Introduktion til løbet:

Fra Heusden-Zolter til Hasselt

Dato: 11. september

Antal kilometer: 31,1

Antal højdemeter: Ca. 100

Løbsstart: 15.00 (første rytter)

Løbsafgørelse: Ca. 16.05 (sidste rytter)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 2016

Seneste vinder: Marlen Reusser (Schweiz)

Kategori: Internationalt mesterskab

I mange andre sportsgrene er der diverse internationale mesterskaber foruden VM, som tillægges stor prestige, men i cykling er det et ganske nyt påfund, selv i Europa hvor sporten ellers er historisk forankret. De første europamesterskaber på landevej blev nemlig arrangeret af Den Europæiske Cykelunion, UEC, i 1995, men kun som linjeløb for U23-ryttere, både herrer og kvinder, mens også en U23-enkeltstart er blevet afholdt siden 1997. EM blev udvidet til at inkludere juniorklassen i 2005, inden eliten så først i 2016 også blev inviteret til mesterskab. Ganske som til VM går værtskabet fra år til år på skift mellem byer i forskellige lande.

Europamesterskaberne fik, og har stadig, betydelig prestige i ungdomsklasserne, hvis vinderlister er imponerende i sig selv, men eliten har også straks omfavnet løbet. Omvendt er det ikke til at komme udenom, at feltet typisk ikke matcher VM og ikke kun af det naturlige fravær af ikke-europæiske ryttere, men også fordi det trods alt ikke er lige så høj en prioritet for sportens største stjerner. Større er løbet heller ikke, end at det kæmper med at finde den rette kalenderplacering, hvor det har vekslet mellem august og september. Der er tilmed nationale forbund, der af økonomiske årsager nedprioriterer løbet, hvad næppe ville forekomme til et VM.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

I kvindernes enkeltstart kan de dog ikke klage over fravær af stjerner, da nogle af disciplinens absolutte specialister har kørt sig i den blå-hvide stjernetrøje. Det er dog også to af dem, der har sat sig tungt på guldmedaljerne, idet Ellen van Dijk vandt intet mindre end de første fire udgaver, og Marlen Reusser har vundet de seneste tre. I 2020 kilede Anna van der Breggen sig ind imellem dem som den eneste, der har brudt van Dijk/Reusser-dominansen i de hidtidige otte udgaver. Sidste år vandt Reusser i overlegen stil foran Anna Henderson (Storbritannien) og Christina Schweinberger (Østrig), men af de tre er det kun Schweinberg, der stiller til start igen i år. Bedste danske resultat i disciplinen har været Pernille Mathiesens femteplads i 2018 - bare et år efter at hun var blevet U23-europamester både i enkeltstart og i linjeløbet.

Introduktion til ruten

Siden 2019 har enkeltstartsdistancerne været ens på tværs af klasser og køn, og denne tradition fortsætter i år, hvor alle skal køre samme rute på 31,1 kilometer i den belgiske provins, Limburg.

På disse 31,1 kilometer har arrangørerne dog styret pænt uden om provinsens bakker, idet de selv har angivet sølle 135 højdemeter spredt ud over hele ruten, og vejene holder sig en 20-40 meter over havets overflade.

Ruten mellem start- og målbyen er bestemt ikke i fugleflugt og i stedet en ganske kringlet rute, der bogstaveligt talt går i øst og vest - og nord og syd. Særligt de indledende fem kilometer er teknisk med mange skarpe sving, men omvendt er der andetsteds strækninger på op imod fem kilometer ad gangen, der fortrinsvist er lige ud ad landevejene.

Favoritterne

Selv om ruten altså ikke er blottet for tekniske udfordringer, så går denne ind under kategorien ”tonserrute”. Terrænet over samtlige 31 kilometer tilgodeser de egentlige specialister i disciplinen, som netop kan tonse igennem i aerodynamisk position på flad vej som her. Vi er også oppe på så tilpas lang en distance - den længste i EM siden 2018 - at tempostærke sprintertyper ikke har lige så gode muligheder som på en kortere rute. Endeligt bør der med så få ryttere til start være minimal forskel på vejrforhold for de først- og sidststartende på en dag, der i øvrigt ser ud til at holde nogenlunde tørt, men der er en vis risiko for, at nogle kan køre på mere tørre veje end andre.

I syv starter er Ellen van Dijk (Holland) dårligst blevet nummer to på EM-enkeltstarten, og da tronraneren Marlen Reusser ikke er til start, er det rimeligt at udråbe hende som Europas bedste enkeltstartsrytter - under normale omstændigheder i hvert fald. Disse har hun bare ikke ramt på det seneste, hvor hun efter en skade kørte langt under niveau til OL, inden sjettepladsen på enkeltstarten i Tour de France Femmes var et straks mere retvisende resultat. På længere afstand af skaden og i dette lidt svagere felt er hun kandidat en fjerde EM-titel.

Foruden de fire EM-titler er Ellen van Dijk også tredobbelt verdensmester i enkeltstart. Foto: Sirotti

Lotte Kopecky (Belgien) samler ikke ligefrem på sekundære placeringer, uanset terræn og disciplin, og på enkeltstarter har hun ikke misset top 10 siden 2021. Imod superspecialisterne kommer hun normalt til kort, men sjettepladsen imod et fantastisk OL-felt var hendes vel nok bedste præstation i disciplinen - og der er vel at mærke ingen fra top 5 i OL, der er til start her. Derfor er medalje, måske endda af guld, muligt, men så sent som sidste år blev hun trods alt kun nummer fem.

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

Sidste år imponerede Christina Schweinberger (Østrig) stort med bronzemedaljer for enkeltstarterne til både EM og VM og har også i år kørt gode tidskørsler. Til OL endte hun på en mere beskeden tiendeplads, men dog kun seks sekunder fra en straks pænere syvendeplads, så i dette lidt svagere felt bejler hun til igen at skulle en tur på podiet.

Som regerende mester i enkeltstart i kvindecyklingens dominerende nation, Holland, er der ingen tvivl om Riejanne Markus’ evner i disciplinen, uden at hun dog er superspecialist. Ved de seneste tre europamesterskaber har hun kørt placeringer mellem tre og syv ind på enkeltstarten og har netop vist form med en etapesejr i Tour de Romandie, så her er hun kandidat til endnu en medalje.

På sine bedste dage er Vittoria Guazzini (Italien) en fremragende temporytter, men hendes bundniveau er anderledes lavt, så hendes chancer er vanskelige at spå om. Hun ankommer med en OL-guldmedalje i parløb på bane som sit seneste resultat, så der er ingen tvivl om, at hun stadig har niveau, men om det også rækker her, må tiden vise. I første omgang er hun top 10-kandidat, men rammer hun dagen, rammer hun også top 5.

Vittoria Guazzini har tidligere været tæt på medalje til VM i enkeltstart. Foto: Sirotti

Anna Kiesenhofer (Østrig) kan aldrig præstere noget mere uventet end sit OL-guld i linjeløbet i Tokyo, men selv om hun nu er et kendt navn, er hun stadig svær at blive klog på. I år har hun på den ene side slået den stærke Schweinberger til det østrigske mesterskab, men på den anden side blevet tredjesidst på OL-enkeltstarten, så det er svært at gisne om hendes niveau. Senest blev hun nummer fire i det svagere tempofelt i Chrono «Roland bouge !» (det hedder løbet faktisk), så umiddelbart er hun top 10-kandidat, men i topform er top 5 ikke umuligt, og hun blev da også nummer seks til netop EM sidste år.

Agnieszka Skalniak-Sójka (Polen) har ikke tårnhøjt bundniveau på enkeltstarter, men til mesterskaber er hun inden for de seneste to år blevet nummer ti til EM, syv til VM og senest nummer 12 til OL. Med andre ord kan hun altså brage nogle gode enkeltstarter af, også på de længere distancer, så top 5 vil være muligt, hvis altså ikke hun har en af sine offdays.

De bedste enkeltstarter af Mieke Kröger (Tyskland) ligger et par år tilbage, men to nationale mesterskaber i træk i en tempostærk nation og senest en 13. plads til OL vidner om, at hun stadig har niveau. Hun har ikke været med til EM siden 2019, men her blev hun nummer seks, og i dette felt kan top 5 være muligt.

For bare et par år siden kunne Lisa Klein (Tyskland) med rette kaldes tempospecialist, der vandt EM-sølv i 2019, og som i 2021 nåede op på sin syvende sejr i disciplinen. Siden har der været mere stille omkring hende, men sidste år blev hun nummer 12 til EM og har i år også kørt udmærkede enkeltstarter. På sit gamle niveau virker hun ikke til at være, men top 10 eller måske endda top 5 er muligt.

I sin under halvanden sæson som professionel har Elena Hartmann (Schweiz) især præsteret i enkeltstarter, men de bedste resultater har dog været imod lettere modstand end her. En 17. plads til OL vidner om, at hun bestemt har niveau, men top 5 ville være et flot resultat.

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P. forsøgte vildt solotogt

I denne sæson har Eugenia Bujak (Slovenien) kun kørt én enkeltstart, men det var til OL, og hun blev nummer 16. Til EM sidste år blev hun nummer otte og til VM nummer 12, så niveauet er højt og bør kunne række til top 10 eller muligvis top 5.

Marta Jaskulska (Polen) er måske ikke decideret tempospecialist, men hun er dog polsk mester i disciplinen trods hård modstand, og hun har netop slået dygtige temporyttere i det navnkundige Chrono «Roland bouge !», hvor hun blev nummer to. Her er modstanden af en anden standard, men top 10 er muligt.

Den dobbelte spanske mester i enkeltstart, Mireia Benito, har i år også kørt top 5 på en international enkeltstart i et stærkt besat LOTTO Thüringen Tour, så det er altså ikke kun på hjemmebane, at hun præsterer i disciplinen. I sine to hidtidige internationale mesterskaber har hun dog endnu ikke kørt sig i top 10, men her må top 10 være inden for rækkevidde.

Her i sin første enkeltstart i et internationalt elitemesterskab skal Franziska Koch (Tyskland) teste sine evner imod de egentlige specialister, hvad hun dog ikke selv kan kaldes. Med top 15-resultater i enkeltstarterne i årets to største etapeløb, Giro d’Italia og Tour de France, samt en sjetteplads i sidste års Tour of Scandinavia har hun evner i disciplinen, der kan række til top 10.

Katrine Aalerud (Norge) har i år virket til at have ramt et højere niveau på enkeltstarterne, efter hun genvandt det norske mesterskab, ligesom hun blev nummer 11 i det stærke Giro d’Italia-felt. Decideret specialist er hun ikke, så med en 16. plads som hidtil bedste EM-resultat vil top 10 være godkendt.

OPDATERING: Her aftenen før løbet er den endelige startliste blevet offentliggjort, og til de to tyske pladser er Franziska Koch blevet siet fra. Ind i favoritvurderingen glider i stedet den ottedobbelte lettiske mester i enkeltstart, 44-årige Dana Rožlapa, som potentiel top 10-kandidat.