Introduktion til løbet:

Fra Montreal til Montreal

Dato: 15. september

Antal kilometer: 209,1

Antal højdemeter: Ca. 4.600

Løbsstart: 16.15

Løbsafgørelse: Ca. 21.50

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 2010

Seneste vinder: Adam Yates (UAE Team Emirates)

Kategori: WorldTour

Som nordamerikansk land kan Canada ikke betragtes som en af de traditionelle cykelsportsnationer, men landet har ikke desto mindre lagt asfalt til store endagsløb, der øjeblikkeligt har fået ”officiel” prestige fra den internationale cykelunion, UCI. I et ønske om globalisering af sporten kontaktede unionen i slutningen af 1980’erne den entreprenante canadiske journalist Serge Arsenault, der havde haft succes med at arrangere maratonløb i Québec-regionen. Resultatet blev cykelløbet Grand Prix des Amériques afholdt i Montreal, og da konkurrencen for de største endagsløb, World Cuppen, blev lanceret året efter, kom det nye canadiske løb i selskab med cykelsportens ældste klassikere. 1992 bød dog på femte og sidste udgave af dette løb.

I eftertiden forsvandt World Cuppen og banede vejen for ProTouren som fineste løbskategori i sporten, men ønsket om globalisering forsvandt ikke over årtierne. Derfor formåede den gamle kending Serge Arsenault at indgå en aftale med UCI om, at to nye, canadiske løb i Québec-regionen fra 2010 af, og fra første færd, skulle være ProTour-løb: Grand Prix Cycliste de Québec og Grand Prix Cycliste de Montréal. Disse er, bortset fra under coronapandemiens hærgen, blevet afholdt lige siden, hvorfor 2024 bliver 13. udgave af dem begge. De tilhører fortsat sportens fineste kategori, som nu hedder WorldTouren.

Begge løbene køres er rene rundstrækningsløb, hvor hele distancen altså køres på omgange. Denne type rute, samt selvfølgelig placeringen i efteråret, gør de to løb til vigtige forberedelsesløb for rytterne, der drømmer om regnbuestriber til VM senere på måneden. Det andet af de to løb, GP Montréal, er det mest krævende af dem og vindes ofte af puncheurs eller egentlige bjergryttere, hvis disse formår at køre væk på stigningerne. En enkelt rytter er ene om at have vundet to gange, nemlig Greg van Avermaet, som dermed er rekordholder, mens Peter Sagan har én sejr og to andenpladser. Seneste vinder er Adam Yates (UAE Team Emirates), der uden problemer vandt en spurtduel imod Pavel Sivakov, mens Alex Aranburu tog sig af tredjepladsen ved at vinde forfølgernes spurt.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

Introduktion til ruten

Grand Prix Cycliste de Montréal skal som altid køres på den traditionelle rundstrækning på Mount Royal omkring Université de Montréal. Rundstrækningen er på 12,3 kilometer og skal køres 17 gange, hvilket giver en samlet distance på 209,1 kilometer.

Rundstrækningen går fra første færd direkte op ad dens længste stigning, den 1,8 kilometer lange Côte Camillien-Houde, som i gennemsnit stiger med 8 procent. Herefter går det hurtigt og lige nedad i de følgende tre kilometer, inden en trekvart kilometer på flad vej.

Anden stigning er Côte de Polytechnique, som er knapt 800 meter lang og i gennemsnit stiger med 6 procent, men som indeholder 200 meter på 11 procents stigning.

Efter en kort nedkørsel følger to flade kilometer, inden det igen går opad, denne gang i over 500 meter opad Pagnuelo, som har en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,5. Denne følges af et plateau på en kilometers penge, inden vejen går nedad indtil ind på den sidste kilometer.

550 meter fra mål køres et U-sving, hvorfor vejen nu i stedet går op ad hele vejen op til målstregen. Dermed stiger opløbsstrækningen med 4 procent i gennemsnit. Toppene af de tre stigninger forinden falder med henholdsvist 10,2, 5,8 og 2,8 kilometer til målstregen. Med de 17 passager af disse stigninger når det samlede antal højdemeter op på næsten 4.600.

Profil over den 12,3 kilometer lange rundstrækning, der skal køres 17 gange.

Favoritterne

At løbets vinderliste toppes af Greg van Avermaet med Peter Sagan lige i hælene fortæller en historie om, at dette løb kan vindes i en art reduceret massespurt, hvor holdbare puncheurs kan udnytte deres fart op ad bakke. Omvendt har vi nu i de seneste to udgaver set en anderledes hård udskilning længe inden opløbsstrækningen, hvor ryttere med klatreevner har formået at vinde. Det er med andre ord et løb, som kan vindes af flere forskellige ryttertyper. Her spiller det også ind, at mange af de hurtige ryttere, der typisk kører med om sejren i det lidt lettere GP Québec også stiller op her og derfor ikke vil opgive egne chancer på forhånd.

Når det så er sagt, så dikteres cykelløb nu engang af rytterne, og på denne startliste er der flere bjergryttere end egentlige sprintere. Derfor må det forventes, at mange af disse vil have interesse i et hårdt løb, hvor de allerhurtigste sorteres fra. Det kan potentielt skabe et åbent løb, hvor timing af angreb kan vise sig altafgørende, da stigningerne i sig selv ikke er så hårde, at vinderen bare kan forvente at køre alene væk. Omvendt er det klart, at de mange højdemeter over dagen vil betyde, at det kun er en eksklusiv skare af ryttere, der overhovedet er i position til at kunne sætte et angreb ind.

En reel solosejr har løbet faktisk ikke budt på siden Sagans sejr i 2013, så som i de fleste cykelløb øger hurtighed i en spurt sejrschancerne for den enkelte rytter. Kort sagt skal en vinder af årets GP Montréal kunne køre godt opad, have udholdenheden til de mange højdemeter og gerne have en skarp spurt op ad bakke - og så skal næsen for timing også være veludviklet. I sandhed en generalprøve for VM!

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

Skulle vi igen få en solosejr at se i løbet, kunne den meget vel komme fra Tadej Pogačar (UAE Team Emirates). Det er i hvert fald indlysende, at han til et løb som dette - som han vandt i sin hidtil eneste start i 2022 - er blandt de absolutte favoritter, da han naturligvis må forventes at være blandt de allerstærkeste på løbets stigninger. Da han vandt i 2022, kunne han ganske vist ikke komme af med konkurrenterne, men så slog han bare hurtige folk som Wout van Aert i spurten. Der er derfor flere måder at vinde på for fænomenet. I en overtalssituation kunne Juan Ayuso eller Tim Wellens muligvis selv gribe ud efter sejren.

Generelt var Lotto Dstny mildest talt flyvende i GP Québec, og det var især en glædelig overraskelse, at Maxim Van Gils lader til at have fundet benene igen i en ellers undervældende efterårssæson. Han var i hvert fald en af hele tre (!) Lotto-ryttere, der kørte væk sammen med Pogačar i den absolutte finale, og hvis dét indikerer, at han har genfundet topformen, så har han gode chancer her. På papiret vil løbet her nemlig passe ham fremragende, og havde han med sikkerhed været i sin fantastiske form fra foråret, var han ligefrem vinderkandidat. Da der dog stadig er lidt tvivl om formen, må det i første omgang være podiet, der er bedst mulige resultat her. Også Jenno Berckmoes var med helt fremme i Québec, men det var i kortere tid og også mere overraskende.

Selv om Stephen Williams (Israel-Premier Tech) har gang i sin med afstand bedste sæson, har han også haft sine udfald i løb, der ellers burde passe ham, og derfor er hans chancer vanskelige at spå om. På papiret passer et løb som dette ham fortrinligt, da han på sine dage kan følge de bedste op ad bakke og ikke mindst kan slå de fleste i en stigende spurt. Derfor kan det ikke afvises, at han er helt oppe og køre med om sejren, men på den anden side kan han også ende langt fra fronten. Derfor ligner top 5 i første omgang en rimelig målsætning, men da han ellers har været i form på det seneste, er podiet også inden for rækkevidde.

I Tour of Britain har Stephen Williams for nylig været løbets bedste. Foto: Alexis Dancerelle

Efter et lidt undervældende Tour of Britain var Julian Alaphilippe (Soudal Quick-Step) igen i hopla i GP Québec, hvor han indledte angrebene fra feltet i den absolutte finale, men dog også måtte slippe hjulet på de stærkeste. Det var ikke desto mindre løfter om, at han i dette hårdere løb kan skille sig ud som en af de bedste, og i en spurt op ad bakke er han svær at slå for enhver. Da han dog trods alt var et lille stykke efter de bedste i Québec, er en podieplads mere sandsynlig, end at han skulle indtage øverste trin. Også Ilan Van Wilder har muligheder i et løb som dette.

I Québec greb Matteo Jorgenson (Team Visma | Lease a Bike) ud efter chancen med et solofremstød og formåede at følge fremstødene, der opslugte ham, inden han i sidste ende løb tør for kræfter. I dette sværere løb har han klart bedre chancer og kan komme langt på en mere ”konventionel” taktik med at følge de bedste opad, hvilket han meget vel også er i stand til. Til gengæld er han udfordret i en spurt imod de fleste af de sandsynlige konkurrenter, hvorfor han er mere kandidat til en podieplads end til en sejr. Tiesj Benoot er altid god i dette løb og blev en flot nummer fire i Québec, hvor Per Strand Hagenes blev nummer fem. Særligt førstnævnte kandiderer til top 5.

I fem forsøg har Toms Skujiņš (Lidl-Trek) endnu ikke klemt sig i top 10 i dette løb, men det har af gode grunde heller ikke været 2024-udgaven af letten, der har stillet op. I år har han, i en alder af 33, løftet sit niveau til nye højder og har i store løb kørt lige op imod nogle af sportens stjerner. Så sent som i Québec var han helt fremme på stigningerne i finalen, så han virker også velkørende. Han kan få sine vanskeligheder i en spurtafgørelse, men top 5 eller endda podiet er inden for rækkevidde. Andrea Bagioli blev nummer tre i sin hidtil eneste start i løbet i 2022, men har dog ikke fundet sit niveau i denne sæson, mens Bauke Mollema muligvis kan føje en tredje top 10-placering til samlingen.

Efter fjerdepladsen sidste år gør Valentin Madouas (Groupama-FDJ) sig forventninger om endnu en topplacering, som også virker rimelige efter hans flotte indsats på kongeetapen i Renewi Tour for nylig. Franskmanden har efterhånden etableret sig som en strålende klassikerrytter i kuperede løb, herunder med sin OL-sølvmedalje fra i år, og kan muligvis sidde med blandt de bedste, ligesom han er hurtig op ad bakke. Derfor er endnu en top 5-placering mulig her. Løbet bør også passe Romain Grégoire, ligesom 3’eren fra Québec, Rudy Molard, åbenlyst er i form.

Hos Team Jayco AlUla må det være Simon Yates, der er deres bedste kort, selv om løbet i sagens natur ikke som sådan er for hårdt for den tidligere vinder, Michael Matthews. Da det dog må forventes, at især UAE Team Emirates gør løbet hårdt på stigninger, bør det være Yates, der sidste år blev nummer seks, der har bedst chance for at følge angrebene og køre sig i nærheden af top 5. Umuligt er det dog heller ikke, at Matthews, der jo vel at mærke vandt i Québec, selv er i spil til top 5.

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P. forsøgte vildt solotogt

Man ved aldrig rigtigt, hvor man har en af sæsonens store åbenbaringer, Paul Lapeira (Decathlon AG2R La Mondiale Team), men i Québec fik han vist sin franske mesterskabstrøje frem dybt inde i finalen. På papiret vil dette løb, som han debuterer i, passe ham glimrende, da han trives i kuperet terræn og er hurtig på et opløb som dette, og på sine dage er han utrættelig. Derfor er top 10 eller endda top 5 muligt her, ligesom lignende resultater ikke er umulige for folk som Alex Baudin eller Dorian Godon .

Det var et imponerende syn, at Arnaud De Lie (Lotto Dstny) kunne sidde i hjulet på Pogačar i Québec, og med sin nylige sejr på kongeetapen i Renewi Tour virker den brølstærke belgier måske bedre end nogensinde før på stigningerne. Derfor er det ikke utænkeligt, at han kan sidde med blandt de bedste i finalen, og så bliver han naturligvis svær at slå i en spurt op ad bakke. Sidste år vandt han dog i Québec for kun at blive nummer 34 her i Montreal, og løbet burde også være en tand for svært for ham. Afskrives skal han dog ikke, men det er trods alt mere sandsynligt med en top 10-placering end en sejr i et løb, der med stor sandsynlighed vil blive dikteret af Pogačar.

Selv i så hårdt et løb som dette kan brølstærke Arnaud De Lie ikke afskrives. Foto: Photo News

Alex Aranburu (Movistar Team) blev en flot nummer tre i dette løb sidste år, men han virker ikke til at være helt så flyvende i denne efterårssæson, hvorfor han får svært ved at gentage bedriften. Der er dog ingen tvivl om, at løbet passer til hans kvaliteter, og selv hvis han ikke sidder med de allerbedste, kan han stadig vinde mange placeringer på sin spurt op ad bakke. Med tanke på hans nuværende form virker top 10 dog mere sandsynligt end top 5. Løbet vil også passe til en Ruben Guerreiro, hvis han da snart finder sit topniveau.

Uno-X Mobility og Tobias Halland Johannessen debuterer i disse løb, men hvor Québec var til den lette side for deres profil, har han i dette løb bedre chancer for at vise sin strålende form. Han kørte nemlig stærkt i hele august måned og burde være et godt match for disse stigninger, ligesom hans spurt op ad bakke rækker langt. Derfor kan top 10 være muligt her.

I finalen af Québec var det Ion Izagirre (Cofidis), der lukkede op til de førende i finalen, og selv om man måske kan anfægte den taktiske disposition, så var det dog lovende tegn på overskud hos baskeren ovenpå en glimrende Vuelta a España. Her i Montreal har han en formen historik med tre top 10-placeringer, heraf den seneste så sent som sidste år, så det kunne blive til endnu en top 10-placering til samlingen. Løbet bør blive for hårdt for Axel Zingle, der ellers har en forrygende spurt op ad bakke.

Dette løb er et godt match for Romain Bardet (Team dsm-firmenich PostNL), der i sine seks starter aldrig er blevet dårligere end nummer 22, men som på den anden side dog ikke er blevet bedre end top 5. Ikke desto mindre må han forventes at kunne køre med om topplacering, også i et formodet udskilningsløb, ligesom han har gavn af sine glimrende spurt op ad bakke. Derfor er top 10 eller måske endda top 5 muligt, men det kræver bedre form end i august måneds løb.

En ottendeplads i GP Québec lover om form hos Neilson Powless (EF Education-EasyPost), der en måned tidligere igen gav prøver sine evner som klassikerrytter med en sjetteplads i favoritløbet Clásica de San Sebastían. Også dette løb bør passe ham, selv om hans hidtil bedste resultat vel at mærke har været en 33. plads i 2022, men i det sandsynlige udskilningsløb kan han ende blandt de allerforreste. Top 10 er inden for rækkevidde, ligesom det vil være for Ben Healy og/eller Mikkel Frølich Honoré.