Løbets rolle og historie

Løbsserien Coupe de France er yderst prestigiøs i Frankrig og et stort mål for alle de franske hold. Det meste af serien udgøres imidlertid af 1.1-løb, der ikke tiltrækker udenlandske WorldTour-hold. Enkelte af dem bryder dog trenden, mest markant GP de Denain og GP la Marseillaise, men der er næppe tvivl om, at det er søndagens Grand Prix de Fourmies, der er seriens største løb.

Det er svært at sige, hvorfor løbet har en højere status, men det afspejles fint i UCI-hierarkiet. Modsat de andre løb i den franske serie har det i mange år haft 1.HC-status, og selvom Tour de Vendee tidligere havde samme status, og løbet i Denain også har haft det, skiller løbet i Fourmies sig ud. Hvad prestige angår, er det i Frankrig lige under de store WorldTour-klassikere og Paris-Tours, og det afspejles i en startliste, der er meget stærkere end det, man ser i øvrige franske endagsløb.

Løbet blev første gang afviklet den 10. juni 1928 og er kun blevet aflyst under Anden Verdenskrig og i 1966. Udenlandske ryttere spillede en markant rolle fra starten, og det blev hurtigt et vigtigt løb med kendte vindere som Barry Hoban, EddY Merckx og Didi Thurau. Det var kortvarigt et to dage langt etapeløb i 60erne og 70erne, men langt det meste af tiden har det været et professionelt endagsløb. I de senere år er det blevet mere og mere internationalt, og siden 1992 er kun fem udgaver blevet vundet af franskmænd. Det har været et 1.HC-løb, siden det nuværende system blev introduceret i 2005, og det har været på Coupe de France-kalenderen siden 2000. Det søgte om WorldTour-status forud for 2017-sæsonen, men man fik ikke en af de eftertragtede pladser i forbindelse med kalenderudvidelsen.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

GP de Fourmies afvikles i en kuperet del af Frankrig, og det gør det til en uforudsigelig affære. Som regel afgøres det i en massespurt og har haft nylige vindere som Baden Cooke, Robbie McEwen, Romain Feillu, Nacer Bouhanni, Jonas Van Genechten, Marcel Kittel og Pascal Ackermann. Terrænet er dog langt fra fladt, og det har givet mulighed for, at aggressive ryttere har kunnet snyde sprinterne. Den afsluttende rundstrækning er skabt til puncheurs, og det har gjort det muligt for folk som Philippe Gilbert, Peter Velits, Fabio Felline og Giovanni Visconti at køre væk til sejr. I 2012 lykkedes det endda danske Lars Bak at gøre dem kunsten efter og tage en af sine sjældne sejre.

Løbet afvikles i samme weekend som Brussels Cycling Classic, og de to løb udgør en solid blok for de stærke sprintere, der har så mange muligheder på denne tid af året. De følger naturligt efter de foregående weekenders EuroEyes Cyclassics og Bretagne Classic og de mange mindre endagsløb, der er blevet afviklet i Belgien i de seneste uger. Samtidig har det ofte spillet en vigtig rolle på vejen frem mod VM, og det er kun blevet endnu mere udtalt i de seneste år, hvor flere og flere vender ryggen til Vueltaen.

Der er naturligvis et stort overlap mellem startlisterne for weekendens to løb, selvom der er inviteret forskellige hold til de to begivenheder. Ofte bliver løbet i Fourmies betragtet som revanchedysten efter løbet i Bruxelles, men ruten er hårdere og mere egnet til angreb, end det er tilfældet i Belgien, hvor sprinterne næsten altid har det sidste ord. Samtidig er startlisten altid en anelse svagere, og det bidrager til at gøre det mindre kontrolleret.

Sidste år blev der imidlertid i Belgien skabt det nye Antwerp Port Classic, der nu slås med det franske løb om opmærksomheden. Det har betydet, at flere af de belgiske hold denne gang bliver i Belgien til det nye løb, men det er dog fortsat løbet i Fourmies, der er det største af de to. Således fortsætter næsten alle de store udenlandske WorldTour-hold til Frankrig, og det er af de store hold faktisk kun Mitchelton, der fortsætter i Antwerpen, som endda fravælges af de to store belgiske hold, Lotto Soudal og Deceuninck-Quick Step, der slet ikke kører nogen af stedrne.

Sidste år lykkedes det ikke at snyde de hurtige folk. Her endte det hele i den ventede massespurt, hvor Pascal Ackermann blev en af de få til at lave the double, da han dagen efter sejren i Bruxelles besejrede Arnaud Demare og Alvaro Hodeg som de nærmeste rivaler på stregen. Efter 2. pladsen i Bruxelles vender tyskeren tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Demare, mens Hodeg og Deceuninck-Quick Step til gengæld har valgt løbet fra denne gang.

Ruten

Den 87. udgave af løbet afvikles på den samme 205 km lange rute, der er blevet benyttet i adskillige år. Starten går som altid i byen Fourmies og består af flere forskellige rundstrækninger i området både nord og syd for byen.

Først kører man en omgang på en lille rundstrækning i området syd for Fourmies. Den er ikke specielt vanskelig og byder ikke på én eneste kategoriseretstigning. Efter 29,7 km krydser man for første gang stregen, og derefter begiver man sig ud i det langt vanskeligere terræn mod nord. Efter 43,1 km når man frem til byen Ramousies, og derefter skal der køres tre omgange på en 24,3 km lang rundstrækning, der inkluderer de to små stigninger Cote du Boquet (700 m, 5,6%) umiddelbart efter starten og Cote du Sacre-Ceur (1,0 km, 5,6%) ca. midtvejs. Man passerer den sidste stigning med 73,3 km igen og fortsætter derefter tilbage mod sydvest til Fourmies fremfor at køre den sidste flade del af rundstrækningen tredje gang.

Målstregen krydses for anden gang efter 150 km, og herefter afsluttes løbet med fem omgange på en 11 km lang rundstrækning. Den har en lille bakke (400 m, 5,0%) med top 500 m efter målstregen samt endnu en mindre stigning, der passeres med 7 km igen. Herefter er det hovedsageligt faldende hele vejen ned til mål, og de sidste 3 km går alle let nedad, inden det flader lidt ud på den sidste kilometer. Finalen er teknisk ukompliceret, idet der på de sidste 3 km kun er bløde sving, det sidste med 700 m til stregen.

Løbet byder på i alt 2078 højdemeter.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Vejret

Efter en drivvåd dag i Belgien venter endnu en dag med byger. Mest af alt vil der være solskin, men der er en konstant bygerisiko på 20-30%. Temperaturen vil nå 17 grader, og der vil være en let til jævn vind fra nord. Det giver hovedsageligt med-og modvind på de mange rundstrækninger. På den sidste vil der være modvind på den første del med bakkerne, derefter sidevind, hvorefter man får medvind og sil slut sidevind på de sidste par kilometer.

Favoritterne

GP de Fourmies er som sagt et løb, der er åbent for flere mulige udfald. Modsat lørdagens løb i Bruxelles, der næsten altid ender i en massespurt, har man overraskende ofte set, at udbrud har kunnet gøre en forskel i Fourmies. Alligevel viser historien, at det hovedsageligt har været et løb for sprintere, og det er trods alt en massespurt, der er det mest sandsynlige udkomme.

Meget bestemmes som altid af vejret, der denne gang går sprinternes vej. Ganske vist kan der ligesom i dag være byger, men næppe så mange, og der vil ikke være megen vind. Sågar vil der være modvind på bakkerne på den sidste rundstrækning, og det gør det sværere at skabe forskelle. Dertil kommer, at feltet i år består af ganske mange topsprintere, og det er helt givet, at FDJ, UAE, Bora og måske også Trek vil arbejde benhårdt for en massespurt. Det betyder ikke, at vi ikke vil se de typiske mange angreb til slut - ikke mindst fra Astana og Ag2r - men med tre af de stærkeste hold i spurthumør bør der ikke være tvivl om, at det igen i år skal ende som en dyst mellem de hurtige folk.

I forhold til lørdagens spurt i Bruxelles er der dog en forskel. Denne gang har løbet været hårdere, og der har været stigninger tættere på mål. Det betyder, at det som regel er et langt mere slidt og i øvrigt også mindre felt, der skal spurte om sejren, selvom man ikke skal overvurdere vanskeligheden af et løb, hvor Riccardo Minali sidste år kørte i top 10. Derudover er finalen her faldende og ikke stigende, som det er tilfældet i Bruxelles. Der er dog ikke mange sving, og det er derfor i højere grad evnen til at holde sig fremme på stigningen end klassisk positionering, der vil spille en rolle.

I dag mislykkedes det måske nok for Pascal Ackermann at vinde i Bruxelles, men det skyldtes alene dårlig timing i modvinden. Ellers gjorde han alt rigtigt ved først at holde sig til Rudiger Selig og siden gribe Jasper Stuyvens hjul, da belgieren blev afleveret af Mads Pedersen. Derefter blev han lidt for ivrig og fik som i Giroen åbnet en anelse for tidligt, men han var til gengæld imponerende stærk. Faktisk var det et mindre mirakel, at han blev nr. 2 i så lang en stigende modvindsspurt, at det vidner om eminente ben. I dette lidt svagere sprinterfelt skiller han sig ud som den klart hurtigste, og med Selig som lead-out man må han derfor være klar favorit.

Modsat de oprindelige meldinger valgte UAE i dag at lade Jasper Philipsen og Alexander Kristoff køre hver deres spurt. Det vil de sikkert gøre igen denne gang, og det bringer i den grad Philipsen i spil. I dag viste han nemlig atter imponerende hurtighed, som han også gjorde det i BinckBank Tour, hvor han tog kampen op med Bennett og Groenewegen. Hans positionering har været eminent, og derfor kan han sagtens klare sig uden et tog. Allerbedst vil det dog være, hvis Kristoff kan overtales til at give ham et lead-out, for med nordmandens suveræne lead-out-evner kunne det give Philipsen en fantastisk chance for at vinde.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

I dag kørte Arnaud Demare også en ganske fin spurt, men desværre startede han nok engang for langt tilbage. Savnet af Jacopo Guarnieri bliver mere og mere udtalt, og i morgen er han helt uden italieneren. Han har dog fået Mickael Delage hentet ind som supplement til Ramon Sinkeldam, og i en knap så teknisk finale kan man håbe, at det er nok. Til gengæld vil han have ringere muligheder i en faldende end i en stigende finale, og Ackermann viste både i Giroen og i dette løb i 2018, at han altså er hurtigere end sidste års nr. 2, der skal satse på endnu en mistiming fra Ackermann for at vinde.

Lidt overraskende så den i Tyskland ellers så stærke Alexander Kristoff ikke alt for godt ud i dagens spurt. Morgendagens faldende spurt passer endda endnu dårligere til nordmanden, der nu åbenbart heller ikke kan regne med et lead-out fra Philipsen. Heldigvis er Kristoff også god på egen hånd, og han har fordel af den hårdere og vanskeligere rute. Efter 2000 højdemeter er Kristoff med den form, han viste i Tyskland, altid farlig, ikke mindst i en rigtig powerspurt, hvor han har sin største styrke.

Igen i dag viste Mads Pedersen sig som en sublim lead-out man, og bliver det ikke Selig, bør det blive danskeren, der afleverer sin sprinter perfekt. Det bringer naturligvis Jasper Stuyven i spil igen, men hans chancer er ringere denne gang. Den faldende finale begunstiger nemlig ikke den ellers formstærke belgier, der ikke har favoritternes topfart, men som med et godt lead-out fra Pedersen måske alligevel kan få en chance. Et topresultat bør det i hvert fald blive til. Matteo Moschetti så bedre ud i dag, men man vil formentlig stadig køre for den mere formstærke Stuyven, selvom italieneren passer bedre til denne finale.

I dag udgik Niccolo Bonifazio, desværre uden forklaring. Det gør hans præstation usikker, men formen kan ikke være væk for en mand, der i sidste weekend vandt begge de belgiske 1.1-løb. Faktisk passer dette løb ham vel endda endnu bedre, da han ikke har den store historik i stigende spurter. Hans er eminent i positionskampen og kørte fornemt mod eliten i Touren. Han har en reel chance for at vinde, hvis han stadig har sidste weekends form.

I dag kom Bryan Coquard til kort, og dermed blev der nok engang sat streg under hans ringe form. Den dårlige form har dog ikke forhindret ham i at køre ganske mange fine spurter, blandt andet da han vandt i Norge. Her er modstanden skrappere, men Coquard bør være blandt de hurtigste i dette felt, særligt i år,hvor han har genfundet lidt af sin gamle fart. Positioneringen halter, men han står bedre i denne knap så tekniske finale.

I dag kom André Greipel nok engang til kort, selvom han egentlig virkede ganske overbevisende. Desværre var han igen lidt for alene, og det var åbenlyst, at han brugte mange kræfter i vinden. Det kan han risikere at gøre igen i Fourmies, men heldigviser finalen ikke teknisk. Greipel viste god form i Tyskland, og i en let faldende powerspurt bør han kunne gøre sig gældende, især i et knap så stærkt felt, hvor positionskampen vil være mindre hektisk.

Roubaix stiller med Pierre Barbier, der kommer til løbet med form efter en 3. og en 4. plads i Potuou-Charentes. Tidligere blev han nr. 2 bag Coquard i Belgium Tour, og han har vist, at han kan være med på dette niveau. Formen synes i top, og han har haft en bemærkelsesværdig positioneringsevne. Sejren er måske et højt mål, men podiet er i hvert fald realistisk. Holdet har også Emiel Vermeulen, der vandt et mindre 2.1-løb i sidste weekend, men som ikke har vist meget i de forløbne uger ellers.

Cofidis kommer med et mandskab med konfliktpotentiale. De har Nacer Bouhanni og Hugo Hofstetter, der begge er på vej væk og har haft dårlige år, samt Attilio Viviani , der chokerende vandt et 1.1-løb i Belgien, selvom han bare er stagiaire. I sidste weekend kørte han dog for Hofstetter, og det er også mest sandsynligt, at de satser på en af de to franskmænd. Normalt ville det være Bouhanni, men han skuffede senest fælt i Limousin. Til gengæld må han stadig regnes som deres bedste vinderbud, hvis han er i form til at klare bakkerne. Hofstetter er med sin gode positionering et mere stabilt valg, men han har ikke farten til at vinde.

I dag røg Eduard Grosu af, men det var måske forventet efter en længere pause. Kan han klare bakkerne denne gang bør han med sin stærkt forøgede holdbarhed være et godt bud. Han viste storform i Burgos, indtil han blev ramt af helbredsproblemer, og er han kommet sig over dem, burde han være blandt de hurtigste i et løb som dette.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Sport Vlaanderen har den meget formstærke Amaury Capiot, der i dag leverede nok en top 10 til den lange række. Det vil han sikkert gøre igen, men det er også klart, at han ikke har hurtigheden til at vinde på dette niveau. Hans positioneringsevne gør ham til gengæld stabil, og han skal håbe på et hårdt løb, der slider lidt på silken for de knap så formstærke og mindre holdbare folk.

Wanty har hentet Andrea Pasqualon ind til dette løb, og han kommer til løbet med selvtillid efter en nylig sejr i Poitou-Charentes. Til gengæld er han mere puncheur end sprinter, og vi så senest i Touren og i sidste uge, at det kniber med spurter på flad vej. Han skal håbe på et hårdt løb, men det er svært at se ham vinde. Holdets unge sprinter Alfdan de Decker kunne komme i spil, men må ventes at få det for hårdt.

En spændende joker er den tidligere Sky-rytter Davide Appollonio, der var en lovende sprinter, indtil han testede positiv for doping. Han gjorde comeback med bravur ved at vinde sin allerførste spurt i Volta a Portugal, men siden da har han haft det svært. Løbet her kan være for svært allerede nu, men i gamle dage var han holdbar, så han har potentiale til at overraske.

Vi vil også igen pege på de unge italienere Giovanni Lonardi og Luca Pacioni. Begge kom til kort i dag, men skulle de være med hjem, har de vist evner til at spurte på dette niveau. Særligt Lonardi virker dog formsvag, og det kan i stedet bringe Imerio Cima og måske endda Marco Canola i spil. Neri Sottoli har den velkørende, men knap så hurtige Umberto Marengo som plan B.

Israel Cycling Academy stiller med hele tre sprintere i form af Rudy Barbier, Sondre Holst Enger og Riccardo Minali, men de har alle vist ringe form. Barbier er nok bedste bud, efter at han kom igennem i Poitou-Charentes, men han har klatret så skidt i år, at det er svært at tro på ham. Wallonie har den holdbare Baptiste Planckaert, der var i top 10 i dag, men som ikke har farten til at vinde, og det har den ellers stadig mere spændende Fabien Lienhard fra IAM heller ikke. Auber med Anthony Maldonado, Romain Feillu, Kevin Le Cunff og Tony Hurel ser ud til at være ramt af kollektiv dårlig form, Boy van Poppel har ikke vist meget i de seneste spurter for Roompot, Andrea Peron mangler farten, og selvom formstærke Benoit Cosnefroy skal spurte af hensyn til Coupe de France-stillingen, kan han naturligvis ikke vinde. Endelig kan man håbe, at Magnus Cort på det sprinterløse Astana vil forsøge, men det virker efterhånden usandsynligt.

Skal man pege på rytttere, der kan snyde feltet, falder Benoit Cosnefroy, Magnus Cort, Simone Velasco, Davide Gabburo, Giocanni Visconti, Marco Canola, Oscar Reiesebeek og Cyril Gautier i øjnene.

OPDATERING: Israel Cycling Academy har udtaget Edwin Avila i stedet for Sondre Holst Enger. Den lille colombianer er ikke hurtig nok til at vinde, men er formentlig den eneste af holdets tre sprintere, der kommer med hjem.

***** Pascal Ackermann

**** Jasper Philipsen, Arnaud Demare

*** Alexander Kristoff, Jasper Stuyven, Niccolo Bonifazio, Bryan Coquard, André Greipel

** Pierre Barbier, Nacer Bouhanni, Hugo Hofstetter, Attilio Viviani, Eduard Grosu, Amaury Capiot, Andrea Pasqualon, Davide Appollonio, Giovanni Lonardi, Luca Pacioni, Emiel Vermeulen

* Baptiste Planckaert, Magnus Cort, Boy van Poppel, Benoit Cosnefroy, Edwin Avila, Rudy Barbier, Fabien Lienhard, Simone Velasco, Davide Gabburo, Giovanni Visconti, Marco Canola, Cyril Gautier, Tony Hurel,  Imerio Cima, Umberto Marengo, Alfdan de Decker, Riccardo Minali

Danskerne

Mads Pedersen kan ventes nok engang at spille en hovedrolle i finalen, hvor han atter skal forsøge at levere et fremragende lead-out for Jasper Stuyven på Trek. Hos Astana skal Magnus Cort og Jonas Gregaard forsøge at lave et resultat, og da Cort denne gang er eneste hurtige mand på holdet, kan man håbe, at han for første gang i lang tid vil kaste sig ud i en spurt.