Sidste uge bød på det ene store brostensløb efter det andet, men det blev desværre overskygget af den ene tragiske hændelse efter den anden. Vi troede lige, vi var nået forbi det horrible terrorangreb i Bruxelles med afholdelsen af Dwars door Vlaanderen, før Daan Myngheer fik et hjerteanfald under Critérium International og afgik ved døden tirsdag, og Antoine Demoitié blev ramt af en motorcykel under Gent-Wevelgem og omkom af sine kvæstelser natten til mandag.

En forfærdelig uge, som det er svært ikke at have tankerne, når man ser frem mod det næste brostensløb. På en eller anden måde virker det ligegyldigt at afholde cykelløb i halen på hændelser, der har kostet menneskeliv, og på den anden side er det vigtigt - særligt for Belgien - at vise, at verden ikke går i stå; at man er i stand til at komme videre; at man er i stand til at ære de ofre, de uhyggelige hændelser har krævet.

Antoine Demoitiés død har ikke overraskende ramt de professionelle cykelryttere hårdest, fordi det var en situation, der kan ramme dem alle. Det vil ligge i baghovedet på hver eneste rytter, der står på startstregen på søndag, at den situation kan opstå. At de det ene øjeblik kan køre rundt i feltet og planlægge et angreb og det næste ligge på jorden, fortumlet og ramt af småskrammer eller karriereødelæggende skader.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Det er trist, at der skulle et dødsfald til, før diskussionen om sikkerhed for alvor blussede op, men i det mindste er det en måde at ære Demoitiés minde på - at gøre noget ved problemet med de mange motorkøretøjer, som i alt for mange tilfælde de seneste sæsoner har kørt ryttere ned, trukket cyklen væk under dem eller ramt dem bagfra. Vi må om ikke andet håbe, at der kommer noget “godt” ud af så tragisk en ulykke på den front.

På søndag er det tilbage til cykelløb. Flandern Rundt har ikke mistet prestige efter den seneste uges hændelser, og belgierne kommer til at være ekstremt motiverede for at ære deres mange afdøde landsmænd i den 100. udgave af et af verdens to største endagsløb. De største stjerner - måske undtagen Tom Boonen - virker alle rigtig klar, de 18 hellingen er klar, og fansene er klar til at fokusere på noget andet end død og ulykke. Og selvom vi kommer til at - og skal - mindes de afdøde, så er det også noget af det, cykelsport kan: Samle befolkningen, lede tankerne væk fra det forfærdelige og opsætte en mulighed for at give sig hen til tynde mænd i spandex, der pedalerer op ad brostensbakker, uden at spekulere på terror, sygdom og dødsulykker. Selvom det er noget, der påvirker os alle i en eller anden grad.

Ruten

Ruten til Flandern Rundt er fuldkommen klassisk. 100 kilometer uden udfordringer, inden brostenene kommer på bordet, og så intensiveres terrænet mod finalen inden de 15 flade kilometer på landevej til sidst. I alt 18 hellingen er på programmet

Den neutrale start går i Brugge i Vestflandern, og derfra bevæger rytterne sig 100 kilometer i først sydlig, så vestlig retning mellem Gent og Harelbeke i retning mod Oudenaarde for at ramme det område, hvor hele løbets action kommer til at foregå.

Efter 103 kilometer rammer de den stigning, som siden Muur van Geraardsbergens udelukkelse har udgjort en af de to hovedattraktioner i Flandern Rundt, Oude Kwaremont (4,2 %, max 11 %). Det er den udmarvende bakke, som med sine 2200 meter er en af de længste bakker i de flamske Ardennere. Det er 41. gang, at bakken er med i Flandern Rundt, men det er for alvor de sidste fire år, at den har fået prestige med sin nye hovedrolle. Det er første gang ud af tre, at bakken skal forceres.

Spredt ud over de næste 80 kilometer følger ni hellingen, hvor særligt Eikenberg (1200 meter, 5,6 %, max 11 %), Berendries (900 meter, 7,2 %, max 14 %), Valkenberg (900 meter, 6 %, max 15 %) og Kanarieberg (1050 meter, 9 %, max 17 %) kommer til at trætte benene inden finalen. Her vil der komme masser af angreb, og nogle af holdene vil spille taktiske kort ud for at kunne bruge dem senere - enten ved at slippe for at føre i favoritgruppen eller ved at sende hjælperyttere op for at have dem til rådighed i finalen.

Det er anden opstigning af Oude Kwaremont med 55 kilometer igen, der for alvor indleder finalen. Der er fra toppen kun få kilometer til første opstigning af løbets anden hovedrolleindehaver, Paterberg (700 meter, 12 %, max 20 %). Det er den korte og intense sag, hvor eksplosive folk kan udnytte deres evner, men der er stadig over 50 kilometer til mål fra toppen.

Koppenberg (600 meter, 10,2 %, max 19 %) er den 13. stigning på dagen og er så svær, at den i sig selv kræver, at favoritterne er helt fremme for at svare på angreb og undgå at blive efterladt bagved, når ryttere begynder at stå stille og hoppe af cyklen. Pavéen Mariaborrestraat leder hen til stigningsparret Steenbeekdries (700 meter, 5,3 %) og Taaienberg (800 meter, 5,6 %, max 18 %). Sidstnævnte er kendt for at være Tom Boonens yndlingssted at angribe, men Sep Vanmarcke har de sidste år gjort det til hans legeplads, og man kan være ret sikker på, at han forsøger at åbne løbet lige der med knap 40 kilometer tilbage.

Ti kilometer senere følger Kruisberg, hvor Niki Terpstra og Alexander Kristoff lavede det afgørende angreb sidste år, og fra toppen er der kun to udfordringer tilbage.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Oude Kwaremont og Paterberg følger hinanden igen og er placeret omkring 15 kilometer fra målstregen på den brede vej i Oudenaarde. Vi så i 2014, hvor fedt ruten kan køres, og vi så i 2015, hvor kedeligt ruten kan køres, afhængig af hvilke hold der har interesse i at gøre det hårdt. Vil rytterne det, så bliver det endnu en fantastisk udgave af Flandern Rundt.

Den småforvirrende rute rundt i Øst- og Vestflandern.

Favoritterne

Sidste år var Fabian Cancellara ude efter et styrt, Peter Sagan var i dårlig form, Sep Vanmarcke fejlede på Taaienberg, og Greg Van Avermaet var ikke i samme form som året før. Det udnyttede Alexander Kristoff og Niki Terpstra til at stikke af knap 30 kilometer ude som det første egentlige udspil fra favoritterne, og da Geraint Thomas’ form var for nedadgående, og bakkerne var for hårde for John Degenkolb, så fik de lov at sejle af sted til en sikker sejr til nordmanden. Intet ondt om Kristoff og Terpstra, for de er formidable cykelryttere, men vi manglede lidt noget konkurrence fra de største profiler.

I år bliver det forhåbentlig anderledes. Alle de store er sluppet gennem foråret uden skader, og selvom flere var syge i den forgangne weekend, lader det til, at alle er klar til søndag. Der er umiddelbart fire store favoritter til løbet, og det er ikke nemt at pege den rette favorit ud.

Verdensmesteren Peter Sagan (Tinkoff) fik i søndags, selvom den blev overskygget af de ulykkelige omstændigheder, endelig sin første sejr i regnbuetrøjen, og der er ingen tvivl om, at det hjælper på moralen frem til de to højdepunkter dette forår. Han har vist god form siden Omloop Het Nieuwsblad og bekræftet det i Milano-Sanremo, Tirreno-Adriatico og E3 Harelbeke inden den forløsende sejr i Wevelgem, hvor han så forrygende stærk ud på Kemmelberg. Sagan har en andenplads fra 2013 som sit bedste resultat i klassikeren, og det er altså ved at være på tide, at han tager sit første monument. Ud over Milano-Sanremo er Flandern Rundt det, som passer ham bedst, og så skal han bare gemme lidt kræfter til spurten.

Den tredobbelte vinder af løbet, Fabian Cancellara (Trek-Segafredo), kan ryge direkte i legendebogen, hvis han tager en rekordgivende fjerde sejr. Han så stærk ud i Strade Bianche, men i E3 Harelbeke missede han udskilningen på grund af uheld, og han blev usædvanligvis ramt af kramper i afslutningen i søndags, hvorfor han skal trække niveauet en tak op, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at slå Sagan og de andre. Det er hans sidste sæson, og han virker, som om han vil give alt for at komme i historiebøgerne. Kommer han til mål med Sagan, burde han ikke være i stand til at slå ham, så han skal af med ham på Paterberg ligesom i 2013.

Greg Van Avermaet (BMC Racing Team) har kørt som lyn og torden i foråret 2016. Sejre i Omloop Het Nieuwsblad og Tirreno-Adriatico tydede på, at han endelig havde vendt rollen som den evige toer til en sejrende en af slagsen. I Dwars door Vlaanderen var han meget stærkt kørende, inden han meldte afbud til E3 Harelbeke og var tæt på de bedste i Gent-Wevelgem. Han så ud til at være tæt på de bedste på Kemmelberg, og hvis han er kommet sig helt til søndag, bliver han en stærk kandidat til sejren. Han skal bare holde sig i skindet og lade være med at prøve at køre solo, men holde sig i en favoritgruppe med Cancellara, Vanmarcke og Sagan og vente på spurten. For så er han faktisk rigtig hurtig.

To storfavoritter og en outsider. Foto: Sirotti

En af de mest talentfulde, omend også mindst sejrende ryttere i feltet, er Sep Vanmarcke (Lotto NL-Jumbo). Belgieren viser sig aldrig frem før i disse uger, og andenpladsen i søndags viser, at han er mere end klar. Han var meget stærk på brostenene, og den powerfulde rytter skal bruge det til at angribe, hvis han vil undgå at tabe til Van Avermaet eller Sagan i spurten

Sidste års vinder, Alexander Kristoff (Katusha), startede året uhyggeligt stærkt, men har ikke helt kunnet holde niveauet siden. Han døjede med sygdom i sidste uge, men ser ud til at være tilbage på sporet i Tre Dage ved Panne, hvor han i skrivende stund ser meget velkørende ud. Nordmanden er dog ikke så god som de fire andre på brostenene, så han skal følge hjulene og sidde med til finalen uden at bruge for mange kræfter, hvis ikke han vil gøre som sidste år og prøve komme dem i forkøbet.

Der er så mange ryttere, som potentielt kan vinde, hvis alting flasker sig. Michal Kwiatkowski (Team Sky) imponerede i E3 Harelbeke, den som regel bedste indikator for Flandern Rundt, men umiddelbart bør han ikke kunne matche de bedste på brostenene. Holdkammeraten Ian Stannard er også en mand, som altid er med, hvor det er sjovt, så ham må man heller ikke afskrive.

Hos Etixx-QuickStep mangler de en trumf a la Tom Boonen, som slet ikke har vist noget, der minder om monumentvindende form i år. Zdenek Stybar ser ud til at være den stærkeste, og det skal de til at satse på, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde noget som helst dette forår, i stedet for bare at bruge ham som trækdyr. Sidste års nummer to, Niki Terpstra, skal også bruges ude i marken - måske på Kruisberg ligesom sidste år.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Det unge talent Tiesj Benoot (Lotto Soudal) må vi heller ikke glemme. Han er godt kørende og får nok lidt mere snor, hvis han angriber, end så mange andre. Edvald Boasson Hagen (Team Dimension Data) har været syg, men forhåbentlig kan han finde tilbage til den ustyrlige form, han viste i de arabiske etapeløb, og endelig bruge det i de store løb. Sidste outsiderbud herfra er Lars Boom (Astana), som så stærk ud i E3 Harelbeke og kan overraske på dagen.

Seks danskere er i skrivende stund på startlisten. Michael Mørkøv skal hjælpe Kristoff, og han viste med tiendepladsen i Gent-Wevelgem, at han er særdeles velkørende i øjeblikket. Lars Bak skal hjælpe Benoot og får nok også lov til at angribe selv, og det samme gælder Jakob Fuglsang, der skal arbejde for Boom. Søren Kragh Andersen får monument-debut på et hierarkisk fladt Team Giant-Alpecin, mens Magnus Cort kan forvente at skulle lave lidt af hvert på ORICA-GreenEDGE, hvor Jens Keukeleire og Luka Mezgec bør støttes. Hos Cannondale Pro Cycling Team får Matti Breschel sandsynligvis en helt fri rolle, selvom Sebastian Langeveld ligner deres kaptajn.

Favoritvurdering

*****: Peter Sagan

****: Fabian Cancellara, Greg Van Avermaet

***: Sep Vanmarcke, Alexander Kristoff

**: Michal Kwiatkowski, Zdenek Stybar, Tiesj Benoot

*: Edvald Boasson Hagen, Ian Stannard, Niki Terpstra, Lars Boom, Arnaud Démare, Heinrich Haussler