Prøv vores nye app
Optakt: GP d’Isbergues
22. september 2018 21:49Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Mens mange ryttere forbereder sig til VM, når Coupe de France sit klimaks, idet de kommende uger vil afgøre, hvem der vinder den prestigiøse løbsserie. Efter det nylige GP de Fourmies og Tour du Doubs vil der være flere point på spil i søndagens GP d’Isbergues, der normalt giver sprinterne en chance for at gå efter sejren og score værdifulde point i kampen om den samlede sejr i Frankrigs største løbsserie.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

I denne weekend har alle cykelfans blikket stift rettet mod VM, men der er andre vigtige løb andre steder i Europa. I Frankrig befinder de lokale ryttere sig således midt i en af årets vigtigste perioder. Coupe de France-serien er for de franske hold et stort mål, og i disse uger skal det hele afgøres.

 

Mange af løbene afvikles i foråret, hvor det traditionelt specielt er i april, at der er mange begivenheder med værdifulde point på spil. Den næsttravleste måned er imidlertid september, hvor de afgørende slag vinder sted.

 

Efter sommerpausen kom series i gang igen med La Polynormande sidst i juli, og efter yderligere en måneds pause når serien nu sit klimaks. For et par uger siden fandt det største løb, GP de Fourmies, sted, og for to uger siden gav Tour du Doubs klatrerne en sjælden chance for at tage en sejr. I denne weekend er GP d’Isbergues series næstsidste begivenhed, og til slut afgøres det hele af Tour de Vendeee den 6. oktober.

 

Læs også
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

 

Som mange andre Coupe de France-løb er GP d’Isbergues en relativt gammel begivenhed og blev første gang afviklet i 1945 i Pont-a-Balque. Siden dengang er det blevet afviklet hvert eneste år. Det etableredes hurtigt som et stort løb på den franske kalender, hvilket afspejles i vinderlisten, der tæller nogle af sportens største navne. Jan Janssen, Joop Zootemelk, Sean Kelly, Adri van der Poel, Phil Anderson, Jacky Durand og Peter Van Petegem er nogle af legenderne, der har stået øverst på podiet i et løb, der har en af de mest internationale sejrslister for noget fransk løb. Specielt belgierne har været dominerende i et løb, hvor de lokale ryttere har haft det svært. Det har været et 1.1-løb på UCI-kalenderen, siden det nuværende system indførtes i 2005 og blev en del af Coupe de France, da series blev skabt i 1992.

 

Grand Prix d’Isbergues afvikles i et af de fladeste områder af Frankrig, og selvom arrangørerne har forsøgt at finde et par stigninger i regionen, har det traditionelt været en sag for sprinterne. Faktisk er fem af de seneste seks udgaver blevet vundet af sprintere i form af John Degenkolb (2012), Arnaud Demare (2013, 2014), Nacer Bouhanni (2015) og Kristoffer Halvorsen (2016). I den forstand kommer det på et perfekt tidspunkt at sæsonen, hvor det vælter med relativt flade sprinterløb i Belgien. Tidligere har det udgjort en fælles løbsblok sammen med Kamioenschap van Vlaanderen og Primus Classic, men i år er det synergien med Omloop van het Houtland og Tour de l’Eurometropole, der skal overtale ryttere til at tilbringe en uge i Belgien og Frankrig. Derved har sprinterne adskillige chancer for at drage fordel af deres gode form sidst på sæsonen, hvor det hele kulminerer med Paris-Tours i oktober. Samtidig har GP d’Isbergues ofte været den sidste test for de franske sprintere forud for VM, hvilket dog i lyset af den bjergrige rute ikke vil være tilfældet i 2018.

 

I 2016 var feltet usædvanligt svagt, da Eneco Tour startede dagen efter. I 2017 og 2018 har løbet imidlertid fået et gevaldigt boost, og det gælder særligt i år, hvor sprinterne i kraft af VM-ruten har disse mindre semiklassikere som efterårets mål. Derfor kan man i år præsentere et fremragende felt med hele 7 WorldTour-hold, hvilket er helt uhørt for et Coupe de France-løb, samt stjerner som Fernando Gaviria, Edvald Boasson Hagen, John Degenkolb, Jasper Stuyven, Oliver Naesen, Arnaud Demare og Pascal Ackermann.

Annonce

 

Sidste år blev traditionen for en massespurt brudt, da det lykkedes Benoit Cosnefroy, Pierre Gouault, Alan Riou og Nicolas Baldo at holde feltet bag sig med det yderste af neglene. Cosnefroy var den hurtigste og signalerede dermed den gode form, der senere gav ham en sejr ved VM for U23-ryttere, nøjagtigt som Kristoffer Halvorsen gjorde det, da han lavede samme double i 2016. Cosnefroy vender tilbage for at forsvare sin titel og er igen oppe mod Baldo, mens Gouault denne gang ikke er udtaget af Roubaix-mandskabet, og Riou ikke har fået stagiare-kontrakt, som det var tilfældet i 2017, og derfor heller ikke er med.

 

Ruten

GP d’Isbergues varierer ruten en anelse fra år til år, men grundlæggende er der tale om samme format og nogenlunde samme distance. I år skal der tilbagelægges 199,1 km med start og mål i Isbergues, og de består af tre forskellige rundstrækninger. Først tilbagelægges tre omgange på en 6,9 km lang, helt flad rundstrækning i byen, inden man bevæger sig ud på en lang rundstrækning på hele 107,0 km i det kuperede område sydvest for byen. Her skal rytterne over hele 7 kategoriserede stigninger. Først gælder Cote de Fiefs (1,4 km, 4,7%), Cote de Heuchin (1,5 km, 4,0%) og Cote de Hestrus (900 m, 5,4%) efter hhv. 39,3 km, 50,0 km og 57,4 km. Derefter kører man to omgange på en rundstrækning med Cote de Teneur (1,0 km, 6,5%) og Cote de Heuchin (1,0 km, 5,4%), der sidste gang passeres efter hhv. 84,2 km og 86,8 km. Herefter går det igennem fladlandet tilbage mod nordøst med retning mod Isbergues, idet der dog venter en sidste stigning, Cote de Estree Blanche (700 m, 4,5%) efter 107,3 km.

 

Efter 127,7 km krydses målstregen for fjerde gang, og herefter er resten af løbet næsten helt fladt. Det består i seks omgange på en 11,5 km lang rundstrækning. Det stiger ganske let efter midtpunktet og falder dernæst svagt ned mod stregen over den sidste kilometer. Til slut er der en rundkørsel med 2,3 km igen og til slut et venstresving 800 m fra stregen.

 

Løbet byder på i alt 1286 højdemeter.

 

I forhold til sidste år er der tale om enkelte mindre modificeringer, men de er ganske minimale. Finalen med de seks afsluttende omgange er helt uforandret.

 

Vejret

Den største trussel mod sprinterne i Isbergues har altid været vejret, og det kan i den grad vise sig som en udfordring søndag. Her vil det regne hele dagens, mens temperaturen vil være bare 13 grader. Der vil være en tiltagende vind fra nord, som fra starten vil være let til jævn og til slut frisk til hård. Det giver primært sidemedvind på første del og sidemodvind på turen tilbage til Isbergues. På rundstrækningen vil der primært være sidemodvind på først del, indtil man med knap 5 km igen drejer ind i sidemedvind.

 

Læs også
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

 

Favoritterne

Ser man bort fra sidste års overraskelse, erGP d’Isbergues er som sagt i fem år i træk blevet vundet i en massespurt. Det afspejler meget fint, hvor svært det er at gøre en forskel på den meget nemme rute. Stigningerne er alt for lette til at skabe splittelser, og da de samtidig kommer med mindst 100 km til mål, er det klart, at det kun er vejret, der kan skabe overraskelser. Derudover betyder løbets ry som et sprinterløb, at langt de fleste hold møder op med intention om at spurte, og det giver en selvforstærkende effekt. Endelig er feltet ofte stærkere end i mange franske løb, der ellers ofte kan være vanskelige at kontrollere, og det betyder altid, at der er mere kontrol og bedre mandskaber til at skabe samling.

 

Med andre ord skal vejret være temmelig dårligt, hvis man skal have en reel chance for at snyde sprinterne, og faktisk ser vejrudsigten i år alt andet end lovende ud. Ganske vist tales der ikke om decideret storm, som der gjorde for bare få dage siden, men sidst på dagen vil det være ganske blæsende. Derudover vil det være koldt og regnfuldt, og det øger naturligvis sandsynligheden for, at der kan skabes splittelse.

 

Der er da også en del hold med en klar interesse i, at løbet ikke skal være for let. Det gælder særligt Treks supermandskab, der ganske vist med Giacomo Nizzolo og John Degenkolb er konkurrencedygtige i en spurt, men som næsten skal udnytte, at de i Mads Pedersen og Jasper Stuyven har yderligere to kort at spille med offensiv kørsel. Det samme gælder for Ag2r med den i dag så stærke Oliver Naesen. Omvendt vil FDJ med Arnaud Demare satse 100% på en spurt, og det samme vil formentlig være tilfældet for Cofidis, der jagter en samlet Coupe de France-sejr med Hugo Hofstetter. Hvis Pascal Ackermann ikke er for mærket af dagens styrt, vil også Bora-hansgrohe gå efter en spurt, og det samme vil være tilfældet for Quick-Step, hvis Fernando Gaviria trods dagens resultat er frisk igen.

 

Det er svært at se, hvad man skal lægge i vejret. På den ene side er det først sidst på dagen, at vinden vil være kraftig nok til at spille den store rolle, men til den tid har feltet ramt rundstrækningen, hvor en stor del er i mere beskyttede omgivelser. Derfor er det nok snarere regnen og kulden, der vil gøre det hårdt, og især sidst på sæsonen, hvor motivationen kan være begrænset, kan det ofte også være nok til at gøre stor skade.

Annonce

 

Faktisk tvivler vi på, at det ender i en spurt. Trek-holdet var i dag dybt imponerende, og de lignede en flok sultne drenge, der virkelig havde lyst til at køre cykelløb. Morgendagens vejr er rent guf for deres klassikerryttere, og vi tror, at de vil køre med samme aggression som i dag. Den kraftige vind i finalen kan være nok til at skabe splittelse, og vi tror, at det ender som et selektivt løb, hvor Trek meget vel kan havne i en situation, hvor de kan spille på et overtal.

 

Derfor vil vi pege på John Degenkolb som vores favorit. I den seneste tid har Jasper Stuyven fået flere chancer, og i dag var det tydeligt, at Mads Pedersen fik sin chance. I mange af løbene har Degenkolb været den loyale støtte, men hans andenplads sidste fredag, viser, at formen er fin. Et hårdt sidevindsløb er perfekt for tyskeren, der er blandt de hurtigste efter en hård omgang, og han vil i en spurt i en mindre gruppe formentlig kunne regne med et eminent lead-out. Vi tror, at Trek splitter feltet, og at de til slut sætter Degenkolb op til en spurtsejr efter et svært løb.

 

Degenkolbs problem kan meget vel være, at han skal slå Arnaud Demare. Franskmanden viste fin, men ikke spektakulær form, da han i dag først kørte med de stærkeste på stigningen, men siden måtte lade sig falde tilbage sidste gang op ad bakken. I morgen er der imidlertid ingen stigninger i finalen, og det vil i stedet være sidevinden, der gør forskellen. Her er Demare normalt en af de stærkeste, og når det kommer til topfart, er det kun Gaviria og Ackermann, der kan matche ham. Også efter et hårdt løb er han lynhurtig, selvom en fyr som Degenkolb vil have større chancer for at få ram på ham i en mindre gruppe efter en gang sidevindstons. Det ændrer dog ikke på, at Demare både i et hårdt løb og i en massespurt vil skille sig ud som en af de helt tunge favoritter, selvom hans problem kan være, at han efter stor selektion meget vel kan være temmelig isoleret i kamp med et formentlig stærkt Trek-hold.

 

Havde det ikke været for dagens styrt, havde Pascal Ackermann været vores favorit. Den store tysker har siden juni været nærmest umulig at slå i massespurter, og han har tillige imponeret med en holdbarhed, der overgår de flestes. I Rudiger Selig har han en sublim og formstærk lead-out man, der naturligt gør ham svær at bide skeer med i en samlet afgørelse. Er han på toppen, vil han kunne køre finale i et sidevindsløb også, og han også vist sig som stærk afslutter på svære dage. Det helt store spørgsmål er derfor alene, hvordan han har efter dagens styrt, der ganske vist ikke efterlod ham med alvorlige skader, men dog var så slemt, at han måtte forlade løbet. Er han ikke på toppen, kan den formstærke Rudiger Selig, der netop har vundet en etape i Slovakiet, få sin chance, men det kan blive svært for ham at vinde i dette selskab.

 

I dag oplevede Quick-Step for en sjælden gangs skyld at være meget anonyme i et stort endagsløb. Der er endnu ikke blevet meldt noget ud om årsagen til den svage præstation af Fernando Gaviria, men generelt har colombianeren haft det svært efter det tidlige exit fra Touren. Derfor ligner han trods sin holdbarhed ikke umiddelbart en vinder af et hårdt udskilningsløb, men ender det i en spurt, vil han altid være farlig. Her har han nemlig i Maximilano Richeze en af løbets bedste, hvis ikke den allerbedste, lead-out man, og i Tour of Britain viste han trods den lidt usikre form trods alt en solid topfart. Er han ikke klar, vil holdets bedste kort være en ret formstærk Florian Senechal i et hårdt sidevindsløb.

Annonce

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

I dag var Jasper Stuyven en af løbets allerstærkeste og med i alt, hvad der rørte sig. I sidste ende valgte han at give Mads Pedersen en stor chance, og det viste sig jo at være velbegrundet. Stuyven har imidlertid kørt som en motorcykel i alle sine septemberløb, og han synes ganske enkelt at være i storform. I et hårdt sidevindsløb kan han meget vel ende som den stærkeste, og med sin gode spurt kan han vise sig som den stærkeste. Man kan heller ikke udelukke endnu et topresultat til Pedersen, der med sin tilsyneladende fine form kan lukrere på et hårdt løb, men det synes dog sandsynligt, at han på et hold med et hav af kaptajner fik sin store chance i dag. Endelig har holdet også Giacomo Nizzolo, der i dag tidligt forlod løbet og kan være træt efter Vueltaen eller have været involveret i et af de mange styrt. Normalt er Nizzolo dog holdets hurtigste, og ender det i en spurt, burde han have en reel chance for at vinde, selvom der er et par navne, der på papiret er hurtigere end italieneren.

 

Efter en svær tid rejste Jempy Drucker sig med en flot indsats i dag, hvor han var med i alle fremstød på stigningerne. Desværre blev han akkurat slået af Pedersen på stregen, men det viser, at han som så ofte før er på toppen sidst på sæsonen. Han vinder ikke en massespurt i dette selskab, men som vi så i dag kan han i et hårdt udskilningsløb havne i en situation, hvor han er hurtigste mand i finalen. Normalt burde et sidevindsløb også være godt for Jurgen Roelandts, men da han skippede dagens løb med sygdom, vil det være en mindre sensation, hvis han laver et resultat i morgendagens franske revanchedyst.

 

Normalt ville man ikke tilskrive Oliver Naesen mange chancer i et fladt sidevindsløb, men udsigten til vind og regn kan ændre på det forhold. I dag var Naesen i hvert fald sammen med Tiesj Benoot dagens stærkeste, og han har generelt været fremragende kørende i anden del af sæsonen. Senest i Bretagne viste han, hvor sublim han er i dårligt vejr, og han har tidligere i Tour de l’Eurometropole vist, at han også kan slå deciderede sprintere, hvis blot løbet har været tilstrækkeligt hårdt. Ender det i en spurt, vil Ag2r formentlig satse på Samuel Dumoulin , der jagter en Coupe de France-sejr, eller Clement Venturini, men ingen af dem har hverken fart eller form til at vinde. Endelig har holdet den meget formstærke forsvarende vinder Benoit Cosnefroy, der kan glæde sig over det dårlige vejr, men får svært ved at gentage sejren i dette ekstremt skarpe felt.

 

I dag viste Jasper Philipsen atter, hvorfor han skal regnes som et af sportens største talenter. Således sad han med de bedste i finalen, men manglede den sidste friskhed i spurten. I morgen burde et hårdt sidevindsløb også være guf for klassikerspecialisten, der meget vel kan ende i en situation, hvor han vil være en af de hurtigste.

 

Vital Concept vil normalt køre for Lorrenzo Manzin, der har været i glimrende form siden sommerpausen, men som nu er lidt træt. Det er Jonas Van Genechten til gengæld ikke. Tværtimod er han i storform efter et hav af topplaceringer samt sejr i onsdagens Omloop van het Houtland Licthervelde. I en spurt er han formentlig overmatchet i dette selskab, men i et hårdt løb burde han med sin gode form have en rimelig chance. Det kan ikke udelukkes, at han som udgangspunkt skal forsøge at følge de bedste i sidevinden, mens Manzin vil være en back-up, hvis belgieren vil være for træt til slut.

Annonce

 

Også Thomas Boudat har haft en meget stærk efterårssæson med en podieplads i Bruxelles samt ikke mindst den overbevisende klatring i det knaldhårde Bretagne Classic. Det viser, at han på sine gode dage er mere end blot en sprinter, og det kan måske komme ham til gode. I en spurt vil han med sine positioneringsvanskeligheder næppe kunne vinde i så skarpt et felt, men han kan måske sidde med, hvis der sker udskilning i de vanskelige betingelser.

 

Cofidis kommer med to ryttere, der begge kan håbe på et resultat. Det gælder først og fremmest Hugo Hofstetter, der har en Coupde de France-føring at forsvare, og som egentlig er en ganske holdbar sprinter. I dette felt er det dog svært at se, at han skulle kunne vinde, hvad enten det bliver en massespurt eller et hårdt løb. Holdets normale kaptajn, Christophe Laporte, kan i lyset af den samlede stilling føle sig tvunget til at ofre egen chance, især fordi han ikke viste storform i Slovakiet. På den anden side er han en ret holdbar fyr, der normalt vil være et godt kort i et sidevindsløb og her måske vil kunne søge sin chance, hvis formen er bedre end for et par uger siden.

 

I dag kørte Dimension Data for en meget formstærk Reinardt van Rensburg, der også kørte stærkt i Tyskland. Det viste sig at være med god grund, for sydafrikaneren var i stand til at køre med de bedste i finalen. I sidste ende manglede han kræfterne i spurten, men har han ikke brugt for mange kræfter i dag, burde han også i morgen kunne gøre sig gældende i et sidevindsløb, hvor han vil være en solid afslutter. Holdets normale sprinter, Ryan Gibbons, lignede i dag en hjælperytter for sin landsmand, og det vil sikkert også være tilfældet i morgen.

 

Wanty har i Timothy Dupont en ganske formstærk sprinter, der er holdbar og omgivet af et tog, der på det seneste har været ganske imponerende. Desværre har han trods gode lead-outs på det seneste flere gange blevet slået af flere ligeværdige sprintere, og derfor kan det være svært at se ham vinde i dette felt. En chance kan han få, hvis løbet udvikler sig som et udskilningsløb, hvor han i kraft af sit relativt stærke hold kan ende på den rigtige side af et eventuelt split. Også halvhurtige Pieter Vanspeybrouck har vist en form, der kan give ham muligheder i et hårdt løb.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

OPDATERING: Nizzolo, Roelandts, Vanspeybrouck, Dupont og Venturini stiller ikke til start.

Annonce

 

***** John Degenkolb

**** Arnaud Demare, Pascal Ackermann

*** Fernando Gaviria, Jasper Stuyven, Jempy Drucker, Oliver Naesen, Mads Pedersen

** Jasper Philipsen, Jonas Van Genechten, Thomas Boudat, Hugo Hofstetter, Rudiger Selig, Florian Senechal, Reinardt van Rensburg

* Bryan Coquard, Damien Touze, Christophe Laporte, Lorrenzo Manzin, Bram Welten, Emiel Vermeulen, Benoit Cosnefroy, Maximilano Richeze, Samuel Dumoulin, Kevin Reza, Ryan Gibbons

 

Danskerne

Efter dagens sejr stiller Mads Pedersen op som en af flere stærke bud på det formidable Trek-mandskab. Michael Carbel skal køre lead-out for Bram Welten for Fortuneo, mens Mikkel Honoré skal hjælpe Fernando Gaviria til oprejsning efter dagens nedtur.

INFO
Optakter
Nyheder
GP Isbergues
Nyheder Profil Resultater
DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Fredag den 19. april 2024

Landevej
Overvældet Lopez: Vigtigste sejr i mit liv
Udstyr og test
Test: Specialized S-Works Evade 3
Landevej
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double
Landevej
Minut for minut: Sådan sikrede lille spanier sig sejren i Giro-generalprøven
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Liege-Bastogne-Liege
Landevej
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med
Landevej
Tour-chefen håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt
Landevej
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument
Landevej
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb
Landevej
Journalist med godt nyt om Quintana

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv
Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen

Annonce

Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder

Annonce

Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr

Annonce

Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker
Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape
Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm
Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar
Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker
Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer
VIS FLERE

Annonce