DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 21. udgave af Faun-Ardeche Classic - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche og i 2018 og 2019 som Classic de l’Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Tidligere var Faun-Ardeche Classic et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de samme hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start.

Desværre betalte løbene betalt prisen for Abu Dhabi Tours og nu UAE Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. I 2018 lykkedes det at genrejse løbet med hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana, men i 2019 var det igen kun Ag2r og FDJ, der var at finde i feltet.

Den triste tendens ser vi imidlertid ikke længere. Af en eller anden grund fandt en stjerneparade af Paris-Nice-ryttere løbet ekstra velegnet i 2020, og det gav sig udtryk i en stjernespækket startliste. Antallet af WorldTour-hold var nu oppe på syv, og man kunne dertil lægge, at de stillede med navne som Julian Alaphilippe, Vincenzo Nibali, Bauke Mollema, Valentin Madouas, Alberto Bettiol, Guillaume Martin, Pierre Latour og Benoit Cosnefroy, der fik selskab af Warren Barguil og Lilian Calmejane fra det næstøverste niveau på en ganske stjernebesat startlist. I 2021 styrkede de mange aflysninger kun feltet yderligere, og hele 11 mandskaber fra højeste niveau var til start, igen med deltagelse af en hel serie af stjerner, man slet ikke så i årene frem til 2019. Tilsyneladende har løbet for alvor slået sit navn fast, for i 2022 når det helt nye højder med deltagelse af igen 11 WorldTour-hold, som stiller med verdensstjerner anført af Alaphilippe, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard.

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Faun-Ardeche Classic ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, men samlet set lettere, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer toppet med endnu en styrkelse af sværhedsgraden i 2020, fremstår det nu som weekendens klart hårdeste løb.

Drome Classic er et nyt løb, der kun har været afviklet syv gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et flot angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. I 2016 angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Også i 2017 var det den stejle mur, der blev afgørende, da Sebastien Delfosse her satte alle favoritterne af og tog en overraskende solosejr, mens Lilian Calmejane ydmygede Quick-Step i 2018, hvor han kørte væk fra Jhonatan Narvaez og Bob Jungels på Livron, selvom de to havde fanget franskmanden i en sandwich.

I det hele taget har den eksplosive finale med den korte, stejle mur og den tekniske nedkørsel udviklet sig til løbets kendetegn, og det har nu udviklet sig til et løb, der er skabt til puncheurs. Der er færre højdemeter end i lørdagens løb, og derfor appellerer det mere til ryttere med et godt punch. Dermed har det allerede fundet sin helt egen karakter og er blevet en ganske prestigiøs begivenhed på den franske kalender. Sidste år flyttedes målet dog fra Livron til Eurre, men man forsøgte at finde en ny mur, der fastholdt løbets identitet. Det har man også gjort i år, hvor målet atter er blevet flyttet, og denne gang skal der endda som noget nyt sluttes på toppen af den sene mur - løbets vartegn.

Sidste år var det altså en ny mur, der var med i finalen, men vi så et udfald, som vi ofte har set, nemlig at en eksplosiv puncheur kørte væk. Denne gang var det Andrea Bagioli, der kørte fra alt og alle, og han kunne sejre med 11 sekunder ned til en forfølgergruppe, hvis spurt blev vundet af Daryl Impey foran Mikkel Honoré. Bagioli vender tilbage for at forsvare titlen som del af et meget stærkt Quick-Step-hold, men han skal finde nye rivaler, da Honoré i år skipper løbene, og Impey i stedet er en tur i Mellemøsten til UAE Tour.

Ruten

Ved det nye løbs start var arrangørerne ikke forpligtet af nogen form for historisk arv, og de kunne frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De er dog tilsyneladende tilfredse med den fundne variant, idet de siden da har benyttet samme rute uforandret. I 2019 blev der foretaget mindre ændringer på den indledende rundstrækning, der har udgjort hovedparten af løbet, men grundlæggende har alt været ved det gamle.

Sådan var det dog ikke sidste år. Ruten var ganske vist næsten uforandret, men start og mål er flyttet fra Livron til nabobyen Eurre. Det betød for store del af dagen intet, men det betød, at den stejle mur, Cote de Haut Livron, der i alle de første år gjorde det til en fest for puncheurs i den herlige finale, var væk. For at fastholde identiteten forsøgte man at opfinde en ny, der bar 200 m længere, men ikke helt så stejl, og den kom nu en et stykke længere fra mål. Til gengæld var der indlagt en anden blød bakke lidt tidligere.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det mønster går igen i 2022. Igen fastholder man stort set den samme rute, som vi har kendt længe, men igen har man fundet en ny målby. Igen har man åbenlyst bestræbt sig på at fastholde løbets identitet, og igen har man derfor skullet finde en ny mur. Det er også lykkedes, men det er en kortere og lettere stigning, end vi har været vant til, og den helt store nyskabelse er, at man denne gang slutter på toppen.

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, og efter seks år i Livron var det i 2021 Eurre, der var løbets centrum. I år er det så Etoile-sur-Rhone, der er løbets centrum og både start og mål, og det har ført til en forlængelse af ruten med 12,3 km, så der i år skal køres 191,5 km.

Ruten kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 48,9 km lang rundstrækning i området syd for byen, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret. Den er ikke svær og består af hovedsageligt fladt terræn, når man først kører mod sydøst, nordøst og atter sydøst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad den lille Mur d’Eurre (1,0 km, 6,8%), der er en jævn stigning med top efter hhv. 19,5 og 68,4 km. Derfra går det fladt mod nordvest frem til Mur d’Allex (700 m, 8,8%), der slutter med 300 m med ca. 12% frem mod toppen, som rundes efter hhv. 28,7 og 77,6 km, og derefter videre mod nordvest frem til Plateau du Soullier (500 m, 7,1%), der er relativt jævn og passeres efter hhv. 32,6 km og 81,5 km. Herefter fortsætte man gennem fladt terræn mod nord frem til målbyen, hvor man skal op over målbakken Cote Chaude (600 m, 5,5%), hvor stregen passeres efter hhv. 42,4 km og 91,3 km.

Efter afslutningen på anden omgang kører man en afsluttende 91,3 km lang rundstrækning, der for store deles vedkommende er den samme som i tidligere år, men altså med en ny afslutning. I virkeligheden er der blot tale om en forlænget udgave af den første rundstrækning, og derfor kører man første del med endnu en passage af Mur d’Eurre og Mur d’Allex efter hhv. 118,5 km og 126,5 km. Umiddelbart efter sidstnævnte kører man imidlertid mod syd igennem fladt terræn for at ramme de længere stigninger, vi kender fra tidligere år.

Således fortsætter man mod syd op over Col du Deves (4,2 km, 4,5%), der er helt jævn og har top efter 141,2 km. I det sydligste punkt kører man kortvarigt mod vest for derefter at køre mod nord op over Col de la Grande Limite (3,9 km, 6,6%), der ligeledes er helt jævn og har top efter 154,1 km, inden det går mod øst op ad Cote de Roberts (4,2 km, 4,9%), der indledes med 3 km med højst 4%, inden den stiger med 8-9% over de sidste 1200 m frem til toppen, passeres efter 164,9 km. Derfra går det mod nordøst, inden man kortvarigt kører mod syd op ad Cote de Grane (1,7 km, 5,2%), der er en lidt ujævn stigning uden stejle procenter og med top efter 171,9 km.

Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Mur d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Mur d’Allex (700 m, 8,8%) og Plateau du Soulier (500 m, 7,1%) med hhv. 13,7 km og 8,8 km igen. Derfra færdiggør man omgangen ved at køre igennem fladt terræn frem til målbakken Cote Chaude (500 m, 6,0%), der stiger med hhv. 3,6%, 14,0%, 8,9%, 5,0% og 2,0% over de fem 100 m-segmenter. Finalen er lidt teknisk, da en lang, lige vej over mange kilometer leder frem til byen, hvor man drejer skarpt med 1800 m igen, 1100 m igen og slutteligt i bunden af bakken med 500 m igen

Løbet byder på i alt 2371 højdemeter, hvilket er ca. 50 færre end i 2021 250 færre end i 2020.

I forhold til sidste år er turen rundt på de lange stigninger helt uforandret, men den indledende rundstrækning er ny, selvom den består af mange de samme veje og samme stigninger. Den væsentligste forandring er, at målet er flyttet som beskrevet ovenfor.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Dagens smukke vejr varer ved til en forrygende søndag, der vil være helt skyfri og byde på en temperatur på 13 grader. Det vil være mindre blæsende med bare en let vind (7-13 km/t) fra sydøst, hvilket giver vind fra alle retninger på den første rundstrækning. På den lange rundstrækning vil der være sidemodvind op over Deves, Roberts og Grane og sidemedvind på Grande Limite. Efter Grane vil der være med- og sidemedvind hele vejen, indtil man får modvind over det meste af de 1800 sidste meter, dog med sidemedvind mellem tredje- og næstsidste sving.

Favoritterne

Modsat lørdagens løb, der har varieret ruten over de senere år, har Drome Classic benyttet et uændret format seks gange, og derfor vi lærte vi det at kende. Samlet set har Drome Classic ikke været så hårdt som Faun-Ardeche Classic. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld har der ikke været en flad finale, men den stejle mur til allersidst, og derfor er det ikke endt i en spurt i en mindre gruppe.

Tværtimod har vi set, at en også af og til relativt stor gruppe har afgjort det på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i 2015, 2016, 2017 og 2019. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, i 2016 var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste, i 2017 kunne Sebastien Delfosse, Arthur Vichot og Bakelants gøre forskellen, og i 2019 var det Alexis Vuillermoz, der kørte fra alt og tale. Der har været tale om en meget kort, men meget stejl stigning, og det har derfor været en perfekt bakke for meget eksplosive ryttere. Historien har dog vist, at også stærke sprintere har kunnet gøre det godt i denne finale, hvor Dumoulin har vundet, David Menut og Anthony Maldonado i 2017 er sluttet i top 10, og Andrea Pasqualon og Kevin Le Cunff gjorde det samme i hhv. 2018 og 2019.

I 2018 så vi dog også, at det ikke nødvendigvis skulle afgøres af en lille gruppe på den sidste stigning. Her kørte Lilian Calmejane, Jhonatan Narvaez og Bob Jungels nemlig væk fra distancen, og det viser, at man godt kan tage initiativ tidligere. Historien har dog vist, at det oftest har været en lille gruppe, der gradvist er blevet reduceret, indtil det har skullet afgøres på den sidste mur efter en sidste udskilning på Mur d’Allex.

Sidste år var det altså en ny mur i finalen, men udfaldet blev det samme, nemlig en eksplosiv afslutning på den nye bakke, hvor Andrea Bagioli kørte alene hjem, selvom der denne gang var et fladt stykke til sidst og ikke bare en ultrakort og teknisk nedkørsel. Nu prøver man så noget helt nyt med en ny finalestigning, hvor der denne gang er mål på toppen. Vi taler stadig om et næsten identisk løb, men det minder mest om det, vi så frem til og med 2020, hvor der også næsten var mål på toppen - i hvert fald så tæt på, at nedkørslen praktisk talt var ubetydelig. Hvor det sidste år handlede om at overleve bakken og derefter gøre sig klar til en spurt, hvis altså ikke man kunne gøre som Bagioli, er det nu blevet et rigtigt puncheurløb i stil med det, vi har kendt i alle år undtagen 2021.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Som sagt har vi set, at de holdbare afsluttere godt kan overleve stigningerne undervejs, og det er ikke et specielt hårdt løb. Det skal i hvert fald gøres hårdt på de længere stigninger, og det vil der formentlig også være god interesse i, når vi har det vel nok stærkeste felt nogensinde. Det gælder for Bora, der mangler en superpuncheur, og det gælder vel også for de to stærkeste hold, Jumbo og Quick-Step, der blev slået i dag. Nok er det en perfekt finale for Julian Alaphilippe og Primoz Roglic, men et hårdt løb vil aldrig kunne skade dem.

Jeg regner derfor med et kontrolleret løb frem til den hårde fase, hvor jeg vil formode, at vi vil se angreb på stigningerne, særligt fra Quick-Step, Jumbo, Bora og sikkert også UAE. Igen kan vi sagtens ende med samme scenarium som i dag. Hvis der kører en gruppe med deltagelse af de vigtigste hold, er chancen for, at de holder hjem, ganske god. Denne gang er løbet dog meget mindre selektivt, og det betyder, at der vil være flere hold til at jagte, end vi så det i dag, hvor det stort set var overladt til Cofidis.

Jeg tør ikke udelukke, at vi kan få en stærk gruppe med de vigtigste hold, og at de vil afgøre det, men historien taler sit tydelige sprog. Som regel har vi samlet et felt, når vi har overstået de sidste bakker, og mest sandsynligt er det, at det skal afgøres i den nye puncherspurt. Den er endda ikke særligt svær. Ganske vist har den 200 m med 9-14 på den nedre del, men de sidste 200 m stiger bare med 2-5%. Som vi har set i den lignende afslutning i Besseges forleden, kan selv ret tunge sprintere godt spurte på så stejle procenter, når vi taler om så kort en bakke. Mest afgørende vil utvivlsomt være positioneringen, da der er et skarpt sving lige i bunden.

Da jeg tror på en puncheurspurt, peger jeg på Julian Alaphilippe. Franskmanden så ganske velkørende ud i dag, og dette er en finale lige efter hans hoved. Den stejle del betyder, at han vil have en klar overhånd i forhold til tungere folk, og bakken er så kort, at han får glæde af sit kick, som vel kan matches af meget, meget få. Samtidig er han fremragende i den vigtige positionskamp, og han støttes af et stærkt hold. Han var ikke på toppen i Provence, men han var bestemt god nok til at vinde en spurt som denne, og nu må han antages at være endnu bedre. Ender det i en spurt, er han mit vinderbud.

Quick-Step har dog også andre optioner, særligt den forsvarende vinder Andrea Bagioli. I dag sagde Mauri Vansevenant dog, at deres udgangspunkt i finalen er at køre for verdensmesteren, men det betyder ikke, at Bagioli og også Vansevenant kan komme i spil. De kan nemlig spilles ud fra distancen, som vi så det i dag, og de er begge uhyre svære at slå i denne spurt, særligt Bagioli. Italieneren viste igen i dag, at han ikke er på toppen, men på disse kortere stigninger kan han være med. Vansevenant er dog stærkere og har derfor bedre chance for at komme væk. Også Dries Devenyns er uhyre formstærk og en god puncheur, man sagtens kan give chancen fra distancen, men jeg regner med, at Mauro Schmid er hjælper.

Jeg glæder mig til at se en duel mellem Alaphilippe og Primoz Roglic i denne spurt. Roglic har med sine sejre i Paris-Nice og Vueltaen vist, at han er en suveræn puncheur, selv når bakkerne ikke er specielt svære. Også på denne stigning vil han være ganske svær at slå, og i dag lignede han igen en rytter, der er kommet flyvende ned fra højderne. Positioneringsmæssigt er han måske ikke helt så skarp som Alaphilippe, der har et stærkere hold til et lead-out, og det vil koste på denne bakke. Samtidig har Alaphilippe på så kort en stigning nok også et kick, der er en anelse bedre, og derfor ender han kun som nr. 2 på min liste. Jumbo kan dog også spille ryttere ud fra distancen. Efter i dag må det være Jonas Vingegaard, Sepp Kuss og Sam Oomen, men de to sidstnævnte får svært ved at vinde i denne finale. Her er Vingegaard et bedre bud, men efter dagens tidstab tyder noget på, at formen ikke er helt i top.

Den tredje superpuncheur er vel Benoit Cosnefroy, der skippede dagens løb for at fokusere denne finale, som han vil elske. Der er heller ikke mange, der er bedre end ham på en bakke, der er så kort og har så stejlt et stykke, men vi har senest set i Andalusien, at han er temmelig langt fra sit bedste niveau. Det betyder dog ikke, at han ikke kan vinde denne spurt, hvis han rammer bakken i god position, og det plejer han at være ganske god til. Ag2r har også Lilian Calmejane, der var overraskende god i dag, samt Dorian Godon , der til gengæld var bekymrende langt væk. Det er to ryttere, der begge kan gøre det færdige i en spurt, men som skal spilles ud fra distancen. Da han har satset stort på dette løb, er mit gæt, at de kører entydigt for en spurt med Cosnefroy.

Igen i dag så vi, at Diego Ulissi ikke er på toppen, men denne spurt burde han nok kunne køre. Der er ikke mange, der er bedre end ham på en bakke, der både er kort og har stejle procenter, men hans lidt skuffende form førte til en svag puncheurspurt i Besseges. Konkurrencen her er hård, og derfor skal han nok være på toppen for at vinde. I dag bekræftede Juan Ayuso sit enorme talent, da han på stigningerne var en af de stærkeste, og han burde også kunne køre denne spurt, hvis de giver ham chancen, og han finder position. Jeg vil dog tro, at de satser på Ulissi, men Ayuso er et eminent kort at spille fra distancen. Det er formstærke Brandon McNulty også igen, og vi ved også, at han kan afslutte på en bakke. Denne er dog alt for eksplosiv, når han skal træde den igen efter et sving fra bunden, og derfor er det ikke ham, de kører for i en spurt i en større gruppe.

En anden rytter, der har sparet sig alene til dette løb, er Biniam Girmay. Denne spurt burde passe ham som fod i hose, da han er både eksplosiv og hurtig. Desværre har hans klatring været bekymrende, og jeg er bange for, at han bliver sat på bakkerne undervejs. Hvis til gengæld han sidder der og ikke taber positionskampen, kan han vinde. Ellers må Intermarché spurte med Georg Zimmermann og Lorenzo Rota, der begge burde være gode i denne spurt, men som ikke slår de bedste. Til gengæld kan de angribe fra distancen, hvor særligt Rota efter sit flotte 2021 må være et godt bud.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Total har tre mand, der kan køre denne spurt, og som er i form. Mest tror jeg på Mathieu Burgaudeau, for han imponerede så meget på 2. etape i Besseges, at han også burde være med her, særligt da han i dag klatrede meget bedre end ventet. Holdet har dog også Alexis Vuillermoz, der igen i dag bekræftede sin form, og som netop er kendt som puncheur, særligt på stejle procenter, som vi finder på den nedre del. Det er meget tænkeligt, at de kører for ham, da han elsker dette løb, som han tidligere har vundet. I dag var det ikke uventet formstærke Pierre Latour, der var bedst på stigningerne, men selvom han er en god puncheur, vil de næppe køre for ham. Til gengæld er han et af de bedste bud på en tidlig angriber, der kan gøre det færdigt. Normalt ville det også være noget for Julien Simon, men i dette selskab ligner han en hjælper.

Cofidis har en meget spændende kandidat i Axel Zingle, der er endnu en af de ryttere, der sprang over i dag for at være klar til dette løb. Desværre har hans seneste løb været meget skuffede, men vi så sidste år og i Saudi Tour, hvor forrygende en puncheur han er. Klarer han bakkerne, bør han være med langt fremme, hvis han klarer positioneringen. Cofidis har også Guillaume Martin, der igen i dag var en af de stærkeste, samt Remy Rochas, der var uhyre overbevisende i dag, men finalen her passer dem ikke, og de skal angribe fra distancen for at vinde, selvom Martin godt kan spurte en smule på en bakke. Til gengæld er det svært at tro på et distanceangreb fra Benjamin Thomas efter i dag, men finder han Besseges-benene, er han en perfekt mand at angribe tidligt med.

Det var opløftende at se Andreas Kron sidde med de bedste i dag. Det var et fremskridt siden Var, og det giver håb for denne etape. Ganske vist har vi aldrig set ham folde sig ud i denne form for spurt, men han har alle de rette karakteristika. Han har slået Diego Ulissi i en flad spurt på toppen af en bakke, og det taler for, at han også kommer langt her. Vi så dog også i Saudi Tour, at det er noget for Maxim van Gils, men bakken her er nok lidt for kort til ham. Det er den også for Steff Cras, der ellers er i form og gjorde det godt på muren i Andalusien. Sylvain Moniquet og Harm Vanhoucke, der i dag var bedre end frygtet, kan angribe fra distancen.

En rytter, der var nærmest chokerende i dag, var Stefano Oldani. Det var temmelig vildt, at han sad så godt med på denne rute, og det gør ham til en meget interessant kandidat. Denne finale burde lige være noget for ham, selvom vi aldrig har set ham spurte på så kort og stejle en bakke. Jeg vil da også tro, at der er bedre folk end ham, men forventningerne er store efter i dag. Desværre er hans hold svagt, og på egen hånd klarer han nok ikke positionskampen.

Bora har tre ryttere, der kan spurte på en bakke, nemlig Wilco Kelderman, Felix Grossschartner og Giovanni Aleotti. Sidstnævnte bør med sin nuværende form være ude af billedet. Østrigeren er en bedre mulighed, også fordi han blev så flot en nr. 2 bag Roglic i en puncheurspurt i Vueltaen i 2020, men som ventet var han i dag formsvag. Jeg vil stadig tro, at de giver ham chancen, hvis han sidder med hjem, men formen rækker nok ikke til at vinde. Ellers må de køre for Kelderman, der synes at blive bedre og bedre i disse finaler, men vinde kan han ikke. Skal de sejre, skal de formentlig angribe fra distancen med enten Kelderman eller formstærke Lennard Kämna, der dog formentlig skal alene hjem.

Hos B&B burde det være en god spurt for Franck Bonnamour. Igen i dag så vi, at han ikke er på toppen, men hans niveau i Var var så fint, at han burde have en chance for at komme med hjem. Spørgsmålet er, om formen rækker til et absolut topresultat i dette selskab. Ellers kunne det være interessant at se mountainbikeren Victor Koretzky, der viste lovende takter i dag, forsøge sig med sit gode punch, men han vil formentlig tabe positionskampen.

Astana har en spændende outsider i Alexandr Riabushenko, der sjældent viser det, men burde have alle egenskaber for at køre denne spurt. Desværre er hans bundniveau uhyre lavt, og hans DNF i dag er derfor ildevarslende. Det kan dog også bare være en bevidst beslutning frem mod et løb, der passer ham langt bedre. Han bør dog komme til kort i positionskampen. Alternativet er Fabio Felline, der bestemt ikke så godt ud i dag, og han har trods sin hurtighed aldrig rigtigt været en god puncheur. Løbets passer ikke formstærke Harold Tejada.

Arkea henter Nacer Bouhanni ind til dette løb, men løbet har traditionelt været for hårdt. Grundet hans hjernerystelse gælder det formentlig også denne gang, men skulle han mod forventning sidde der, er han konkurrencedygtig på så kort en bakke, som vi så med 2. pladsen i Besseges sidste år.Ellers må holdet angribe tidligt med Warren Barguil, for selvom han sagtens kan spurte - det så vi i dag - vinder han ikke på denne bakke. Det kunne også være en god finale for Simon Guglielmi, der har vist fin form, men han vinder næppe i dette selskab, og hverken Laurent Pichon eller Romain Hardy har spurtet meget på deres gamle dage, ligesom de ikke synes i form til bakkerne.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

FDJ stiller med Quentin Pacher, der bestemt ikke er en ringe puncheur, og som i dag viste sin hurtighed med en god spurt til sidst. Der er dog mange, der er betydeligt mere eksplosive end ham, og han vinder kun, hvis han angriber fra distancen. I dag lignede holdets stærkeste Sebastien Reichenbach, men dette er slet ikke en finale for ham. Supertalentet Romain Gregoire viste klassen i sit allerførste løb uden for juniorklassen, men han må regnes som hjælper. Normalt ville man også have Anthony Roux til denne spurt, men han synes formsvag.

Det er svært at tro meget på Trek efter dagens lussing. I hvert fald er det nok ikke aktuelt med Gianluca Brambilla, der jo ellers er hurtig, da han som frygtet var formsvag efter sine mange uforklarede afbud. Jeg tør dog ikke udelukke Quinn Simmons. I dag var han som så ofte før helt væk, men det var også et svært løb for ham. Sparede han sig til sidst, kan han godt køre denne spurt, men han vinder den ikke. Jeg ved ikke, hvorfor Antwan Tolhoek udgik i dag, men han må sammen med formstærke Julien Bernard skulle angribe fra distancen, men de får meget svært ved at gøre det færdigt.

Uno-X har Anthon Charmig og Jacob Hindsgaul, der jo tidligere i år har vist, at de kan spurte på en bakke. Denne bakke er dog nok for eksplosiv for dem begge, og det var også bekymrende, at de i dag slet ikke var i nærheden af de bedste. Vi ved i forvejen, at i hvert fald Charmig er meget svingende. Den anden puncheur Anders Johannessen er fortsat formsvag, og løbet passer ikke til den mere velkørende Torstein Træen.

De øvrige hold får det svært. Hos Bingoal kan Marco Tizza køre en sådan spurt, men ikke nok til at vinde, og han spurter i dag meget sjældent. Det gør Remy Mertz og Luc Wirtgen oftere, men jeg ser dem ikke komme med hjem. Hos Riwal kan Lucas Eriksson godt begå sig i en sådan afslutning, som det også gælder for Martijn Budding, men sidstnævnte er formsvag, og førstnævnte syntes i dag ramt af sin sygdom. Hos Auber har Anthony Maldonado tidligere været med fremme her, men i dette slskab kommer han ikke med hjem, og hos Nantes og Nice er det nok kun Louis Barré og Andrea Mifsud, der kan komme med hjem, men de kan ikke begå sig i en spurt.

Slutteligt: Selvom jeg ikke synes, at han er castet helt så godt til denne rute som i går, er det stadig et næsten perfekt løb for Jakub Mareczko . Alligevel kommer han måske til kort i den absolutte finale.

***** Julian Alaphilippe

**** Primoz Roglic, Benoit Cosnefroy

*** Diego Ulissi, Biniam Girmay, Mathieu Burgaudeau, Alexis Vuillermoz, Axel Zingle

** Andreas Kron, Stefano Oldani, Andrea Bagioli, Wilco Kelderman, Maxim van Gils, Franck Bonnamour, Mauri Vansevenant, Pierre Latour, Juan Ayuso, Brandon McNulty, Lilian Calmejane, Jonas Vingegaard, Dries Devenyns, Lorenzo Rota, Georg Zimmermann, Guillaume Martin, Dorian Godon, Alexandr Riabushenko

* Warren Barguil, Quentin Pacher, Quinn Simmons, Felix Grossschartner, Anthon Charmig, Simon Guglielmi, Lennard Kämna, Steff Cras, Sebastien Reichenbach, Nacer Bouhanni, Fabio Felline, Remy Rochas, Sepp Kuss, Sam Oomen, Sylvain Moniquet, Harm Vanhoucke, Benjamin Thomas, Victor Koretzky

Danskerne

Andreas Kron, Jonas Vingegaard, Anthon Charmig og Jacob Hindsgaul kan alle under de rette omstændigheder nok køre deres chance og er omtalt ovenfor. Hos Riwal er den ellers formstærke Mathias Bregnhøj sammen med Christoffer Lisson nok hjælper, og det samme må gælde for Niklas Eg på Uno-X og Asbjørn Hellemose på Trek.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK