Introduktion til løbet:

Fra Québec til Québec

Dato: 13. september

Antal kilometer: 201,6

Antal højdemeter: Ca. 3.000

Løbsstart: 17.00

Løbsafgørelse: Ca. 22.10

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 2010

Seneste vinder: Arnaud De Lie (Lotto Dstny)

Kategori: WorldTour

Som nordamerikansk land kan Canada ikke betragtes som en af de traditionelle cykelsportsnationer, men landet har ikke desto mindre lagt asfalt til store endagsløb, der øjeblikkeligt har fået ”officiel” prestige fra den internationale cykelunion, UCI. I et ønske om globalisering af sporten kontaktede unionen i slutningen af 1980’erne den entreprenante canadiske journalist Serge Arsenault, der havde haft succes med at arrangere maratonløb i Québec-regionen. Resultatet blev cykelløbet Grand Prix des Amériques afholdt i Montreal, og da konkurrencen for de største endagsløb, World Cuppen, blev lanceret året efter, kom det nye canadiske løb i selskab med cykelsportens ældste klassikere. 1992 bød dog på femte og sidste udgave af dette løb.

I eftertiden forsvandt World Cuppen og banede vejen for ProTouren som fineste løbskategori i sporten, men ønsket om globalisering forsvandt ikke over årtierne. Derfor formåede den gamle kending Serge Arsenault at indgå en aftale med UCI om, at to nye, canadiske løb i Québec-regionen fra 2010 af, og fra første færd, skulle være ProTour-løb: Grand Prix Cycliste de Québec og Grand Prix Cycliste de Montréal. Disse er, bortset fra under coronapandemiens hærgen, blevet afholdt lige siden, hvorfor 2024 bliver 13. udgave af dem begge. De tilhører fortsat sportens fineste kategori, som nu hedder WorldTouren.

Begge løbene køres er rene rundstrækningsløb, hvor hele distancen altså køres på omgange. Denne type rute, samt selvfølgelig placeringen i efteråret, gør år efter år de to løb til vigtige forberedelsesløb for rytterne, der drømmer om regnbuestriber til VM senere på måneden. Det første af de to løb, GP Québec, er det mindst krævende af dem og vindes ofte af sprintere/puncheurs, der mestrer den afsluttende spurt op ad bakke. I de hidtidige 12 udgaver har tre forskellige ryttere formået at vinde to gange: Simon Gerrans, Peter Sagan og Michael Matthews. Disse deler rekorden for flest sejre i løbet, og iblandt dem er kun Matthews stadig professionel rytter på landevejen. Sidste år måtte Matthews nøjes med en tredjeplads, da Arnaud De Lie (Lotto Dstny) var hurtigst på det stigende opløb, mens Corbin Strong blev nummer to. Alle tre er til start igen i år.

Læs også

Pogacar svarer igen på dopingbeskyldninger: Du ser det overalt

Introduktion til ruten

Grand Prix Cycliste de Québec skal som altid køres på den traditionelle rundstrækning i den historiske bydel i Québec by/Ville de Québec. Rundstrækningen er på 12,6 kilometer og skal køres 16 gange, hvilket giver en samlet distance på 201,6 kilometer.

Rundstrækningen byder på tre stigninger eller bakker, inklusive den stigende opløbsstrækning, og de er alle samlet på de sidste 3,5 kilometer af rundstrækningen, hvorfor de første ni kilometer af hver omgang er uden egentlige terrænmæssige udfordringer.

Første udfordring er Côte de la Montagne, der trods sit højtflyvende navn kun rejser sig 42 over havoverfladen, men som stadig er den stejleste af stigningerne. Den stiger nemlig i gennemsnit med 10 procent over 375 meter, hvoraf næsten halvdelen er oppe på 13 procent.

Umiddelbart herefter følger Côte de la Potasse/Des Glacis, som over 420 meter i gennemsnit stiger med 9 procent, herunder en 100 meter på små 12 procent.

Efter denne følger så Montée de la Fabrique/Des Jardins, der kun er små 200 meter lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 7.

Endeligt stiger den sidste kilometer op til selve målstregen med 4 procent i gennemsnit. Toppene af de tre stigninger forinden falder med henholdsvist 3,3, 1,9 og 1,2 kilometer til målstregen. Med de 16 passager af disse stigninger når det samlede antal højdemeter op på næsten 3.000.

Profil over den 12,6 kilometer lange rundstrækning, der skal køres 16 gange.

Favoritterne

Et løb på en kuperet rundstrækning som denne kan udvikle sig på mange måder, da der jo skal køres op og ned på stigningerne hele dagen, og finalen derfor i teorien kan åbnes når som helst. På hver omgang er de egentlige stigninger samlet inden for de sidste 3,5 kilometer, hvilket omgang for omgang - og ikke mindst den afsluttende - kan være gunstigt terræn for angreb i forsøg at på komme de hurtigste i forkøbet. På denne måde lykkedes det Benoît Cosnefroy at vinde så sent som i 2022, da han med et uimodståeligt antrit godt to kilometer fra mål holdt alene hjem.

Bag ham spurtede en større gruppe om de øvrige podiepladser, og netop større spurter har været en tendens i de senere udgaver, hvor Rigoberto Urán i 2015 var seneste til at forhindre en spurtafgørelse af løbet. Det er nemlig sjældent, at stigningerne kan gøre så stor forskel, at der ikke er en ganske stor gruppe samlet helt inde på sidste omgang, og det øger chancen for, at holdene med en sprinter eller puncheur kan kontrollere angrebsforsøgene, da de bør have hjælperyttere til rådighed. Omvendt skal det heller ikke glemmes, at felterne til dette løb er næsten identisk med det til GP Montréal to dage senere, der tilgodeser de mere klatrestærke ryttere, så der vil altså også ryttere til start med størst sejrschance fra angreb op ad bakke.

Læs også

Tour-direktør om dopingmistanke mod Pogacar: Spørgsmålet er ikke uberettiget

Det er dog de færreste hold, højst en håndfuld, der ikke har taget turen hele vejen til Canada uden en hurtig rytter med en chance for topresultat i en stigende spurt, og da deres mere klatrestærke også har en chance i Montreal to dage senere, vil de fleste hold satse på samlet spurt i Québec. Derfor er en reduceret massespurt det mest sandsynlige scenarie for afgørelsen, men det kan altså også ske, at et angreb holder helt til mål, især hvis de rette hold er repræsenterede ude foran, så en jagt ikke kan organiseres.

Med en tredjeplads i en regulær massespurt i BEMER Cyclassics fik Biniam Girmay (Intermarché-Wanty) meldt sig i form, og så skal han tages seriøst som vinderkandidat. Han blev allerede nummer tre i dette løb 2022, så 2’er i feltets spurt, men i år har han for alvor etableret sig som en decideret stjerne med sine tre etapesejre i Tour de France - heraf én på et stigende opløb. Hvis tredjepladsen i Hamborg indikerer bare tilnærmelsesvist lige så god form i Touren, kan han blive svær at slå her, og podiet er om ikke andet realistisk.

I årets Tour de France vandt Biniam Girmay - blandt andet - på et stigende opløb. Foto: Sirotti

I sin ene start i dette løb vandt Arnaud De Lie (Lotto Dstny) sidste år og sikrede sig dermed karrierens største sejr på sin fremragende spurt op ad bakke. Der er ingen tvivl om, at løbet er et optimalt match for den stærke belgier, der tilmed ankommer i strålende form efter en sejr på kongeetapen af Renewi Tour. I dén form bliver han svær at trætte på stigninger, hvor han nærmest selv kunne finde på at angribe, så han skulle nok ankomme til en spurt i frisk tilstand. Spørgsmålet er så, om farten op ad bakke rækker lige så langt som sidste år, efter han trods alt ikke har totaldomineret de stigende spurter her i sensommeren. En podieplacering er dog realistisk, ligesom et titelforsvar ikke kan afskrives. I topform kunne Maxim Van Gils vinde et løb som dette, men det virker han ganske enkelt ikke til at være i.

Den åbenlyse kandidat til at skulle forhindre en samlet spurt, måske endda på egen hånd, er selvfølgelig Tadej Pogačar (UAE Team Emirates), der her igen tager rygnummer på efter løbspause siden Tour de France. Den fænomenale superstjerne er ikke sådan én, der lige har brug for at køre sig i form og kan altid forventes at være blandt de bedste, men som Milano-Sanremo har det med at bevise, så kan selv verdens bedste cykelrytter ikke bare køre fra alt og alle på enhver bakke. Derfor bliver det trods alt ikke let at forpurre en spurtafgørelse, men selv i en sådan vil han have endda rigtigt gode chancer. Derfor må han i næsten ethvert tænkeligt scenarie være podiekandidat, ligesom en sejr ikke kan udelukkes. I sin eneste start i løbet blev han dog kun nummer 24, men der havde holdet også Diego Ulissi til at køre spurten, mens det i år nok er usandsynligt, at de skulle satse på Finn Fisher-Black, men til angreb har de også Tim Wellens .

Der findes ingen med bedre historik i dette løb end Michael Matthews (Team Jayco AlUla), der i syv gennemførte forsøg dårligst er blevet nummer fem og har vundet to gange. I denne sæson har han senest spurtet sig til en syvendeplads i Bretagne Classic, så han evner altså stadig disse kuperede endagsløb og spurt op ad bakke. En sejr bliver ikke let, men endnu en top 5- eller podieplacering er mulig.

Få centimeter adskilte Michael Matthews (midterst) fra sejr i årets Milano-Sanremo. Foto: LaPresse

I sine seneste massespurter har Axel Zingle (Cofidis) imponeret med en høj topfart på flad vej, men i virkeligheden er han vel endnu bedre egnet til stigende spurter som denne. Der er altså noget, der tyder på, at han møder op i fornem spurtform til dette løb, hvor han sidste år blev nummer 11. Siden da har han dog løftet sit niveau yderligere og må med sine resultater være kandidat til top 10 eller endda top 5. Engang rimede stigende spurter på Bryan Coquard, men der har ikke været meget poesi over franskmandens sæson.

Efter andenpladsen sidste år må det være Corbin Strong, der satses på hos et slagkraftigt Israel Premier-Tech, der også tæller den formstærke Stephen Williams. Newzealænderen ankommer efter et godkendt, men ikke overdådigt Vuelta a España, hvor han netop i stigende spurter som denne hentede sine bedste resultater. I dette stærkere felt ville det dog være meget forlangt, at han igen skulle køre sig på podiet, men top 5 kan ikke afvises. Williams kunne være et kort til angreb, men er bestemt også selv så hurtig op ad bakke, at han ligefrem kunne gå i top 5.

Læs også

Pidcock fravalgt ”netop som det gik godt”

Efter sin sjetteplads i Bretagne Classic ligner Dorian Godon det sikreste valg for Decathlon AG2R La Mondiale Team, da han i dét løb endnu en gang gav prøver på sine evner i en stigende spurt. I de seneste to år har han etableret sig som en profil i kuperede løb, ikke mindst med sin sejr i Brabantse Pijl, så han må forventes at kunne køre med om en top 10-placering. Lidt mere utilregnelig er åbenbaringen Paul Lapeira stadig, men han kan bestemt ikke afskrives til top 10, mens også den formstærke Stan Dewulf kunne opsøge angreb.

Efter en række beskedne placeringer i dette løb knækkede Matej Mohorič (Bahrain-Victorious) koden sidste år, da han blev nummer fem i den afsluttende spurt og dermed i løbet. På det seneste har han været i glimrende form med samlede top 10-placeringer i først Polen Rundt og dernæst Renewi Tour, så han bør igen kunne køre finale her, hvor han også kunne finde på at angribe frem for at satse alt på en spurt. Han er om ikke andet top 10-kandidat, ligesom Edoardo Zambanini også vil være det i en spurt, mens løbet må være for hårdt for Matevž Govekar.

Matej Mohorič ankommer i glimrende form til et løb, han blev nummer fem i sidste år. Foto: Sirotti

Romain Grégoire (Groupama-FDJ) får debut i et løb, der bør passe ham som fod i cykelhose, da han netop i stigende spurter har etableret sig som et af de mest lysende talenter i sporten. I Bretagne Classic valgte han at satse på angreb, uden at det bar frugt, men forinden viste han sine vanlige puncheurevner med en samlet fjerdeplads i Polen Rundt, dog uden at køre i top 5 på nogen af etaperne. Han bør være stærk nok til at ankomme i god behold til en spurt, hvor han har hurtighed til top 10 eller muligvis top 5. En Valentin Madouas kunne være et kort til angreb.

Det var egentligt ikke prangende, hvad Julian Alaphilippe (Soudal Quick-Step) personligt fik ud ad sit seneste løb, Tour of Britain, hvor han tabte pusten på stigningerne imod et ellers ikke frygtindgydende felt. Det var især undervældende efter en sæson, hvor han ellers i momenter har lignet en mand på sit forhenværende niveau, men da han altså er svingende, kan han ikke afskrives her. Han har kørt top 10 i sine seneste to starter i løbet, og den stigende spurt passer ham da også, men umiddelbart ikke bedre end til top 10 igen. Ellers bliver dette også en spændende test af Luke Lampertis udholdenhed i endagsløb, men hvis han kommer frem til spurt, er han top 5-kandidat.

Sidste år blev Alex Aranburu (Movistar Team) nummer fire i dette løb, men der havde han også gang i en forrygende efterårskampagne, som han indtil nu ikke har kunnet følge op på her i 2024. Alligevel er der ingen tvivl om, at løbet her passer til hans kvaliteter, og den offensive kørsel, mere end resultatet, i BEMER Cyclassics var ganske lovende. I så stærkt et felt som dette vil det dog kræve meget at igen køre top 5, hvorfor top 10 nok er mere sandsynligt. Afslutningen er også udmærket for Iván García Cortina, der dog ikke har sprudlet på det seneste.

En klassikerprofil som Alberto Bettiol (Astana Qazaqstan Team) har nydelig historik i dette løb, hvor han i 2016 blev nummer fire og flere gange siden har ligget omkring top 10-placeringerne. Efter sit augustskifte til Astana har han kørt glimrende med en samlet tiendeplads i Renewi Tour, så han bør være i form til igen at spurte med om endnu en top 10-placering, hvis ikke holdet (også) satser på den velkørende Simone Velasco.

På papiret er dette løb et godt match for Andrea Bagioli (Lidl-Trek), men et andet papir med resultater røber, at han i denne sæson har været langt under sit vanlige niveau. Derfor er der unægteligt tvivl forbundet med hans formåen i dette løb, men der har dog været lovende takter på det seneste. En sjetteplads på en etape i Polen Rundt er ikke alverden, men det var dog bevis på, at han stadig har evner i stigende spurter - og så kørte han den vel at mærke for Thibau Nys. Med lidt optimisme kan man håbe på en top 10-placering, da afslutningen burde passe ham. Ellers kan Patrick Konrad også køre en spurt som denne, mens en Toms Skujiņš kunne være et kort til angreb.

Her i sin første sæson professionel er Lukas Nerurkar (EF Education-EasyPost) lovligt undskyldt fra ikke altid at ramme dagen, men skulle han gøre det her, skal han ikke afskrives til en topplacering. I store løb og imod svær modstand har han nemlig hentet flere flotte resultater på sin spurt i kuperede løb, men med tanke på usikkerheden om hans dagsform er han nærmere kandidat til top 10 end top 5. Den velkørende Mikkel Frølich Honoré har tidligere spurtet sig til en sjetteplads i løbet, mens Ben Healy er noget nær garant for et angreb langt udefra.

Uno-X Mobility har for første gang fået wildcard til de to canadiske løb og har kvitteret for tilliden med at udtage Tobias Halland Johannessen. I dette selskab er han trods alt ikke den hurtigste, men det kan han muligvis opveje ved sin form, efter han for nylig bed skeer med en ellers overlegen Mads Pedersen i Tyskland Rundt. Løbet bør passe ham, men hvis han skal kandidere til mere end top 10, skal han sandsynligvis angribe, selv om han ikke er uden chancer i en stigende spurt. Frederik Dversnes er hurtigere, men i større risiko for at blive sorteret fra undervejs.