Introduktion til løbet:

Fra Heusden-Zolter til Hasselt

Dato: 14. september

Antal kilometer: 162,1

Antal højdemeter: Ca. 900

Løbsstart: 13.45

Løbsafgørelse: Ca. 17.25 (sidste rytter)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 2016

Seneste vinder: Mischa Bredewold (Holland)

Kategori: Internationalt mesterskab

I mange andre sportsgrene er der diverse internationale mesterskaber foruden VM, som tillægges stor prestige, men i cykling er det et ganske nyt påfund, selv i Europa hvor sporten ellers er historisk forankret. De første europamesterskaber på landevej blev nemlig arrangeret af Den Europæiske Cykelunion, UEC, i 1995, men kun som linjeløb for U23-ryttere, både herrer og kvinder, mens også en U23-enkeltstart er blevet afholdt siden 1997. EM blev udvidet til at inkludere juniorklassen i 2005, inden eliten så først i 2016 også blev inviteret til mesterskab. Ganske som til VM går værtskabet fra år til år på skift mellem byer i forskellige lande.

Europamesterskaberne fik, og har stadig, betydelig prestige i ungdomsklasserne, hvis vinderlister er imponerende i sig selv, men eliten har også straks omfavnet løbet. Omvendt er det ikke til at komme udenom, at feltet typisk ikke matcher VM og ikke kun af det naturlige fravær af ikke-europæiske ryttere, men også fordi det trods alt ikke er lige så høj en prioritet for sportens største stjerner. Større er løbet heller ikke, end at det kæmper med at finde den rette kalenderplacering, hvor det har vekslet mellem august og september. Der er tilmed nationale forbund, der af økonomiske årsager nedprioriterer løbet, hvad næppe ville forekomme til et VM.

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

I kvindernes linjeløb har Holland domineret, men da dette også er tilfældet i international kvindecykling generelt, har det bestemt ikke betydet en mangel på stjerner på vinderlisten. Holland har vundet syv ud ad de hidtidige otte EM-linjeløb, men har, bemærkelsesværdigt nok, gjort det med syv forskellige ryttere, hvilket jo kun understreger bredden blandt de hollandske kvinderyttere. Eneste undtagelse har været Marta Bastianellis sejr i 2018 - naturligvis foran en hollænder. Dermed er der også syv hollændere, der deler rekorden for flest sejre med Bastianelli, hvoraf Marianne Vos og Lorena Wiebes begge også har vundet sølv. Wiebes’ sølv blev vundet sidste år, da Hollands overtal blev udnyttet til fulde af Mischa Bredewold, der holdt alene hjem foran stjerneduoen Wiebes og Lotte Kopecky, hvoraf kun de to hollændere er på startstregen igen i år.

Introduktion til ruten

Som så mange andre mesterskabsløb skal en stor del af distancen på 162,1 kilometer tilbagelægges på rundstrækninger, i dette tilfælde to forskellige, men med ”transit” imellem dem.

De første godt 25 kilometer er et fladt indløb til rundstrækningen i målbyen, hvor målstregen skal findes. Denne flade finalerundstrækning køres halvanden gang, inden den forlades igen efter en 50 kilometer af ruten.

På vejen sydpå til anden rundstrækning skal et 500 meter brostensstykke, Printhagendreef, forceres, inden anden rundstrækning indledes. Denne skal køres to gange og indeholder to stigende brostenssektioner og to stigninger.

De to brostenssektioner er samlet inden for fem kilometer ad hinanden, hvor det første er 1.300 meter langt og det andet 1.550 meter langt.

Godt ti kilometer senere følger så de to stigninger, der ligeledes følger lige efter hinanden. De er begge 800 meter lange, og den første stiger i gennemsnit med 4,5 procent, den anden med 4,3.

Herefter forlades denne rundstrækning, og ruten går samme vej nordpå, som den fulgte tidligere i modsat retning, hvorfor de 500 meters brosten skal køres igen.

Til sidst køres den flade finalerundstrækning igen halvanden gang. Afslutningen er på flad vej med en blød venstrekurve på selve opløbsstrækningen.

Favoritterne

Til internationale mesterskaber i kvindecykling kan det ikke rigtigt undgås, at Holland har stor indflydelse på løbets forløb. De vil til enhver tid råde over flere vinderkandidater, og derfor vil meget afhænge af, hvem de har udpeget som kaptajn på dagen. Skulle de ønske et hårdt løb, kan de plausibelt lykkes med det, skulle de ønske en massespurt, ville de ligeledes have store chancer for at få dét ønske opfyldt.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

Netop massespurt ligner det foretrukne valg både for Holland og flere af de andre nationer. Dette er unægteligt en temmelig flad rute, hvorfor det under alle omstændigheder ville være den sandsynlige afgørelse, og Holland har vel at mærke udtaget et sprintertungt hold uden eksempelvis Demi Vollering. Tilsvarende har de oplagte rivaler fra Italien endnu flere hurtige folk med, og så begynder det allerede at se svært ud at undgå en massespurt. Til internationale mesterskaber er det jo nu engang sådan, at de ”store” nationer råder over flest ryttere, så holdene uden sprintere er nærmest allerede i undertal fra begyndelsen.

Dermed er massespurt den mest sandsynlige afgørelse på dette EM, men der skal nok være nationer, der vil gå i offensiven. Som det sås på den identiske rute og distance i herrernes U23-løb kan det godt lykkes at undgå en massespurt, hvis en stærk nok gruppe slipper væk, mens U23-kvindernes massespurt var endnu mere uundgåelig på en rute blottet for stigninger. Derudover er massespurter nu engang svære at kontrollere fuldstændigt, så selv for sprinterne på Holland og Italien kan der være interesse i at skabe en udskilning, så der ikke skal spurtes imod et helt felt.

Nu kom Lorena Wiebes (Holland) fra Tour de France Femmes uden etapesejre, men det kan hun takke landsmanden Charlotte Kool for, som ikke er at finde her. Dermed generobrer hun titlen som verdens hurtigste sprinter, i hvert fald for en dag, og vil bestemt være favorit i en massespurt. Holland bør bestemt kunne kontrollere løbet og sidde med folk tilbage i en finale, så Wiebes kan leveres frem til spurt og en mulig sejr.

Den tidligere europamester Lorena Wiebes har utallige gange været hurtigste kvinde. Foto: SD Worx

Elisa Balsamo (Italien) har kæmpet med at komme over en skade i år, men har inden for de seneste tre uger genfundet formen, herunder med en overlegen spurtsejr i Tour de Romandie. I absolut topform har hun fart til at kunne slå selv de allerbedste, men spørgsmålet er så, om hun er nået helt derop nu. Hun råder på papiret over det mest imponerende leadout af alle, men det er ikke utænkeligt, at Italien i stedet (også) satser på Chiara Consonni (beskrevet nedenfor).

Med to fjerdepladser på etaper af hjemlandets Tour de Romandie har Noemi Rüegg (Schweiz) for nylig vist formen frem, begge hentet på hurtighed i spurter. På flad vej kan hun trods alt ikke forvente at være feltets allerhurtigste, men til gengæld står hun stærkt til en eventuel udskilning på stigninger, hvorfor hun på en god dag kan sikre sig en medalje. Det ville ligne Elise Chabbey at opsøge udbrud, men skader har holdt hende fra at være flyvende på det seneste.

Som en af ganske få kan Lotta Henttala ikke få hjælp fra holdkammerater, da hun er Finlands eneste deltager. Derfor skal hun altså selv klare skærene, men det skulle den 35-årige nok have erfaringen til at klare. Det ville naturligvis være en fordel at have nogen til at positionere hende med et leadout, men hun bør på egen hånd have fart til at spurte med om medaljerne, ligesom hun bør klare en udskilning.

Polen er en stor nation i kvindecykling og anføres her af hurtige Daria Pikulik, der i flade massespurter har vist en fart, der kan begå sig imod selv de bedste. I seneste løb for sit firmahold har hun, måske lidt overraskende, holdt sig i baggrunden, men her må hun igen satse på sin egen spurt, hvor hun vil være medaljekandidat. Hun er dog udfordret på holdbarheden, hvorfor Marta Lach kan ende med at køre egen, og ganske betydelige, chance for et topresultat.

Som eneste ungarer skal Blanka Vas klare sig selv, men det gik jo fint for hende til OL-linjeløbet, hvor hun blev nummer fire. Ganske som til OL ville hun her have fordel af et hårdt kørt løb, men selv i regulære massespurter kan hun begå sig og har i år vundet en sådan i Vuelta España. I dette felt bør hun trods alt ikke være hurtigst, men top 5 er muligt.

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P forsøgte vildt solotogt

Frankrigs største stjerner trives i hårdere terræn, men til en sandsynlig massespurt har de dog muligheder med Clara Copponi. Tre gange i år er hun blevet nummer tre i massespurter vundet af Wiebes, så hun har bestemt fart til at begå sig, men dette er vel at mærke hendes første landevejsløb siden juni, hvorfor formen er ukendt. Et alternativ til en spurt efter en grovsortering vil være Victoire Berteau , men uanset scenariet ville medalje være et stort resultat, hvorfor top 5 virker mere sandsynligt.

De danske forhåbninger er knyttet til Emma Norsgaard, der stadig har fart til at begå sig i massespurter, og som også bør kunne klare et hårdt tempo på stigningerne. Derfor burde hun komme frem til en afsluttende massespurt, men det ville nok kræve en grovsortering af sprinterne, før hun er medaljekandidat. Top 5 er dog muligt for hende, mens Cecilie Uttrup Ludwig har frihed til at opsøge sin chance i fremstødene.

Emma Norsgaards hidtil bedste resultat i EM-linjeløbet er en syvendeplads. Foto: A.S.O. / Charly Lopez

Det bliver i familien på det østrigske landshold, der er repræsenteret af Kathrin Schweinberger og tvillingesøsteren Christina Schweinberger. De to deler ikke bare fødselsdag, men stort set også evnerne som cykelryttere, men det må næsten være førstnævnte, der står med de bedste chancer i en massespurt. Omvendt er det sidstnævnte, der står stærkest i et udskilningsløb, men uanset hvad er top 5 umiddelbart bedst mulige resultat.

Som forsvarende vinder, der tilmed er i strålende form, kunne man godt forestille sig, at Mischa Bredewold (Holland) om ikke andet har frihed til at gå med i diverse fremstød frem for at skulle ofre alt for Lorena Wiebes (beskrevet ovenfor). I et hårdt udskilningsløb ville hun i hvert fald fremstå som Hollands bedste bud på en sejr, da hun selv er hurtig nok til at vinde (reducerede) massespurter. Skulle udskilningen være begrænset, må Wiebes være førstevalget, men det er ikke utænkeligt, at Bredewold igen finder vej til selv at jagte sejren.

Det er ikke mange flade massespurter, Liane Lippert (Tyskland) kaster sig ud i, da hendes chancer øges i hårdere løb, men her bør hun gøre forsøget. Hun har såmænd vundet reducerede massespurter på flad vej, så det er egentligt ikke fart, hun mangler, men imod et samlet felt får hun svært ved at spurte sig i top 5.

Det mest oplagte valg for Italien til en massespurt bør være Elisa Balsamo (beskrevet ovenfor), men de har et luksusproblem i også at råde over Chiara Consonni. Hun er nemlig selv hurtig nok til at vinde massespurter, men er trods alt et lidt mindre navn end Balsamo og også mere udsat på stigningerne. Alligevel kan det ikke udelukkes, at hun selv ender med at spurte, hvor hun vil kunne køre med om medaljerne, men hun bør være andenprioritet på holdet. I teorien kunne også Maria Giulia Confalioneri eller Vittoria Guazzini ende i en situation, hvor de kunne køre egne spurter.

Uden superstjernen Lotte Kopecky til start er hierarkiet mere åbent hos Belgien, men med tanke på den øjeblikkelige form hos Margot Vanpachtenbeke må hun næsten være foretrukket til en spurt over Marthe Truyen . Der er dog ingen af de to, der kan matche Kopeckys fart, men de er dog kandidater til top 10 eller endda top 5 i en massespurt.

Det er jo egentligt kun til mesterskabsløb som dette, at den loyale Christine Majerus (Luxembourg) kan køre egen chance, da hun for en stund er fritaget for sine opgaver som hjælperytter på Team SD Worx-Protime. Inden hun blev luksushjælperytter hentede hun selv masser af topresultater, også i spurter, hvorfor hun her er top 10-kandidat.

Holland har så stor bredde, at de også har andre strenge at spille på i tilfælde af, at feltet smuldrer, og angreb kan indbringe en sejr. En fremstående kandidat hertil er Thalita de Jong, der har været i strålende form på det seneste og vil stå stærkt på stigningerne, ligesom hun ville være hurtig i en mindre gruppe. Præcist det samme gælder for Riejanne Markus, der dog bør stå lidt svagere til en eventuel spurt, men som også har en frisk sejr.