Prøv vores nye app
Optakt: DM i enkeltstart (Kvinder)
20. juni 2024 18:30Foto: Dorte Adelfred
af Christoffer Fischer

Emma Norsgaard og Cecilie Uttrup Ludwig skal kæmpe om en fjerde titel som danmarksmester i enkeltstart, når Herning er vært for DM-ugen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion til løbet:

Fra Herning til Herning

Dato: 21. juni

Antal kilometer: 26,7

TV-dækning: Se oversigten her.

Første udgave: 1984

Seneste vinder: Emma Norsgaard (Movistar Team)

Kategori: Nationalt mesterskab

 

Siden 1984 har der været afholdt elite-DM i enkeltstart for kvinder, og resultatlisterne har været præget af dominerende skikkelser som Hanne Malmberg med syv sejre i træk årene 1987-1993 og Lisbeth Simper med fem guldmedaljer i rap fra 1999-2003. Siden da har nu ex-danskeren Linda Villumsen og mountainbikestjernen Annika Langvad sikret sig tre DM-titler hver.

 

Inden for de seneste ti år er det dog Danmarks aktuelle stjerner i kvindecykling, der har domineret: Både Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard er ligeledes blevet danmarksmestre tre gange, begge i træk. Norsgaards titler er blevet vundet de seneste tre år, så med en sejr kan hun nå op på den fjerde i streg.

 

Læs også
Oversigt: Disse ryttere stopper karrieren

 

Sidste år blev der som noget nyt også kørt om en danmarksmestertitel i kvindernes U23-kategori, og her blev Laura Auerbach-Lind første vinder af enkeltstarten nogensinde. Ganske som i linjeløbet stiller U23-rytterne op sammen med eliterytterne, og så er det den bedste U23-rytter heriblandt, der kåres som vinder - således vandt Auerbach-Lind på sin sjetteplads i elitens DM.

 

Danmarksmesterskaberne i cykling vokser år for år med et stigende deltagerantal. Vi skal ikke længere tilbage end 2020 for at finde kun 12 ryttere på resultatlisten for kvindernes enkeltstart, men sidste år gennemførte 25. I år er hele 38 ryttere, heraf ti U23’ere, tilmeldt kvindernes enkeltstart, men det er dog med forbehold for frafald.

 

Introduktion til ruten:

Dette års danmarksmesterskaber i cykling indgår i den store DM-uge, som afholdes i Herning. Startrampen er placeret midt i byen, hvorefter rytterne skal ud på en lille sløjfe i det flade hedelandskab nord for byen, inden sluttiden skal måles tilbage i Herning centrum.

Annonce

 

Starten i Herning by er teknisk, men særligt på vejen ud ad byen kan rytterne se frem til lange vejstrækninger med kun få tekniske udfordringer. Ude omkring vendepunktet nord for byen, hvor rytterne skal vende tilbage mod Herning, kommer der dog en lang række sving, og vejen tilbage mod målstregen er også mere teknisk end vejen ud. Det sidste stykke ind mod målstregen er tre helt lige, let stigende kilometer, dog med to rundkørsler, inden et sidste venstresving ind på opløbsstrækningen.

 

På en enkeltstart kan vejret have afgørende betydning, da de først startende kan køre i helt andre forhold end de sidste på rampen. Med 38 tilmeldte, hvoraf de første 33 sendes afsted med ét minuts mellemrum, er det dog begrænset, hvad vejret kan nå at ændre sig mellem første starttid (15.26) og sidste (16.08). Men i teorien kan først startende, Mille Troelsen, godt køre hele sin enkeltstart i tørvejr, mens Emma Norsgaard skal gennemføre hele sit titelforsvar i regnvejr - eller omvendt.

 

Vejrudsigten for Herning lover nemlig mellem 0 og op til 0,4 millimeters nedbør sidst på eftermiddagen, og selv om det ikke er meget, kan det tage toppen af farten. Senere på aftenen skulle det ligefrem styrte ned, og hvis dét uvejr skulle falde tidligere på dagen, vil det bestemt præge rytternes tider.

 

 

Favoritterne:

Den jyske hede er ikke ligefrem en destination for højdetræningslejre, og egentlige bakker kan denne enkeltstartsrute heller ikke fremvise, nærmere hældninger på vejen. Teknisk har den god variation imellem lige strækninger, der tiltaler de ryttere, der virkeligt kan ”tonse” på enkeltstartscyklen og så serier af sving, hvor man hurtigt skal accelerere op i fart igen.

 

Som ethvert DM i cykling består startlisten fortrinsvist af danske ryttere fra den hjemlige scene, tilføjet nogle udenlandsprofessionelle profiler. Når vi taler hjemlige ryttere, er det noget småt med resultater at finde i diverse databaser, ikke mindst på enkeltstarter - for to år siden førte internationale stjerner som Ellen van Dijk ligefrem kampagne for at se flere tempokørsler i kvindecykling. Så i nogle tilfælde vil det være ganske få resultater, jeg baserer min vurdering på, men jeg håber, I vil bære over med mig i dette særtilfælde. U23-ryttere er markeret med en stjerne (*) ud for deres navn.

 

Læs også
Medie: Outsider dropper OL med andet mål for øje

 

Selv uden diverse databaser fremstår Emma Norsgaard (Movistar Team) som topfavorit. Sejrene i de seneste tre udgaver taler for sig selv, ikke mindst fordi de har været med sikre sejrsmarginer. Og selv om silkeborgenseren ikke længere er decideret sprinter, så taler den flade rute stadig til hendes fordel som modsætning til én spækket med stejle bakker. Med en OL-deltagelse, også i enkeltstart, om en måneds tid bør formen allerede nu være god, og hun har da også for nylig hentet en femteplads på sidste etape af Vuelta Ciclista a Catalunya.

 

Den indlysende rival ville under normale omstændigheder være Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ-SUEZ), der da også fik sølv efter Norsgaard sidste år, men faktisk overgik hende på den pandekageflade EM-enkeltstart senere på året. Omvendt er den danske stjerne stadig på vej tilbage efter sit slemme styrt i Omloop Het Nieuwsblad og udgik på 3. etape af Tour de Suisse tidligere på ugen, uden at der blev meldt en årsag ud. Man må håbe, at Uttrup Ludwig - der også skal køre OL-enkeltstarten - er i fremgang og har noget at skyde med, og hvis hun har dét, så kører hun med om medaljerne.

 

Uno-X Mobility råder over fire danske ryttere, men kun én stiller op til enkeltstarten: Rebecca Koerner. Hun var kun 13 sekunder fra medalje sidste år og kommer til Herning med form og selvtillid efter en sejr i Bording Cuppens enkeltstartsafdeling i Nakskov for under en uge siden, som på flere måder var en DM-generalprøve med sin næsten identiske distance. I sin kometkarriere har den regerende mester i linjeløb hentet de fleste af sine topresultater i kampen mod uret, så her har hun en god mulighed for at udvide medaljesamlingen.

 

Rebecca Koerner har tidligere repræsenteret Danmark til VM i enkeltstart. Foto: Sirotti

Annonce

 

Den regerende U23-mester Laura Auerbach-Lind* (Team Sydbank BACH Advokater) er også tidligere juniordanmarksmester i disciplinen, så hun har altid mestret kampen mod uret. På eliteplan brød hun som 19-årig igennem med fjerdepladsen til DM i 2022, inden sidste års sjetteplads altså rakte til U23-guld. Efter dén præstation udtrykte hun skuffelse over ikke at have kørt sig på elitepodiet, så mon ikke ambitionerne er høje igen i år. Fjerdepladsen på tidskørslen i Nakskov tyder på fin form.

 

Sidste års bronzevinder Julie Maribo (Team Sydbank BACH Advokater) kørte en mere beskeden ottendeplads hjem på enkeltstarten i Nakskov, men med en niendeplads på en UCI-enkeltstart tidligere på året har hun vist, at hun ikke har mistet tempopusten. Hun har tilmed hele fire solosejre i hjemlige løb i år, så mon ikke enkeltstarten i Nakskov blot var en mindre offday.

 

Klart tættest på at true Koerner i Nakskov var 18-årige Alberte Greve* (Lotto Dstny Ladies), der på andenpladsen kun var 13 sekunder efter. Dette bliver den unge rytters debut til elite-DM, efter hun var Danmarks bedste juniorrytter i disciplinen sidste år med en danmarksmestertitel og en sjetteplads til EM til følge. Med en professionel kontrakt hos belgiske Lotto Dstny taler meget for, at hun både har fået mere ballast og bedre udstyr til at også at kunne gøre sig gældende her i de voksnes rækker.

 

Som tidligere danmarksmester i enkeltstart er Louise Norman Hansen (Team Aalborg-Sparekassen Danmark Dame) selvfølgelig et spændende bekendtskab her. Titlen i 2019 blev vundet som en del af det danske UCI-hold Team Virtu Cycling, men siden da har odenseaneren fristet en tilværelse langt fra det professionelle cykelfelt. Tempocyklen har hun dog ikke lagt helt væk, og tredjepladsen i Nakskov var lovende.

 

37-årige Trine Andersen (CeramicSpeed Herning CK Elite) er en af de ryttere til start med færrest resultater i diverse databaser, men til DM i enkeltstart kan man regne med hende. I alle sine syv starter har hun kørt sig til top 10-placeringer med bronzemedaljen i 2022 som den foreløbige kulmination. Sidste års niendeplads var et tilbageskridt, men måske hun på klubbens hjemmebane kan hive endnu en overraskelse op ad hatten.

Annonce

 

Læs også
Her er overblikket over alt cykling ved OL

 

Den måske mest ubeskrevne landevejsrytter i dette selskab er Anne Holm (ABC København), hvis hovedfokus er triatlon. Derfor er det reelt set kun sidste års syvendeplads til DM-enkeltstarten samt en andenplads til Næstved BC Tempoløbet i 2022, hun kan fremvise inden for disciplinen, men som triatlet er hendes store mål en snarlig OL-udtagelse, så formen kan kun være i top.

 

Noget tyder på, at Christina Bragh Lorenzen (Team Interklima ABC København) har løftet sit enkeltstartsniveau til denne sæson. Til sine to tidligere DM-enkeltstarter har hun lige akkurat kørt sig i top 10 begge gange uden at nærme sig medaljerne, men i år har hun hentet to top 20-placeringer i internationale UCI-løb, ligesom hendes femteplads på Bording Cup-enkeltstarten i Nakskov - og sejren i linjeløbsafdelingen dagen efter - lover om strålende form.

 

Marie-Louise Hartz Krogager (Team Sydbank BACH Advokater) har kørt sig til ottendepladsen de sidste to år og kan derfor forventes at gøre sig gældende igen i år. Hun har hentet en tredjeplads på en enkeltstart i Østrig i slutningen af maj, men tiendepladsen i Nakskov bag flere af DM-konkurrenterne peger på, at en medalje bliver svær at opnå her.

 

Første rytter på rampen, Mille Troelsen* (KDM-Pack Cycling Team), frister en tilværelse på et belgisk hold og har høstet international erfaring, siden hun forlod Team Odense efter 2021. Til DM-enkeltstarterne har hun banket på til en top 10-placering, som med den ekstra ballast fra et UCI-løbsprogram i internationale løb kan opnås i år, ligesom hun igen kan køre med om U23-medaljerne.

 

Den tidligere juniordanmarksmester i enkeltstart, Olympia Bianca-Norrid Mortensen* (Team Sydbank BACH Advokater), blev ganske vist overskygget af Alberte Greve på enkeltstarterne sidste år, men præsterede også selv på højt niveau i de internationale mesterskaber. Springet op til eliten bliver ikke let, men top 10 og ikke mindst en U23-medalje er inden for rækkevidde.

Annonce

 

I to forsøg er det endnu ikke blevet til top 10-placeringer til DM i enkeltstart for Frederikke Asfeldt (Team Aalborg-Sparekassen Danmark Dame), men med en sjetteplads imod mange af de nævnte i Nakskov samt en top 20-placering på en østrigsk enkeltstart i år, er der håb for at nå top 10 denne gang.

 

En dark horse til DM og i dansk kvindecykling i det hele taget er Amanda Poulsen (Team Bridgelane). Dette DM bliver hendes debut i et dansk cykelløb, da hun først kastede sig over sporten, efter hun var flyttet til Australien og på dén amatørscene kørte sig en professionel kontrakt. I en australsk enkeltstart kørte hun en top 10-placering hjem, så uden at skulle udtale mig om niveauforskelle mellem danske og australske amatører, så tør jeg ikke afskrive eksil-danskeren - hendes sociale medier røber da også, at hun har trænet på enkeltstartscyklen på det seneste.

 

Favoritvurderingen

***** Emma Norsgaard

**** Cecilie Uttrup Ludwig, Rebecca Koerner

*** Laura Auerbach-Lind, Julie Maribo, Alberte Greve

** Louise Norman Hansen, Trine Andersen, Anne Holm, Christina Bragh Lorenzen

* Marie-Louise Hartz Krogager, Mille Troelsen, Olympia Bianca Norrid-Mortensen, Frederikke Asfeldt, Amanda Poulsen

INFO
Optakter
Nyheder
Nationale mesterskaber
Nyheder Profil Resultater
DM - Kvinder
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. juli 2024

Landevej
Norsk sejrherre fik indfriet særligt mål med dagens triumf
Landevej
Storhold skriver lang kontrakt med talent
Landevej
Johansen millisekunder fra triumf og førertrøje
Udstyr og test
Stor konkurrence: Vind Cannondale-cykel til 22.000 kr
Landevej
Her er overblikket over alt cykling ved OL
Landevej
Dansker vinder polsk åbningsetape
Landevej
Norsk mester snyder favoritterne på belgisk kongeetape – Dansker bliver firer
Udstyr og test
ABUS sikrer kvaliteten i Italien
Landevej
Oversigt: Disse ryttere stopper karrieren
INTERVIEW MTB
Eksklusivt interviewDansk MTB-stjerne ser frem til OL: Jeg har udviklet mig sindssyg meget
Landevej
Her er danskerne, der skal køre Tjekkiet Rundt
Landevej
Første Vuelta-hold udtaget
Landevej
Dødsfald har sat sig i kæmpetalent: Foretrækker at holde mig bagest i feltet

Annonce

Landevej
Få adgang til et annoncefrit Feltet.dk
Landevej
På én betingelse havde 41-årig legende fortsat et år mere
Landevej
”Nederlagene har givet ham mere styrke”
Landevej
UAE-sportsdirektør forklarer, hvorfor Pogacar ikke satser på Vueltaen
Landevej
Roglic afslører: Har brud på ryghvirvel
Udstyr og test
Test: Trek CarBack Radar Tail Light
Landevej
Italiener ramt af lastbil under træning

Tirsdag den 23. juli 2024

Landevej
Red Bull forlænger med belgisk profil

Annonce

Landevej
Pogacar afviser rygte
Landevej
Danskernes Tour-historie: Én udgik, da cykelskoene forsvandt
Landevej
Etapevinder vil gøre alt for at beholde førertrøjen på hård etape

Annonce

Landevej
Tidligere topsprinter vinder spansk endagsløb
Landevej
Stærk newzealænder tager både etapesejr og førertrøje i Belgien - Kron styrter i finalen
Landevej
Dansker leverer topplacering i Polen

Annonce

Landevej
Tourens bedste franskmand kørte uden cykelcomputer: Vil ikke gøre min cykel tungere
Landevej
Sjældent set: Tidsforskellene illustrerer Pogacars suverænitet
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Ny Garmin Edge 1050 med højttaler
Landevej
Fuglsang og Juul udligner Riis og Holm
Motion
Cypern: Det oversete paradis for cykelryttere
Landevej
Evenepoel har stort mål efter Tour-podie: Det er en realistisk drøm
Landevej
Kun tre sekunder adskiller Vingegaard og Pogacar efter 13.667 kilometer
Landevej
Her er Pogacars efterårsprogram
Landevej
Roglic er endnu ikke tilbage på landevejen – Vueltaen er i fare
Landevej
Tour-Tadej i tal: Pogacars vilde bedrifter
Landevej
Pogacar runder vild milepæl mens de danske stjerner falder tilbage
Landevej
Fuglsang ærgrer sig over manglende OL-udtagelse
Landevej
Vingegaard beholder Tour-rekord

Mandag den 22. juli 2024

Landevej
Disse ryttere var mest i udbrud i årets Tour de France
Landevej
Belgisk kæmpetalent vinder sit tredje etapeløb i træk
Landevej
Pogacar skipper OL
Landevej
Belgisk sprinter tager overbevisende sejr - Kron i bjergtrøjen
Landevej
Medie: Alpecin må slippe kæmpetalent
Landevej
Tour de France-stjerneskud forlænger kontrakt
Landevej
Pogacar om rekorder: Det interesserer mig ikke
Landevej
Movistar-kaptajn har fået blod på tanden: Jeg vil vinde Vueltaen
Landevej
WorldTour-stjerner og danmarksmesteren: Brølstærkt landshold til Danmark Rundt
Landevej
Carapaz kom på podiet i Nice: Stolt over at bringe trøjen hjem
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFlyvende belgier sværger Remco og Wout troskab: Det er en ære
Landevej
Skuffet Van der Poel ser tilbage: Jeg har ikke været tæt på
Landevej
”Jeg måtte bare takke gud” - Ekstatisk sprinterstjerne holdt tårerne inde
Landevej
Historisk overblik: Sådan har danskerne klaret sig i Touren
Landevej
Stolt Van Aert lovpriser Vingegaard: Han er en mester
Landevej
Journalist: Ineos gør 29-årig historisk
Landevej
Total dominans: Så mange penge scorede Pogacar og UAE
Landevej
Stor oversigt: De varmeste transferrygter
Landevej
Evenepoel forklarer, hvorfor han og Pogacar ”kommer godt ud af det med hinanden”
Landevej
Fire danskere til start i Ethias-Tour de Wallonie

Søndag den 21. juli 2024

Landevej
Vingegaard afslører løbsprogram efter Tour de France
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewCort evaluerer på ”blandet” Tour de France
Landevej
Van Aert kritiserer: Nedkørslerne var forræderiske
Landevej
Pogacar om tredje Tour-sejr: I år gik alting perfekt
Landevej
Pogacar tager også sidste stik foran Vingegaard i sin tredje Tour-sejr
Landevej
Sådan kronede Pogacar Touren med sjette etapesejr
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewTrods corona: Mørkøv melder stærkt ud om OL
Landevej
Magtdemonstration: Hollandsk stjerne fuldender dominans
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewChris Juul har færdiggjort sin syvende Tour: De ville nok have givet deres højre ben for det
Landevej
Mørkøv bekræfter: Cavendish stopper karrieren
Landevej
Emma Norsgaard viser storform før OL
Landevej
UDSALG: 12 gode Tour-bøger - SPAR 15-60%
Landevej
Vingegaard frygter ikke Evenepoel, men ”man kan tabe meget tid på den her rute”
Landevej
Optakt: 21. etape af Tour de France
Landevej
Starttiderne på 21. etape af Touren
Landevej
Dansker slutter på podiet i Østrig
Landevej
Deltag i efterårsmanagerspillet - Præmier til top 50
Landevej
Fuglsang styrter før sidste etape i Touren
VIS FLERE

Annonce