STREAM SPARKASSEN MÜNSTERLAND GIRO OG COPPA BERNOCCHI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb frem til udgangen af marts er Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og udover det nye Per Sempre Alfredo er Giro dell’Appennino herefter det eneste større endagsløb, som er blevet afviklet i støvlelandet. Siden det relativt nye etapeløb Adriatica Ionica Race i begyndelsen af juni har der ikke været afviklet ét eneste større løb i landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 11 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.Pro og WorldTour udgør på bare en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen.  Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien.

I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det har været Il Lombardia, der har lukket ballet. Sidste år voksede den ellers hensygnende klassikerscene imidlertid yderligere. Nok blev GP Beghelli, der plejer at være en del af serien, aflyst, men de blev erstattet af det genopstandne Giro del Veneto, der afvikledes i forbindelse med et nyt løb, Veneto Classic. Sammen med klassikeren Coppa Agostoni afvikledes de to Veneto-løb efter løbet i Lombardiet, og dermed forlængedes den italienske sæson med yderligere en uge. I år er GP Beghelli desværre igen aflyst, og da det samme gælder for Trofeo Matteotti, mens Milano-Torino er rykket til sin gamle placering i marts, er der i år ”kun” 11 endagsløb i den flotte efterårsserie mod de hele 13 løb, vi havde i sidste år serie.

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte har tjent som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte, hvoraf det ene altså nu er rykket til marts, er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Efter den meget travle indledning, hvor man over fire dage afviklede hele tre løb (det var i hvert fald planen, indtil dårligt vejr førte til aflysning af Memorial Marco Pantani) og en pause i forbindelse med VM, når series nu sit klimaks over de næste to og en halv uge, hvor de resterende otte løb afvikles. Først afvikles Coppa Agostoni, Giro dell’Emilia, Coppa Bernocchi, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte som opvarmning til den store finale i Lombardiet, inden serien ligesom sidste år rundes af med det genopstandne Giro del Veneto og det spritnye Veneto Classic, der følger i ugen efter Il Lombardia. Eneste ændring i forhold til sidste år er, at Coppa Agostoni flyttes fra seriens sidste uge, så det nu i stedet åbner ballet efter VM-pausen bare to dage inden seriens næststørste løb, Giro dell’Emilia.

Faktisk er hele serien traditionelt blevet indledt med Trittico Lombardo, en tre dage lang serie bestående af Tre Valli Varesine, Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi. Da den blev skabt i 1997, var intentionen at afvikle de tre løb på tre på hinanden følgende dage og at have et samlet klassement, der kronede den bedste rytter set over alle tre begivenheder. Mens man har fastholdt det samlede klassement, har man imidlertid i de senere år ændret kalenderen. Tre Valli Varesine, seriens største løb, har ikke været afviklet i samme uge som de to øvrige løb, idet Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi har skudt endagsfesten i gang først i september, mens løbet i Varese er blevet afviklet i samme uge som Il Lombardia. Det ændredes der dog på i 2021, hvor løbene nu blev samlet omkring Il Lombardia, og selvom de med en spredning over otte dage ikke længere kom i rap, var der med Coppa Bernocchi og Tre Valli Varesine inden monumentet og Coppa Agostoni umiddelbart efter en bedre sammenhæng, end vi har set i de seneste år. I år rykkes Coppa Agostoni som sagt til torsdagen efter VM, og det betyder, at vi kommer meget tæt på det gamle format, da de tre løb nu afvikles over bare fem dage, nemlig med Coppa Agostoni torsdag, Coppa Bernocchi mandag og finalen i Tre Valli Varesine tirsdag.

Mange af de italienske endagsløb er meget ens, da de har kuperede ruter med en flad finale, hvilket betyder, at de er skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Mandagens Coppa Bernocchi er dog anderledes, da det er en af de få italienske klassikere, som de rene sprintere kan have som et realistisk mål.

Løbet blev første gang afviklet helt tilbage i 1919, og der er dermed tale om et af de ældste løb på kalenderen. Det blev grundlagt og finansieret af Antonio Bernocchi og er siden blevet arrangeret af Union Sportive Leganese. Trods en verdenskrig undervejs er kun to udgaver blevet aflyst, og da ryttere som Gino Bartali, Fausto Coppi, Rik van Looy, Aldo Moser, Gianni Motta, Felice Gimondi, Francesco Moser, Giuseppe Saronni, Guido Bontempi og Rolf Sørensen alle har sejret, er det en ganske prestigiøs begivenhed, selvom det altid har været en ret italiensk affære.

I de senere år har det dog ikke nydt samme prestige, først og fremmest på grund af økonomiske vanskeligheder, og som et 1.1-løb på den italienske kalender har det som mange andre italienske løb, der afvikles uden for RCS-regi, ikke længere tiltrukket mange internationale hold. Det ændredes der imidlertid på i 2021, hvor den nye kalender av det et gevaldigt boost, så der nu kunne præsenteres ikke færre end 14 af de bedste hold - en voldsom opgradering fra det, vi har set for nylig - og det skyldes blandt andet, at løbet også fik ProSeries-status. Det har det også i år, hvor den positive trend er fortsat, og hvor løbet tæller 11 WorldTour-hold, kun lidt færre end i sidste års meget stærkt besatte udgave.

Som sagt er det et løb, der passer de rene sprintere, og langt de fleste af de seneste udgaver er endt i massespurter med Giacomo Nizzolo, Elia Viviani, Sacha Modolo, Yauheni Hutarovich, Manuel Belletti, Sonny Colbrelli og Danilo Napolitano som nogle af de seneste vindere - sidstnævnte satte sig suverænt på løbet med tre sejre i træk mellem 2005 og 2007. I 2015 så man imidlertid, at det kan lade sig gøre at bryde det traditionelle manuskript, da en ekstremt formstærk Vincenzo Nibali akkurat sikrede sig en solosejr et sekund foran en firemandsgruppe, der blev ført an af Mauro Finetto og Matteo Trentin.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Også 2021-udgaven blev et eksempel på, at sprinterne kan snydes. Her mødte Quick-Step nemlig op helt uden sprintere, og det fik den logiske konsekvens, at de gik bersærk på løbet bakker. Her angreb Remco Evenepoel og Fausto Masnada, og de fik selskab af Alessandro Covi, Samuele Battistella, Thibaut Pinot og Antonio Puppio i en gruppe, som feltet aldrig fik hentet. Herefter gik det, som man kunne forvente, nemlig at Evenepoel indledte et af sine berømte soloridt og kørte alene hjem med hele 1.49 ned til sin nærmeste forfølger. Quick-Step var endda tæt på en dobbeltsejr, da Masnada og Covi kørte væk til sidst, men i spurten om 2. pladsen var UAE-rytteren naturligvis hurtigst. Evenepoel puster stadig ud efter sin vilde sæson og forsvarer derfor ikke titlen, og da Masnada er ude med et siddesår, bliver Covi og Masnada eneste genganger fra sidste års podium.

STREAM SPARKASSEN MÜNSTERLAND GIRO OG COPPA BERNOCCHI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Coppa Bernocchi følger altid samme koncept, men i år ændres der en anelse på tingene. Løbet har altid været bygget op med en indledende flad tur omkring værtsbyen Legnano og en flad tur mod nord op til løbets hjerte, en kuperet rundstrækning med den lille Morrazone-stigning, inden man er kørt ad lange og flade veje tilbage til centrum af Legnano. I 2018, 2019 og 2021 droppede man imidlertid den syvende og sidste omgang på den kuperede rundstrækning for i stedet at køre tre omgange på en flad rundstrækning inde i byen til sidst, hvilket gav et lettere løb med færre stigninger og længere fra toppen af sidste passage af Morrazone til målet i Legnano.

I år vender man imidlertid tilbage til tiden før 2017. De afsluttende omgange på rundstrækningen i Legnano forsvinder og erstattes i stedet af en ekstra omgang på den kuperede rundstrækning. Sammen med de modifikationer, man altid foretager på den flade del af ruten, giver det et løb, der er små 10 km kortere, men alligevel har lidt flere højdemeter. Vigtigst af alt er det dog, at sidste passage af Morrazone denne gang kommer med 33,3 km igen og ikke som i 2021 med 53 km igen - alt sammen dårligt nyt for sprinterne.

I alt skal der tilbagelægges 190,7 km med start og mål i Legnano. Fra starten i byen centrum slår man en lille flad sløjfe mod sydøst ved at køre ad lange, lige og flade veje ud gennem forstæderne og derefter mod nordvest tilbage mod centrum, idet man undervejs kører hele fire spurter efter hhv. 5,4 km, 7,4 km, 12,2 km og 13,3 km. Tilbage i centrum passerer målstregen efter 16,2 km, inden man kører mod rundt om byen ved først at køre mod sydvest, siden nord og slutteligt øst ad lange, lige og flade veje frem til endnu en spurt, som kommer efter 30,0 km. Kort efter drejer man mod nord for at køre ad flere lange, lige og flade veje frem til løbets klassiske nøglepunkt.

Det rammer man efter 48,5 km, hvor man tager hul på den første af de i år syv mod tidligere seks omgange på den klassiske 16,8 km lange rundstrækning i det kuperede område nord for Legnano. Den indledes med, at man kører mod nord igennem småkuperet terræn med den lille San Pancrazio-stigning (600 m, 7,1%), inden man drejer mod vest for at passere Morazzone-stigningen (1,5 km, 6,5%), hvis tre 500 m-segmenter stiger med hhv. 6,0%, 7,6% og 6,0%. Slutteligt er det let faldende, mens man kører mod vest, syd, sydøst, nordøst og nord tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Stigningens top passeres for sidste gang efter 157,4 km, dvs. med 33,3 km igen, og sidste omgang afsluttes efter 165,9 km. Herfra følger man samme vej som tidligere mod øst og syd tilbage mod Legnano, idet det undervejs er ganske let faldende. Man lægger dog ud med at køre op ad en lille bakke (500 m, 9,8%) med top efter 167,7 km, og derudover afbrydes det faldende terræn af endnu en bakke (500 m, 5,2%) med top efter 180,4 km. Slutteligt dropper man sløjfen vest om Legnano, som man kørte på vej ud mod rundstrækningen og kører i stedet direkte ind til centrum. Her er der tre sidste sving med hhv. 3900 m, 2000 m og 1000 m igen, idet man mellem de to førstnævnte passerer igennem et mylder af rundkørsler, mens der herefter kun er én sidste rundkørsel med 1800 m igen.

Løbet byder på i alt 2087 højdemeter, hvilket er en anelse mere end i 2019 og igen en anelse mere end i 2018 og 2017.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

STREAM SPARKASSEN MÜNSTERLAND GIRO OG COPPA BERNOCCHI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Sidste år var løbet ramt af nærmest apokalyptisk regnvejr, og derfor kunne kontrasten til årets løb vel næppe være større. Her venter nemlig en helt skyfri mandag, hvor temperaturen endda vil nå hele 24 grader, og der vil bare være en svag til let vind (8-9 km/t), der langsomt vil dreje fra øst til sydsydøst undervejs. Det bør give sidemedvind ud til rundstrækningen, hvor der vil være sidemedvind på første del frem til kort efter toppen af bakken, hvorefter der vil være sidemodvind på anden halvdel. Slutteligt får man sidemodvind på turen tilbage til Legnano, mens der over de sidste 3,9 km hovedsageligt vil være sidevind, dog med sidemodvind mellem svingene med 3,9 km og 2,0 km igen.

Favoritterne

Historien taler sit tydelige sprog: modsat stort set alle andre italienske endagsløb, der som regel har flere forskellige mulige udfald, ender Coppa Bernocchi stort set altid i en massespurt. Kun to gange er det i nyere tid lykkedes at undgår det scenarium. Første gang var i 2015, hvor en ekstremt formstærk Vincenzo Nibali og et brølstærkt italienske landshold ”gik amok” på rundstrækningen og udnyttede den ellers ganske lille Morrazone-stigning til at skabe en udskilning, lykkedes det at snyde sprinterne. Sidste år betød forfærdeligt og tilstedeværelsen af en vis Remco Evenepoel, at der på Morrazone kørte en elitegruppe, som feltet aldrig fik hentet, hvorefter vidunderknægten kørte fra alt og alle - ganske som han plejer. I alle øvrige udgaver i de seneste mange år er det hele blevet samlet til en massespurt, hvor selv relativt tunge typer har været i spil til sejren.

Det er ikke overraskende. Ikke blot er Morrazone en ganske let stigning, der både kommer langt fra mål og kan overleves af langt de fleste, løbets ry som et sprinterløb betyder også, at de fleste hold plejer at stille til start med det klare mål at sikre en massespurt. Derfor er der sjældent været kørt specielt aggressivt på rundstrækningen, som faktisk ellers ikke er helt let, når den skal køres så mange gange.

Spørgsmålet er, om vi kan få den tredje udbrudssejr denne gang. Det virker ikke helt umuligt. Der er ret hård konkurrence fra løbet i Münster og tirsdagens løb i Binche, og det betyder, at der ikke er alt for mange sprintere til start. Derudover vender man tilbage til ruten fra tiden før 2018, og det betyder et vanskeligere løb samt kortere afstand mellem stigninger og mål.

Hvem har vi til at skabe rav i den? Jeg ser primært to hold, nemlig Quick-Step og UAE. De har ganske vist begge en sprinteroption i hhv. Davide Ballerini og Matteo Trentin, men de har så stærke klatretyper, at det vil være dumt ikke at udnytte det, særligt fordi de også er hurtige. Både Ballerini og Trentin har endda glæde af et hårdt løb, og derfor vil det være mærkeligt, hvis de ikke forsøger som minimum at gøre det hårdt.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Kan de finde allierede? Bora og FDJ skal i hvert fald ikke spurte, men jeg er i tvivl om, hvor aggressive de vil være. Bora er her med et svagt hold, og FDJ kunne meget vel bruge løbet som træning og spare sig til Tre Valli Varesine. En potentiel allieret kunne også være Lotto med Andreas Kron samt Ineos. Jeg har dog en ide om, at briterne vil satse på en spurt med Elia Viviani, da deres eneste gode vinderkort, Jhonatan Narvaez, ikke synes i storform.

Hvem vil så entydigt spurte? Det er der en vis sandsynlighed for, at Ineos vil, og det vil BikeExchange i hvert fald. Cofidis må også have fået selvtillid af Simone Consonnis nylige sejr, og de vil derfor med nogen sandsynlighed også køre et defensivt løb. Derudover er det dog svært at finde entydige sprinterhold, og det bør altså skabe en vis chance for, at vi får et mere animeret løb end som så.

Historien er imidlertid også svær at komme udenom. Der er sjældent mange topsprintere til start, og alligevel ender det næsten altid i en spurt. Der er altid hold, der har misset et eventuelt udbrud, og som derfor begynder at jagte. Den sidste del af løbet er meget let, og historien viser altså med tydelighed, at offensiv kørsel sjældent fører noget med sig.

I lyset af det forrygende vejr vælger jeg derfor også at tro på en spurt denne gang, men jeg er bestemt ikke stensikker. Hvis UAE og Quick-Step virkelig går til stålet, kan jeg sagtens se en gentagelse af 2021-scenariet, hvor en gruppe af puncheurs kører væk og afgør det mellem sig. Ruten hjælper til det, og det ikke specielt store antal sprintere gør det samme. Mod det taler historikken, der nok i nogen grad hænger sammen med, at mange puncheurs klatrere vælger at spare sig til Tre Valli Varesine, hvor chancen for succes er langt, langt bedre. Det kan gå begge veje, men jeg tror mest på en spurt.

Får vi en spurt, tror jeg dog ikke, at det bliver i det største felt. Hvis ikke de vil køre offensivt, bør særligt UAE, men også Quick-Step som minimum gøre det hårdt. Jeg er ofte blevet forbløffet over, hvor tunge sprintere der har overlevet på denne rute, men denne gang tror jeg på, at vi vil se nogen selektion.

Selve spurten er relativt enkel. Der er kun tre sving over de sidste 4 km, og eneste udfordring over de sidste 1,8 km er et sving lige ved den røde flamme. Fraværet af gode tog i et løb gør altid, at det bliver ret kaotisk, men det er så enkel en finale, at der er god plads til at lade farten tale.

Fraværet af gode tog og generelt kaos gør også, at der altid vil være et vist element at tilfældighed involveret, og derfor er det også med nogen usikkerhed, at jeg peger på Kaden Groves . Med de spurter, han har kørt i år, er der næppe tvivl om, at han er feltets hurtigste, men senest i Vueltaen så vi, at han har det pokkers svært i positionskampen. Hans hold er bestemt ikke skræmmende, men den formsvage Dion Smith er forhåbentlig stærk nok til at komme med hjem. Gør han det, har australieren en bedre lead-out man end de fleste andre, og så er der et håb for, at han vil sidde rigtigt. Lykkes det, bør han være den hurtigste, og medmindre han er helt udkørt efter Vueltaen - hvad der altid er en risiko for - bør han som klatrestærk sprinter også klare bakkerne. Derfor tror jeg på, at han tager en vigtig sejr for BikeExchange.

Jeg vælger at gå med Davide Ballerini som nr. 2. Luxembourg og VM viste klart, at han fortsat ikke er på toppen, men han klatrede i Luxembourg dog stadig så godt, at han bør klare disse bakker. Han har ikke samme fart som Groves og Viviani, men han har et andet våben. Han har nemlig et tog, der tæller både Andrea Bagioli, Mikkel Honoré og Mauro Schmid, og selvom det ikke er et tog, der ville føre langt i et rigtigt sprinterløb, vil det føre meget langt her. Får han et godt lead-out, kan Ballerini tage en vigtig sejr. Holdet står imidlertid også fremragende - måske allerbedst - til udbrudsscenariet. Her har jeg særligt kig på Honoré, der virkede ganske flyvende igen til VM, er skabt til disse bakker og lynhurtig på stregen. Endnu hurtigere er Bagioli, men han er så uhyre svingende. Har han benene fra Montreal, er han løbets bedste mand, men efter et katastrofalt VM er det svært at vide, hvor han stå. Her imponerede Schmid til gengæld igen, og da han også er relativt hurtig, er også han en oplagt vinderkandidat. Til gengæld synes Mauri Vansevenant, der ellers også kan spurte, at have toppet.

Efter sejren i Chauny må Simone Consonni lugte blod. Italieneren er ikke hurtig nok til at vinde klassiske massespurter, og derfor var det lidt af en skalp, at han slog Groenewegen. Ganske vist blev hollænderen kortvarigt lukket inde, men han havde god tid til at komme forbi, og det kom han ikke. Dette felt er betydeligt svagere, og med samme fart her kan han slå alle. Vi ved også, at han er god i positionskampen, og han har også god støtte af Benjamin Thomas. Hvis også Davide Cimolai kommer med hjem, har han endda det bedste tog af alle, men desværre tvivler jeg på, at den i år så tonstunge lead-out man kommer med hjem. Selv uden ham bør han dog stå stærkt med hjælp fra Thomas og egne positioneringsevner. Thomas er med sin gode spurt også et af de bedre bud til et udbrud, men mit indtryk i Luxembourg og Agostoni var, at han efterhånden er ved at være træt. Ion Izagirre er fortsat formsvag.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Som sagt kommer UAE igen med et superhold, og de skal so minimum gøre det knaldhårdt. Manden, der skal gøre det færdigt, er Matteo Trentin. Normalt er han ikke hurtig nok til at vinde disse spurter, men efter et 2021, hvor han spurtede så skidt, har han arbejdet på sin spurt igen. Det gav pote i Luxembourg, hvor han slog Ballerini og så hurtigere ud, end han har gjort længe. Det giver mig en tro på, at han kan vinde en spurt i dette felt, særligt hvis UAE får gjort det hårdt. Hans tog med Alessandro Covi, Marc Hirschi og Diego Ulissi ligner nemlig det måske stærkeste blandt dem, der kan ventes at være intakte. Et godt lead-out et hårdt løb kan sagtens give Trentin sin anden sejr i dette efterår. Faktisk så Trentin så stærk ud i Luxembourg, at han også vil være en af favoritterne til et udbrud, men har holdet et overflødighedshorn af muligheder. Det gælder særligt Ulissi, der efter en svær tid virkelig imponerede i Emilia og er lynhurtig, og det gælder tillige Hirschi, der måske ikke har samme form, som vi troede i september, men stadig er en af de bedste og hurtigste puncheurs i dette felt. Endelig har holdet sidste års nr. 2, Covi, der stadig synes et stykke fra formen. Det var dog betydeligt bedre i Agostoni, og derfor tør jeg ikke afskrive ham, særligt fordi han er den hurtigste af de tre.

Næstefter Groves må Elia Viviani vel stadig regnes som den hurtigste i dette felt, og han kommer endda til løbet med selvtillid efter sejren i Kroatien. Desværre satte det kroatiske løb igen en streg under, at han synes at have tabt det meste af sin holdbarhed, og da UAE og Quick-Step formentlig gør dette løb hårdt, vil jeg tro, at han bliver sat af. Hvis til gengæld han overlever, vil han måske nok være en naturlig favorit, for selvom Groves er hurtigere, har han i Jhonatan Narvaez en god lead-out man. I dette felt bør han således kunne gøre det færdigt, hvis han kommer med hjem. Gør han ikke, må Narvaez blande sig, men han kan ikke vinde. Til det hårde løb er Narvaez en oplagt kandidat, men hans VM overbeviste mig ikke om, at han har forbedret formen væsentligt efter en svag august. Til gengæld så Pavel Sivakov fin ud til VM, men det skal virkelig flaske sig, hvis han skal vinde her. Leo Hayter var ved VM slet ikke på toppen, og Ben Tulett har været formsvag længe.

Intermarché kommer med et meget spændende hold. Skal de vinde løbet, skal det formentlig være via et udbrud med Quinten Hermans, men det er bestemt også sandsynligt. Han bør være en af de stærkeste i dette terræn, og han kan slå alle potentielle udbrydere i en spurt. Problemet er, at hans form kan være lidt tvivlsom, for han virkede ikke på toppen, da han ved VM lod en gruppe sætter efter Evenepoel, selvom det var det eneste, han skulle forhindre. Noget ringe løb kørte han dog ikke, og en formstærk Hermans er perfekt til dette løb. Holdet har imidlertid også et alternativ til en spurt. Plan A er Andrea Pasqualon. Han synes ikke formstærk og kan falde fra, men selv med hans nuværende form bør han klare den. Han er ikke verdens hurtigste, men da han meget vel kan have et af de allerbedste tog, virker det ikke helt umuligt for ham at vinde i dette felt. Skulle han falde fra, er der en god chance for, at den uhyre formstærke Madis Mihkels, der blev nr. 4 til U23-VM, kan klare den, men det vil trods alt være en overraskelse, hvis han slår de professionelle. En fjerde option er Barnabas Peak, der var i chokerende god form i Tyskland, Doubs og og Toscana, men efter en skuffelse i Sabatini og en lang pause er det tvivlsomt, om det fortsat gælder. Han er hurtig, men han er formentlig kun plan C eller D bag Pasqualon, Mihkels og måske Hermans.

Movistar satser hele butikken på en spurt med Ivan Garcia Cortina, der endelig er ved at finde noget form. Det så vi i Quebec, og det så vi ved VM. Han er stadig næppe god nok til at angribe, men efter et hårdt løb bør han have en hæderlig fart til at begå sig her, selvom han er betydeligt bedre i stigende spurter. Hans våben er, at han er en af de få med en lead-out man i form af Jose Joaquin Rojas, men jeg tvivler på, at farten rækker hele vejen. Holdet har også Einer Rubio, men efter hans kørsel i går er han ikke med de bedste på bakkerne.

Israel-PT skal satse på en spurt med Corbin Strong eller Daryl Impey. Tidligere havde jeg aldrig regnet Strong som kandidat, men hans flotte spurt i Agostoni og i Tour of Britain på 2. etape vidner om, at han kan begå sig, hvis han får et lead-out af Impey, og hvis løbet har været hårdt. Jeg vil dog stadig regne Impey som den hurtigste af de to, men jeg føler mig slet ikke tryg ved, at han kommer med hjem. Han var uhyre formsvag i Vueltaens sidste del, og hans VM var katastrofalt. Kommer de begge med hjem, har de en chance, men hver for sig får de det svært. Til et udbrud har de Alessandro de Marchi, der endelig synes at være i form, men det er ret umuligt for ham at vinde et løb som dette.

Ag2r har hentet Andrea Vendrame ind til dette løb, og det giver god mening. Italieneren passer storartet til ruten, men hans form er ret ukendt efter den coronainfektion, der sendte ham ud af Vueltaen. Han var ikke flyvende i Primus Classic, og jeg tror ikke, at han har formen til at vinde fra et udbrud. Til gengæld bør han med sikkerhed sidde med hjem til en spurt. I dette felt vil han være konkurrencedygtig, særligt hvis det har været hårdt, men han har med svag støtte ikke farten til at vinde. Holdets klatrere er alle formsvage, og den eneste hurtige mand er Felix Gall. Han gjorde det hæderligt i Luxembourg, men meldte om dårlige ben til VM, og det er ret svært at se ham køre med de bedste.

Bardiani har en fin kandidat i Filippo Fiorelli. Italienerens holdbarhed er svingende, som vi så i England, men i Agostoni genfandt han de gode klatreben fra Bretagne og 1. etape i Tour of Britain. Han bør derfor komme med hjem, men hans spurter i år har været skuffende, og han synes ikke at have den fart, han havde sidste år. Han hjælpes dog betydeligt, hvis han får Enrico Battaglin, der vil være en plan B til en spurt, med hjem, men det kan man aldrig vide sig sikker på med den Battaglin, vi kende i dag.

FDJ er her med et hold helt uden sprinter, og manden, de skal satse på, er den i år så imponerende Quentin Pacher. Har han de ben, han havde i Vueltaen, er han et sublimt udbrudsbud, da han også har været imponerende hurtig i år og er skabt til disse bakker. I en spurt vil han formentlig også forsøge sig, men her er der trods alt hurtigere folk end ham. Desværre så han træt ud ved et skuffende VM-løb, og det dæmper min optimisme. Et alternativ er Attila Valter, der også er halvhurtig og viste form i Canada og til VM, men han har i år ikke vist et niveau, der gør det sandsynligt, at han kører med de bedste. Det er mere sandsynligt med den i går så imponerende Rudy Molard, men det er svært at se ham vinde en spurt mod de andre puncheur, og det samme gælder med David Gaudu, der skuffede fælt i går og formentlig bruger løbet som træning, samt den spurtsvage og slet ikke eksplosive Michael Storer, selvom han er i god form.

Total er et af de hold, der helst ikke vi spurte, og de har to fine kandidater til et udbrud. Hverken Pierre Latour eller Alexis Vuillermoz synes helt på toppen, men deres kørsel i Emilia var hæderlig, og Latour, der synes stærkest af de to, kunne være kommet længere med mere defensiv kørsel. Begge er også hurtige, men jeg har stadig lidt svært ved at se dem køre med de bedste på bakkerne med den nuværende form. Holdet henter også den unge sprinter Matteo Vercher ind til dette løb, men selvom han faktisk klatrer pænt, har jeg svært ved at tro, at han kommer med hjem - og i givet fald er han overmatchet her. Om Latour elle r Vuillermoz spurter, hvis han falder fra, er usikkert, men det vil undre mig. De to kontinentalhold synes chanceløse.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Eolo har Giovanni Lonardi, men det er svært at se ham komme med hjem. Han klatrede svagt i det svagt besatte løb i Slovakiet. Historien viser dog, at Lonardi-typer kan overraske, og skulle det lykkes, vil hans fart føre ham et pænt stykke, selvom det er svært at se ham vinde. Han har også god støtte fra Francesco Gavazzi, der vil være plan B, men ikke kommer i nærheden af sejren længere. En plan C er den velkørende Davide Bais, der kørte en god spurt i Slovakiet, men slet ikke er hurtig nok til dette felt. Sprinteren David Martin kommer ikke med hjem.

Astana stiller med den lovende sprinter Gleb Syritsa, der har imponeret i Norge og Slovakiet. Begge løb har dog også afsløret, at det i den grad kniber med holdbarheden, og når han ikke kan være med på bakkerne i et svagt besat løb i Slovakiet, er det svært at tro, at han kan være med hjem her. Hvis til gengæld han overlever, har han spurtet så godt, at han bør komme ganske langt her, selvom han mangler noget støtte. Til et udbrud skal der satses på Gianni Moscon og Christian Scaroni, der begge er ganske hurtige, men Moscon er stadig en skygge af sig selv, og Scaroni synes trods bedre kørsel i Agostoni ikke på toppen. Begge kan måske forsøge at spurte, hvis Syritsa er faldet fra, men det tvivler jeg på.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Bora har slet ingen sprinter, og selvom Patrick Konrad og Felix Grossschartner normalt er gode puncheurs, der tillige er hurtige, har de ikke vist megen form på det sidste. Frederik Wandahl imponerede i Canada, men han kan ikke gå med de bedste, hvis de angriber på bakkerne. Bingoal har en velkørende Marco Tizza, men han er helt ophørt med at spurte. Det vil nok snarere være for Remy Mertz , men hans kørsel gør det stærkt usikkert, om han kommer med hjem. Caja Rural har Eduard Prades til en spurt, men vi så i England, at han mangler både fart og positionering. Hos Kern Pharma synes de alle formsvage, og den eneste, der passer til løbet, er Roger Adria. Han kan forsøge sig i en spurt, men han har slet ikke farten.

BEMÆRK: Det er desværre altid helt umuligt at få en startliste til dette løb. Jeg aner derfor ikke, hvem EF, Lotto, Trek, Alpecin, Drone Hopper eller Work Service stiller med. Jeg håber at kunne opdatere optakten inden starten, men erfaringen med arrangørerne er desværre ret dårlige.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Schmid, Scaroni, Smith og Syritsa kommer ikke til start, og tabet af Smith svækker Groves ganske betydeligt. Quick-Step har udtaget Julian Alaphilippe, der blot styrker Quick-Steps muligheder for at skabe et hårdt løb og ikke mindst Ballerinis chancer i en spurt, da toget nu er endnu stærkere, men franskmanden er åbenlyst ikke på toppen. Astana har udtaget Miguel Angel Lopez, men han vil næppe spille en rolle i et løb som dette. I lyset af Smiths fravær og udtagelsen af Alaphilippe er Ballerini min nye favorit.

EF kommer med en af de absolutte topkandidater til et hårdt løb i form af den uhyre formstærke og ganske hurtige Andrea Piccolo. Også Mark Padun er uhyre stærkt kørende, men det er et svært løb for ham at vinde, og Odd Christian Eiking viste fremgang i går, dog uden at være prangende. Til en spurt har de både Marijn van den Berg og Magnus Cort samt Sean Quinn til et lead-out. De kan køre for både Van den Berg, der viste storform i Vallonien, samt Cort, der dog ikke er på toppen. Mit gæt vil være, at de kører for Van den Berg, men det kan gå begge veje. Begge burde i dette felt have en fair chance, da toget er ganske stærkt.

Lotto kommer med Andreas Kron, men han synes desværre ikke helt at være stærk nok til et hårdt løb. Han er top 10-kandidat i en spurt, hvor holdet dog også har en formstærk Carlos Barbero, hvis han stadig spurter. Maxim van Gils viste fremgang i går, men kan næppe skabe et hårdt løb, og Tim Wellens må efter hjerteproblemerne og de seneste afbud af personlige årsager antages ikke at være på toppen.

Treks eneste chance er en spurt. De kan håbe at få en formstærk Emils Liepins med hjem. Han vil komme ganske langt i en spurt, men han bør få det for hårdt. Alternativt er Alexander Kamp, der bestemt er top 10-kandidat til en spurt.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Alpecin kommer med Nicola Conci, der er hurtig, til udbrudsscenariet, men han synes at have tabt sin bedste form. Bedre chance har nok Stefano Oldani, der er godt kørende nu og endnu hurtigere. Han vil også have chancer i en spurt, men der er hurtigere folk end ham. Hertil har holdet også Robert Stannard, men hans form er usikker efter en DNS torsdag og en DNF i går. Også Kristian Sbaragli er til start, men han spurter næppe, når Oldani og Stannard er på holdet.

Drone Hopper har Eduard Grosu til en spurt, men han kommer aldrig med hjem. I stedet har de Jhonatan Restrepo og Natnael Tesfatsion. Begge kunne være med i et hårdt løb, men det synes de ikke at have formen til. Restrepo har intet vist siden sin lange løbspause og synes slet ikke kørende. Tesfatsion virker træt, men burde sidde med hjem til en spurt.

Endelig har Work Service sprintere Samuele Zambelli, der dog næppe kommer med hjem til en spurt, samt den mere holdbare Giacomo Garavaglia, der kan spurte en anelse, men slet ikke nok.

OPDATERING 2: Alaphilippe har meddelt, at han havde defekt i Emilia i lørdags. Formen kan derfor være bedre end først antaget, hvorfor jeg har givet ham en højere rangering. Derudover har Israel-PT meddelt, at de kører for Strong, ligesom Drone Hoppers sprinter formentlig ender med at være Marengo, der som den eneste kan antages at overleve.

***** Davide Ballerini

**** Kaden Groves, Simone Consonni

*** Matteo Trentin, Elia Vivani, Diego Ulissi, Mikkel Honoré, Julian Alaphilippe

** Quinten Hermans, Andrea Bagioli, Marc Hirschi, Andrea Piccolo, Andrea Pasqualon, Ivan Garcia Cortina, Marijn van den Berg, Magnus Cort, Stefano Oldani, Emils Liepins, Andrea Vendrame, Alexander Kamp, Corbin Strong, Quentin Pacher, Alessandro Covi, Robert Stannard, Madis Mihkels, Filippo Fiorelli, Pierre Latour

* Alexis Vuillermoz, Giovanni Lonardi, Jhonatan Narvaez, Andreas Kron, Benjamin Thomas, Carlos Barbero, Daryl Impey, Barnabas Peak, Matteo Vercher, Eduard Prades, Rudy Molard, Attila Valter, David Gaudu, Mark Padun, Natnael Tesfatsion, Umberto Marengo, Felix Grossschartner, Patrick Konrad, Odd Christian Eiking, Nicola Conci, Pavel Sivakov, Michael Storer, Jhonatan Restrepo, Enrico Battaglin, Francesco Gavazzi, Roger Adria, Gianni Moscon, Marco Tizza, Kristian Sbaragli, Remy Mertz, Davide Bais, Felix Gall, Davide Cimolai

Danskerne

Mikkel Honoré må på Quick-Step regnes som et af de bedste bud på en udbrudsvinder, hvorfor han er omtalt ovenfor. Også Andreas Kron på Lotto, Magnus Cort på EF og Alexander Kamp på Trek må antages at være beskyttede, hvorfor de er nævnt ovenfor, og sidstnævnte støttes af Asbjørn Hellemose. Frederik Wandahl bør på Bora have frihed til at køre offensivt løb som del af en sprinterløs trup, mens Julius Johansen på Intermarché skal støtte Quinten Hermans, Andrea Pasqualon og måske Madis Mihkels. Endelig skal Christopher Juul på BikeExchange støtte Kaden Groves.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Remco Evenepoels sejr fra 2021, Phil Bauhaus’ sejr fra 2019 via linket og i videoen til højre samt Sonny Colbrellis sejre fra 2018 og 2017.

STREAM SPARKASSEN MÜNSTERLAND GIRO OG COPPA BERNOCCHI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE