og nordøst via Cote de Teneur (799 km, 8,9%), Cote de Equirre (400 m, 0,3%) og Cote de Estree Blanche (500 m, 5,8%) efter hhv. 86,8 km, 91,1 km og 110,9 km.

Efter 125,9 km krydses målstregen for fem gang, og herefter er resten af løbet næsten helt fladt. Det består i seks omgange på en 11,9 km lang rundstrækning inden i selve byen. Mod slutningen stiger det let frem mod de sidste 2 km, hvorefter det falder ganske let ned mod mål. Der er en rundkørsel med 2,3 km igen og til slut et venstresving 800 m fra stregen.

Løbet byder på i alt 1229 højdemeter, hvilket en anelse færre end sidste år.

I forhold til sidste år er den store rundstrækning forkortet, så der er seks og ikke syv stigninger, og i stedet har man lagt en ekstra omgang ind på den første rundstrækning. Den sidste rundstrækning er ændret lert og forlænget med 400 m.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Vejret

Den største trussel mod sprinterne i Isbergues har altid været vejret, og det var i den grad tilfældet under sidste års episke udgave. Heller ikke i år er vejrguderne venlige, for mens dagen starter med masser af sol og en temperatur på hele 26 grader, skyr det til ved middagstid, hvorefter det først på eftermiddagen vil begynde at regne, samtidig med at temperaturen falder til 19 grader mod slutningen af løbet. Samtidig blæser det op, så der vil være en sydlig og sydvestlig vind med en styrke på hele 25 km/t, hvilket giver mod og sidemodvind på første del ned til det sydligste punkt og med- og sidemedvind på hjemturen. På den sidste rundstrækning vil der være næsten uafbrudt sidevind, herunder på de sidste 2,3 km efter rundkørslen.

Favoritterne

Ser man bort fra overraskelsen i 2017, hvor Benoit Cosnefroy sensationelt snød feltet, og 2018, hvor det dramatiske vejr skabt en episk udgave, er GP d’Isbergues fem år i træk blevet vundet i en massespurt. Det afspejler meget fint, hvor svært det er at gøre en forskel på den meget nemme rute. Stigningerne er alt for lette til at skabe splittelser, og da der samtidig kun er én bakke på de sidste 100 km, er det klart, at det kun er vejret, der kan skabe overraskelser. Derudover betyder løbets ry som et sprinterløb, at langt de fleste hold møder op med intention om at spurte, og det giver en selvforstærkende effekt. Endelig er feltet ofte stærkere end i mange franske løb, der ellers ofte kan være vanskelige at kontrollere, og det betyder altid, at der er mere kontrol og bedre mandskaber til at skabe samling.

Med andre ord skal vejret være temmelig dårligt, hvis man skal have en reel chance for at snyde sprinterne, som vi så det sidste år. Noget kunne tyde på, at sprinterne for andet år i træk kan få sig en overraskelse, for meldingerne er, at vejret komme til at minde om sidste års. Den sensommer, der har præget store dele af Nordeuropa de seneste dage, får nemlig en brat ende, netop som løbet starter, og derefter venter en dag med regn og blæst. Nok er vinden ikke så kraftig som sidste år, men den er kraftigere end i fredagens Kampioenschap van Vlaanderen, hvor sprinterne ikke kom til fadet.

Den første del af løbet vil formentlig blive langsom og kedelig, da rytterne vil have en kraftig modvind ud til vendepunktet. Herefter tager det hele imidlertid fat, når feltet med med- og sidemedvind vil flyve hele vejen tilbage til Isbergues. Med de betingelser virker det usandsynligt, at vi ikke vil se splittelser i et løb, hvor særligt Trek kommer med et rigtigt sidevindshold. Spørgsmålet er så, om de kan bevares på rundstrækningen til sidst. Her vil der være direkte sidevind næsten hele tiden, men da meget foregår inde i byen, kan man frygte, at der er for megen læ. Hvis det er tilfældet, kan det være svært at bibeholde eventuelle forspring over ca. 70 km.

Vi tror dog på en yderst selektiv udgave igen. Forholdene synes at være dramatiske nok, og selvom der kan ske en regruppering til sidst, bør sidevind på rundstrækningen øge sandsynligheden for et splittet felt betydeligt. Det gør imidlertid også løbet ganske vanskeligt at spå om, for et sidevindsløb i et ikke alt for stærkt felt, kan vindes på to måder. Enten ender det i en spurt i en decimeret gruppe, eller også bliver det ukontrollerbart til sidst, som vi så det sidste år, hvor Gilbert og Laporte kørte væk, og i fredagens løb, hvor Jannik Steimle snød sprinterne. Med andre ord kan løbet vindes af folk, der er stærke nok til at være med i sidevinden og herefter kan vinde enten en spurt eller lave et nummer til sidst.

Det får os til at pege på Marc Sarreau som vores favorit. Med de spurter, franskmanden har kørt i år, må han ubetinget være feltets hurtigste, og han kommer til løbet efter en periode, hvor han har vist fornyet holdbarhed. Det gjorde han allerede med sin top 10 på 5. etape i Polen, men også i en Vuelta, hvor han særligt imponerede stort med en 4. plads i Oviedo. Ikke blot vil han være den naturlige favorit i en spurt, han har robustheden til at være med i et hårdt løb, hvilket nu om dage kan favorisere en mand, der har det svært i positionskampen. Sarreau selv vil være stærk nok til at vinde i alle scenarier. Udfordringen er, om FDJ er stærke nok mod Ag2r og Trek, men vi tror på, at han kan øge sin føring i Coupe de France ved at tage sin anden sejr i serien.

En svær rival må være John Degenkolb. Tyskeren bruger løbet som sidste test inden VM, og han er del af et Trek-hold, der ligner løbets stærkeste. Degenkolb er slet ikke den rytter, han engang var, hvilket blev helt tydeligt i en Vuelta, hvor han faldt fra de bedste på sidevindsetapen og spurtede skidt, men han er stadig en robust klassikerfyr, der burde kunne trives i disse betingelser. Samtidig er han stadig hurtig efter et hårdt løb, som han viste med 2. pladsen bag Kristoff, men foran navne som Sagan og Van der Poel i Gent-Wevelgem, og han må formodes at være kommet styrket ud af Vueltaen, som han plejer. Med støtte fra et stærkt hold anført af formstærke Mads Pedersen er der gode chancer for, at tyskeren kan tage en tiltrængt sejr i et hårdt sidevindsløb. Netop Pedersen skal imidlertid også regnes som en topfavorit, da han bekræftede sin gode form i fredagens sidevind og er stærk nok til at køre alene hjem og hurtig nok i en spurt i en lille gruppe. Og Trek har endda også hurtige Alex Kirsch, der ligeledes elsker betingelser som disse, ligesom man sågar ikke kan udelukke at erfarne Koen de Kort kan komme i spil, hvis der skal angribes til sidst.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Sidste år var det kun Gilbert, der forhindrede Christophe Laporte i at vinde en episk udgave af løbet, og det viser, at han har råstyrken til at begå sig i et sidevindsløb. Formen i Poitou-Charentes, hvor han vandt to spurter og en enkeltstart, var også fremragende, og det bekræftede han til fulde med en 6. plads i GP de Wallonie, der er et løb, som kun en formstærk Laporte kan være med i. Han er ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men som vi så i Poitou-Charentes, kan han stadig vinde i et felt som dette, ikke mindst efter et knaldhårdt sidevindsløb. Cofidis har i det hele taget flere kort at spille, da Damien Touze kommer med form fra en Vuelta, hvor han imponerede i den hårde finale i Toledo for blot en uge siden, og han er ligeledes hurtig. Også halvhurtige, men ikke helt formstærke Dimitri Claeys er i spil i et løb som dette, og man kan vel heller ikke udelukke sprinteren Bert van Lerberghe, der elsker sidevindsløb, men som har virket meget formsvag.

Direct Energie kommer med næsten hele deres klassikertrup og har særligt et godt kort i Adrien Petit. Franskmanden viste form i fredags, hvor han sad med i sidevinden og derefter i spurten om 3. pladsen kun blev slået af Dylan Groenewegen. Også i Gent-Welvelgem viste han, at han stadig kan afslutte efter et hårdt løb, og det gør ham til en god kandidat. Det samme er Niki Terpstra , der måske nok skal alene hjem, men altid er farlig i et hårdt udskilningsløb, og som synes at have fundet noget form, ligesom holdets hurtigste, Thomas Boudat, klarede sig godt i sidevinden forleden. Løbet passer også fint til Anthony Turgis, men han synes formsvag.

Løbets måske allerstærkest er formentlig Ag2r, der kommer med den skræmmende formstærke Benoit Cosnefroy, der måske var bedste mand i det stjernebesatte GP de Montreal. Han har én gang tidligere vundet løbet ved at snyde sprinterne, men denne gang bliver det sværere. Nok er formen forrygende, og nok har han stor glæde af et sidevindsløb, men han er nr. 2 i Coupe de France og kan være sikker på, at han har Sarreau i sit baghjul, hver gang han rører sig. Omvendt er Cosnefroy løbets stærkeste, og derfor kan han udrette ting, men ikke venter. Ag2r har også Clement Venturini¸ der er i form og en holdbar sprinter, men ikke er verdens bedste i sidevind. Det bør til gengæld være guf for hurtige og holdbare Dorian Godon , der imponerede i Vueltaen, samt Quentin Jauregui, der altid kører stærkt i hårde løb i Frankrig. Alexi Gougeard synes derimod ikke at være i form.

Anden del af sæsonen har været næsten tragisk for Bryan Coquard. Han lagde ellers stærkt ud med to tidlige sejre, men han har udmærket sig med en skræmmende ringe holdbarhed, senest i Vallonien i onsdags. På papiret er han en af de hurtigste, hvorfor han er farlig, hvis han kommer med hjem, men han ligner ikke en mand, der vinder et udskilningsløb. Bert de Backer er måske holdets bedste kandidat i vanskelige betingelser, men han får svært ved at vinde, og hurtige Jeremy Lecroq er formsvag.

Dimension Data har en stærk kandidat i Reinardt van Rensburg. Sydafrikaneren har for vane at køre stærkt efter Touren, og det har han også gjort i år, hvor han imponerede stort i Tyskland og kørte pænt i Canada. Han burde kunne lide et hårdt løb, hvor han efter en dag i sidevind med sin spurt har en chance. Faktisk kan man heller ikke afvise et resultat fra Mark Cavendish, der så overraskende god ud i fredagens sidevind og synes at have fundet lidt form, og så skal det blive spændende at se den unge stagiaire Alexander Konychev, der bekræftede talentet med et topresultat i Coppa Bernocchi.

Et sidevindsløb er måske ikke helt dumt for André Greipel . Tyskeren har altid været god i den slags betingelser, og selvom han ikke er så stærk som tidligere, viste hans 2. plads i indianerløbet i Zottegem, at det særligt er efter hårde dage, at han kan spurte. Her skal han nemlig ikke slås så meget med sin positionering, og han skulle angiveligt være i den fine augustform igen, efter at han havde en svær start på september. Arkea har også den hurtige og formstærke Kevin Ledanois, der kan lave et resultat i et løb som dette, samt Clement Russo, der er hurtig og vil elske dette løb, men som virker formsvag. Det samme gør Connor Swift, der ellers er en mand til disse betingelser, samt Laurent Pichon.

Roubaix har et stærkt kort i Pierre Barbier, der har kørt nogle fremragende spurter på det seneste, ikke mindst i Poitou-Charentes. Han er helt sikker hurtig nok til at vinde, men han er også svingende. Med den form, han har nu, plejer han dog at være holdbar. Derudover har holdet den meget holdbar og havhurtige Pierre Idjoiadienne, der bliver ved med at imponere, og så skal vi ikke glemme, at Thibault Ferasse sensationelt vandt samlet i Mayenne ved at lave et kup i sidevinden

Katusha fortsætter deres deroute, men har chance for et resultat med Marco Haller. Østrigeren har kørt en flot sæson og viste form i fredagens sidevind, ligesom han er hurtig på stregen. Man kan også håbe, at Jens Debusschere viser sig frem i en spurt for de hårde drenge, men han har været dybt skuffende gennem hele sæsonen. Dmitriy Strakhov kan forhåbentlig endelig vise lidt af sit talent og kan med sin spurt gøre det færdigt, mens både Jose Goncalves og Jenthe Biermans synes for formsvage.

Auber har to holdbare afsluttere i Kevin Le Cunff og Anthony Maldonado, men de har begge været formsvage efter sommerpausen. Le Cunff viser fremgang, men det er næppe nok. Tony Hurel er også hurtig og bør måske kunne være med i et løb som dette, men til gengæld er det nok slut med forventninger til Romain Feillu i et løb med udskilning,

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Wanty kommer med en relativt svag trup, da Frederik Backaert er formsvag, og Alfdan de Decker mangler holdbarhed, men Boris Vallee har kørt godt på det seneste og ligner en af feltets hurtigste. Euskadi møder med den hårdføre sprinter Mikel Aristi, der var dybt imponerende i Limousin, men som er meget svingende, og som syntes at have tabt formen i sidste weekend. Roompot har et hold af angribere, hvor man i sidevinden altid skal være opmærksom på grusvejsspecialisten Jan Willem van Schip, der dog ikke er specielt hurtigt, ligesom også Oscar Riesebeek, Elmar Reinders, Nick van der Lijke samt ikke mindst Arjen Livyns , der var den store overraskelse i Vallonien, kan være gode i disse betingelser. Wallonie kommer ikke med deres stærkeste trup, men den hårdføre sprinter Aksel Nommela viste evner i sidevinden i Drenthe i foråret. Endelig har Rally Adam de Vos, der viste form i Vallonien, men trods alt får svært ved at vinde. Blandt derres sprintere kan man ikke helt udelukke Ryan Andersen og Ty Magner, der har en vis holdbarhed.

OPDATERING: Dimension Data har udtaget Giacomo Nizzolo, der bakkes om af formstærke Van Rensburg. Italieneren er holdbar og så stærk ud i sidevinden forledes. Da han samtidig er løbets hurtigste og har et af de bedre hold ved sin side, er han vores nye favorit.

OPDATERING 2: Trek har udtaget Matteo Moschetti, som formentlig er manden, der satses på i en massespurt. Han så meget bedre ud i fredags, men da sidevinden til sidst blev for hård, kan det samme meget vel ske igen denne gang. Wanty har styrket holdet med Loic Vliegen, der ligner et godt bud i et hårdt seidevindsløb, da han heller ikke er helt langsom. Endelig har Wallonie hentet Baptiste Planckaert ind som en formstærk og god kandidat i et hårdt løb som dette, ligesom Roubaix har hentet hurtige Emiel Vermeulen ind, og han gjorde det fornemt i fredags. Det er dog sket på bekostning af Thibault Ferasse.

***** Giacomo Nizzolo

**** Marc Sarreau, John Degenkolb

*** Christophe Laporte, Adrien Petit, Matteo Moschetti, Mads Pedersen, Baptiste Planckaert

** Damien Touze, Benoit Cosnefroy, Reinardt van Rensburg, Clement Venturini, André Greipel, Bryan Coquard, Pierre Barbier, Emiel Vermeulen, Marco Haller, Thomas Boudat, Dorian Godon, Niki Terpstra, Loic Vliegen, Alex Kirsch, Quentin Jauregui, Pierre Idjouiadenne

* Jens Debusschere, Kevin Le Cunff, Mark Cavendish, Mikel Aristi, Aksel Nommela, Anthony Turgis, Jan Willem van Schip, Arjen Livyns, Kevin Ledanois, Koen de Kort, Bert de Backer, Dimitri Claeys, Dmitriy Strakhov, Bert van Lerberghe, Adam de Vos, Tony Hurel, Clement Russo, Connor Swift, Alexander Konychev

Danskerne

Mads Pedersen er til start for Trek, hvor han som udgangspunkt skal støtte John Degenkolb, men udsigten til et sidevindsløb giver danskeren en reel chance for at vinde.