Prøv vores nye app
Optakt: GP de Fourmies
07. september 2024 22:05Foto: Luc Claessen/Getty Images
af Christoffer Fischer

Det traditionsrige franske endagsløb GP de Fourmies er som altid en oplagt mulighed for sprinterne til at sikre sig en sejr i et endagsløb i kategorien lige under WorldTouren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion til løbet:

Fra Fourmies til Fourmies

Dato: 8. september

Antal kilometer: 197,7

Antal højdemeter: Ca. 2.100

Løbsstart: 12.15

Løbsafgørelse: Ca. 16.35

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1928

Seneste vinder: Tim Merlier (Soudal Quick-Step)

Kategori: UCI ProSeries

 

Da første udgave af Grand Prix de Fourmies i 1928 blev vundet af Albert Barthélémy, var det helt efter planen. Barthélémy var nemlig medlem af den lokale cykelklub, og løbet blev simpelthen stiftet for at give ham en lejlighed til at brillere. Han indfriede da også tilliden ved at vinde de første tre udgaver og i øvrigt køre på podiet i de følgende to, og måske derfor nåede han også langt nok med karrieren til at deltage i Tour de France tre gange.

 

Mens Barthélémys karriere blev relativt kort, fortsatte ”hans” løb ufortrødent i de følgende år og er kun med afbrydelser af verdenskrige og pandemier (og så lige i 1966) blevet afholdt på årlig basis i den nordfranske by, hvorfor 2024-udgaven er den 91. Det har enkelte gange forsøgt sig som etapeløb, men har siden 1974 holdt fast i et velkendt format som endagsløb. Vinderlisten har været domineret af ryttere fra Frankrig og fra den anden side af den nærliggende grænse til Belgien, men særligt fra 1990’erne har løbet tiltrukket et mere multinationalt felt. Siden 2019 har der også været afholdt en professionel udgave for kvinder, der nu har navnet La Choralis Fourmies Féminine, og som afholdes på samme dag og samme rundstrækning som herrerne.

 

Læs også
Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

 

Med tiden har GP de Fourmies opnået ganske stor prestige, og med de nye løbskategorier fra 2005 blev det placeret i kategorien lige under den daværende ProTour. I dag er det fortsat i næstfineste kategori, hvad i dag hedder ProSeries, efter løbets ansøgning om WorldTour-status blev afvist i 2017. Vinderne i de seneste mange udgaver en stjerneparade af store sprinternavne, men indimellem kan de hurtige folk dog snydes af en udbryder, senest i 2015 af Fabio Felline, og inden da af en vis Lars Bak i 2012. Løbet indgår også i den franske cup, Coupe de France, men med sin høje UCI-kategorisering har det traditionelt også været attraktivt for hold uden for Frankrig. Byens stolte søn, Barthélémy, deler med sine tre triumfer rekorden for flest sejre med Jean-Luc Vandenbroucke, onklen til afdøde Frank Vandenbroucke.

 

Sidste års udgave blev vundet i den ventede massespurt af supersprinteren Tim Merlier (Soudal Quick-Step), men i år kniber det mere med at tiltrække topnavne. Ganske vist er startlisten kun blevet to WorldTour-hold fattigere, da syv mandskaber fra sportens højeste niveau deltager, men som traditionelt sprinterløb er det trods alt udkonkurreret af WorldTour-løbet BEMER Cyclassics. Dette løb afholdes i år på samme dato som GP de Fourmies, og det har naturligt nok medført en svækkelse af sprinterfeltet, der i stedet håber på sejr i Hamborg.

 

Introduktion til ruten

Ruten til GP de Fourmies kan siges at være opdelt i to sløjfer, der hver især skal køres flere gange for at nå op på de knapt 200 kilometer.

I første omgang føres rytterne væk fra Fourmies og ud til oplandet nord for byen, hvor en kuperet omgang med to kategoriserede stigninger skal køres tre gange, hvorfor der altså er seks markerede stigninger på de første 130 kilometer.

Annonce

 

Afslutningen på løbet skal køres på seks omgang af en rundstrækning i og omkring Fourmies og med tilsvarende seks passager af målstregen. På denne rundstrækning er en enkelt bakke, Côte de l’Ancienne Gendarmerie, blevet kategoriseret med sine 400 meter med 4-5 procents stigning, dog omkring 7 procent midt på bakken.

 

Mindre stejle bakker følger dog inde på omgangene, herunder Côte de la Sablière tre kilometer fra målstregen, der dog højst kan kaldes en kontrabakke. Fra toppen af denne går det ned mod opløbsstrækningen, hvor målstregen er placeret på en let dalende vej med et blødt højresving 200 meter fra mål.

 

Øverst: Profil over de første 150,5 kilometer. Nederst: Profil over den 11 kilometer lange finaleomgang.

 

Favoritterne

Selv om løbet altså i år har mistet en række sprinternavne til WorldTour-konkurrenten BEMER Cyclassics, er det ikke fordi, at holdene har skiftet tilgang til løbet. Det er så absolut stadig sprintere, der anfører de fleste hold, så det er svært at få øje på, hvem der overhovedet skulle have en anden plan A end massespurt. Et bud kunne være WorldTour-holdet Decathlon AG2R La Mondiale Team, der vel har dygtigere klassikerryttere end sprintere med, men det er jo ikke ensbetydende med vellykkede angreb. Der er ingen garantier i cykelløb, men i et løb, der siden 2016 er blevet afgjort på spurtstyrke fra et samlet felt, vil det unægteligt være overraskende, hvis det ikke også i 2024 vindes af en sprinter.

 

En af de mest profilerede sprintere i løbet er sidste års 2’er, Gerben Thijssen (Intermarché-Wanty), der her øjner en chance for at bryde en sejrstørke, der har varet siden februar. Han råder over et stærkt leadout inklusive Hugo Page, der bør kunne føre ham frem til en mulig sejr.

 

Milan Fretin (Cofidis) kom i menneskehænder imod verdens bedste sprintere i Renewi Tour, men i dette noget svagere felt har han gode chancer. I løbet af sæsonen har han vundet to massespurter og kørte også top 5 to gange imod verdenseliten i UAE Tour, så han bør have fart til top 3 eller endda en sejr.

 

Læs også
Laporte sejrer i mudderløb - Mads P forsøgte vildt solotogt

 

Søren Wærenskjold (Uno-X Mobility) vinder måske ikke så mange spurter, men han har i år bidt skeer med de største navne, som ikke er at finde i dette felt. Derfor vil han have en rimelig sejrschance her, men top 3 er nok mere sandsynligt. Også Tord Gudmestad har spurtet godt i år.

 

En mand som Søren Wærenskjold har farten til at vinde massespurter. Foto: AlUla Tour / Pauline Ballet

 

I hele denne sæson Emilien Jeannière (TotalEnergies) har spurtet sig til stimevis af topresultater, på det seneste i ganske store etapeløb. Der er altså tvivl om det høje bundniveau, men det er dog kun blevet til en enkelt sejr, så her må han i første omgang være top 3-kandidat. Jason Tesson må på nuværende tidspunkt være andenprioritet i en spurt.

 

En langvarig skade satte en stopper for den fantastiske form, som Arvid de Kleijn (Tudor Pro Cycling Team) havde i begyndelsen af sæsonen, hvor han blandt andet vandt en massespurt i Paris-Nice. Under normale omstændigheder vil han være blandt de allerhurtigste, men hans comeback i Danmark Rundt kastede ikke overbevisende resultater af sig, hvorfor han i første omgang er kandidat til top 3. Skulle han ligefrem falde fra på bakkerne, kan prologspecialisten Maikel Zijlaard teste farten af.

Annonce

 

Baseret på deres seneste resultater må det næsten være Jensen Plowright , der skal køre en spurt for Alpecin-Deceuninck og ikke Simon Dehairs. Plowright har nemlig to friske top 5-placeringer imod WorldTour-feltet i Polen Rundt, mens Dehairs ikke havde fart til top 15 i et ret tyndt besat Danmark Rundt. Før har deres roller dog været byttet om, men uanset valget er top 5 eller måske endda top 3 muligt.

 

Jon Aberasturi (Euskaltel-Euskadi) nåede at imponere med en tredjeplads på 3. etape af Vuelta a España, inden han måtte udgå tre dage senere, men nu gør han altså comeback her. I løbet af sæsonen har han spurtet flot, også på flad vej, og derfor er top eller muligvis top 3 inden for rækkevidde her.

 

Efter sin strålende forårssæson har Laurence Pithie (Groupama-FDJ) ikke kunnet finde samme niveau her i anden halvdel af sæsonen, hvor han i Polen Rundt end ikke kunne spurte sig i top 10 på en eneste etape. Han råder dog over et godt leadout og må i dette felt trods alt være top 5-kandidat.

 

I efterårssæsonen har Laurence Pithie endnu ikke genfundet melodien. Foto: Sirotti

 

Da de er mange om buddet på Arkéa-B&B Hotels, kan muligheden for flere point i Coupe de France være udslagsgivende for, at de kører spurten for Clément Venturini. Her ligger han nemlig på tredjepladsen og har da i øvrigt også hentet bedre resultater på det seneste end alternativerne David Dekker og Luca Mozzato. Uanset valget er de ikke favoritter i en massespurt, men top 5 eller potentielt top 3 kan opnås.

Annonce

 

Læs også
80 sejre: UAE-stjerne vinder italiensk klassiker

 

Efter en resultatfattig sæson spurtede Max Walscheid (Team Jayco AlUla) sig til en tredjeplads i det forrygende sprinterfelt i Renewi Tour, så der er altså stadig fart i stængerne. Resultatet var dog en artig overraskelse, så her vil top 5 være godkendt.

 

I løbet af denne sæson har Giovanni Lonardi (Team Polti Kometa) kørt flere topplaceringer hjem i større løb, men i august kneb det mere for ham i et par mindre etapeløb i Frankrig. Derfor har han ikke lignet en sprinter på sit bedste, men top 5 kan alligevel ikke afskrives her.

 

Milan Menten (Lotto Dstny) har ikke ramt sit høje niveau fra 2023 i denne sæson, men har ikke desto mindre hentet adskillige topresultater, også så sent som august måned. Selv på sit bedste niveau ville top 5 dog være godkendt for ham i dette felt. Det kan ikke udelukkes, at Lionel Taminiaux spurter i stedet.

 

I en spurt må bedste kort for Decathlon AG2R La Mondiale Team være den unge Pierre Gautherat, der dog ville have haft gavn af et mere kuperet løb, da han på flad vej ikke kan forvente at være den hurtigste. Alligevel bør top 10 være muligt.

 

Den første mand ude på Tour de France-enkeltstarten i København var Jérémy Lecroq , der nu frister en knapt så glamourøs tilværelse på kontinentalholdet St Michel-Mavic-Auber93. Her har han dog stadig fart i cykelhjulene og har hentet en række topplaceringer i massespurter i franske løb, senest en fjerdeplads på sidste etape af Tour Poitou. I dette felt vil top 10 dog være godkendt, ligesom Alexandre Delettre kan blive prioriteret af hensyn til Coupe de France-point.

Annonce

 

Hvis nogen skulle forhindre en massespurt, må det være Decathlon AG2R La Mondiale Team, hvis bedste kort i en spurt, Gautherat (beskrevet ovenfor) næppe vinder. Derfor kunne en velkørende klassikerspecialist som Stan Dewulf forsøge sig med angreb, hvilket muligvis endda kunne bære frugt baseret på hans flotte kørsel i Renewi Tour. Også Dries De Bondt kunne sætte kvalificerede angreb ind.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Gerben Thijssen
Milan Fretin, Søren Wærenskjold
Emilien Jeannière, Arvid de Kleijn, Jensen Plowright
Jon Aberasturi, Laurence Pithie, Clément Venturini, Max Walscheid
Giovanni Lonardi, Milan Menten, Pierre Gautherat, Jérémy Lecroq, Stan Dewulf
INFO
Optakter
Nyheder
GP de Fourmies
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Søndag den 06. oktober 2024

Landevej
Minut for minut: Sådan snuppede Laporte sin første sejr i et år
Landevej
Attentatforsøg mislykkedes for Tobias Lund
Landevej
Mads P. er klar: Normalt bør det være et godt løb for mig
Landevej
Vuelta-åbenbaring har fremtiden på plads
Gravel
Isaac Del Toro skal køre gravel-VM
Landevej
Stephen Roche efter VM: Pogacar er velkommen i vores klub
Landevej
Colombiansk cykelrytter myrdet
Landevej
Dansker kører i top-5 i britisk triumf
Landevej
Vender Alpe d’huez og Mont Ventoux tilbage til Touren?
Landevej
Oversigt: Disse danskere skal køre Paris-Tours

Lørdag den 05. oktober 2024

Landevej
Medie: Pidcock i overraskende skifte
Landevej
Kyllingen: Her skal Skjelmose forbedre sig
Landevej
Optakt: Paris-Tours

Annonce

Landevej
”Jeg følte virkelig et pres,” siger Pogacar
Landevej
Se Pogacars knusende angreb
Gravel
Stjerne forklarer, hvorfor hun tabte: Det var forfærdeligt
Gravel
Utroligt: Visma-komet reagerer på sin fjortende VM-titel
Landevej
Dansk top 10-placering i italiensk klassiker
Landevej
Første mand i 29 år: Opvisning sikrer Pogacar unik bedrift
Gravel
Video i artiklenSe spurten: Vild stjerneduel afgør VM
Landevej
Stjerne vinder for fjerde gang

Annonce

Landevej
Lund tættere førertrøjen i ny Kristoff-sejr
Landevej
Pogacar er ikke færdig: Vil slutte sæsonen stærkt af
Landevej
Italiener igen hurtigst: Vinder sin anden etapesejr

Annonce

Gravel
Tidligere verdensmester melder afbud til Gravel-VM
Gravel
Formel 1-stjerne klar til Gravel-VM

Fredag den 04. oktober 2024

Landevej
Cecilie Uttrup får startnummer 1

Annonce

Landevej
Optakt: Giro dell'Emilia
Landevej
Skjelmose afslører: Har to diskusprolapser
Landevej
DCU glæder sig: God dato for PostNord Danmark Rundt 2025
Landevej
Tobias Lund øjner ny milepæl i karrieren efter sejren
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund vinde 4. etape af Cro Race
Landevej
Belgier prøver lykken hos nyt hold
Landevej
Video i artiklenOversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Tobias Lund tager sejren i Kroatien
Landevej
Transferlisten 2024-2025 - ProTeams
Landevej
Skræmmende stærkt hold bag Pogacar i regnbuedebut
Landevej
Mads Würtz udgår af CRO Race efter hjernerystelse
Udstyr og test
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Landevej
Van Aert er på cyklen igen
Motion
Nyt cykelmagasin på gaden
Landevej
Tidligere verdensmester giver op: Bundlinjen er, at jeg ikke er god nok
Landevej
Pogacar viser VM-tøjet frem
Landevej
”Han har en vilje som få,” siger tidligere sportsdirektør
Udstyr og test
Test: Reform Seymour sadel
Landevej
Medie: Visma-rytter skifter hold
Landevej
Visma-chef langer ud: De er milevidt bagude
Landevej
Stor overraskelse: Italiener snyder WorldTour-rytterne

Torsdag den 03. oktober 2024

Landevej
Storhold på rov hos UAE
Landevej
Tre ryttere bekræftet på nyt dansk kontihold
Landevej
Evenepoel melder klar til dyst mod Pogacar og Roglic
Landevej
UAE tangerer endnu en imponerende rekord
Landevej
"En mærkelig dag", siger UAE-profil om solosejr
Landevej
Transferlisten 2024-2025 - WorldTour
Landevej
Philipsen gør status: Det var højdepunktet
Landevej
Video i artiklenSe Philipsen tage sin niende sejr i år
Landevej
Video i artiklenPhilipsen spurter sig til fornem sejr
Landevej
Hurtig franskmand fortsætter på WorldTouren
Landevej
Tour de France-åbenbaring forlænger
Udstyr og test
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Landevej
Video i artiklenUAE-stjerne vinder efter vildt soloridt - Tobias Lund bliver treer
Landevej
Medie: Belgisk profil forlænger ikke
Landevej
Pogacar ser frem til “favoritperiode” i VM-striber
Landevej
Danskere blandt favoritterne: Etape forkortes
Landevej
Lidl-Trek-profil ser frem til VM-duel: Van der Poel er den klare favorit
Landevej
Lidl-Trek-rytter skifter hold
Landevej
Visma-sportsdirektør: Som hold tog vi en chance og tabte
Landevej
Kasper Asgreen skal opereres
Landevej
Bjarne Riis om Mørkøv: Et par års erfaring inden havde været godt
Landevej
Oversigt: Her er danskerne, der skal køre tysk endagsløb
Landevej
Suveræn hollænder triumferer igen med dansk leadout
Landevej
Agent afslører: Pogacar tæt på ny kontrakt
Landevej
Skifter hold: Belgier bryder sin kontrakt
Landevej
Gilbert vil have kæmpe job
Landevej
Verdensmester skifter til UAE

Onsdag den 02. oktober 2024

Landevej
UAE skriver historie med ny sejr
VIS FLERE

Annonce