Prøv vores nye app
Optakt: Gent-Wevelgem
26. marts 2023 13:30Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Efter fredagens første slag mellem de store favoritter til Flandern Rundt kan mange af de største klassikerspecialister måske ventes at træde mere i baggrunden i søndagens tredje afdeling af Den Flamske Cykeluge, Gent-Wevelgem. Selvom løbet er et af de mest prestigiøse på kalenderen, bruges det ofte af specialisterne mere til at teste formen på Kemmelberg-stigningen, og i stedet er det den eneste af de helt store brostensklassikere, som mange af sprinterne håber på, at de kan få på deres sejrsliste - også selvom en stejlere opkørsel af Kemmelberg i de senere år har skabt større udskilning end tidligere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

 

Løbets rolle og historie

Den Flamske Cykeluge er i fuld gang og fortsætter med det løb, der traditionelt har været nummer 3 i hierarkiet over brostensløb. Grundet dets lange historie betragtes Gent-Wevelgem ofte som værende lige under Flandern Rundt og Paris-Roubaix, hvad prestige angår, og der er derfor masser på spil, når feltet ruller ud fra Ieper vest for Gent for at følge den traditionelle rute til målet i Wevelgem.

 

Selvom løbet tilhører listen over de store brostensløb, er det imidlertid helt anderledes end det, vi har set tidligere på ugen i E3 Harelbeke, og som vi vil se næste søndag i Flandern Rundt. Det finder sted i en anden del af landet end de øvrige brostensløb og slutter med et meget længere fladt stykke, og derfor er det det af de store brostensløb, som alle sprintere drømmer om at vinde.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Hvad der gør løbet så vigtigt, er dets lange historie. Det blev første gang holdt i 1934 som et juniorløb og blev senere åbnet for uafhængige amatører, inden det blev gjort til et løb for professionelle efter 2. Verdenskrig. Som de fleste andre belgiske løb blev det i de tidlige år domineret af hjemlandets ryttere, men det blev hurtigt et af cykelsportens mest eftertragtede løb. Store belgiske navne som Rik Van Looy, Eddy Merckx, Freddy Maertens og Walter Godefroot var blandt de tidligere vindere, men efter Bernard Hinaults sejr i 1977 blev løbet for alvor internationalt med en vinderliste, der indeholder navne fra adskillige nationer og en skøn blanding af sprintere og klassikerryttere som Wout Van Aert, Mads Pedersen, Alexander Kristoff, Greg Van Avermaet, John Degenkolb, Peter Sagan, Tom Boonen, Oscar Freire, Mario Cipollini, Thor Hushovd og Djamolidine Abdoujaparov, der alle har vundet i løbets nyere historie.

 

Løbet har været afviklet på forskellige tider af foråret, og ruten har ofte undergået adskillige ændringer, men det har altid været en vigtig del af den belgiske klassikersæson. I de tidlige år udgjorde det sammen med Omloop Het Volk (nu Omloop Het Nieuwsblad) en serie, der blev kaldt Trofee van Vlaanderen, og det er en uundværlig del af den løbsrække, som udgør de flamske klassikere.

 

Selvom det hører til i den belgiske forårssæson, er det meget anderledes end Flandern Rundt og E3 Harelbeke. De flamske løb kan inddeles i to kategorier. I den første kategori findes Flandern Rundt, Omloop Het Nieuwsblad og E3 Harelbeke, der er løb for de hårde drenge og klassikerspecialisterne. Dette er de sande flamske klassikere, der alle er designet på samme vis. Rutekortet er en kompliceret affære, hvor rytterne kører zigzag igennem et ganske lille område i De Flamske Ardenner, og hvor feltet ofte kører frem og tilbage ad de samme veje, der benyttes igen og igen. Alle de berømte hellingen, små brostensbelagte stigninger, der er kendt fra Flandern Rundt, findes på dette lille areal, og det er ganske let for arrangørerne at variere ruten fra år til år og ændre på de stigninger, der indgår.

Annonce

 

Den anden kategori består af Scheldeprijs, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Gent-Wevelgem. Navnene på de to sidstnævnte dikterer meget af ruteføringen, og i stedet for at sno sig igennem De Flamske Ardenner har de mere et punkt-til-punkt-format. Det gør det vanskeligere for dem at drage fuld nytte af det lille område, der indeholder alle områdets sværeste stigninger, og derfor er løbene meget nemmere. Scheldeprijs er ganske vist ikke et punkt-til-punkt-løb, men det indeholder ikke én eneste stigning. Derfor er disse løb bedre for sprinterne end de ”rigtige” flamske klassikere.

 

Faktisk afvikles Gent-Wevelgem i en helt anden del af Belgien end løbene fra den første kategori. Tidligere besøgte løbet De Flamske Ardenner og indeholdt nogle af de kendte hellingen fra Flandern Rundt, men løbet er som regel styret helt uden om denne del af Belgien. I stedet kører feltet fra starten ud til Nordsøen, hvorfra de bevæger sig mod syd til den fransk-belgiske grænse. Her findes løbets ikoniske stigninger, hvoraf Kemmelberg er den klart mest kendte. Løbet ender med et langt fladt stykke til Wevelgem, og det giver sprinterne en langt bedre chance end i de fleste af de øvrige flamske klassikere.

 

Ikke desto mindre betragtes Gent-Wevelgem som den tredjestørste af brostensklassikerne, og selvom det aldrig har været en del af den gamle World Cup, var det sammen med netop Flandern Rundt og Paris-Roubaix det eneste af brostensløbene, der blev optaget på ProTouren, da denne forgænger til nutidens WorldTour blev etableret i 2005.

 

I mange år havde løbet imidlertid en uheldig placering som et midtugeløb mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Det betød, at de fleste af de store stjerner ganske vist var til start, men for mange handlede det alene om at holde sig på cyklen og holde benene i gang, og derfor stod mange af undervejs for at være klar til søndagens store slag i Roubaix.

 

Det ændredes i 2010, da UCI lavede en større omstrukturering af klassikerkalenderen, der delvist tjente det formål at genskabe Gent-Wevelgems prestige og skabe større synergi mellem løbene. Gent-Wevelgem blev derfor flyttet til søndagen før Flandern Rundt, og det udgør nu sammen med E3, der finder sted to dage tidligere, den perfekte opvarmning til De Ronde.

 

Ændringen har helt klart været gavnlig, men løbet er stadig ikke et stort mål for de største brostensspecialister. Da E3 ligner Flandern Rundt meget mere, foretrækker de store favoritter til det flamske monument at bruge fredagens løb som den store formtest, mens de mere bruger Gent-Wevelgem som et træningsløb, hvor man kan teste formen på løbets stigninger, men hvor resultatet ikke altid er det vigtigste. På den anden side er løbet som regel det største brostensmål for sprinterne, der her har en sjælden chance for at vinde en stor klassiker.

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

I et forsøg på at gøre løbet mere attraktivt for klassikerrytterne har arrangørerne forsøgt at gøre løbet hårdere ved at tilføje flere stigninger i den kuperede zone. Ændringerne har gjort det sværere for sprinterne, men i nogle år fik det ikke for alvor ansporet klassikerrytterne til at køre aggressivt. Bortset fra ganske brutale udgaver i 2010, 2015 og 2021, hvor vejret skabte stor udskilning, har løbet ikke været særlig selektivt trods de mange ændringer. I 2014 indså man, at man alligevel ikke kan konkurrere med E3 om at få opmærksomheden fra de helt store stjerner, og derfor er ruten nu vendt tilbage til et mere traditionelt format. Det betyder, at det igen er et større mål for sprinterne, et forhold, der igen har gjort det til deres store mål for brostenssæsonen.

 

I 2016 brød man lidt med denne tendens. Som i de foregående år forekom nøglestigningen Kemmelberg to gange på ruten, men for første gang siden 1976 kørte man den ved anden passage fra den stejleste side, hvor den stiger med hele 23%. Det gav et mere selektivt løb, hvor en lille gruppe af de største specialister kunne gøre en afgørende forskel. Tilsyneladende var man begejstret for denne ændring, der er blevet bibeholdt siden da, og siden 2017 har man tillige gjort løbet endnu hårdere ved at indlægge flere passager af de såkaldte ”plugstreets” eller ”green roads”, der er en slags ikke-asfalterede veje, som er placeret mellem de to passager af Kemmelberg. Det var nok til, at scenariet fra 2016 gentog sig i 2017, 2020 og 2021, hvor det igen blev en lille gruppe, der skulle afgøre slaget.

 

Sådan endte det også med at blive sidste år, men det kunne også sagtens være endt i en spurt. Det lykkedes trods flere forsøg nemlig ikke for de stærkeste at gøre nogen væsentlig forskel på stigningerne, og det var en ganske stor gruppe på ca. 50 mand, der var samlet på de flade veje ind mod Wevelgem. I det taktiske spil lykkedes det imidlertid for Biniam Girmay, Christophe Laporte, Dries Van Gestel og Jasper Stuyven at køre væk, og de lykkedes med at snyde feltet, der nåede stregen 8 sekunder for sent. I spurten skrev Girmay historie ved at blive den første afrikanske vinder af en klassiker, da han sejrede foran en skuffet Laporte og Van Gestel. Girmay vender tilbage for at forsvare sin titel, og da han igen er oppe mod Laporte og Van Gestel, vil alle tre podieryttere fra sidste års udgave være at finde i feltet igen i år.

 

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Annonce

 

Ruten

Som sagt har arrangørerne droppet ideen om at forsøge at konkurrere med E3 om at være den perfekte generalprøve til Flandern Rundt. Uden helt grundlæggende at ændre på løbets natur vil det aldrig være muligt at designe en rute, der i hårdhed kan matche den, der findes i det andet løb, og derfor har man siden 2014 haft et mere traditionelt, nemmere format efter flere år med forsøg på at gøre løbet hårdere. Alligevel har man i de seneste år introduceret et par nyskabelser, der til dels har brudt den tendens. I 2016 var det passagen af Kemmelberg fra den stejle side, der var det nye, og i 2017 lagde man dertil passagen af de ikke-asfalterede ”plugstreeets”, der gav løbets vanskelighedsgrad yderligere en tand opad.

 

Den grundmodel, der blev introduceret i 2017, er blevet fastholdt siden dengang, og det er også tilfældet i år, hvor man igen har droppet den gamle tur ind i Frankrig, som man i 2020 og 2021 grundet corona-situationen måtte sløjfe, og som altså ikke er vendt tilbage. Som kompensation kører man i stedet lidt mere rundt i de belgiske bakker, så løbets nøglestigning, Kemmelberg, ligesom i de seneste tre år skal passeres tre og ikke som tidligere to gange. I 2022 kørte man uden om Vidaigneberg, der plejede at blive passeret to gange, hvormed antallet af stigninger faldt fra 11 til 9, men derudover var eneste forskel i forhold til 2021 en lille justering i den helt tidlige fase, og sådan er det også i år, hvor eneste ændring i forhold til 2022 findes i den tidlige, flade del af løbet. Efter 2020-udgavens særligt korte udgave er distancen igen i år tilbage ved vanlig længde, da der denne gang skal tilbagelægges hele 256,4 km, hvilket er næsten 10 km mere end sidste år, og igen i år kommer de interessante plugstreets lidt længere fra mål på grund af den ekstra tur op ad Kemmelberg, som altså blev indført i 2020.

 

Som det er tilfældet for de fleste af de løb, hvis navn udgøres af den historiske start- og målby, starter Gent-Wevelgem ikke længere i Gent, da de kortere distancer i moderne cykelsport kræver, at man finder et andet startsted. I mange år har startbyen været Deinze, men ligesom i 2020, 2021 og 2022 er Ieper valgt som udgangspunkt for det 256,4 km lange løb.

 

Ændringen af startbyen, der nu ligger nærmere kysten fører til en modifikation, idet man som i 2020 lægger ud med at køre en omgang på en helt flad og ca. 65 km lang rundstrækning i området øst for byen, formentlig for at nå op på den ønskede distance, og det er her man finder de små ekstra 10 km i forhold til sidste år. Herfra bliver det til gengæld helt klassisk, når man kører mod nordvest og nord igennem fladlandet hele vejen ud til kysten og byen Veurne. Denne del af ruten er helt flad, men kan faktisk være en af de vigtigste faser af løbet. På en stille dag tjener den alene det formål at gøre løbet langt og at give et udbrud en chance for at komme fri, men hvis det er blæsende, kan løbet være dramatisk straks fra start, når man passerer gennem det eksponerede og frygtede De Moeren, der passeres umiddelbart, inden man når kysten efter godt 90 km. I 2013 blev det således splittet til atomer allerede her, og mange havde mistet alle chancer, allerede inden man havde nået kysten. Det samme skete i den episke 2015-udgave og så sent som i 2019 og 2021.

 

I Veurne drejer feltet mod vest og senere syd for at køre ned mod grænsen. Her har man traditionelt kørt anderledes end først på løbet, hvor man har kørt mod vest, men i år kører man stort set bare modsat af åbningsstykket, hvilket mindsker chancen for, at sidevind med sikkerhed kommer i spil. Her plejer man også at køre ind i Frankrig til de første stigninger, men i stedet holder man sig nu i Belgien og passerer brostenene Veurnestraat (1300 m) efter 117,4 km, inden man kører mod sydøst ned til Poperinge.

Annonce

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

 

Herfra fortsætter man mod sydøst ned til det område, hvor finalen køres. Der er tale om et ganske lille areal, hvor man snor sig rundt på flere forskellige rundstrækninger. Det betyder, at man første gang skal op over Scherpenberg (1220 m, 2,45%, max. 4,4%) med 94,9 km igen - men altså denne gang ikke Vidaigneberg - inden det gælder løbets tre mest kendte stigninger med Baneberg (270 m, 9,0%, max. 10%), Monteberg (1000 m, 7,3%, max. 10%) og ikoniske Kemmelberg (700 m, 10,4%, max. 21%), der som den eneste er på brosten og denne gang bestiges fra den ”lette” side, med hhv. 90,2 km, 84,2 km og 82,4 km igen.

 

De bedste klassikerryttere bruger ofte Kemmelberg, der er den hårdeste af stigningerne, til at teste benene. Tidligere kørte man ned ad den frygtede brostensbelagte nedkørsel - som man nu kører op ad ved anden passage - men efter nogle forfærdelige styrt besluttede arrangørerne for nogle år siden at sende rytterne ned ad en nemmere asfalteret vej, hvilket har øget sikkerheden betragteligt. Her gør man ofte en første status over situationen, men der sker gerne en regruppering. Det kan give mulighed for folk at gøre som Viacheslav Kuznetsov i 2016: at anticipere favoritterne, der bruger lidt tid til at komme sig.

 

Rytterne kører nu ud på en lille rundstrækning, inden de vender tilbage til nøglestigningerne, og det er her, vi så de mest interessante ændringer i 2017. Her rammer man den første af de såkaldte plugstreets, der er ikke-asfalterede veje i meget åbent landskab, hvor det kan være ganske blæsende. I alt findes der tre af disse, der kommer med hhv. 69,9 km (2100 m), 67,4 km (1300 m) og 65,2 km (600 m) igen, hvoraf den første og sidste er stigende og den midterste flad. I de foregående år har grusvejene ikke gjort den store forskel, men ifølge arrangørerne og flere ryttere er de, hvis det blæser, hårde nok til at skabe en vis splittelse, og det kan være et mindre felt end tidligere, der tager hul på de afgørende stigninger.

 

Dem vender man nu tilbage til, når man med 53,6 km og 51,8 km for anden gang skal over hhv. Monteberg og Kemmelberg - igen fra den ”lette” side. Nu venter Scherpenberg - men ikke Vidaigneberg - igen med 44,3 km igen, hvorefter Baneberg passeres for anden og sidste gang med 39,6 km til mål. Slutteligt kører rytterne som i de seks foregående år op ad Kemmelberg fra den stejleste side for bare ottende gang siden 1976. Her stiger den med 11,6% over 502 m med et maksimum på 22%, og den er betydeligt vanskeligere end ved første passage. Toppen nås, når der resterer 34,3 km, og igen i år skipper man Monteberg, hvormed Kemmelberg er sidste stigning. Det er typisk her, at løbet eksploderer, og det var her, at Cancellara, Sagan og Vanmarcke i 2016 kørte afgørende væk, da stigningen blev brugt første gang.

 

Efter stigningerne fortsætter angrebene ofte, som vi så det i den hektiske finale i 2017 og igen i 2020, 2021 og 2022, og mens en lille frontgruppe kan være etableret, finder der ofte en regruppering sted længere bagude. Herfra består løbet af en lang, flad tur mod øst til målet i Wevelgem. Denne del af ruten er som regel scene for et spændende forfølgelsesløb mellem udbryderne, som er kommet fri i den kuperede zone, og sprinterne, der forsøger at organisere jagten i et reduceret felt. Historien viser, at sprinterne ofte vinder slaget, men hvis sammensætningen af frontgruppen er rigtig, og vejret har gjort det hårdt, har et udbrud bestemt en chance. Som regel afgøres løbet i en spurt i en lille gruppe eller i en reduceret massespurt, men som Peter Sagan viste i 2013 kan det lade sig gøre at tage en solosejr i Wevelgem, selvom vejrforholdene ikke er er så brutale, som de var i den episke 2015-udgave, hvor Luca Paolini kom alene til stregen. Finalen er helt ukompliceret, da det sidste sving kommer med mere end 3 km til mål.

Annonce

 

Trods den lange distance byder løbet bare på 1309 højdemeter, hvilket er knap 200 færre end i 2019, hvor man havde de franske bakker med, og stort set det samme som i 2021 og 2022.

 

 

 

 

Læs også
Italiensk veteran tager sjælden sejr

 

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Annonce

 

Vejret

Der findes næppe nogen klassiker, der er så følsom over for vejret - derfor kaldes den ”Vindens klassiker” - og et nøje studium af vejrudsigten er typisk en forudsætning for succes i den belgiske klassiker. Alle husker, hvordan 2015-udgaven af løbet blev afviklet under episke forhold, samt hvordan 2019- og 2021-løbet eksploderede fra start, hvilket vidner om, hvor selektivt løbet kan være, hvis vejret er ”rigtigt”.

 

Som bekendt har denne uge budt på regulært møgvejr i Belgien, og det fortsætter. Det bliver nemlig ugens vådeste dag, hvor der ventes let regn med en nedbørsrisiko på 70-85% gennem hele løbet. Som noget nyt vil det også være koldt, da temperaturen aldrig ventes højere end 9 grader. Til gengæld vil det være knap å blæsende. Faktisk vil det fra start være ganske stille med en let vind (10-11 m/t) fra nordvest, men den vil tiltage kraftigt i løbet af dagen. Det er dog mest ved kysten, og når rytterne når den, vil det stadig kun være med styrker på 14-15 km/t, mens det vil være relativt behersket inden i landet med finalevindstyrker på 16-18 km/t. Samtidig vil vinden gå i nord.

 

På den indledende rundstrækning vil der primært være med- eller modvind, og der vil være mod- og sidemodvind ud til kysten samt med- og sidemedvind ned mod bakkerne, hvor vinden vil komme fra alle retninger. På turen ind til Wevelgem får man først sidemodvind, siden sidemedvind og slutteligt næsten ren sidevind over de sidste 6,6 km.

 

Favoritterne

Gent-Wevelgem er traditionelt et relativt vanskeligt løb at forudsige. Hvor man i E3 og Flandern Rundt ved, at det er de stærkeste, der overlever, er det store spørgsmål i søndagens klassiker derimod altid, om det bliver en spurt, eller om de stærkeste kan gøre så stor en forskel, at de kan holde feltet bag sig. Tidligere havde sprinterne overtaget, men i de senere år har balancen flere gange været tippet. For syv år siden skyldtes det det dårlige vejr, mens det i 2016 og 2017 skete på baggrund af passagen af Kemmelberg fra den vanskeligste side. I 2018 lykkedes det endelig igen at få en spurt, men blot i et lille felt på bare 23 mand, hvor mange også meget holdbare sprintere ikke havde klaret cuttet. I 2019 eksploderede det hele totalt i sidevinden fra start, men kraftig modvind til slut betød alligevel, at 34 mand blev samlet til sidst. Og i 2017 var det kun med det yderste af neglene, at en spurt blev afværget.

 

Til gengæld viste udgaverne i 2020 og 2021, at vi stadig kan ende langt fra en spurt. I 2020 angreb outsiderne tidligt mellem passagerne af Kemmelberg, og det betød, at mange var kommet i forkøbet, da Wout van Aert og Mathieu van der Poel åbnede op på den stejle stigning. Det betød, at de to favoritter var isolerede - i hvert fald efter at Gianni Vermeersch var punkteret - i en gruppe med et hav af rivaler, der til slut angreb dem på skift. Og da de havde så travlt med at se på hinanden (eller Van der Poel havde travlt med at se på Van Aert), lykkedes det en lille gruppe at køre væk og Mads Pedersen at spurte sig sejren.

Annonce

 

I 2021 var den gal igen. Her var det den kraftige vind, der splittede feltet til atomer fra start, og frontgruppen blev aldrig set igen, inden Wout van Aert spurtede sig til sejr foran Giacomo Nizzolo. Bag dem var jagten så hård, at feltet eksploderede totalt, og i den næste større gruppe sad bare syv mand. Det er dog klart, at det blodbad alene skyldtes, at vinden skabte vildt cykelløb gennem hele dagen.

 

Sidste år var det langt mindre selektivt. Her var det godt vejr med en modvindsfinale, og selvom Wout van Aert trykkede til på Kemmelberg, var han aldrig tæt på at gøre den forskel, der skulle til. Hurtigt efter sidste passage blev der samlet et stort felt på ca. 50 mand, men bedst som det gik mod en spurt, lykkedes det i det taktiske spil i fladlandet for Biniam Girmay, Christophe Laporte, Dries Van Gestel og Jasper Stuyven først at køre væk og siden spurte om sejren. Det var dog efter en vild jagt, og de nåede mål med bare 8 sekunder ned til Søren Kragh, der stak af til sidst, og feltet, hvis spurt blev vundet af Tim Merlier foran Mads Pedersen.

 

De hårde udgaver fra senest 2020 og 2021 er undtagelsen. De seneste års historik viser, at det er et knivskarpt opgør mellem klassikerspecialisterne og de mest hårdføre sprintere, og det kan gå begge veje, men vi er oftest i hvert fald tæt på en spurt. Det synes dog også givet, at man med indførelsen af passagen af Kemmelberg fra den stejle side samt de nye plugstreets har gjort løbet hårdere, end det var i årene til og med 2015. Nu om dage skal man være temmelig robust for at sidde med hjem, og i 2018 var feltet således uden en uheldsramt Alexander Kristoff, John Degenkolb, Magnus Cort og Michael Valgren - ryttere, der ellers ikke er dårlige i denne slags terræn. Til gengæld kom også Fernando Gaviria og Jens Debusschere, der ikke længere er specielt robuste, med hjem i 2019, og det viser, at det er et løb, der er uhyre vanskeligt at spå om.

 

Læs også
Belgisk endagsløb aflyses

 

Der er særligt to forhold, der bestemmer udfaldet af Gent-Wevelgem: vejret og taktik. Særligt vejret er altid en helt afgørende nøglekomponent, hvis betydning ikke kan undervurderes i en klassiker, der netop markedsfører sig selv på sin vind. Mange husker stadig Luca Paolinis episke sejr i en udgave, hvor rytterne i bogstavelig forstand blev blæst af cyklerne, og løbet har også i andre år været revet i stumper og stykker på det åbne kyststykke og turen ned gennem vindblæste De Moeren, længe inden tv-billederne er kommet på, senest altså i 2019 og 2021.

 

Det sker dog ikke i år. Vinden vil være ganske svag i begyndelsen, og samtidig får de stor set ren mod- eller medvind hele vejen ned til bakkerne. Det skal dog også blæse kraftigt op i løbet af dagen, og mens det lige nu ser ud til, at den kraftige vind først kommer efter løbets afslutning, kan det nå at ændre sig. Sker det, vil jeg opdatere optakten med en bemærkning, men som det ser ud nu, får vi ikke sidevindssplittelse før bakkerne.

Annonce

 

Kan vi så få det på stykket ind mod Wevelgem, hvis ikke bakkerne har gjort forskellen. Retningen er i hvert fald helt rigtig over de sidste 25 km, men i min tid husker jeg ingen sidevindssplittelse i denne fase. Det er formentlig for lukket, og derudover vil det kræve, at den kraftige vind melder sig tidligere, end det ser ud til nu. Får vi kraftigere vind end varslet, kan det dog være en joker, at vinden alligevel kan blive en faktor.

 

Som udgangspunkt er det dog ikke vinden, der gør det hårdt. Det er resten af vejret. Det bliver både koldt og drivvådt, og den slags gør altid løbene mere selektive. Det er dog også klart, at en meget selektiv udgave af løbet først og fremmest kræver vind, der kan skabe splittelse. Derudover er det en hæmsko, at der vil være modvind på det første stykke af turen fra bakkerne til Wevelgem.

 

Så er der taktikken. Her plejer omdrejningspunktet altid at være Soudal, men det er nye tider. Nu om dage handler alt om Jumbo, og sådan vil det også være denne gang. Holdet kommer igen i en stærk formation, men ikke så skræmmende som til E3. Denne gang er det ”kun” Wout van Aert og Christophe Laporte samt til dels Nathan Van Hooydonck, der skal være offensive undervejs. Sidste år var det imidlertid helt entydigt, at de ville undgå en spurt. Det er det ikke denne gang, hvor de ikke bare har Van Aert til en spurt. De har nemlig også Olav Kooij som et glimrende alternativ.

 

Jeg vil stadig forvente, at de ikke kører for en spurt. Van Aert vil formentlig tage teten på Kemmelberg, som han gjorde det sidste år, og de foretrækker helt sikkert scenariet fra 2020 og 2021 fremfor en spurt. I det taktiske spil efter bakkerne kørte Laporte også væk sidste år, og han er hurtig nok til, at han skal have lov til det igen. Det er først, hvis de ikke gør forskellen, eller de misser ud i det taktiske spil, at de vil gå målrettet efter en spurt.

 

Hvem vil derudover undgå en spurt? Trek har Mads Pedersen til spurten, men han vil helt sikkert køre offensivt for at undgå at skulle spurte mod Jasper Philipsen og Tim Merlier. Det samme vil Matej Mohoric på Bahrain, Alberto Bettiol på EF ogFilippo Ganna, Jhonatan Narvaez og Magnus Sheffield på Ineos.

Annonce

 

Hvem vil så spurte? Soudal har Merlier, og jeg tror, at han er plan A. Kasper Asgreen skal helt sikkert gå med i angrebene, men afhængig af selskabet kan han blive bedt om at sætte sig på hjul, hvormed han kan ødelægge festen. Det samme gælder for Søren Kragh og Gianni Vermeersch på Alpecin, der må have Philipsen som en klar plan A. Hvis Arnaud De Lie har benene fra Omloop, vil han næppe heller bare køre defensivt, men hvis ikke han kan følge de bedste, vil Lotto arbejde 100% for en spurt med meget aktivt føringsarbejde, og det samme vil Intermarché, hvis ikke Biniam Girmay er med i front. FDJ har Stefan Küng, der helt sikkert skal med i angrebene, men det kan give mening, at han skal sidde på hjul, så man kan få en spurt med Arnaud Demare. På samme måde er det med UAE, der har Tim Wellens og Matteo Trentin til bakkerne, men kikser de, jagter de for en spurt med Sebastian Molano og Pascal Ackermann Han plejer dog at få lov at køre sin chance, særligt når Merlier og Philipsen er så stærke, at Demare får svært ved at vinde. Endelig er der de helt rene sprinterhold, der vil arbejde 100% for en spurt, nemlig Bora, Movistar, Arkea Jayco og Uno-X

 

Det er altså klart, at sprinterholdene er i overtal, særligt når man indregner de hold, der misser ud, enten når de bedste kører væk på Kemmelberg, eller i det taktiske spil efter bakkerne, som afgjorde løbet sidste år. Sådan er det næsten altid, og det er derfor ikke mærkeligt, at vi altid kommer i hvert fald tæt på en spurt, hvis ikke vi har voldsomt vejr.

 

Læs også
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

 

Jeg kan virkelig ikke bestemme mig for, hvad jeg tror på. Jeg er ret sikker på, at vejret vil være nok til at give et betydeligt mere selektivt løb, end vi havde sidste år, hvor vi endte med et felt på ca. 50 mand. Jeg vil snarere tro, at vi ender med noget i stil med det, vi så ved de seneste massespurter i 2018 og 2019, dvs. 20-35 mand. Spørgsmålet er bare, om det også ender med, at de skal spurte, eller om der kan gøres varige forskelle på bakkerne eller i det taktiske spil til sidst.

 

Jeg er splittet. Historikken tilsiger, at relativt stille vejr gør en spurt meget sandsynlig, men det er også svært at huske, at vi har haft så våd og kold en dag. Sporene fra sidste år skræmmer lidt, og jeg tror, at det bliver svært for de bedste bare at køre væk på Kemmelberg, som vi af og til, men sjældent har set. Jeg vil forvente, at vi snarere får et mere taktisk scenarium, hvor der som sidste år kan blive angrebet i den flade finale. Spørgsmålet er så, om den eller de grupper, der måtte køre væk, kan holde, eller om det alligevel bliver samlet. Med dårligt vejr og et mindre felt er chancen for, at de holder større end sidste år - særligt hvis vinden når at tage så meget til, at det splitter til sidst.

 

Det giver pokkers mange vinderkandidater, som der altid er i dette løb. Vi har nemlig sprinterne, men grundet vejret skal de være særligt robuste i år. Derudover har vi alle, der kan overleve Kemmelberg og komme væk i samme taktiske spil som sidste år. Det er der trods alt relativt mange, der kan. Som regel skal man dog kunne spurte, for jagten plejer at være så intens, at der som sidste år ikke er tid til taktik, men bliver der mere tid, kan man altid snige sig væk i stil med det, Tiesj Benoot gjorde, da han vandt Kuurne i en tilsvarende finale. Får vi en spurt, er det verdens enkleste af slagsen, fordi vi bare taler om en lang, lige vej, og i et lille felt handler det derfor mest om fart og friskhed efter 250 km med regnvejr mere end positionering.

 

Netop fordi der er så mange sandsynlige vindere, vil jeg gå med en sandsynlighedsbetragtning og pege på Jasper Philipsen. Soudal er meget stærke og vil formentlig sidde med en del folk til sidst. Alpecin er knap så stærke, men har i hvert fald Kragh og Vermeersch til slut, og hvis først Philipsen og Merlier har overlevet Kemmelberg - og det vil jeg forvente, at de gør - vil jeg antage, at de vil arbejde relativt målrettet for en spurt. Sørger de for at mandsopdække Jumbo tæt, har de en stensikker allieret til at jagte de grupper, der måtte køre væk, og hvis de tre hold alle ender med at jagte, må chancen for en spurt være i hvert fald ganske tæt på 50%. Og da det er langt lettere at pege på, hvem der kan vinde en spurt, er Philipsen et oplagt valg.

 

Jeg tror nemlig, at han bliver svær at slå. Han var skræmmende god i De Panne, hvor han var i særklasse stærkeste mand, og han bør ikke få skyggen af problemer med at overleve. Vi så også i onsdags, at han er som en fisk i regnvandet, og som han har spurtet i år, ligner han verdens hurtigste mand. Det gør han i hvert fald efter et hårdt løb som dette, og vi ved, at han positionerer sig som en ørn, også selvom han måtte bruge Kragh og Vermeersch til at holde det samlet. Jeg er bestemt ikke sikker på, at vi får en spurt, men chancen er god. Sker det, vil Philipsen være min favorit, og derfor bliver han også mit vinderbud.

 

Dernæst vil jeg pege på Tim Merlier. Det bliver jo egentlig en fornøjelse, at vi kan få chancen for at se de to gamle kamphaner endelig spurte mod hinanden, for det har vi jo kun set ved de belgiske mesterskaber sidste år og faktisk også i dette løb, hvor de begge fik lov at tage chancen. I gamle dage var Merlier hurtigst, men det tvivler jeg på, at han stadig er. Philipsen har virket uhyggelig i år, men det er også sandt, at Merlier efter et svagt 2022 har lignet sig selv igen, særligt i Paris-Nice, hvor han var ret overlegen på fart.

 

Han er til gengæld ikke så holdbar som Philipsen, og selvom han er god i denne slags terræn og fint sad med hjem sidste år, vil det hårde løb styrke Philipsen. Merlier elsker til gengæld disse lange powerspurter, og han vandt da også feltets spurt her sidste år. Vigtigst af alt har han det et fremragende tog, og afhængig af hvor mange folk de skal brænde af undervejs, kan han måske blive sat op af et tog med Kasper Asgreen, Yves Lampaert, Casper Pedersen, Davide Ballerini og den i år så fremragende Bert Van Lerberghe. Det bør sikre, at positioneringssvage Merlier sidder godt, og så skal han vise, at han er hurtigere end Philipsen - også efter 250 km i regnvejr.

 

Wout van Aert er en kronisk favorit i alle flamske løb, men på WorldTouren er dette sammen næst efter De Panne det løb, han har sværest ved at vinde. Alligevel lykkedes det i 2021, hvor vi fik det vilde sidevindsræs fra distancen, men vi så til gengæld også sidste år, at det er pokkers svært. Selvom han formentlig var endnu mere formstærk dengang, kunne han ikke gøre nogen væsentlig forskel på Kemmelberg, og i det taktiske spil havde han ikke skyggen af frihed, hvorfor Laporte endte med at blive spillet ud som Jumbos kort.

 

Han har dog stadig veje til sejr. Vejrudsigten er med kulde og regn stadig så kedelig, at det trods den begrænsede vind ikke kan udelukkes, at vi får det benhårde løb, hvor en lille gruppe kører væk på Kemmelberg. I det tilfælde vil Jumbo formentlig stadig sidde i overtal til sidst med både ham, Laporte og Nathan van Hooydonck, og så skal der arbejdes for en spurt for Van Aert, akkurat som der blev det, da Van Hooydonck holdt det samlet i en lille gruppe i 2021. Derudover vil han også have en chance i en spurt, hvis de vælger at køre for ham og ikke Kooij. Nok er Philipsen og Merlier på papiret hurtigere, men han spurtede fremragende i Touren sidste år, og efter 250 km i regnvejr vil han have en fordel, ikke mindst med Laporte som lead-out man. Efter i dag ved vi i hvert fald, at han er feltets i særklasse stærkeste rytter.

 

Læs også
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

 

Hvad så med Arnaud De Lie? Belgierens form er lidt et spørgsmålstegn, for det er snart en måned siden, vi har set den bedste De Lie. Han fik dog heller ikke mange chancer i Paris-Nice, hvor han blev slået ud af sin positionering, og i Sanremo havde han så dårlige ben, at han valgte at blive hjælper for Ewan. Det er dog kommet frem, at det skyldtes sygdom. Nu føler han sig til gengæld helt frisk og i topform, og i Sanremo handlede det også om lange stigninger, hvor han har haft sine klare begrænsninger. Disse bakker mestrede han så godt i Omloop, at han med de samme ben nu vil være en af de allerstærkeste på Kemmelberg. Vi ved også, at han altid danser regndans, fordi han elsker regn, og vejret er derfor en gave. Spørgsmålet er imidlertid både form og distance. Vi så i Bretagne sidste år, at han ikke havde vanlig fart efter 250 km. Til gengæld er han også blevet meget stærkere nu, og han var uhyggelig i spurten i Omloop, der nok var 50 km kortere, men også et langt, langt hårdere løb.

 

I den ene spurt, han i Paris-Nice kørte, så han uhyggeligt hurtig ud, og vi har stadig til gode at se, om De Lie anno 2023 har fundet den fart, han stadig manglede i 2022, når han skal spurte mod de bedste. Det ved vi ikke, men her burde han i et lille felt og i en enkel finale med Florian Vermeersch som lead-out kunne finde en nogenlunde position. Det er klart, at han og Ewan skal tale sammen undervejs, men i dette vejr har jeg meget mere tiltro til regnvejrsrytteren De Lie. Rangeret på vinderpotentiale skal han i hvert fald stå højt - også fordi han potentielt kan køre med de bedste, hvis de alligevel kører væk på Kemmelberg - men der er også en endeløs række af usikkerheder i forhold til form, distance, positionering og fart i forhold til de allerhurtigste.

 

Det er også en stor chance for Olav Kooij. Han er klart den mindst holdbare på bakker som disse af mine tre favoritter, og distancen er også en ubekendt. Normalt burde folk med Kooijs holdbarhed dog kunne klare disse stigninger, særligt når han har det stærkeste hold til ramme alle stigninger i god position. De Panne bekræftede hans fornemme form og hans evner i regnvejr, men han har også manglet lidt fart i år i forhold til både Philipsen og Merlier, der begge har slået ham ganske klart for nylig. Hvis han overlever, vil jeg tro, at han er plan A til en spurt - hvorfor skulle de ellers udtage ham, hvis de bare vil spurte med Van Aert? - men det vil kræve, at han melder sig frisk. Gør han det, har han til gengæld et tog, der sætter Soudal til vægs, for det må være enhver sprinters våde drøm at blive sat op af Van Aert og Laporte. Desværre er det en spurt, der er svær at vinde på positionering, men det giver ham i hvert fald en chance for at slå de hurtigere folk - hvis altså han har friskheden efter et hårdt løb over en for ham ukendt distance.

 

Blandt de flamske løb er dette utvivlsomt det, der passer Mads Pedersen bedst. Danskeren vandt det da også i 2021, og nu får han endda det Pedersen-vejr med kulde og regn, han elsker. Han savner desværre vinden, men i disse betingelser kan han sagtens vinde, endda på to måder. Han var god uden at være ikke prangende i E3, men heldigvis var han meget bedre end sidste år, hvor han i dette løb var en af de bedste på Kemmelberg. De færre stigninger betyder formentlig, at han igen vil være en af de bedste, og han bør være med, hvis regnen alligevel gør det muligt for en lille gruppe at køre væk. Her vil han efter 250 km i regnvejr kunne slå de andre ”stærke” folk, bestemt også Van Aert, som han har slået før. Også i en større spurt er han livsfarlig. Han spurtede måske bedre end tidligere i Paris-Nice, og efter 250 km i regn og kulder står han endnu bedre, ikke mindst fordi hans tog med Alex Kirsch, Edward Theuns og Jasper Stuyven er skræmmende godt.

 

Christophe Laporte græder sig formentlig stadig i søvn, når han tænker på den store chance, han forspildte sidste år, men han får en chance igen. Desværre bekræftede dagens løb, at han ikke er på toppen efter sin sygdom. Alligevel vil han alene i kraft af Jumbos positionering formentlig være med på toppen af Kemmelberg, hvis vi får det hårde løb. I det tilfælde vil Jumbo sidde i overtal, og her vil det være naturligt at lade Laporte angribe, særligt hvis Van Aert er oppe mod folk, han ikke kan være sikker på at slå på stregen. Laporte kan i hvert fald slå de fleste af de ryttere, han måtte få med sig. Derudover er han et oplagt kort at spille ud, hvis vi som sidste år får et større felt efter Kemmelberg. Den model har jo trods alt næsten givet pote tidligere.

 

Den rytter, der formentlig jubler mest over vejrudsigten, er nok Alexander Kristoff. Nordmanden bliver altid dobbelt så god i dårligt vejr, og hans spidskompetence har jo altid været at spurte efter 250 km, når alle er kvæstede. I gamle dage var han praktisk talt umulig at slå. Det er han ikke længere, men under disse betingelser kan han stadig vinde, særligt fordi den fart, han viste i Algarve var opløftende. Endnu bedre bliver det, hvis han får hjælp af Søren Wærenskjold, der kørte fremragende lead-outs i februar, men hans form her ikke været lovende siden styrtet i Kuurne. Også med hjælp alene fra Rasmus Tiller eller på egen hånd kan Kristoff dog vinde, for i denne powerspurt i et lille felt handler det først og fremmest om friskhed. Den plejer Kristoff at have efter et langt og hårdt løb.

 

Heller ikke for Filippo Ganna er dette det letteste løb at vinde, men det er ikke umuligt. Han har som Laporte to veje til sejr. Enten får vi det hårde løb, hvor vejret gør det muligt for de bedste at køre væk på Kemmelberg, eller også skal han angribe i det taktiske spil, hvis vi får samme scenarium som sidste år. I begge tilfælde står han stærkt. Vi fik i dag bekræftet, at han mangler lidt i forhold til de bedste på disse meget stejle stigninger, og han havde det også svært i positionskampen, men han må stadig ventes at være blandt de bedste, hvis ikke han sidder for langt tilbage. Han er ikke voldsomt spurtstærk, men som vi så i Sanremo er han heller ikke langsom, og han er manden, man i det taktiske spil ikke skal give en lillefinger. Regnen og distancen passer i hvert fald storartet til en mand, der vandt en bjergetape i Giroen, netop fordi han fik hjælp af regn og distance.

 

Jumbos fjerde kort er Nathan Van Hooydonck. Både i Kuurne og i dag fik vi bekræftet, at han er en anelse for tung til disse stigninger, men han har udviklet sig meget. Med god position ind på Kemmelberg kommer man langt, og får vi det hårde løb, er der en god chance for, at Jumbo igen sidder med tre mand. I det tilfælde står Van Hooydonck svagest, da han er langsomst, men som vi så i Kuurne, er han jo ikke helt uden spurt. Derudover er en solosejr bestemt ikke umuligt, hvis Jumbo er i massivt undertal, for han vil være den mindst frygtede. Endelig kan han jo blive spillet taktisk ud, hvis vi får samme scenarium som sidste år, men her får han nok med nogen sandsynlighed svært ved at gøre det færdigt.

 

I dag viste Matej Mohoric, at han heldigvis ikke er træt, som det var tilfældet til disse løb sidste år. Også for ham gælder dog, at dette løb er langt vanskeligere at vinde, og det skal flaske sig. Han var dog ikke langt fra at vinde Kuurne, der passede ham endnu dårligere, og vejret hjælper en mand, der elsker regnvejr. Det er til gengæld stadig lidt uklar, om han er god over lange distancer, men sidste års Roubaix var i den sammenhæng lovende, ligesom han to gange har præsteret i det dog noget lettere og mere eksplosive løb i Sanremo. Også han kan vinde enten via det hårde løb eller via sidste års taktiske finale, og som vi så i Kuurne, er det ikke umuligt, at han havner i en gruppe, hvor han også på papiret er hurtigst.

 

Læs også
ColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende

 

I dag lykkedes det heldigvis for Søren Kragh at bekræfte, at den gode form fra Sanremo er holdt ved, og på hold med Alpecin lykkedes det ham også at imponere i positionskampen, som var hans svaghed sidste år. I dette løb står han dog på det område svagere i en trup uden Van der Poel, og det kan derfor blive en akilleshæl. Han har imidlertid helt sikkert formen til at være med, hvis vi får det hårde løb, og lykkes det, vil han kunne bruge Philipsen som alibi til at sætte sig på hjul. Vi ved fra Sanremo, at han sagtens kan afslutte, og han er en mester i det taktiske spil, hvad der har givet ham to Tour-etaper, men også en 5. plads her for et år siden. Til gengæld vil jeg tro, at han bliver ren hjælper for Philipsen, hvis der efter Kemmelberg er samling, som vi så det sidste år.

 

I dag fik vi desværre bekræftet, at Stefan Küng ikke er så stærk som sidste år, men det endte jo alligevel med, at han sad langt fremme, da motoren var kommet i gang. Desværre kan jeg efter i dag frygte, at han ikke kan gå med de mere eksplosive på Kemmelberg, men normalt vil man vente at se ham fremme, særligt sidste gang, hvor alle er trætte. Det er stadig et svært løb for ham at vinde, uanset om han er med i finalen efter et hårdt eller et taktisk løb som i 2022, men efter 250 km i regnvejr står han altid stærkt i det taktiske spil, hvor han næppe bliver hentet, hvis blot han får en lillefinger.

 

Det var en skam, at vi i dag ikke fik lov at se, hvad Jasper Stuyven kunne. Det ødelagde styrtet inden Taaienberg, og det skaber tvivl, når han var så skidt kørende igennem hele 2022. Heldigvis står den delvise genrejsning i Sanremo stadig i relativt frisk erindring, og hvis den var udtryk for, at han er tilbage på 2021-niveau, har han en god chance for at være med de bedste på Kemmelberg. Sidder han sammen med Pedersen til sidst, vil jeg tro, at han stadig skal spilles taktisk ud, hvis Jumbo begynder at lege med overtallet, og det samme kan ske i 2022-scenariet, for her blev han jo netop spillet ud, selvom Pedersen var klar til en spurt. Desværre så vi også sidste år i netop dette løb, at han slet ikke kan regne med sin spurt, som han kunne det i gamle dage.

 

En af løbets jokers er Gianni Vermeersch. I 2021 kørte han i top 10 i alle de flamske klassikere på denne tid af året, dvs. E3, Gent-Wevelgem og Flandern Rundt, men i 2022 var han en skygge af sig selv. I Tirreno klatrede han imidlertid efter sin standard uhyggeligt godt, og det kunne indikere, at han er tilbage. Er han det, bør han have en god chance for at være med de bedste på Kemmelberg, og her vil han have alle de samme taktiske fordele som Kragh, nemlig at han kan bruge Philipsen som alibi for at sidde på hjul. Til gengæld risikerer han også som Kragh at skulle satse 100% på en spurt, hvis forskellene ikke bliver gjort. Får han chancen, kan han gøre det færdigt, da han har en ganske hæderlig spurt.

 

Hvad så med den forsvarende vinder? Det kan godt være, at Intermarché siger, at Biniam Girmay er lige så god som sidste år, men det er nu svært at tro på. I dag endte det i en DNF efter et skuffende Sanremo, men helt afskrives kan han ikke. Jeg tror ikke, at vi skal regne med at se ham med de bedste på Kemmelberg, men han kan vinde i præcis samme taktiske scenarium, som han gjorde sidste år. Som han har spurtet i år, hvor han har virket langt hurtigere end sidste år, kan han i hvert fald slå alle til sidst. I en større spurt vil han med den fart også være en helt reel vinderkandidat, særligt med et godt lead-out fra Mike Teunissen. En stor bekymring er dog vejret, for hans hold har bekræftet, hvad vi allerede kunne se, nemlig at han ikke er gode venner med regn og kulde, som han jo af gode grunde heller ikke har de store erfaringer med fra barnsben.

 

En af dagens positive overraskelser var Sep Vanmarcke. Han missede jo ellers De Panne med sygdomstilfælde nr. 117, men i dag bekræftede han det, vi allerede så i Nokere, nemlig at han er genrejst efter det svage 2022. I dag startede han i hvert fald stærkt, selvom han døde lidt til sidst, og han viste tillige, at han stadig er god i positionskampen. Han bør have gode muligheder for at være med i front, hvis de bedste kører væk på Kemmelberg, og derudover står han stærkt i det taktiske spil, hvis det ender som i 2022. Med sin gode spurt kan han sagtens ende med en situation, hvor han kan gøre det færdigt, særligt efter 250 km i et vejr, der passer ham.

 

Det var bekymrende at se Kasper Asgreen i dag. Man nåede ellers lige at blive optimistisk, da han lagde så stærkt ud, men herefter slukkedes lyset totalt. Det skaber desværre mindelser om sidste år, hvor vi så det samme i Flandern Rundt, og hvor han også grundet sygdom manglede noget form. Heldigvis er dette løb betydeligt lettere, og hvis han starter lige så stærkt som i dag, har han en god chance for at køre med på Kemmelberg. Her vil han kunne bruge Merlier som alibi til at sidde på hjul, og det kan åbne nogle taktiske muligheder. Vi ved, at han er hurtig efter 250 km, at han er god i regn, og at han ikke skal have en millimeter i det taktiske spil. Til gengæld skal han nok køre 100% for Merlier, hvis vi får sidste års scenarium - og alt sammen kræver det, at motoren holder længere end i dag.

 

En anden af dagens positive overraskelser var Ben Turner. Briten gjorde comeback efter sin skade og var med det samme en af de bedste på de første stigninger. Han endte langt tilbage, men det skyldtes primært, at han slagtede sig selv for Ganna. Vi ved fra sidste år, at han er et af de mest lysende brostenstalenter, og inden sit styrt i Omloop havde han åbenlyst forbedret sig voldsomt. Herfra bør han kun blive bedre og bedre, og han har vist evner både over lange distancer og i regn. Om motoren holder til 250 km med den begrænsede forberedelse må vi se, men i dag lignede han en mand med chancer for at gå med de bedste på Kemmelberg eller spille sine kort i fladlandet efter stigningerne. Hurtig er supertalentet også.

 

Motoren så god ud hos Yves Lampaert i dag. E3 er for hårdt for ham, og derfor var dagens præstation uhyre opløftende. Allerede i De Panne viste han storform, og det lover godt forud for et løb, der ikke er for hårdt. Han er stadig lidt tung, hvis han skal med de bedste på Kemmelberg, men med god position kommer han langt. Han elsker dette vejr, som vi senest så i De Panne, og ligesom Asgreen vil han have fordel af måske at kunne bruge Merlier som alibi for at sætte sig på hjul. I taktiske finaler har han altid været god, og han er også ganske hurtig på stregen. Til gengæld får heller ikke han nok chancen, hvis løbet udvikler sig som sidste år.

 

Læs også
Følg en vild onsdag med stejle mure i både Italien og Belgien

 

Det er med stor skepsis, at jeg nævner Caleb Ewan . Vi ved, at han ikke er vild med dette vejr, som vi fik bekræftet, da han eksploderede i De Panne. Til gengæld nåede han at bekræfte den gode form, vi så i Sanremo, og han virker klar. Hans historik i disse løb er ganske pauver, men det burde ikke være helt umuligt for ham at overleve til en spurt. Her skal han og De Lie beslutte, hvem der skal spurte. I dette vej vil jeg pege på De Lie, men vælger de at gå med Ewan, står han stærkt med et lead-out fra Florian Vermeersch og netop De Lie. Han har ikke spurtet alt for godt i år, men hans bedste spurt kom netop efter et hårdt løb på 1. etape i UAE Tour. Spørgsmålet er, om han også kan spurte godt i disse vejrbetingelser.

 

Det kom mildt sagt ud af det blå, at Ivan Garcia Cortina i dag skulle køre sin vel nok bedste brostensklassiker. Det gav mindelser om den herlige rytter, vi så, da han var bedst, og nu kan der derfor være håb til dette løb også. Distancen er ganske vist en ubekendt, men han har før imponeret i regnvejr. Den store udfordring er den samme som i dag, nemlig at Movistar får det svært i positionskampen frem mod Kemmelberg. Lykkes det alligevel at komme med de bedste, står han stærkt i det taktiske spil, da han særligt efter et hårdt løb er hurtig. Endnu bedre chancer har han i sidste års scenarium, hvor det handler mere om held og timing end positionering. Falder Fernando Gaviria og Max Kanter fra, kan han også gå i top 10 i en spurt, men her vinder han ikke.

 

Endelig er der Jordi Meeus. Jeg frygter desværre, at han har tabt den sublime form, han havde i februar, for han var helt anonym i De Panne. Hvis det bare var udtryk for en dårlig dag, bør han imidlertid stå ganske stærkt. Han imponerede mig meget i sæsonstarten, ikke mindst i Murcia, og han har også vist, at han har en fornem fart. Han er en ubekendt over den lange distance, men får vi en samlet spurt, vil han have det bedste våben i den bedste lead-out man, nemlig Danny van Poppel. Om han så kan vinde i dette felt, er måske tvivlsomt, når modstanderne er fok som Philipsen, Merlier og De Lie, men man ved aldrig efter 250 km i regnvejr. Det er klart, at Sam Bennett er plan A, men de går formentlig til plan B, da ireren ikke er kommet sig over sin sygdom og udgik tidligt i De Panne.

 

BEMÆRK: Der kommer typisk en del ændringer i startlisten efter E3. Optakten opdateres lørdag aften.

 

OPDATERING: Vejrudsigten ser ud til at byde på endnu mere regn end først antaget, men stadig med det meste i begyndelsen, mens det mod slutningen mest vil være som byger. Vinden ser stadig ikke ud til at blive stærk nok til, at den vil spille en rolle. Udsigten til mere regn og kulde får mig nok til at tro mindre på en spurt og endnu mere på et hårdere udskilningsløb. Jeg holder fast i Philipsen som vinder, for han er så god i disse betingelser, at jeg tror på, at han kan vinde på anden måde end i en reduceret massespurt, for vi har før set, at det har været muligt for stærke sprintere som Giacomo Nizzolo, der blev nr. 2 bag Wout van Aert i sidevindsudgaven i 2021, og han vil stadig have støtte af Søren Kragh og sikkert også Gianni Vermeersch. Jeg har dog ændret lidt på stjernetildelingen og givet færre stjerner til de ryttere, der skal vinde i en reduceret massespurt, som grundet den relativt svage vind stadig er relativt sandsynlig, og opprioriteret de folk, der skal vinde i det rå udskilningsløb.

 

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet. Vigtigst er det, at Soudal har udtaget Fabio Jakobsen som supplement til Merlier. De vil formentlig spurte med den mest friske, hvis de begge overlever, og det bør være Merlier. Under de givne vejrbetingelser giver jeg dog ikke Jakobsen alt for mange chance for at overleve, og selv hvis han deltager, får han svært ved efter 250 km at slå den lige nu nok hurtigere og i hvert fald mere holdbare Philipsen. Sebastian Molano deltager grundet et styrt ikke, og Giacomo Nizzolo er stadig syg, mens Soudal erstatter Ballerini med Florian Senechal, hvis form er ukendt grundet gårsdagens styrt, men som bør være et godt bud på en mand, der kan være med i et hårdt løb, nu hvor løbet er knap så vanskeligt som E3. Derudover er der en række mindre, men ikke helt uvæsentlige ændringer, som har ført til ændringer i hold- og danskeroversigterne nedenfor.

 

***** Jasper Philipsen

**** Wout van Aert, Mads Pedersen

*** Arnaud De Lie, Tim Merlier, Christophe Laporte, Olav Kooij, Filippo Ganna

** Nathan Van Hooydonck, Matej Mohoric, Søren Kragh, Stefan Küng, Alexander Kristoff, Jasper Stuyven, Fabio Jakobsen, Gianni Vermeersch, Sep Vanmarcke, Kasper Asgreen, Ben Turner, Florian Senechal, Yves Lampaert, Biniam Girmay, Ivan Garcia Cortina

* Magnus Sheffield, Alberto Bettiol, Jordi Meeus, Arnaud Demare, Anthony Turgis, Caleb Ewan, Fernando Gaviria, Pascal Ackermann, Sam Bennett, Dylan Groenewegen, Matteo Trentin, Michal Kwiatkowski, Stan Dewulf, Fred Wright, Nils Politt, Rui Oliveira, Stefan Bissegger, Andrea Pasqualon, Nikias Arndt, Luca Mozzato, Marco Haller, Jhonatan Narvaez, Tim Wellens, Simone Consonni, Jonathan Milan, Marijn van den Berg, Edvald Boasson Hagen, Luka Mezgec, Max Walscheid, Casper van Uden, Dan McLay, Laurenz Rexm Lewis Askey, Rasmus Tiller, Jenthe Biermans, Mike Teunissen, Dries Van Gestel, Piet Allegaert, Oliver Naesen

 

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

 

Danskerne

Mads Pedersen, Søren Kragh og Kasper Asgreen må alle tilskrives en chance, hvorfor de er omtalt ovenfor. Hos Movistar skal Mathias Norsgaard støtte Ivan Garcia Cortina og Fernando Gaviria, men det er muligt, at han igen får lov at forsøge at få adgang til finalen via et tidligt angreb. Hos DSM skal Tobias Lund formentlig primært støtte Casper van Uden og John Degenkolb, men han burde også få en chance for at jagte udbrud, mens Mikkel Bjerg på UAE må ventes at skulle støtte Pascal Ackermann, Matteo Trentin, Rui Oliveira og Tim Wellens. Hos Uno-X skal Louis Bendixen og William Blume støtte Alexander Kristoff.

 

Læs også
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Biniam Girmays sejr fra 2022, Wout van Aerts sejr fra 2021, Mads Pedersens sejr fra 2020, Alexander Kristoffs sejr fra 2019, Peter Sagans sejre fra 2018, 2016 og 2013, Greg Van Avermaets sejr fra 2017, Luca Paolinis episke sejr fra 2015 samt John Degenkolbs sejr fra 2014.

 

Holdoversigt

Nedenfor gennemgår jeg de ryttere, der foruden de ovennævnte kan spille en rolle.

 

Intermarché-Circus-Wanty: Det handler primært om Girmay, men det er muligt, at de kan spille Mike Teunissen eller Laurenz Rex, der imponerede i E3, ud i 2022-scenariet, eller at Taco van der Hoorn via det tidlige udbrud kan ende i finalen, som han gjorde i Kuurne, men han så ikke godt ud i Denain.

 

Soudal-Quick Step: Plan A må være en spurt med Merlier eller Fabio Jakobsen jf. opdateringen ovenfor, mens Lampaert, Florian Senechal, der ligeledes er nævnt i bemærkningen ovenfor, og Asgreen er klar til det hårde løb. Formstærke Bert Van Lerberghe skal han nok spares til et lead-out.

 

Alpecin-Deceuninck: Plan A må være en spurt med Philipsen, men holdet har Kragh og Vermeersch til det hårde løb.

 

Jumbo-Visma: Mulighederne er mange med Van Aert, Kooij, Laporte og Van Hooydonck.

 

Ag2r Citroën Team: Bedste bud er at formstærke Stan Dewulf kan komme afsted i 2022-scenariet. I en spurt kan holdet blande sig med Oliver Naesen eller måske unge Pierre Gautherat, der dog er uden erfaring over denne distance. Greg Van Avermaet var i dag helt også for væk efter sin sygdom.

 

Trel-Segafredo: Det må igen handle om Pedersen og Stuyven, også for Alex Kirsch, Toms Skujins og Edward Theuns.

 

Astana Qazaqstan Team: Uden sygdomsramte Cees Bol er det umuligt, Det er i hvert fald for hårdt for Mark Cavendish .

 

Læs også
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne

 

Bahrain-Victorious: Mohoric er bedste bud, men Fred Wright viste fremgang i dag og kan sammen med formstærke Nikias Arndt og Andrea Pasqualon spilles ud i 2022-scenariet. Til en spurt har de Jonathan Milan¸ men han har været uden form siden Paris-Nice. Falder han fra, kan Arndt gå efter en top 10 i en spurt.

 

BORA-hansgrohe: Plan A er en spurt med Sam Bennett, men efter den sygdom, der sendte ham ud af De Panne, ser det svært ud. Derfor ender Meeus som bedste bud, og falder han fra, kan Danny van Poppel være en god plan C. Han vil også have en god chance i 2022-scenariet, hvor de også har de formstærke Marco Haller og Nils Politt.

 

Cofidis: Bedste bud er en spurt med de relativt holdbare Simone Consonni, der er plan A, og Piet Allegaert¸ men de kan ikke vinde. I sidste øjeblik har de også udtaget Max Walscheid. Han er robust, men bakkerne er svære for ham, og med den form, han viste i Denain, bør det blive for svært.

 

EF Education-EasyPost: Alberto Bettiol var hæderlig, men ikke prangende i dag. Jeg tror ikke, at han er med de bedste på Kemmelberg, men i 2022-scenariet er han et bud. Det samme er de i dag et stærke Stefan Bissegger, der imponerede, og Jonas Rutsch. Til en spurt har de den holdbare og formstærke Marijn van den Berg, der dog mangler farten.

 

Groupama-FDJ: Bedste bud er Küng. Til en spurt har de Arnaud Demare, der normalt sagtens kan vinde en spurt efter 250 våde kilometer, men selvom De Panne viste fremgang, tror jeg stadig, at han mangler for meget på formen. De unge Lewis Askey og Sam Watson kan måske få chancen i 2022-scenariet, mens Jake Stewart nok gemmes til lead-out.

 

INEOS Grenadiers: Ganna og Turner ligner bedste bud. En joker er Magnus Sheffield, der hentes ind og viste god form i Tirreno, men han skal nok spilles ud i 2022-scenariet, da han har haft mangler på disse bakker. Jhonatan Narvaez er ikke flyvende, men god nok til sammen med Michal Kwiatkowski, der havde defekt i dag, at blive spillet ud i 2022-scenariet. Til en spurt har de Kim Heiduk, hvis han mod forventning overlever.

 

Movistar Team: Bedste bud er Garcia Cortina. Til en spurt har de Fernando Gaviria, men jeg tror ikke længere, at han er robust nok og taber tillige fart efter hårde løb. Med endnu et tidligt udbrud kan Mathias Norsgaard måske køre finale.

 

Team Arkea Samsic: Holdets gode kort til en spurt er hurtige Dan McLay, men særligt med dette vejr får han svært ved at overleve. Plan B er Luca Mozzato, der var god i dag, men skal han vinde, skal han spilles ud i 2022-scenariet, som også Jenthe Biermans måske kan live det. Løbet må være for hårdt for David Dekker.

 

Team DSM: Bedste bud er en spurt, hvor Casper van Uden er bedste bud. Han har spurtet skidt i år og kommer nok til kort undervejs, men han har været ret robust i år. Alternativerne er John Degenkolb og Tobias Lund, der ligner de mest holdbare, men de vinder ikke i dette felt. Pavel Bittner har haft det svært, og selvom Sean Flynn har imponeret, kan han ikke være med i et hårdt løb.

 

Team Jayco AlUla: Drømmen er en spurt med Dylan Groenewegen, men selvom han viste form i De Panne og har vundet Kuurne, må dette løb, særligt i dette vejr, være for hårdt. Plan B er den mere holdbare Luka Mezgec, der synes i form, men kun kan gå efter top 10. Zdenek Stybar er stadig en skygge af sig selv, og det samme gælder for Luke Durbridge.

 

UAE Team Emirates: Bedste bud er en spurt med Pascal Ackermann, der ikke længere har farten, men nok hjælpes lidt af de barske betingelser. Plan B er Matteo Trentin, men hans chance er et angreb i 2022-scenariet. Desværre har han skuffet hele året. Formstærke Rui Oliveira så godt ud i går og kan ligeledes bruges i 2022-scenariet. Den tredje rytter til det hårde løb er Tim Wellens, men efter endnu en skuffelse i dag synes formen at være væk - Wellens-vejr eller ej.

 

Lotto Dstny: Det handler 100% om en spurt med De Lie eller Ewan, også for formstærke Florian Vermeersch.

 

Team Flanders Baloise: Det ser svært ud. Formstærke Vito Braet kan måske sidde med hjem til en spurt, hvad Jules Hesters, Milan Fretin og Ruben Apers næppe kan.

 

Bingoal WB: Deres hurtige mand er Dorian De Maeght, men han kommer ikke med hjem, og Julian Mertens har ikke vist sit bedste niveau.

 

Human Powered Health: De får ikke Colin Joyce med hjem til en spurt og får det meget svært. Det handler om at ramme udbruddet, mens Bart Lemmen, der imponerede i Galicien vel er manden, der kan komme længst.

 

Israel-Premier Tech: Vanmarcke ligner bedste bud, når Giacomo Nizzolo stadig er syg. Tom Van Asbroeck er ikke længere stærk nok.

 

Uno-X Pro Cycling Team: Det må handle om en spurt med Kristoff, for Rasmus Tiller viste i dag, at han næppe er med i et hårdt løb. Søren Wærenskjold kunne være plan B, men han har været en skygge af sig selv siden styrtet i Kuurne.

 

TotalEnergies: Anthony Turgis viste form i Sanremo, men skuffede i dag. Han kører næppe med de bedste på Kemmelberg, men er en god kandidat til 2022-scenariet. Her har de også Dries Van Gestel, der blev 3 via netop det scenarium sidste år, men han har endnu ikke fundet sin bedste form og styrtede i Denain. Til en spurt drømmer de om Peter Sagan¸ men han synes slet ikke klar til at kunne overleve. Her er et bedre bud den i Denain stærke Edvald Boasson Hagen, og de skal så finde ud af, om det er ham eller Turgis, der skal gå efter en top 10. Sandy Dujardin overlever næppe under disse betingelser.

 

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Jasper Philipsen
Wout van Aert, Mads Pedersen
Arnaud De Lie, Tim Merlier, Christophe Laporte, Olav Kooij, Filippo Ganna
Nathan Van Hooydonck, Matej Mohoric, Søren Kragh, Stefan Küng, Alexander Kristoff, Jasper Stuyven, Fabio Jakobsen, Gianni Vermeersch, Sep Vanmarcke, Kasper Asgreen, Ben Turner, Florian Senechal, Yves Lampaert, Biniam Girmay, Ivan Garcia Cortina
Magnus Sheffield, Alberto Bettiol, Jordi Meeus, Arnaud Demare, Anthony Turgis, Caleb Ewan, Fernando Gaviria, Pascal Ackermann, Sam Bennett, Dylan Groenewegen, Matteo Trentin, Michal Kwiatkowski, Stan Dewulf, Fred Wright, Nils Politt, Rui Oliveira, Stefan Bissegger, Andrea Pasqualon, Nikias Arndt, Luca Mozzato, Marco Haller, Jhonatan Narvaez, Tim Wellens, Simone Consonni, Jonathan Milan, Marijn van den Berg, Edvald Boasson Hagen, Luka Mezgec, Max Walscheid, Casper van Uden, Dan McLay, Laurenz Rexm Lewis Askey, Rasmus Tiller, Jenthe Biermans, Mike Teunissen, Dries Van Gestel, Piet Allegaert, Oliver Naesen
INFO
Optakter
Nyheder
Gent-Wevelgem
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
Følg en vild onsdag med stejle mure i både Italien og Belgien
Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm
Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar
Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker
Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer
Landevej
Nordmand tager første sejr siden VM-triumf
Landevej
Belgisk endagsløb aflyses
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Tour of the Alps (Giro del Trentino)
Landevej
Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold
Landevej
Talent forlader Amstel med flere brækkede knogler
Landevej
Thomas er bedre inden Grand Tour-duel med Pogacar
Landevej
Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling
Landevej
Skovbrand hærger kendt stigning
MTB
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
Bane
Danske top fem-placeringer afrunder OL-test

Søndag den 14. april 2024

Landevej
Airtox-sejr i Næstved
Landevej
Israelsk sejr og dansk top-10
Landevej
Hjemmebanesejr i Italien – dansker med fremme
Landevej
Wiebes reagerer på kæmpe bommert: Jeg kan sagtens være sur på mig selv
Landevej
Kamp skal køre sin anden Grand Tour
Landevej
ColoQuick tager stor triumf i Frankrig med kun to mand
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen af Amstel Gold Race 2024
Landevej
Van der Poel belyser ”vanskelig” situation
Landevej
Kæk Pidcock joker: Stort at vinde for anden gang
Landevej
Pidcock får sin Amstel-sejr i dramatisk finale
Landevej
Belgier sejrede foran Uttrups holdkammerat i Frankrig
Landevej
Video i artiklenMartinez fuldender flot FDJ-hattrick
Landevej
Sådan blev Amstel igen afgjort med hektisk afslutning
Landevej
Video i artiklenAmstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Landevej
Vos: I sådanne tilfælde er der vigtigere ting end cykling
Motion
Første cykelmagasin på gaden
Landevej
Anerkendt journalist: Asgreen rygtes væk fra Quick-Step
Landevej
Optakt: Amstel Gold Race
Landevej
Supersprinters kæmpe brøler sikrer sejren til 36-årige Vos
Landevej
Optakt: Tour du Doubs
Landevej
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Landevej
Kvindernes Amstel neutraliseret efter uheld - løbet forkortes
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewUng WorldTour-dansker til trods for vanskelig sæsonstart: Dét giver motivation
Landevej
Pidcock mangler kun øverste trin på Amstel-podiet: Måske er Van der Poel faldet lidt ned
Landevej
Skjelmose: Sådan skal jeg vinde Amstel
Landevej
Matthews drømmer om Amstel-sejr
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interview"Det er helt vildt," siger Søren Kragh om Alpecins historiske sæson
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang affinder sig med rolle: Det er logisk
Landevej
Her er startlisten til Amstel Gold Race
Bane
Beskeden dansk placering i Leths comeback
Landevej
Oversigt: 13 Amstel-danskere på spændende søndag

Lørdag den 13. april 2024

Landevej
Startlisten og overblik over kvindernes Amstel Gold Race
Landevej
Dansk topplacering i hollandsk endagsløb
Landevej
Dansker greb ud efter sejren i Frankrig
Landevej
Visma-leder raser: Det gør mig trist og virkelig vred
Landevej
Give- og Aalborg-sejr i Skive
Landevej
Norsgaard udtaget til italiensk bjergløb
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang giver afkald på drøm: Bliver nok svært
Landevej
Dobbelt dansk misser akkurat top-10 - Israel-stortalent fortsætter sejrsstimen
VIS FLERE

Annonce