Introduktion til løbet:

Fra Heusden-Zolter til Hasselt

Dato: 11. september

Antal kilometer: 31,1

Antal højdemeter: Ca. 100

Løbsstart: 16.30 (første rytter)

Løbsafgørelse: Ca. 17.35 (sidste rytter)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 2016

Seneste vinder: Joshua Tarling (Storbritannien)

Kategori: Internationalt mesterskab

I mange andre sportsgrene er der diverse internationale mesterskaber foruden VM, som tillægges stor prestige, men i cykling er det et ganske nyt påfund, selv i Europa hvor sporten ellers er historisk forankret. De første europamesterskaber på landevej blev nemlig arrangeret af Den Europæiske Cykelunion, UEC, i 1995, men kun som linjeløb for U23-ryttere, både herrer og kvinder, mens også en U23-enkeltstart er blevet afholdt siden 1997. EM blev udvidet til at inkludere juniorklassen i 2005, inden eliten så først i 2016 også blev inviteret til mesterskab. Ganske som til VM går værtskabet fra år til år på skift mellem byer i forskellige lande.

Europamesterskaberne fik, og har stadig, betydelig prestige i ungdomsklasserne, hvis vinderlister er imponerende i sig selv, men eliten har også straks omfavnet løbet. Omvendt er det ikke til at komme udenom, at feltet typisk ikke matcher VM og ikke kun af det naturlige fravær af ikke-europæiske ryttere, men også fordi det trods alt ikke er lige så høj en prioritet for sportens største stjerner. Større er løbet heller ikke, end at det kæmper med at finde den rette kalenderplacering, hvor det har vekslet mellem august og september. Der er tilmed nationale forbund, der af økonomiske årsager nedprioriterer løbet, hvad næppe ville forekomme til et VM.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

I herrernes enkeltstart er der dog også kastet stjernestøv ud over vinderlisten, som er prydet af nogle af navnene på Europas ypperste specialister. Øverst på listen deler Victor Campenaerts og Stefan Küng førstepladsen med to sejre hver, mens fire andre har vundet en enkelt gang her. Seneste tilføjelse til vinderlisten er den unge Joshua Tarling, der som bare 19-årig sidste år satte etablerede navne som Stefan Bissegger og Wout van Aert eftertrykkeligt på plads. Af de tre er det kun Bissegger, der selv vandt i 2022, som stiller til start i 2024. Bedste danske resultat i disciplinen har været Kasper Asgreens andenplads bag Remco Evenepoel i 2019. Asgreen har selv vundet guld i U23-udgaven, ligesom også Rasmus Quaade og Johan Price-Pejtersen har det, sidstnævnte endda rekordtangerende to gange.

Introduktion til ruten

Siden 2019 har enkeltstartsdistancerne været ens på tværs af klasser og køn, og denne tradition fortsætter i år, hvor alle skal køre samme rute på 31,1 kilometer i den belgiske provins, Limburg.

På disse 31,1 kilometer har arrangørerne dog styret pænt uden om provinsens bakker, idet de selv har angivet sølle 135 højdemeter spredt ud over hele ruten, og vejene holder sig en 20-40 meter over havets overflade.

Ruten mellem start- og målbyen er bestemt ikke i fugleflugt og i stedet en ganske kringlet rute, der bogstaveligt talt går i øst og vest - og nord og syd. Særligt de indledende fem kilometer er teknisk med mange skarpe sving, men omvendt er der andetsteds strækninger på op imod fem kilometer ad gangen, der fortrinsvist er lige ud ad landevejene.

Favoritterne

Selv om ruten altså ikke er blottet for tekniske udfordringer, så går denne ind under kategorien ”tonserrute”. Terrænet over samtlige 31 kilometer tilgodeser de egentlige specialister i disciplinen, som netop kan tonse igennem i aerodynamisk position på flad vej som her. Vi er også oppe på så tilpas lang en distance - den længste i EM siden 2018 - at tempostærke sprintertyper ikke har lige så gode muligheder som på en kortere rute. Endeligt bør der med så få ryttere til start være minimal forskel på vejrforhold for de først- og sidststartende på en dag, der i øvrigt ser ud til at holde nogenlunde tørt, men der hersker en vis risiko for, at nogle kan køre på mere tørre veje end andre.

Sidste etape af Vuelta a España bød på første Grand Tour-etapesejr til Stefan Küng, men bestemt ikke hans første sejr i denne disciplin, hvor han netop til EM har vundet to guldmedaljer og særligt imponerede i 2021 ved at slå Filippo Ganna og Remco Evenepoel. På Vuelta-enkeltstarten slog han et felt, der måske nok er svagere end dette, men han gjorde det også yderst overbevisende. Hvis han kan opretholde samme form her, er han en oplagt vinderkandidat, men det kan også være, at to Grand Tours i træk er ved at sætte sig i benene. Han er om ikke andet medaljekandidat, og det kunne også blive til det tredje europamesterskab.

Europamesteren fra 2022, Stefan Bissegger (Schweiz), ankommer til dette EM efter en sæson uden sejre, men stadig masser af strålende præstationer i favoritdisciplinen, kampen mod uret. Senest blev han nummer tre på enkeltstarten imod et stærkt, men ikke overdådigt tempofelt i Renewi Tour, og på den lignende OL-rute blev han nummer seks. Ingen af hans overmænd fra OL er til start her, så allerede dér øges hans chancer, men da hans seneste enkeltstart i Renewi Tour ikke var karrierens bedste, kan en medalje ende med at være noget mindre ædelt end guld.

Det lyder imponerende, at Søren Wærenskjold (Norge) vandt sin seneste enkeltstart med 41 sekunder, men det dog imod et felt i Tour Poitou, der må siges at blegne i forhold til modstanden her. Der skal dog ikke herske tvivl om, at han netop flade enkeltstarter er specialist, men dog især på lidt kortere distancer. Sejren i Tour Poitou var for under tre uger siden, så formen er der i hvert fald, og så var den på en lignende distance, hvilket vidner om øget holdbarhed på længere enkeltstarter. På en rute som denne vil han kunne derfor kunne køre med om top 5, muligvis en medalje.

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

Dette EM er en chance for medalje til Søren Wærenskjold. Foto: Sirotti

En af de mest formstærke ryttere i sidste uge af Vuelta a España var Mattia Cattaneo (Italien), der ikke havde holdtaktik til at forhindre ham i at blive nummer tre på den afsluttende enkeltstart. Dermed overgik han en lang række tempospecialister, hvad han også har gjort ofte før, men blev dog også selv slået af Stefan Küng med 41 sekunder. Hvis Vuelta-formen holder kandiderer han til top 5 og endda medalje.

Det internationale gennembrud med etapesejr i sidste års Critérium du Dauphiné har Mikkel Bjerg (Danmark) ikke helt kunnet følge op på i denne sæson, hvor han trods mange flotte enkeltstarter ingen sejre har. Sæsonens dårligste enkeltstartsresultat var for nylig i Renewi Tour, hvor han blev en beskeden nummer 22, dog muligvis stadig påvirket af eftervirkninger af sit styrt i Danmark Rundt. Derfor skal der ske markant formfremgang, hvis han for tredje år i træk skal blive nummer fire, men med mere restituerede ben er top 5 inden for rækkevidde igen.

Den tidligere dobbelte europamester, Victor Campenaerts (Belgien), fik forbedret sig markant fra første til anden enkeltstart i Vuelta a España, hvor han på sidste etape blev en godkendt nummer syv. Den slags placeringer lader til at være nogenlunde hans nuværende niveau på tidskørsler i store løb, men efter en flot femteplads på første enkeltstart af Tour de France er der stadig håb for en top 5-placering her. Han virkede om ikke andet til at komme fint ud ad Vueltaen med kræfter i behold.

Man kan ikke bebrejde den store Edoardo Affini (Italien), hvis han er træt efter en Vuelta a España med urimeligt mange bjergetaper, og sådan virkede han også med sin 12. plads på den afsluttende enkeltstart. I det felt skulle top 10 nok have været muligt, så hvis trætheden har indfundet sig, må netop top 10 være en realistisk målsætning her, selv om top 5 ikke kan afskrives.

Daan Hoole (Holland) blev nummer syv på den meget lignende EM-rute sidste år og må med sine 198 centimeter siges at have fordel af en flad tonserrute som denne. I år han tilmed vundet sin første enkeltstart (og sejr i det hele taget) til det hollandske mesterskab, men bortset fra det har hans resultater været mere beskedne, også på de foretrukne flade ruter. Derfor ville top 10 være godkendt her.

Det er ikke til at vide, hvordan formen er hos Thymen Arensman (Holland), efter han udgik af en sølle Vuelta a España, men i topform kører han fabelagtige enkeltstarter. Skulle han derfor have gravet noget form frem i mellemtiden, er han top 5- eller ligefrem medaljekandidat, men med tanke på den tvivlsomme tilstand må top 10 være godkendt.

Det er ikke til at komme udenom, at Kasper Asgreen (Danmark) i år ikke har kørt enkeltstarter på det niveau, der indbragte ham en EM-sølvmedalje tilbage i 2019, og alene siden sidste år er det gået den gale vej med resultaterne. Senest blev han kun nummer 20 på Vuelta a Españas afsluttende enkeltstart i et trods alt ikke frygtindgydende felt, så en ny medalje ville bestemt være en overraskelse. Alligevel virkede han ikke som sådan fysisk udkørt af Vueltaen og bør kunne ramme en bedre dag, hvorfor top 10 er muligt her.

I Vuelta a España lykkedes det ikke Kasper Asgreen at nå tidligere tiders niveau. Foto: Sirotti

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P. forsøgte vildt solotogt

I denne sæson har det knebet med topresultater på enkeltstarter for en mand som Jannik Steimle (Tyskland), efter han ellers tidligere har specialiseret sig i disciplinen. Senest kørte han sig trods alt i top 10 på prologen af Tyskland Rundt, men det var vel at mærke kun tre kilometer og tilmed på landevejscykel, så jeg er ikke overbevist om, at han har ramt niveauet. Baseret på tidligere resultater i disciplinen er han dog stadig top 10-kandidat, men det kræver en vis forbedring fra sæsonens øvrige resultater.

Egentligt er det ikke så tit, at Nils Politt (Tyskland) sådan for alvor kører stærkt på enkeltstarter længere, men han er nu to år i træk blevet tysk mester i disciplinen, selv om modstanden er hård. Dermed har han altså ikke mistet de tempoevner, der tidligere har indbragt ham adskillige topresultater i disciplinen, så hvis kan ramme en lignende dag, kan han på en rute som denne slutte i top 10.

For nylig fik Filip Maciejuk (Polen) vist sin polske mesterskabstrikot flot frem på enkeltstarten i Renewi Tour, hvor han formåede at blive nummer otte i et stærkt felt. Dette var så også hans første top 10-placering på en international enkeltstart, så det var lidt af en overraskelse og muligvis over vanligt niveau. Bortset fra det har han såmænd kørt udmærkede enkeltstarter i sæsonen, hvorfor top 10 kan være inden for rækkevidde her.

2021 var generelt en god sæson for Max Walscheid (Tyskland) på enkeltstarterne, hvor han præsterede flot, herunder med en femteplads til EM. Siden da har han dog kun kørt sig i top 10 på en enkeltstart i et internationalt løb, og på sin seneste tidskørsel i Renewi Tour blev han en beskeden nummer 29. Et resultat som en 15. plads på en lignende rute i årets Giro d’Italia peger dog på, at han kan køre med om en top 10-placering.

Groft sagt så har Rainer Kepplinger (Østrig) vel kun kørt én rigtigt god enkeltstart i karrieren, men det var også i et stærkt besat UAE Tour i år, hvor han på en flad, men kortere rute blev nummer fem. Skulle han ramme en lignende dag, er han top 10-kandidat her, men hans indsats i Vuelta a España var anonym og sluttede med en beskeden 25. plads på den afsluttende enkeltstart.

OPDATERING: Her aftenen før løbet er den endelige startliste blevet offentliggjort, og på den figurerer hverken ovennævnte Jannik Steimle eller Rainer Kepplinger. Disse frafald betyder, at ryttere som Raul García Pierna og Alex Kirsch nu kan gøre sig forhåbninger om top 10-placeringer, hvorfor de nu får plads i favoritvurderingen.