Som mange andre italienske l\u00f8b har det haft det sv\u00e6rt i de senere \u00e5r, og det tiltr\u00e6kker ikke l\u00e6ngere det topfelt, som det tidligere gjorde. Faktisk er det nu hovedsageligt et l\u00f8b for italienere, og det er ikke blevet nemmere af, at s\u00e5 mange andre l\u00f8b er forsvundet. Nu om dage er det en ret enkeltst\u00e5ende begivenhed, og det giver de store hold mindre incitament til at rejse til Italien. Det afspejles i \u00e5rets startliste, hvor der end ikke er et eneste WorldTour-hold at finde. For de professionelle kontinentalhold er det stadig en vigtig forberedelse til Giro d\u2019Italia. I de senere \u00e5r har det fungeret dom et opvarmningsl\u00f8b til Giro del Trentino (nu Tour of the Alps), men ligesom sidste \u00e5r udg\u00f8r det for hold som Bardiani, Nippo og Androni nu en sidste test et par dage efter afslutningen p\u00e5 det bjergrige etapel\u00f8b.<\/p>","
Giro dell\u2019Appenninno er et typisk italiensk endagsl\u00f8b. Det inkluderer nogle alvorlige stigninger, men det har en flad finale og afg\u00f8res ofte i en spurt i en lille gruppe. Som mange andre italienske l\u00f8b er det en perfekt begivenhed for ryttere, der kan klatre og spurte efter et h\u00e5rdt l\u00f8b. P\u00e5 den anden side betyder n\u00f8glestigningen Passo della Borchetta, at det er h\u00e5rdere end mange af de andre endagsl\u00f8b, og det betyder, at det ofte er en ganske eksklusiv gruppe af klatrere, der er tilbage.<\/p>","
Det var ogs\u00e5 det scenarium, vi s\u00e5 sidste \u00e5r, hvor Giulio Ciccone, Amaro Antunes og Fausto Masnada k\u00f8rte v\u00e6k og afgjorde l\u00f8bet i en spurt i Genova. Her viste Ciccone sig som hurtigste mand foran Antunes og Masnada, men han vender ikke tilbage for at forsvare titlen, da hans nye hold, Trek, ikke deltager. Det g\u00f8r Antunes\u2019 CCC-hold heller ikke, og derfor er formst\u00e6rke Masnada eneste genganger fra sidste \u00e5rs podium.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Ruten
Modsat mange italienske endagsløb er Giro dell’Appennino ikke et rundstrækningsløb. I stedet fører det over 198,7 km fra Novi Ligure på Po-sletten gennem det kuperede terræn nord for kysten til en finale i storbyen Genova, hvortil man i 2018 vendte tilbage efter et par års fravær. Med starten på Po-sletten er den første del næsten helt flad, idet man indledningsvis kører en omgang på en rundstrækning i fladlandet nord for startbyen. Her skal man som noget nyt over den lille Castellania-stigning (2,8 km, 5,4%, max. 9%), der har top efter 45,4 km, men derudover er der ingen terrænmæssige udfordringer, før man efter 60,9 km igen passerer igennem Novi Ligure.
Efter den flade indledning kører man igennem let stigende terræn mod sydøst med retning mod stigningerne nord for den liguriske kyst. Her indledes udfordringerne, når man rammer bunden af Passo della Castagnola (4,6 km, 5,1%, max. 17%), der har top efter 92,4 km, inden man via en nedkørsel og et let stigende stykke går mod sydøst. Senere drejer mand mod syd, vest og sydvest for at følge en lang, til tider teknisk nedkørsel, der fører næsten helt ned i havniveau umiddelbart nord for kysten.
I stedet for at køre ned til målet i Genova vender man rundt for igennem let stigende terræn at køre mod nord op til bunden af løbets mest ikoniske stigning, Passo della Bocchetta (8,2 km, 7,8%, max. 19%), hvis top rundes med 61,9 km til mål. Nedkørslen leder mod nordvest direkte ned til Fraconalto-stigningen (5,5 km, 7,0%, max. 17%), der blot er en forlænget udgave af Passo della Gastagnola, og hvis top rundes når der resterer 46,4 km. Samme nedkørsel som tidligereleder nu tilbage mod sydøst, inden man denne gang drejer mod sydvest for at passere Passo dei Giovi (2,3 km, 4,4%, max. 8%), hvis top rundes med 34,3 km igen.
Der venter nu en lang nedkørsel mod syd, der leder direkte ned til den smukke liguriske kyst, der nås, når der resterer 13,5 km. Her drejer man til venstre for at følge den flade kystvej mod sydøst ind mod centrum af Genova, hvor man med 4 km foretager en U-vending. Med 2 km igen drejer man til venstre for at køre ind mod bymidten, hvor man med 1 km igen atter drejer til venstre, denne gang ind på den lange opløbsstrækning. De sidste 800 m stiger med 3,8 i gennemsnit.
Løbet byder på i alt 2428 højdemeter.
Der er tale om en rute, der på mange måder minder om den fra 2018, hvor man efter to års eksperimenter vendte tilbage til det format, vi kendte frem til og med 2015. Finalen med de tre sidste stigninger og afslutningen i Genova er den samme, men man gjort den første del lettere. Den indledende stigning er ny, men til gengæld har man droppet to stigninger mellem Catagnola og Borchetta. Samtidig har man forlænget det flade stykke inde i Genova en anelse.
Vejret
Efter et regnfuldt Tour of the Alps kan rytterne se frem til en flot forårsdag. Således vil søndag byde på en skyfri himmel og en temperatur, der i Genova vil nå 20 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordvest, hvilket vil give medvind på stykket efter den indledende rundstrækning. Der vil derefter være medvind på Castagnola, modvind på Borchetta, medvind på Fracolato og sidemedvind på Giovi. Derefter vil der være sidemedvind på turen ned mod kysten og medvind på stykket langs vandet. Først med 4 km igen drejer man ind i modvind, og derefter vil vinden være i ansigtet hele vejen bortset fra et sidevindsstykke mellem 2- og 1 km-mærkerne.
Favoritterne
Giro dell’Appennino har traditionelt været et lidt svært løb at forudsige, fordi det passer forskellige ryttertyper. På den ene side er ruten som regel så hård, at man skal køre endog meget godt opad for at have en reel chance for at vinde. På den anden side er finalen flad, og derfor har spurtstyrke også været belønnet.
Ruten har som sagt varieret ganske meget gennem årene, men sidste år vendte man tilbage til et format, der minder om det, vi kendte frem til og med 2015. Årets rute er en anelse lettere, men grundlæggende er der tale om næsten samme løb. Sidste år så vi, hvordan terrænet var hårdt nok til, at de tre bedste klatrere kunne køre hjem og afgøre det i en spurt, og det har også været tendensen i årene frem til 2015, hvor det som regel var en lille gruppe af meget stærke klatrere, der skilte sig ud og afgjorde løbet i den flade finale, men hvor det også en enkelt gang lykkedes Sonny Colbrelli at vinde en spurt i en større gruppe.
Kigger man på de nøgne data for stigningerne, bør terrænet dog være så svært, at det ikke ender i en spurt. Ganske vist vil der være modvind på Borchetta, dagens sværeste stigning, men derefter vil der være med- og sidemedvind næsten hele vejen hjem. Det bør alt sammen tale for et hårdt og selektivt løb. Samtidig kommer Androni som altid med et fremragende hold af klatrere, og de vil formentlig gøre løbet knaldhårdt. Det bør være nok til at sikre, at de stærkeste bjergryttere kan køre væk og afgøre løbet enten i en taktisk finale i nede i Genova eller i den stigende spurt, der sidste år gav sejr til Giulio Ciccone i kamp med Amaro Antunes og Fausto Masnada.
Løbet har lidt karakter af en revanchematch fra Tour of the Alps, da der i vidt omfang er tale om samme felt, dog uden WorldTour-holdene. I stedet er der hentet et par mindre kontinentalhold ind, men favoritterne var for hovedpartens vedkommende i aktion i Alperne. Derfor har vi også en ganske god fornemmelse af, hvem der er i form.
Efter det, vi har været vidner til i de seneste uger, er det svært at komme udenom, at Androni er favoritter. Det italienske mandskab har i denne uge vundet Tro-Bro Leon med Andrea Vendrame, en etape i Tour de Bretagne med Manuel Belletti og senest to etaper i Tour of the Alps med Fausto Masnada, der endte løbet som nr. 5, en enkelt placering bag Mattia Cattaneo. Faktisk kørte Cattaneo et endnu mere overbevisende løb end sin holdkammerat, og særligt på sidste etape, hvor han matchede de store favoritter i bjergene var dybt imponerende. Der er da heller ingen tvivl om, at Androni på søndag igen vil gå til vaflerne, og med Cattaneo og Masnada kan de meget vel køre alt og alle i sænk. De bør i hvert fald begge være at finde i den gruppe, der kører om sejren. Ingen af dem er meget hurtige, men Cattaneo har en hæderlig afslutning, Samtidig må det være hans tur til at få opbakning fra sin succesrige holdkammerat. Med den forrygende form, han viste i sidste uge, tror vi, at han fortsætter Andronis succes ved at sikre sig en sejr i en lille gruppe.
Det italienske landshold kommer igen med en række unge ryttere, men de føres an af en meget formstærk Mauro Finetto. Italieneren har ellers haft en svær tid, men nu har han virkelig fundet formen. Det startede med etapesejren i Coppi e Bartali, men siden da har han virkelig imponeret. Både i Giro di Sicilia og Tour of Turkey klatrede han langt bedre end normalt i høje bjerge, og det giver ham gode chancer i dette løb. Stigningerne er stadig til den lange side for en puncheur som ham, men han har en god chance for at overleve. Klarer han den, vil han formentlig være gruppens hurtigste, men han vil også være isoleret mod sandsynligvis mindst to man fra Androni. Det kan gøre det svært at kontrollere, men sidder han med i en spurt i en gruppe som sidste år, ligner han dagens vinder. Hos sig har han den lovende Matteo Sobrero, men han skal formentlig køre for den mere erfarne holdkammerat.
Det skulle slet ikke undre, om Fausto Masnada gør det igen. Italieneren kommer til løbet sprængfyldt med selvtillid efter sine to nylige sejre, og særligt hans ridt på 5. etape vidner om en fabelagtig form. I et løb som dette vil han altid være hæmmet af sin manglende spurtstyrke, men i en gruppe, hvor han vil sidde med Cattaneo i et muligt overtal, vil de kunne angribe på skift. Vi så på 3. etape i Alperne, at Masnada mestrer kunsten at time et sådant fremstød, og kan han gentage det, kan han såmænd sagtens tage sin tredje sejr på en uge.
Neri Sottoli kommer også med et fremragende mandskab, men de har ikke helt samme klatrestyrke som Androni. Til gengæld har de flere meget hurtige afsluttere, og opgaven må være, at de skal holde trit med Androni på stigninger. Bedst chance har nok talentfulde Davide Gabburo, der trods en lidt svag afslutning var deres bedste mand i Tour of the Alps. Han viste tillige med sin flotte spurt på sidste etape i Coppi e Bartali, at han er svær at slå på stregen, og kommer han med hjem, kan han derfor meget vel tage sin første sejr som professionel som krone på et flot værk i årets første måneder.
Simone Velasco har med sejren i Trofeo Laigueglia allerede vundet ét større endagsløb i Italien, og han har gode chancer for at gentage den bedrift. Han skuffede ganske vist en del i Alperne, men fandt benene på sidste etape, hvor han kørte sig til en fornem 3. plads på en etape, der viste sig at blive knaldhård. Ligesom Gabburo kan man frygte, at han finder stigningerne for lange og svære, men sidder han med hjem til en spurt, er det meget svært at se, hvem der skal slå ham.
Andronis joker er Andrea Vendrame. Det italienske stortalent kommer til løbet med friske sejre fra Sarthe og Tro-Bro Leon i bagagen, ligesom han blev nr. 2 i Tour du Finistere. Han er imidlertid mere puncheur end klatrer, og han er temmelig uprøvet i dette terræn. Omvendt viste han en vis holdbarhed, da han blev nr. 3 i GP Industria, og der er ingen tvivl om, at han er umulig at slå i en spurt. Det store spørgsmål er bare, om ikke stigningerne her bliver lidt for lange
Det gør de ikke for Dayer Quintana . Colombianeren er Neri Sottolis klart bedste klatrer, og han har været flyvende gennem hele sæsonen. Desværre forsvandt den gode form til Tour of the Alps, og selvom han gjorde det hæderligt, var han ikke på niveau med de bedste. På papiret burde han dog være i stand til at køre med om sejren i dette løb, og i en spurt vil han ikke være uden chancer mod folk som Cattaneo og Masnada. Holdet har også den formelle kaptajn Giovanni Visconti, der er lynende hurtig, men efter at han udgik af Tour of the Alps med smerter efter en tam præstation, ligner han ikke en mand, der vil køre med om sejren. Klatreren Edoardo Zardini er stadig ikke tilbage på sit gamle niveau og får ligeledes svært ved at vinde.
Androni har Vendrame som deres mand til en spurt i en gruppe, men bliver det for hårdt for italieneren, har de erfarne Matteo Montaguti. Tidligere var han specialist i netop kunsten at spurte i mindre grupper efter hårde løb, som han gjorde, da han i 2017 vandt en etape i Tour of the Alps. I 2018 havde han det svært, men efter skiftet til Androni har han rejst sig igen. Han sidder næppe med klatrerne, men i en spurt i en gruppe er han stærk. Holdet har også den endnu hurtigere Francesco Gavazzi, men selvom han så bedre ud i Alperne, er han stadig ikke sig selv efter sygdomsperioden i marts. Endelig har de klatreren Miguel Angel Florez, men han viste i Tour of the Alps, at han stadig mangler det sidste.
Nippo har ikke det bedste hold, men de har i Marco Canola en potentiel vinder. Formentlig er løbet for hårdt for italieneren, der endda led et tilbageslag ved at blive sendt hjem fra Tour of the Alps. På 1. etape bekræftede han imidlertid, at han i år har klatret bedre end tidligere, og det betyder, at han måske kan sidde med hjem til en eller anden form for spurt, hvis løbet bliver knap så hårdt. Det har Nicola Bagioli også en chance for, men også for ham bliver det formentlig lidt for hårdt. Holdets klatrer Alejandro Osorio mangler stadig det sidste for at kunne sidde med de bedste.
Euskadi kommer med to stærke klatrere Mikel Bizkarra og Mikel Iturria. Særligt Bizkarra fandt benene mod slutningen af Tour of the Alps og ligner en mand, der bør køre finale. Desværre får han i kraft af manglende spurtstyrke svært ved at vinde. Iturria lagde stærkt ud, men faldt lidt sammen til sidst, og heller ikke han er specielt hurtig. Begge skal snige sig væk på det flade for at vinde. De unge Fernando Barcelo og Sergio Samitier mangler stadig lidt for at klatre med de bedste.
Caja Rural kommer med den hurtige Alex Aranburu, der egentlig burde have gode chancer i dette løb. Desværre har han været skadet i sæsonstarten, men i Tour of the Alps viste han klare tegn på fremgang. Desværre var han også stærkt svingende, og det kræver en god dag for at være med i så hårdt et løb. Til gengæld har han sin spurt som et forrygende våben.
Bardiani har haft en elendig sæson, og heller ikke her har de meget at komme med. Den talentfulde klatrer Giovanni Carboni var dog så godt kørende i Tour of the Alps, at han vil kunne forventes at sidde med de bedste på stigningerne. Til gengæld er han ikke hurtig nok til at have mange chancer for at vinde. Det er Enrico Barbin, men han får det formentlig for hårdt.
Fra den kontinentale scene er det måske værd at holde øje med den unge colombianer Johnatan Canaveral, der senest gjorde det hæderligt på Sicilien, og som har en god spurt, den meget lovende klatrer Pierpaolo Ficara , der efter en skadespause viste fremgang på Sicilien, samt de unge Simone Zandomeneghi, Giovanni Aleotti og Kevin Colleoni, der alle har gjort det godt i de italienske U23-løb. Måske har Sergey Shilov og Federico Zurlo også en lille chance, hvis det skulle blive samlet til en spurt, men det er usandsynligt.
***** Mattia Cattaneo
**** Mauro Finetto, Fausto Masnada
*** Davide Gabburo, Simone Velasco, Andrea Vendrame, Dayer Quintana, Matteo Montaguti
** Marco Canola, Mikel Bizkarra, Mikel Iturria, Alex Aranburu, Giovanni Carboni, Giovanni Visconti, Francesco Gavazzi, Jhonatan Canaveral, Pierpaolo Ficara, Nicola Bagioli, Sergey Shilov
* Pierpaolo Ficara, Nicola Bagioli, Fedrico Zurlo, Edoardo Zardini, Miguel Edoardo Florez, Alejandro Osorio, Kevin Colleoni, Giovanni Aleotti, Simone Zandomeneghi, Evgeny Shalunov, Enrico Barbin, Matteo Sobrero, Fernando Barcelo, Oscar Quiroz
Danskerne
Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.